>Uden psykolog hjælp
>
>Jeg har brug for bekræftelse fra andre fyre, for at holde min selvtillid oppe. Min mand er okay med det, da han bare vil mig det bedste. Men det er lidt som at tisse i bukserne
Det er da vist den form for hjælp du har mest brug for lige nu for at få bearbejdet de traumer du har været igennem. Jesus fucking christ…
Jeg ved bare at selvværdet kræver uendelig meget mere tålmodighed og selvindsigt end selvtillid. Og vigtigt at forstå dynamikken mellem de to.
Jeg tror ikke du kan ordne dine problemer, uden professionel hjælp. Men mit bedste bud find en hobby der gøre dig glad. En der ikke er afhængig af andre mennesker mening om dig eller de ting du lave, nogle du har det godt med.
Jeg har mere eller mindre selv været det samme igennem. Men jeg er nødt til at forstå, hvorfor psykologhjælp ikke er en mulighed?
For det gør det måske lidt svært at hjælpe.
Fast rutine.
Gå i seng og stå op på samme tid, hver dag.
Bevæg dig, gerne hver dag ca. 1 time.
Tag gradvist ansvar for dit eget narrativ (tag pænt tøj på, som du kan lide, eller føler dig smuk i)
Disse ting hjalp mig, gevaldigt!!
Du har lavt selvværd og det kan blandt andet skyldes at du har mistet kontakten til dig selv. Dit rigtige selv og ikke den du præsenterer dig med for omverdenen..
Det kan skyldes alverdens ting – trauma typisk. Måske kan du ikke engang huske det. Men det bedste er at få psykolog hjælp. Det kan heales, men meget ofte svært at gøre alene
Kan anbefale bogen ‘how to do the work’ af Dr Nicole Lepera 🙂
Iøvrigt er selvkærlighed noget jeg varmt kan anbefale at praktisere 🙂
Meld dig/jer ind i en bdsm swinger klub.
Tag eventuelt kontakt til et krisecenter. Jeg er sikker på at de godt vil hjælpe dig i den rigtige retning selvom det er noget fra fortiden.
De hjælper på dine præmisser og ved bedre end nogen andre her hvad der kan være dig behjælpeligt.
Hvorfor uden psykolog hjælp?
Man skal ikke skamme sig over at have dårlig selvtillid eller endda føle, at det er forkert. Jeg ved heller ikke, som sådan, om det er et problem, som nødvendigvis skal fikses. Jeg render rundt og er bange og føler mig lille hele tiden. Det er okay. Der er intet galt med det. Der er altid et stort, mørkt hul, som jeg står og stirrer ned i, som gør, at jeg ikke bare kan slappe helt af. Så længe du forbliver ærlig og ikke gemmer dig fra virkeligheden og forsøger at bygge kompetence, så har du styrke. Selvtillid er bare at være bevidst om at man har styrke/kompetence.
Der er gode podcasts med andres fortællinger om psykisk voldelige parforhold, du kan måske gå nogle ture med dem i ørerne og genkende dig selv
Der er sikkert rigtig mange der foreslår psykolog og eller “bare lev med det” som løsninger.
Det vil jeg mene er dårlige råd.
Selvværd og selvtillid kommer af at have midler nok, og derefter være god til noget.
Du er i den heldige position at du har en mand der tydeligvis elsker dig meget højt.
Hvorfor ikke bruge ham?
Jo bedre du er til at gøre ham glad, jo bedre er du?
Giga win-win.
Er det noget du har tænkt over eller prøvet?
Det er aldrig ok at blive udsat for nogen former for vold!
Er det noget som du dagligt tænker på efter 12 år, er det vidst på tide med professionel hjælp – det skulle der nok have været sat ind med dengang.
MEN:
Klar dine problemer fra fortiden selv, uden at tørre dem af på din mand, som ingen andel har i det. Det er en mærkelig og uværdig konstruktion i er kommet frem til der. Han lider vidst også af lavt selvværd.
Send din mand hen til Carl Mar…. han skal stramme op og tage sig selv seriøst.
Lad være med at bruge ham som sutteklud – det er bare at videreføre psykisk Vold.
Først og fremmest vil jeg klart anbefale psykologhjælp, det har hjulpet mig rigtig meget gennem tiden.
Men inden jeg begyndte til psykolog, hjalp de her ting mig til at skabe et lille fundament for selvfølelse:
– at skrive 5 gode ting ned hver dag i en dagbog. Gode sider ved mig jeg fik øje på, gode ting folk havde gjort for mig, ting som jeg ville lægge vægt på.
– Sige godmorgen til mig selv i spejlet
– læse højt at jeg elsker mig selv, at jeg og andre folk skal behandle mig og mine følelser med respekt fordi det fortjener jeg
– generelt handle i overensstemmelse med hvordan jeg vil være og ikke hvad jeg føler jeg har brug for i øjeblikket
Nogle af tingene virkede fjollede i starten, men det var de begyndende små skridt i retningen af hvor jeg er nu.
Held og lykke; eller skal jeg sige god arbejdslyst 😁
Okay, så du har et problem, men den umiddelbare hjælp (psykolog) afviser du.
Din mand synes nok det er jævnt nederen at du har brug for bekræftelse fra andre mænd for at føle dig ok?
Det er en egoistisk tankegang og den har det med at skabe dårligt selvværd.
Kan varmt anbefale bogen Selfcompassion af Kristine Neff. Den hjælper en til at tage et kig på hvordan man behandler sug selv mentalt og har konkrete øvelser til at arbejde med at højne selvmedfølelse.
Ofte behandler vi os selv meget værre end dem omkring os og det er egentlig rigtig trist.
Jeg håber du finder ud af hvad der virker for dig, og at du får det bedre.
Har ondt af din mand. Han ville nok foretrække at du var nok for ham og du ikke havde brug for sex med andre. Hvad tror du det gør ved hans selvværd?
