Jeg synes ikke rigtigt at der er nye eller velovervejede tanker i det indlæg. Det er noget med italesættelse og skam krydret med lidt videnskab, som slet ikke kan oversættes direkte, som det gør her.
Der findes absolut psykisk syge og psykisk raske mennesker. Det er dog sandt at der i diagnoserne er nogle meget brede definitioner, som til tider gør det svært at presse folk ned i kasserne. Men kasserne er nødvendige uanset, selvom OOP mener noget andet. Men hun siger det egentligt selv:
*Grænser mellem psykisk syg og rask kan dog have en instrumentel værdi, idet vi kan give særlige rettigheder til de syge – f.eks. behandling og arbejdsfritagelse.*
Hvad hun glemmer at inkludere er behandling. I psykiatrien, der jo som bekendt er ret presset, giver det ikke mening at lave 100 nye kategorier, fordi man ikke føler at man passer ind i diagnosen. Men de er nu engang nødvendige.
Når vi inddeler mennesker i fysisk syge og fysisk raske, er vi med til at stigmatisere og tabuisere
Edit: vil lige tilføje jeg aldrigt er stødt på begrebet “psykisk rask”
Jeg er rimelig enig i det som bliver beskrevet. Det er selvfølgelig klart at man ikke kan beskrive samtlige nuancer på et 3 siders debatindlæg, men tankerne bag, anser jeg som værende fornuftige.
Det virker som en fejlslutning at man vil afskaffe begrebet psykisk syg, fordi det ikke er magen til somatiske sygdomme og fordi man f.eks. godt kan være angst uden at have en angst-lidelse.
Om man taler om en kræft eller autisme diagnose, så kan man godt tale om, at det er en ‘konstrueret kategorisering’. F.eks. har jeg læst de forskellige årgange for DSM (i specialpædagogik), og her har autisme diagnosen ændret sig radikalt.
Når det så er sagt, så er de neurologiske og fysiologiske processer forbundet med at have f.eks. kræft eller autisme, nogle ting der har en virkelig påvirkning på ens helbred og trivsel.
På læreruddannelsen stiller man sig kritisk mod at sætte barnet lig med sin diagnose, vi kalder dem ikke ‘specialbørn’ eller ‘elever med særlige behov’ længere, i stedet hedder det ‘elever i komplicerede læringssituationer’. Selvom barnet har en sygdom/lidelse, som har konsekvenser for deres liv, så kigger vi mere på hvordan konteksten omkring barnet kan forbedres fremfor at problematisere barnet. Vi er ikke psykologer eller læger, så det er heller ikke vores job.
Jeg vil sige de bedste argumenter, som man finder i retningen af, at ‘der ikke findes psykisk syge’ er hos tænkere som Foucault. Han ville nok sige, at vores medicinske forståelse af sygdomme er en social opfindelse, lokaliseret ift. vores episteme eller konceptuelle skema
Det lyder som en empatisk tilgang i forhold til at tilpasse konteksten til de udfordringer der er. Er man kreativ i den del og prøver ting af eller kommer de bare ‘opfra’ som sædvanligt ?
tror lige jeg giver foucault et nærmere kig 🙌🏻 – tak
Rask eller syg er altid et spørgsmål om definitioner, uanset om det er fysisk eller psykisk. Selv med fysisk sygdom er der ofte en vurdering inde over. Men definitionerne er brugbare fordi de er det første skridt til at kunne.gribe det videnskabeligt an. Hvis man skal teste en behandling vil man f.eks. ofte skulle sammenligne to grupper, syg vs. ikke syg. Det kan udfra dette så betyde at man måske finder en genetisk forskel mellem de to grupper. Selvom definitionen til at starte med om hvad der kaldes syg kunne have været anderledes, er den brugbar fordi vi er enige om den, og derefter kan udforske forskellene ift. andre grupper.
7 comments
Jeg synes ikke rigtigt at der er nye eller velovervejede tanker i det indlæg. Det er noget med italesættelse og skam krydret med lidt videnskab, som slet ikke kan oversættes direkte, som det gør her.
