
Hej hestenettet
Sidste år flyttede manden min og jeg i vores første hus. I den forbindelse opdagede vi en måneds tid inde i vores nye bolig, at der i bryggersets yderste hjørne er rigtig fugtigt. Tilmed groede der mug/svamp på væggen som producerede vanddråber m.m.
Vi kontaktede vores ejerskifteforsikring (ETU) som sendte en mand, som afviste sagen og sagde “det kan man forvente med huse fra 70’erne når det er så koldt udenfor og det er varmt indenfor” og så gik han igen.
I disse dage er det altså tilbage, og bare lidt mere kradst end sidst. Det har ødelagt og helt gennemblødt nogle papkasser vi havde stående inde midt i rummet (godt en meter fra hjørnet), og når vi tørrer “væksten” væk, så kommer det tilbage med høj hast. Der er ingen varme i rummet, så døren derudtil er altid åben, og vi har en hær af fugt-samlere oppe også.
Vi er nu i tvivl om forsikringsmanden bare…. Ville slippe billigt afsted og om vi skal forsøge at lægge en ny skadesanmeldelse og håbe vi får en anden mand på sagen…
Er der nogle af jer skønne, kloge hoveder som måske har lidt indsigt som kan hjælpe os?
(Første billede er taget i dag, andet billede er fra sidste år)
22 comments
Er der noget i det bryggers som afgiver fugt? F. Eks vasketøj?
Lufter I ud? Hvor ofte?
Er kondens på hele væg, eller kun et lokalt sted.
Ud fra de billeder du har lagt op, så synes jeg det virker til, at der en lokal kuldebro. Det er noget som skal laves. Det kan være noget så simpelt som isolering.
I skal have fat i jeres forsikring, den vurdering i har fået er helt ude i skoven. Der kan sagtens være kodensdannelse I hus, men så er det fordi, at der en kilde, som skal udbedres. For der skal ikke være kodensdannelse, heller ikke i et hus fra 70’erne.
Obligatorisk r/selvgjortvelgjort
Måske kan denne guide hjælpe jer: https://www.xl-byg.dk/artikel/saadan-standser-du-opstigende-fugt.htm
Klinkerne skal måske pilles ned.
Har I værktøjet til at klare det selv?
I er nok klar over det, men problemet kommer altid udefra.
Er der jord op af væggen, udenfor?
I kan dog have nemmere ved at få en murer forbi i dag, i forhold til sidste år.
I kan betale dem for en faglig vurdering.
Ejerskifte forsikring er rent scam. Stortset umuligt at vinde en sag, eller få dem over på købers side. Jeg vil få det fikse hurtigst muligt. Det er højst sandssynligt et nemt fiks.
Huset kan desværre ikke reddes! Jeg køber det gerne for 15.000kr, som en form for julehjælp.
Der mangler højst sandsynligt opbukket pap, op af bagvæggen. https://www.mur-tag.dk/udfoerelse/videosekvenser-og-webinarer/fugtspaerre/
– undersøg hvilken tilstand isoleringen i hulrummet har. Hvis det er fugtigt, så skal det skiftes ud – det kan være der er noget at hente fra forsikringen.
— hvis der ingen isolering er, så få det blæst ind.
– hvis ovenstående er ok, så skal i enten sænke luftfugtigheden, eller efterisolere eventuelt med [Wedi plader](https://www.bygmax.dk/blog/wedi- plader-hoj-styrke-og-fugtafvisende-egenskaber). Ellers overvej udluftning med varmegenvinding
Hej OP.
Du kan tage det ganske roligt. Lige nu er det varmt indenfor og koldt udenfor. På huse fra 70 og nedefter, er dette her ikke et nyt fænomen, og det er ej heller “farligt”.
Køb en affugter og rodalon. Jeg sidder med en byggesagkyndig der siger, at selv på huse der er nye, kan det ske’ i hjørner. Selv i helt nye vinduespartier m.m
En affugter udskiller også varme hvilket er godt.
Hun smutter ved 19 tiden, så skriv igen inden da, hvis der er flere spørgsmål.
Men ingen panik får jeg at vide.
Jeg tror det er hvad man kalder en kuldebro, som gør væggen kold der. Fordi det er koldere der end i resten af lokalet, så dannes der kondens. Det er en konstruktionsfejl. Ideelt set så isolerer man væggen på en eller anden måde, så kuldebroen forsvinder.
https://www.bolius.dk/find-og-fjern-husets-kuldebroer-9002
Oplevede engang dette med en væg. En håndværker borede nogle huller og sprøjtede “noget” i. Efterfølgende var der ingen problemer.
Mit bedste råd er ikke at give op på ejerskifte, de er nogle forbandet svin, men hvis man er irriterende nok så ender de med at give sig. Jeg skrev den længste klage til dem i et ret hårdt og aggressivt sprog efter den første inkompetente idiot havde vundet vi ingen skade havde, og så ringede jeg til dem flere gange i ugen i et par uger, og så gik de med til at sende en ny ud. Han var selvfølgelig fuldstændig enig med mig i der var en rørskade, og at den skulle dækkes.
Ærgeligt af et ellers godt selskab. Men i skal ikke acceptere den afvisning. Man kan ikke forvente at et hus har fugtskader, bare fordi det er fra 70erne. Muren er opfugtet, det er nok fordi at jorden omkring huset mangler dræningsevne. Det kan forbedres relativt billigt, med meget hårdt arbejde, ved at lave dræn rundt om huset og sætte grundmursplade op.
Men få klaget til den forsikring, det er deres ansvar. (Forsikringer afviser næsten altid første anmeldelse på større ting, fordi folk giver hurtigt op)
>Sidste år flyttede manden min
…og af den grund er jeg ude.
Vi har en murermestervilla fra 1920, med samme problem i det ene hjørne i et af børneværelserne på 1. sal. En murer fortalte os at det er fordi der mangler isolering. Vi har bare ikke lige fået taget os sammen til at kontakte nogen endnu, men jeg tror ikke at det er dyrt, for at få efterisoleret og repareret så lille et område..
Er det kondens eller vand udefra?
Er det kælder eller stueetagen?
Hvis kælder. Har i omfangsdræn samt yderisolering i form af EPS med drænmåtte.
Hvis stue. Har i hulrums teglvæg med 45grader opbøjet membran?
Hvis det er en kuldebro kan i købe en termisk måler, og det vil være ekstremt nemt at se.
*min mand og jeg.
Havde selv et lignende problem i vores lejlighed
Jeg vil foreslå at du får en fugt måler, der fra kan du se om din luftfugtighed er for høj (den skal helst ligge imellem 45-55%) hvis du ligger der men stadig har fugt problemer så skal du nok have efter isoleret stedet, Ellers bliver det desværre ved med at komme
hvis det er over 55% så er det fordi du ikke lugter nok ud, og det gør også din varmeregning stiger fordi varm luft har højere varme kapasiter
Protex og affugter er vejen frem.
Men hvordan du udbedrer skaden ved jeg ikke.
få en ventilator der skifter luften ud, det ligner dårligt indeklima med for meget fugtighed der samles i hjørnet og bliver til dråber, det ser ikke ud som om det kommer indefa væggen.
Det er nok en kuldebro i væggen lige der. Måske forbandet går igennem veggen eller det mangler noget isolation. Siden væggen er koldere lige der og det måske er dårlig luftgennemstrømning i hjørner (fordi det står nogle papkasser foran?) så dannes kondens når varm, fugtig luft køles ned. Affugter, vifte, varme, bedre udluftning vil alt sammen hjælpe.
Det er hævn-mug fordi du bruger udtrykket ‘manden min’