Gå til psykolog.
Jeg vil anbefale dig at lytte til følgende podcasts
‘Hvorfor gik du ikke bare ? ‘ og ‘Bliv fri af psykisk vold’ Ved at høre andres historier samt det feedback de får fra podcastværterne, som er eksperter i psykisk vold kan du måske blive klogere på dig selv. Ved at mange får vigtige refleksioner og bliver i stand til at træffe bedre beslutninger for sig selv. Alt det bedste 🥰
Hvad er du god til? Altså, udover at blive scoret?
Jeg forstår ikke, hvorfor man ville sige “uden psykolog”. Det er da ærgeligt.
Det du har gang i med andre mænd er en meget usund coping mekanisme, og det er ikke selvværd/selvtillid, du får hos de mænd. Det er et quick fix, et åndehul, et afbræk, så du ikke mærker dig selv og hvor dårligt du har det.
Jeg kan se, at du ikke vil til psykolog, fordi du ikke ved, hvad du skal have hjælp til. Pointen med at gå til psykolog er jo netop, at man får hjælp til at finde frem til årsagerne til ens mistrivsel, adfærd osv. Man går jo heller ikke til læge med ondt i maven og selv har svarene med.
Både du og din mand fortjener bedre end det. Nu har du forsøgt at klare det selv i over 10 år. Det er på tide, at du tager ansvar og får noget professionel hjælp – hos en psykolog❤️
Jeg vil umiddelbart sige du bør have professionel hjælp.
Men du er inde på noget af det helt rigtige selv – en person der har meget brug for bekræftelse fra andre har lavt selvværd.
Søg læge. Både for din egen – men også for din mands skyld. Traumerne har sgu nakket dig og det ødelægger dit forhold. En hjernevrider kan måske hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kommer videre fra de horrible oplevelser, ja måske endda overgreb, du har været udsat for – for mange år siden. Lægen kan sende dig i den rigtige retning. Men vær ærlig overfor dig selv ved at være ærlig overfor lægen. Åben munden og snak med lægen, selvom det er svært. Det virker nok uoverkommeligt, men du fortjener bedre – og din mand gør ligeså.
Stakkels mand.
Lad være med at søge hjælp fra folk på internet, men søg hjælp fra de mennesker der holder af dig.
Jeg er ked af at sige det, men psykologhjælp. Kognitiv adfærds terapi hjalp mit selvværd og med mine traumer. Jeg tror dog i dit tilfælde der er behov for en med erfaring med voldsofre. At se en psykolog er lidt som at du har et kæmpe bibliotek hvor samtlige bøger er på gulvet. En psykolog hjælper med at sætte dem på rette hylde. D behøver ikke overblikket for at begynde, for de peger dig hen imod det
Psykolog kunne ellers lyde som en okay idé.
Ellers er det korte svar, at selvværd styrkes ved at øve sig i at vise alt, man helst ikke vil have at andre ser. Fx øve sig i at bebyrde andre, sige sine behov højt, kræve, gøre noget ‘ikke godt nok’ med vilje, vise sårbarhed osv… Og dermed give sig selv mulighed for at blive valideret for den, man egentligt er udover facaden.
Yush. Meditèr, træn og fordybbelse i hobbyer.
Du må sgu nok forbi en psykolog. Jeg har afsluttet et ca 2 år langt forløb har i starten af 2022 og mit lave selvværd virker til at være bundet op i mange forskellige ting, både helt fra barndom og så til nu.
Og så skal det siges at det ikke er en mirakel kur og du bare går ud og føler dig som en million bagefter, men det klart stadig er det værd. Jeg gået fra aktivt at hade mig selv, til nogenlunde at kunne acceptere den jeg er. Bare det jeg blev bevidst om mine negative tankemønstre har gjort jeg mange gange kan få stoppet mig selv inden jeg fuldstændigt overtænker noget og tror at min ven vil hader mig nu, fordi jeg ikek fik sagt ordentligt farvel da jeg var på besøg.
Jeg kan godt relatere til at man har brug for at få noget bekræftelse – men selvtillidsboosten der kommer af ‘fremmede’ er lidt ligesom at spise sig mæt i junkfood. Man bliver fyldt op, men ikk rigtig mæt. Det sætter gang i en proces hvor man har et forkert indryk af at man behøver det, på samme måde som en afhængighed.
Det er bare min latterlige holdning
Håber du finder selvværdet af dig selv i alle de aspekter du består af.
Jeg kæmper ogs med det ❤️
OP, det lyder altså virkelig som om du bør tage til en psykolog.
Ens selvværd bør ikke være betinget af hvad andre synes om én; altså vil alle mængder af ekstern validering altid klinge lidt hult fordi i sidste ende skal valideringen komme fra dig selv; du er dén der skal leve med dig selv først og fremmest og dét er noget af det hårdeste at gøre, især når man har ar på sjælen man gjorde intet for at fortjene.
Første skridt i den rigtige retning er at indse, at man har behov for hjælp; du har skrevet herinde, så det betyder du nok selv har indset at skrive med mænd der giver komplimenter ikke ligefrem er den bedste selvværd boost man havde håbet på. Jeg synes bestemt du skal tale med en psykolog; de kan give dig nogle redskaber du ikke før havde indset du kunne bruge og så er det også bare nemmere at få overblik når der sidder en uvildig part overfor dig.
Jeg håber du virkelig vil tage det til genovervejelse; hvis du har gået med dårlig selvværd i over 10 år, så skal der godt nok ske noget drastisk for at få dig op af stolen, eller også skal du spørge om hjælp til at komme op. Ønsker dig alt held og lykke!!
Søg professionel hjælp istedet for at spørge tilfældige mennesker på nettet, hvis du rent faktisk ønsker hjælp.
