Ja, det er måske et underligt og dumt spørgsmål. Det er forventet jeg overholder den, og det er ikke en undskyldning at man ikke kender den. Men hvad er den, egentligt?

Jeg er helt med på, at man kan slå op på f.eks. [retsinformation.dk](https://retsinformation.dk) for at finde loven og dens paragraffer. Men er hvad der står på den hjemmeside gældende? Hvad med tastefejl og hackerangreb?

Er det en bog jeg kan gå ned på biblioteket og låne, som bliver opdateret hver gang der ændres, tilføjes eller fjernes en lov?

Hvis jeg har lyst til at læse loven fra ende til anden, i dens komplette og korrekte form, hvad gør jeg så?

9 comments
  1. Alle love står på retsinformation.dk, også dem der er udgåede.

    Det du skal have fat i er de love der står som “Gældende” over navnet. Som eksempel er [den gældende udgave af Straffeloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1360), i modsætning til en [historisk udgave af Straffeloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1851).

    Der er ikke én “loven” man kan læse fra ende til anden. Alle love er deres egne love, så du har straffeloven, færdselsloven, arbejdsmiljøloven, funktionærloven osv. som alle er separate love du kan finde på retsinformation.

  2. >Jeg er helt med på, at man kan slå op på f.eks. [retsinformation.dk](https://retsinformation.dk)
    >
    >for at finde loven og dens paragraffer. Men er hvad der står på den hjemmeside gældende? Hvad med tastefejl og hackerangreb?

    Ja, loven er gældende, hvis det er en gældende lov. Det kan du se på [retsinformation.dk](https://retsinformation.dk)

    Tastefejl finder rent og skær ikke sted og hackerangreb bliver selvsagt opdaget. Det er et ikke-problem.

  3. [https://www.youtube.com/watch?v=MJiBjfvltQw](https://www.youtube.com/watch?v=MJiBjfvltQw)

    Undskyld…

    Retsinformation, som du selv linker til, og [lovtidende.dk](https://lovtidende.dk) står begge anført som officielle steder hvor love publiceres. I disse semi-digitale tider vil jeg tro det er gyldigt, og at det ikke kræver en trykt tekst.

    På samme måde som enhver besked sendt til dig i E-boks er defineret som modtaget, uanset om du har tilgået/adgang til den eller ej.

    Så, uden jeg desværre har specifik viden, vil jeg sige at for alle praktiske formål er retsinformation det rette sted.

  4. Fejl forekom også i papirudgaverne, de var bare mere besværlige at rette fordi man skulle omtrykke og udseende en ny, rettet udgave. Fordelen ved retsinformation.dk er, at her kan du altid se om du har fat i den nyeste, gældende version, med papirudgaverne risikerede du at sidde med en forældet version uden at vide det.

  5. Det hedder lovtidende.

    Jurister og andre der var nød til at være bekendt med nye love. Fik dem tilsendt, mod betaling, når nye udkom.

  6. >Hvis jeg har lyst til at læse loven fra ende til anden, i dens komplette og korrekte form, hvad gør jeg så?

    Simpelt. Du gør det ikke. Ifølge nedenstående ret gamle artikel, er der 67.000 paragraffer.

    https://180grader.dk/artikel/hvor-mange-love-og-paragraffer-er-der-i-danmark

    Ifølge ft.dk findes der 1.300 love.. Langt de fleste er komplet irrelevante for dig..

    Du har dog en pointe i at det er et demokratisk problem, hvis love ændres uden borgerne aner det.. Eksempelvis reglen om at man skal blinke ved vognbaneskift på motorvejen – den gav i sin tid en del palaver..

    > Men er hvad der står på den hjemmeside gældende? Hvad med tastefejl og hackerangreb?

    Jeg er forvirret.. Hvorfor skulle noget være mere rigtigt, bare fordi det er udskrevet og siderne hæftet sammen i en bog?

    > noget der opdateres

    Lovtidende er din ven.. Høringsportalen, hvis du vil være på forkant.

  7. Du vil ikke få særligt meget ud af at læse “loven” fra ende til anden. Noget af det er for kompliceret for selv jurister og andet er bare ekstremt kedeligt eller nørdet. Desuden vil dele af det kræve en forhåndsviden for at give mening. Andet vil være forståligt, men det vil ikke være korrekt forstået.

    Det bedste du kan gøre er at læse om loven tænker jeg.

    Den “nemmeste” at gå til er formentlig “Dansk Statsret”, den omhandler Grundloven.

    https://www.saxo.com/dk/dansk-statsret_brugtbog_sx88198977

    og Ansvaret. Denne om straffeansvar og straffeloven.

    https://www.saxo.com/dk/strafferet-ansvaret_lasse-lund-madsen_haeftet_9788757449280#

    De kan begge lånes på biblioteket gratis og i mange måneder. Det er ikke bøger som mangler.

  8. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Retskilde Her er også en fin lille indføring. Love skal ses i et bredere perspektiv sammen med bekendtgørelser, direktiver, osv. Love er gældende, indtil de ikke er det længere og uafhængigt af, om retsinformation.dk er blevet hacket eller ej, men det er en egentlig en velkendt retsfilosofisk diskussion: Hvad gør, at ret gælder?

Leave a Reply