Der findes absolut psykisk syge og psykisk raske mennesker. Det er dog sandt at der i diagnoserne er nogle meget brede definitioner, som til tider gør det svært at presse folk ned i kasserne. Men kasserne er nødvendige uanset, selvom OOP mener noget andet. Men hun siger det egentligt selv:
*Grænser mellem psykisk syg og rask kan dog have en instrumentel værdi, idet vi kan give særlige rettigheder til de syge – f.eks. behandling og arbejdsfritagelse.*
Hvad hun glemmer at inkludere er behandling. I psykiatrien, der jo som bekendt er ret presset, giver det ikke mening at lave 100 nye kategorier, fordi man ikke føler at man passer ind i diagnosen. Men de er nu engang nødvendige.
Når vi inddeler mennesker i fysisk syge og fysisk raske, er vi med til at stigmatisere og tabuisere
Edit: vil lige tilføje jeg aldrigt er stødt på begrebet “psykisk rask”
Jeg er rimelig enig i det som bliver beskrevet. Det er selvfølgelig klart at man ikke kan beskrive samtlige nuancer på et 3 siders debatindlæg, men tankerne bag, anser jeg som værende fornuftige.
Der var en interessant diskussion af dette på [Bari Weiss’ podcast](https://podcasts.google.com/feed/aHR0cHM6Ly9mZWVkcy5tZWdhcGhvbmUuZm0vUlNWMjM0NzE0Mjg4MQ/episode/OTM2ZWY0NjYtNjI3MC0xMWVjLWFmNzctZjcxODc0MzY2NTEy?ep=14) for nylig.
Det virker som en fejlslutning at man vil afskaffe begrebet psykisk syg, fordi det ikke er magen til somatiske sygdomme og fordi man f.eks. godt kan være angst uden at have en angst-lidelse.
Om man taler om en kræft eller autisme diagnose, så kan man godt tale om, at det er en ‘konstrueret kategorisering’. F.eks. har jeg læst de forskellige årgange for DSM (i specialpædagogik), og her har autisme diagnosen ændret sig radikalt.
Når det så er sagt, så er de neurologiske og fysiologiske processer forbundet med at have f.eks. kræft eller autisme, nogle ting der har en virkelig påvirkning på ens helbred og trivsel.
På læreruddannelsen stiller man sig kritisk mod at sætte barnet lig med sin diagnose, vi kalder dem ikke ‘specialbørn’ eller ‘elever med særlige behov’ længere, i stedet hedder det ‘elever i komplicerede læringssituationer’. Selvom barnet har en sygdom/lidelse, som har konsekvenser for deres liv, så kigger vi mere på hvordan konteksten omkring barnet kan forbedres fremfor at problematisere barnet. Vi er ikke psykologer eller læger, så det er heller ikke vores job.
Jeg vil sige de bedste argumenter, som man finder i retningen af, at ‘der ikke findes psykisk syge’ er hos tænkere som Foucault. Han ville nok sige, at vores medicinske forståelse af sygdomme er en social opfindelse, lokaliseret ift. vores episteme eller konceptuelle skema
Det lyder som en empatisk tilgang i forhold til at tilpasse konteksten til de udfordringer der er. Er man kreativ i den del og prøver ting af eller kommer de bare ‘opfra’ som sædvanligt ?
tror lige jeg giver foucault et nærmere kig 🙌🏻 – tak
Rask eller syg er altid et spørgsmål om definitioner, uanset om det er fysisk eller psykisk. Selv med fysisk sygdom er der ofte en vurdering inde over. Men definitionerne er brugbare fordi de er det første skridt til at kunne.gribe det videnskabeligt an. Hvis man skal teste en behandling vil man f.eks. ofte skulle sammenligne to grupper, syg vs. ikke syg. Det kan udfra dette så betyde at man måske finder en genetisk forskel mellem de to grupper. Selvom definitionen til at starte med om hvad der kaldes syg kunne have været anderledes, er den brugbar fordi vi er enige om den, og derefter kan udforske forskellene ift. andre grupper.