Først og fremmest er jeg ked af at høre hvad du har været igennem. Heldigvis har du nu en partner der vil dig det bedste.
Du har brug for at bearbejde de traumer du har været igennem. Som du selv pointerer er de andre mænds opmærksomhed som at tisse i bukserne. Du søger at fixe noget internt via en ekstern flugt. Jeg ved godt at det er skræmmende, men terapi ved en der har forstand på C-PTSD.
Det vil tage tid at opnå en radikal accept af hvad du har været igennem men det er vejen til at genfinde dig selv og dit selvværd. En intern ro vil også være meget mindre skrøbelig da du ikke er afhængig af andres luner.
Jeg tror at folk som ikke kan relatere i det mindste en del af vejen, ikke har kigget sig selv i øjnene for nyligt. Alle står på et eller andet tidspunkt og har brug for anerkendelse. Deres argumenter er måske lidt mere i retning af at kunderne bør sige hej, Bitten burde lave kaffe en gang imellem, hvorfor er jeg den eneste som laver kaffe eller mere generelt at kvinder har det lettere når det gælder kærlighed.
Der hvor du ligesom hopper af sporet i mine øjne, er når du har brug for din partners deltagelse i din flirten. Han ved det, han kan acceptere det, du har bare dårlig samvittighed. Nu skal reddit relatere oven i købet. Det med at din partner skal acceptere opførsel som du føler skader eller sårer andre mennesker for din skyld? Det er et magtspil. Så har jeg vidst relateret nok.
At være et voldsoffer er ikke noget der kan repareres uden professionel hjælp. Der er nemlig tale om decideret trauma.
Male validation… Det er et sandt helvede uden glæder for kvinder, ligesom at være mental narkoman. Ældre mænd udnytter sådan noget glædeligt, fordi der er altid sex-jackpot.
Hænger måske sammen med daddy issues og/eller mænd/falske venner, der har knækket din selvtillid i en tidlig/sårbar alder.
Kun terapi kan hjælpe mod lav selvværd/selvrespekt/selvtillid. Betragt det som et misbrugsproblem – Uanset løsningen, håber jeg at du får det bedre og jeg ønsker dig alt godt.
Hej OP,
Jeg mener helt sikkert også, at du vil få gavn af terapi. Det er der ikke noget galt med. Lavt selvværd stammer fra din opvækst, og er ikke din skyld. Du har ikke gjort noget forkert, og du ér ikke forkert, men det kan være svært at tro på. Det er også meget svært at deale med det på egen hånd, så professionel hjælp er en reel mulighed for, at du kan få det bedre.
Psykolog er en god mulighed, som mange har foreslået.
Du kan også gå til en psykoterapeut.
Hvis du vælger en psykoterapeut, så vælg en som er medlem af en psykoterapeut-forening, så du ved de har en 4-årig uddannelse bag sig.
De fleste psykologer arbejder med samtale-terapi. Det gør de fleste psykoterapeuter også, men der findes også terapi-retninger som supplerer med kunst, krop, bevægelse og al muligt andet, for at bearbejde det som sidder fast i livet.
Uanset om du går til psykolog eller psykoterapeut, så er kemien mellem behandler og klient super vigtig. Hvis der er dårlig kemi, eller man ikke føler sig mødt og forstået, så virker terapi ikke. Det kan altså være man nogle gange må prøve en ny terapeut/psykolog hvis kemien bare ikke fungerer.
Det kan tage lang tid at arbejde sig ind til årsagen til et selvværdsproblem. Det er ikke noget som lige er fixet på 2-3 samtaler, men jeg mener det er rejsen værd.
Helt og lykke, jeg håber du finder din vej 🙂
Arbejd med det indenfra.
Meditation kan være et meget effectivt redskab, hvis man forstår at lære det.
Overvej også en psykolog en gang til. De har så mange redskaber, der kan hjælpe dig mere end vi kan.
Selvværd er helt sikkert noget en psykolog kan hjælpe dig med!
Jeg har ikke døjet med de samme problem som dig, men med andre ting, og der har psykolog hjælp virkelig hjulpet. Jeg vidste heller ikke hvad jeg skulle have hjælp til da jeg kom første gang, men det vidste sig hurtigt at jeg havde nogle mønstre som hun hjalp mig med at blive klogere på og hvad udløste dem.
Skal dog lige sige jeg er en mand, og på ingen måde kan sætte mig ind i dine din ubehagelig fortid, men jeg er 100% sikker på psykolog hjælp ville gøre noget for dig.
Terapi, med det samme. Det er virkelig det eneste der kan hjælpe i denne sag.
Det første skridt fremad er anerkendelse. Faktum er nok også, at han før eller efter ikke kan klare det mere og/eller du mister respekten for ham.
Dette handler simpelthen om at “just do it”: “bare” stop med at anerkende bekræftelsen fra andre fyre, med al kraft du kan, uanset hvor hårdt det bliver, uanset hvor mange gange du skal forsøge, uanset hvor selv-destruktivt det først føles.
Desuden, hvis du virkeligt virkeligt er seriøs onkring at løse problemet, så er du villig til at gå langt bare for at få prisoverkommelig psykologisk hjælp, at forstå hvordan de egentligt virker (og virker forskelligt), at 95% af psykologisk hjælp egentligt er din ydelse og ikke deres, og bare være taknemmelig for at du er nået et skridt videre den kommende dag.
Ved ikke om du søgte trøst eller løsning; hvis trøst så ignorer kommentaren, hvis løsning så håber jeg at min kommentar hjælper <3
Find en fornuftig psykolog til at snakke tingene igennem en gang i måneden for at få styr på de store elementer og få styrket dit mentale fundament.
Derfra handler selvværd og selvtillid om at se lyset i en selv, det kan være alle de små ting. Sæt dig selv mini mål og husk at fejre når du når dem. Over tid kan målene blive større og større. Dermed ser du løbende at du også kan.
Som alle andre her vil jeg helt klart også anbefale en professionel. Jeg synes selvfølgelig at det er en super ærgelig position at være i, og jeg vil ikke prøve at putte mere last på dig, men jeg synes godt nok også det er en ærgelig situation for din stakkels, støttende mand.
Hvis du ikke vil prøve professionel hjælp for din egen skyld, så gør det for hans.
Alternativt synes jeg du skal prøve at finde en hobby. En ting eller et sted (i sindet) hvor det kun er dig, og du kan opnå små sejre fra at blive bedre til din hobby. Det kunne være det kunne erstatte den midlertidige “high” du får fra andre mænds opmærksomhed.
Jeg er enig med de andre i, at du har brug for at tale med en professionel. Start med at tale med din læge, som kan give dig en henvisning til en psykolog.
Lægen kan vist også henvise dig til hjælp, som kommunen stiller gratis til rådighed, og endelig så kan du spørge din fagforening. Nogle fagforeninger giver X timers gratis psykologhjælp som en del af pakken.
Det er ikke nemt at komme i gang. Jeg kæmper selv med stress, og noget af det sværeste er bare at få bestilt tid hos lægen/psykologen. Men der har lægen været en kæmpe hjælp. Bare det at få sagt det højt har givet mig et boost.
Husk, at psykiske lidelser også er sygdomme; man kan bare ikke se dem. Så det er ok at sige fra. det er ok at tage en sygedag. Det vigtigste er, at du passer på dig selv.
Al held og lykke herfra og ønske om god bedring.
Jeg synes du skulle overveje at læse og lære noget omkring filosofi. Evt. start med “Meditation” af Marcus Aurelius, eller se nogle videoer på YouTube, for at starte din nye viden.
Det lyder generelt som om, at du ikke har en forståelse for at du selv burde give dig den accept du føler du mangler, og jeg tror virkelig filosofi kan give dig det. Det har i hvert fald givet mig en forståelse for vigtigheden i selvaccept og selvværd.
Selvværd er ikke noget du skal hente udefra.
Jeg har kendt sælgere der skulle have mindst et nyt forhold hver uge (ved siden af kærresten) for at tro på at de stadig havde værdi. Dette er et absolut symptom på lavt selvværd.
Der er mange der føler sig svage indeni der opbygger en stor muskelmasse, men de er stadig den samme mus inden i.
Selvværd er noget mentalt. Du skal tro på at du er god nok. Hvis du føler at dit udseende er din identitet (det ser ud til at være moderne for tiden), så find noget andet at gå op i.
Jeg er ofte ligeglad med hvad andre mener. Man skal ikke træde på andre, og hvis nogle vil træde på dig, så drop dem. Så er det dem der har mindreværd.
Der er så mange der har mindreværd. Det er derfor reality TV er opstået og castet med personer der er væsentligt dummere end gennemsnittet, så seeren kan sidde tilbage med en feel-good fornemmelse, og se at andre er dummere / har det værre end en selv. Drop reality TV.
Jeg synes, at du skal ringe 1888 lige nu.
Det er Lev Uden Volds hotline. De kan hjælpe dig med rådgivning om, hvordan du kommer videre. Det er gratis og anonymt, og de er der for lige præcis folk som dig. Det er deres arbejde at hjælpe folk som dig. Det er dét, de står op for om morgenen. Du er ikke en belastning for dem, tværtimod.
Jeg kender én, der arbejdede i Dannerhuset, hvor de også hjælper kvinder, der har været udsat for vold. Hun fortalte ofte om, hvor givende det var for hende at hjælpe dem, der havde brug for det, og at hun var så glad for, at det overskud, hun havde, kunne komme andre til gode, der havde brug for hjælp. Hun fortalte naturligvis aldrig noget som helst specifikt (vi spurgte heller ikke, for det gør man jo ikke), men hun fortalte meget positivt om sin egen oplevelse af det.
Så hvis noget afholder dig fra at søge hjælp, så lad det ikke være, at du bliver en byrde for andre.
Så er der det næste, der kan stoppe dig. Det gør ondt at åbne op og se, hvad der ligger nede i det dybe, mørke hul, som du har prøvet at holde lukket så længe. Det har jeg selv personlige erfaringer med.
“Nu er det jo overstået.”
“Det sker ikke igen, så jeg har ikke brug for at genbesøge det.”
“Jeg skal bare fikses nok til, at jeg kan klare mig. Have nogle værktøjer til at hjælpe mig med at holde det hele på afstand.”
Men sådan virker det ikke. Jeg vil ikke diagnosticere dig, for det kan jeg ikke, men PTSD er en ret almindelig konsekvens af partnervold, som du beskriver. Og det kan du ikke klare alene, min ven. Det kan ingen.
Du lyder for mig som en person, der virkelig har brug for den hjælp, som der er til rådighed for dig. Det er et par tryk på telefonen, og så er du i gang. Jeg lover dig ikke, at du finder en nem vej fremad, men jeg lover dig, at du kan få hjælp, og at det vil øge din chance for at lægge det her bag dig og leve et liv, hvor du er langt mindre præget af det.
Da jeg var dybest nede (og jeg har været nede et par gange), så jeg aldrig nogensinde mig selv som en person med et normalt liv. Nu er jeg gift med en fantastisk kvinde, og vi har 2 børn sammen. Jeg har også et godt job, så det kører for mig. Jeg er ret succesfuld udadtil.
Jeg har så været ved at smide det hele væk for nylig pga. mit alkoholmisbrug. Her søgte jeg selv hjælp for første gang nogensinde, fordi jeg måtte erkende, at dette her kunne jeg ikke klare selv. Jeg overgav mig andres vejledning og skrev mig ind i et program, der betyder, at kommunen får en underretning, hvis jeg ikke følger behandlingsprogrammet, hvilket i sidste ende kan betyde, at jeg står dårligt ift. at se mine børn, hvis min hustru forlader mig. Det er noget af det værste, jeg kan forestille mig.
Det har jeg gjort, fordi jeg kan se, at jeg fucker mit liv op, hvis ikke jeg gør det her. Og jeg er ærlig overfor dig, fordi jeg tror, at du har brug for at høre, at andre også står med noget, de ikke kan klare, selvom man ligner og lyder som én, der har styr på sit shit. Men alle kæmper med noget. Og nogle af os kæmper med noget, hvor vi har brug for hjælp.
Den hjælp, du skal have, er helt anderledes end min. Du er ikke tvunget til at møde op 2 gange om ugen, og der er ingen konsekvenser, hvis du vælger at stoppe hjælpen. Det er blot for at sige, at jeg ikke bare siger det her uden at vide, hvad jeg taler om. Jeg gør det også selv, selvom jeg desværre var 40 år om at lære, at jeg har brug for hjælp.
Jeg tror, at du er yngre, og du kan give dig selv nogle flere gode år ved at ringe 1888. Du kan faktisk gøre det lige nu.
46 comments
Find nogle hobbyer og dyrk dem. Begynd at træne.
>Uden psykolog hjælp
>
>Jeg har brug for bekræftelse fra andre fyre, for at holde min selvtillid oppe. Min mand er okay med det, da han bare vil mig det bedste. Men det er lidt som at tisse i bukserne
Det er da vist den form for hjælp du har mest brug for lige nu for at få bearbejdet de traumer du har været igennem. Jesus fucking christ…
Jeg ved bare at selvværdet kræver uendelig meget mere tålmodighed og selvindsigt end selvtillid. Og vigtigt at forstå dynamikken mellem de to.
Jeg tror ikke du kan ordne dine problemer, uden professionel hjælp. Men mit bedste bud find en hobby der gøre dig glad. En der ikke er afhængig af andre mennesker mening om dig eller de ting du lave, nogle du har det godt med.
Jeg har mere eller mindre selv været det samme igennem. Men jeg er nødt til at forstå, hvorfor psykologhjælp ikke er en mulighed?
For det gør det måske lidt svært at hjælpe.
Fast rutine.
Gå i seng og stå op på samme tid, hver dag.
Bevæg dig, gerne hver dag ca. 1 time.
Tag gradvist ansvar for dit eget narrativ (tag pænt tøj på, som du kan lide, eller føler dig smuk i)
Disse ting hjalp mig, gevaldigt!!
Du har lavt selvværd og det kan blandt andet skyldes at du har mistet kontakten til dig selv. Dit rigtige selv og ikke den du præsenterer dig med for omverdenen..
Det kan skyldes alverdens ting – trauma typisk. Måske kan du ikke engang huske det. Men det bedste er at få psykolog hjælp. Det kan heales, men meget ofte svært at gøre alene
Kan anbefale bogen ‘how to do the work’ af Dr Nicole Lepera 🙂
Iøvrigt er selvkærlighed noget jeg varmt kan anbefale at praktisere 🙂
Meld dig/jer ind i en bdsm swinger klub.
Tag eventuelt kontakt til et krisecenter. Jeg er sikker på at de godt vil hjælpe dig i den rigtige retning selvom det er noget fra fortiden.
De hjælper på dine præmisser og ved bedre end nogen andre her hvad der kan være dig behjælpeligt.
Hvorfor uden psykolog hjælp?
Man skal ikke skamme sig over at have dårlig selvtillid eller endda føle, at det er forkert. Jeg ved heller ikke, som sådan, om det er et problem, som nødvendigvis skal fikses. Jeg render rundt og er bange og føler mig lille hele tiden. Det er okay. Der er intet galt med det. Der er altid et stort, mørkt hul, som jeg står og stirrer ned i, som gør, at jeg ikke bare kan slappe helt af. Så længe du forbliver ærlig og ikke gemmer dig fra virkeligheden og forsøger at bygge kompetence, så har du styrke. Selvtillid er bare at være bevidst om at man har styrke/kompetence.
Der er gode podcasts med andres fortællinger om psykisk voldelige parforhold, du kan måske gå nogle ture med dem i ørerne og genkende dig selv
Der er sikkert rigtig mange der foreslår psykolog og eller “bare lev med det” som løsninger.
Det vil jeg mene er dårlige råd.
Selvværd og selvtillid kommer af at have midler nok, og derefter være god til noget.
Du er i den heldige position at du har en mand der tydeligvis elsker dig meget højt.
Hvorfor ikke bruge ham?
Jo bedre du er til at gøre ham glad, jo bedre er du?
Giga win-win.
Er det noget du har tænkt over eller prøvet?
Det er aldrig ok at blive udsat for nogen former for vold!
Er det noget som du dagligt tænker på efter 12 år, er det vidst på tide med professionel hjælp – det skulle der nok have været sat ind med dengang.
MEN:
Klar dine problemer fra fortiden selv, uden at tørre dem af på din mand, som ingen andel har i det. Det er en mærkelig og uværdig konstruktion i er kommet frem til der. Han lider vidst også af lavt selvværd.
Send din mand hen til Carl Mar…. han skal stramme op og tage sig selv seriøst.
Lad være med at bruge ham som sutteklud – det er bare at videreføre psykisk Vold.
Først og fremmest vil jeg klart anbefale psykologhjælp, det har hjulpet mig rigtig meget gennem tiden.
Men inden jeg begyndte til psykolog, hjalp de her ting mig til at skabe et lille fundament for selvfølelse:
– at skrive 5 gode ting ned hver dag i en dagbog. Gode sider ved mig jeg fik øje på, gode ting folk havde gjort for mig, ting som jeg ville lægge vægt på.
– Sige godmorgen til mig selv i spejlet
– læse højt at jeg elsker mig selv, at jeg og andre folk skal behandle mig og mine følelser med respekt fordi det fortjener jeg
– generelt handle i overensstemmelse med hvordan jeg vil være og ikke hvad jeg føler jeg har brug for i øjeblikket
Nogle af tingene virkede fjollede i starten, men det var de begyndende små skridt i retningen af hvor jeg er nu.
Held og lykke; eller skal jeg sige god arbejdslyst 😁
Okay, så du har et problem, men den umiddelbare hjælp (psykolog) afviser du.
Din mand synes nok det er jævnt nederen at du har brug for bekræftelse fra andre mænd for at føle dig ok?
Det er en egoistisk tankegang og den har det med at skabe dårligt selvværd.
Kan varmt anbefale bogen Selfcompassion af Kristine Neff. Den hjælper en til at tage et kig på hvordan man behandler sug selv mentalt og har konkrete øvelser til at arbejde med at højne selvmedfølelse.
Ofte behandler vi os selv meget værre end dem omkring os og det er egentlig rigtig trist.
Jeg håber du finder ud af hvad der virker for dig, og at du får det bedre.
Har ondt af din mand. Han ville nok foretrække at du var nok for ham og du ikke havde brug for sex med andre. Hvad tror du det gør ved hans selvværd?
Gå til psykolog.
Jeg vil anbefale dig at lytte til følgende podcasts
‘Hvorfor gik du ikke bare ? ‘ og ‘Bliv fri af psykisk vold’ Ved at høre andres historier samt det feedback de får fra podcastværterne, som er eksperter i psykisk vold kan du måske blive klogere på dig selv. Ved at mange får vigtige refleksioner og bliver i stand til at træffe bedre beslutninger for sig selv. Alt det bedste 🥰
Hvad er du god til? Altså, udover at blive scoret?
Jeg forstår ikke, hvorfor man ville sige “uden psykolog”. Det er da ærgeligt.
Det du har gang i med andre mænd er en meget usund coping mekanisme, og det er ikke selvværd/selvtillid, du får hos de mænd. Det er et quick fix, et åndehul, et afbræk, så du ikke mærker dig selv og hvor dårligt du har det.
Jeg kan se, at du ikke vil til psykolog, fordi du ikke ved, hvad du skal have hjælp til. Pointen med at gå til psykolog er jo netop, at man får hjælp til at finde frem til årsagerne til ens mistrivsel, adfærd osv. Man går jo heller ikke til læge med ondt i maven og selv har svarene med.
Både du og din mand fortjener bedre end det. Nu har du forsøgt at klare det selv i over 10 år. Det er på tide, at du tager ansvar og får noget professionel hjælp – hos en psykolog❤️
Jeg vil umiddelbart sige du bør have professionel hjælp.
Men du er inde på noget af det helt rigtige selv – en person der har meget brug for bekræftelse fra andre har lavt selvværd.
Søg læge. Både for din egen – men også for din mands skyld. Traumerne har sgu nakket dig og det ødelægger dit forhold. En hjernevrider kan måske hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kommer videre fra de horrible oplevelser, ja måske endda overgreb, du har været udsat for – for mange år siden. Lægen kan sende dig i den rigtige retning. Men vær ærlig overfor dig selv ved at være ærlig overfor lægen. Åben munden og snak med lægen, selvom det er svært. Det virker nok uoverkommeligt, men du fortjener bedre – og din mand gør ligeså.
Stakkels mand.
Lad være med at søge hjælp fra folk på internet, men søg hjælp fra de mennesker der holder af dig.
Jeg er ked af at sige det, men psykologhjælp. Kognitiv adfærds terapi hjalp mit selvværd og med mine traumer. Jeg tror dog i dit tilfælde der er behov for en med erfaring med voldsofre. At se en psykolog er lidt som at du har et kæmpe bibliotek hvor samtlige bøger er på gulvet. En psykolog hjælper med at sætte dem på rette hylde. D behøver ikke overblikket for at begynde, for de peger dig hen imod det
Psykolog kunne ellers lyde som en okay idé.
Ellers er det korte svar, at selvværd styrkes ved at øve sig i at vise alt, man helst ikke vil have at andre ser. Fx øve sig i at bebyrde andre, sige sine behov højt, kræve, gøre noget ‘ikke godt nok’ med vilje, vise sårbarhed osv… Og dermed give sig selv mulighed for at blive valideret for den, man egentligt er udover facaden.
Yush. Meditèr, træn og fordybbelse i hobbyer.
Du må sgu nok forbi en psykolog. Jeg har afsluttet et ca 2 år langt forløb har i starten af 2022 og mit lave selvværd virker til at være bundet op i mange forskellige ting, både helt fra barndom og så til nu.
Og så skal det siges at det ikke er en mirakel kur og du bare går ud og føler dig som en million bagefter, men det klart stadig er det værd. Jeg gået fra aktivt at hade mig selv, til nogenlunde at kunne acceptere den jeg er. Bare det jeg blev bevidst om mine negative tankemønstre har gjort jeg mange gange kan få stoppet mig selv inden jeg fuldstændigt overtænker noget og tror at min ven vil hader mig nu, fordi jeg ikek fik sagt ordentligt farvel da jeg var på besøg.
Jeg kan godt relatere til at man har brug for at få noget bekræftelse – men selvtillidsboosten der kommer af ‘fremmede’ er lidt ligesom at spise sig mæt i junkfood. Man bliver fyldt op, men ikk rigtig mæt. Det sætter gang i en proces hvor man har et forkert indryk af at man behøver det, på samme måde som en afhængighed.
Det er bare min latterlige holdning
Håber du finder selvværdet af dig selv i alle de aspekter du består af.
Jeg kæmper ogs med det ❤️
OP, det lyder altså virkelig som om du bør tage til en psykolog.
Ens selvværd bør ikke være betinget af hvad andre synes om én; altså vil alle mængder af ekstern validering altid klinge lidt hult fordi i sidste ende skal valideringen komme fra dig selv; du er dén der skal leve med dig selv først og fremmest og dét er noget af det hårdeste at gøre, især når man har ar på sjælen man gjorde intet for at fortjene.
Første skridt i den rigtige retning er at indse, at man har behov for hjælp; du har skrevet herinde, så det betyder du nok selv har indset at skrive med mænd der giver komplimenter ikke ligefrem er den bedste selvværd boost man havde håbet på. Jeg synes bestemt du skal tale med en psykolog; de kan give dig nogle redskaber du ikke før havde indset du kunne bruge og så er det også bare nemmere at få overblik når der sidder en uvildig part overfor dig.
Jeg håber du virkelig vil tage det til genovervejelse; hvis du har gået med dårlig selvværd i over 10 år, så skal der godt nok ske noget drastisk for at få dig op af stolen, eller også skal du spørge om hjælp til at komme op. Ønsker dig alt held og lykke!!
Søg professionel hjælp istedet for at spørge tilfældige mennesker på nettet, hvis du rent faktisk ønsker hjælp.
Først og fremmest er jeg ked af at høre hvad du har været igennem. Heldigvis har du nu en partner der vil dig det bedste.
Du har brug for at bearbejde de traumer du har været igennem. Som du selv pointerer er de andre mænds opmærksomhed som at tisse i bukserne. Du søger at fixe noget internt via en ekstern flugt. Jeg ved godt at det er skræmmende, men terapi ved en der har forstand på C-PTSD.
Det vil tage tid at opnå en radikal accept af hvad du har været igennem men det er vejen til at genfinde dig selv og dit selvværd. En intern ro vil også være meget mindre skrøbelig da du ikke er afhængig af andres luner.
Jeg tror at folk som ikke kan relatere i det mindste en del af vejen, ikke har kigget sig selv i øjnene for nyligt. Alle står på et eller andet tidspunkt og har brug for anerkendelse. Deres argumenter er måske lidt mere i retning af at kunderne bør sige hej, Bitten burde lave kaffe en gang imellem, hvorfor er jeg den eneste som laver kaffe eller mere generelt at kvinder har det lettere når det gælder kærlighed.
Der hvor du ligesom hopper af sporet i mine øjne, er når du har brug for din partners deltagelse i din flirten. Han ved det, han kan acceptere det, du har bare dårlig samvittighed. Nu skal reddit relatere oven i købet. Det med at din partner skal acceptere opførsel som du føler skader eller sårer andre mennesker for din skyld? Det er et magtspil. Så har jeg vidst relateret nok.
At være et voldsoffer er ikke noget der kan repareres uden professionel hjælp. Der er nemlig tale om decideret trauma.
Male validation… Det er et sandt helvede uden glæder for kvinder, ligesom at være mental narkoman. Ældre mænd udnytter sådan noget glædeligt, fordi der er altid sex-jackpot.
Hænger måske sammen med daddy issues og/eller mænd/falske venner, der har knækket din selvtillid i en tidlig/sårbar alder.
Kun terapi kan hjælpe mod lav selvværd/selvrespekt/selvtillid. Betragt det som et misbrugsproblem – Uanset løsningen, håber jeg at du får det bedre og jeg ønsker dig alt godt.
Hej OP,
Jeg mener helt sikkert også, at du vil få gavn af terapi. Det er der ikke noget galt med. Lavt selvværd stammer fra din opvækst, og er ikke din skyld. Du har ikke gjort noget forkert, og du ér ikke forkert, men det kan være svært at tro på. Det er også meget svært at deale med det på egen hånd, så professionel hjælp er en reel mulighed for, at du kan få det bedre.
Psykolog er en god mulighed, som mange har foreslået.
Du kan også gå til en psykoterapeut.
Hvis du vælger en psykoterapeut, så vælg en som er medlem af en psykoterapeut-forening, så du ved de har en 4-årig uddannelse bag sig.
https://fadp.dk/find-en-psykoterapeut
https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/find-psykoterapeut
De fleste psykologer arbejder med samtale-terapi. Det gør de fleste psykoterapeuter også, men der findes også terapi-retninger som supplerer med kunst, krop, bevægelse og al muligt andet, for at bearbejde det som sidder fast i livet.
Uanset om du går til psykolog eller psykoterapeut, så er kemien mellem behandler og klient super vigtig. Hvis der er dårlig kemi, eller man ikke føler sig mødt og forstået, så virker terapi ikke. Det kan altså være man nogle gange må prøve en ny terapeut/psykolog hvis kemien bare ikke fungerer.
Det kan tage lang tid at arbejde sig ind til årsagen til et selvværdsproblem. Det er ikke noget som lige er fixet på 2-3 samtaler, men jeg mener det er rejsen værd.
Helt og lykke, jeg håber du finder din vej 🙂
Arbejd med det indenfra.
Meditation kan være et meget effectivt redskab, hvis man forstår at lære det.
Overvej også en psykolog en gang til. De har så mange redskaber, der kan hjælpe dig mere end vi kan.
Selvværd er helt sikkert noget en psykolog kan hjælpe dig med!
Jeg har ikke døjet med de samme problem som dig, men med andre ting, og der har psykolog hjælp virkelig hjulpet. Jeg vidste heller ikke hvad jeg skulle have hjælp til da jeg kom første gang, men det vidste sig hurtigt at jeg havde nogle mønstre som hun hjalp mig med at blive klogere på og hvad udløste dem.
Skal dog lige sige jeg er en mand, og på ingen måde kan sætte mig ind i dine din ubehagelig fortid, men jeg er 100% sikker på psykolog hjælp ville gøre noget for dig.
Terapi, med det samme. Det er virkelig det eneste der kan hjælpe i denne sag.
Det første skridt fremad er anerkendelse. Faktum er nok også, at han før eller efter ikke kan klare det mere og/eller du mister respekten for ham.
Dette handler simpelthen om at “just do it”: “bare” stop med at anerkende bekræftelsen fra andre fyre, med al kraft du kan, uanset hvor hårdt det bliver, uanset hvor mange gange du skal forsøge, uanset hvor selv-destruktivt det først føles.
Desuden, hvis du virkeligt virkeligt er seriøs onkring at løse problemet, så er du villig til at gå langt bare for at få prisoverkommelig psykologisk hjælp, at forstå hvordan de egentligt virker (og virker forskelligt), at 95% af psykologisk hjælp egentligt er din ydelse og ikke deres, og bare være taknemmelig for at du er nået et skridt videre den kommende dag.
Ved ikke om du søgte trøst eller løsning; hvis trøst så ignorer kommentaren, hvis løsning så håber jeg at min kommentar hjælper <3
Find en fornuftig psykolog til at snakke tingene igennem en gang i måneden for at få styr på de store elementer og få styrket dit mentale fundament.
Derfra handler selvværd og selvtillid om at se lyset i en selv, det kan være alle de små ting. Sæt dig selv mini mål og husk at fejre når du når dem. Over tid kan målene blive større og større. Dermed ser du løbende at du også kan.
Som alle andre her vil jeg helt klart også anbefale en professionel. Jeg synes selvfølgelig at det er en super ærgelig position at være i, og jeg vil ikke prøve at putte mere last på dig, men jeg synes godt nok også det er en ærgelig situation for din stakkels, støttende mand.
Hvis du ikke vil prøve professionel hjælp for din egen skyld, så gør det for hans.
Alternativt synes jeg du skal prøve at finde en hobby. En ting eller et sted (i sindet) hvor det kun er dig, og du kan opnå små sejre fra at blive bedre til din hobby. Det kunne være det kunne erstatte den midlertidige “high” du får fra andre mænds opmærksomhed.
Jeg er enig med de andre i, at du har brug for at tale med en professionel. Start med at tale med din læge, som kan give dig en henvisning til en psykolog.
Lægen kan vist også henvise dig til hjælp, som kommunen stiller gratis til rådighed, og endelig så kan du spørge din fagforening. Nogle fagforeninger giver X timers gratis psykologhjælp som en del af pakken.
Det er ikke nemt at komme i gang. Jeg kæmper selv med stress, og noget af det sværeste er bare at få bestilt tid hos lægen/psykologen. Men der har lægen været en kæmpe hjælp. Bare det at få sagt det højt har givet mig et boost.
Husk, at psykiske lidelser også er sygdomme; man kan bare ikke se dem. Så det er ok at sige fra. det er ok at tage en sygedag. Det vigtigste er, at du passer på dig selv.
Al held og lykke herfra og ønske om god bedring.
Jeg synes du skulle overveje at læse og lære noget omkring filosofi. Evt. start med “Meditation” af Marcus Aurelius, eller se nogle videoer på YouTube, for at starte din nye viden.
Det lyder generelt som om, at du ikke har en forståelse for at du selv burde give dig den accept du føler du mangler, og jeg tror virkelig filosofi kan give dig det. Det har i hvert fald givet mig en forståelse for vigtigheden i selvaccept og selvværd.
Selvværd er ikke noget du skal hente udefra.
Jeg har kendt sælgere der skulle have mindst et nyt forhold hver uge (ved siden af kærresten) for at tro på at de stadig havde værdi. Dette er et absolut symptom på lavt selvværd.
Der er mange der føler sig svage indeni der opbygger en stor muskelmasse, men de er stadig den samme mus inden i.
Selvværd er noget mentalt. Du skal tro på at du er god nok. Hvis du føler at dit udseende er din identitet (det ser ud til at være moderne for tiden), så find noget andet at gå op i.
Jeg er ofte ligeglad med hvad andre mener. Man skal ikke træde på andre, og hvis nogle vil træde på dig, så drop dem. Så er det dem der har mindreværd.
Der er så mange der har mindreværd. Det er derfor reality TV er opstået og castet med personer der er væsentligt dummere end gennemsnittet, så seeren kan sidde tilbage med en feel-good fornemmelse, og se at andre er dummere / har det værre end en selv. Drop reality TV.
Jeg synes, at du skal ringe 1888 lige nu.
Det er Lev Uden Volds hotline. De kan hjælpe dig med rådgivning om, hvordan du kommer videre. Det er gratis og anonymt, og de er der for lige præcis folk som dig. Det er deres arbejde at hjælpe folk som dig. Det er dét, de står op for om morgenen. Du er ikke en belastning for dem, tværtimod.
Jeg kender én, der arbejdede i Dannerhuset, hvor de også hjælper kvinder, der har været udsat for vold. Hun fortalte ofte om, hvor givende det var for hende at hjælpe dem, der havde brug for det, og at hun var så glad for, at det overskud, hun havde, kunne komme andre til gode, der havde brug for hjælp. Hun fortalte naturligvis aldrig noget som helst specifikt (vi spurgte heller ikke, for det gør man jo ikke), men hun fortalte meget positivt om sin egen oplevelse af det.
Så hvis noget afholder dig fra at søge hjælp, så lad det ikke være, at du bliver en byrde for andre.
Så er der det næste, der kan stoppe dig. Det gør ondt at åbne op og se, hvad der ligger nede i det dybe, mørke hul, som du har prøvet at holde lukket så længe. Det har jeg selv personlige erfaringer med.
“Nu er det jo overstået.”
“Det sker ikke igen, så jeg har ikke brug for at genbesøge det.”
“Jeg skal bare fikses nok til, at jeg kan klare mig. Have nogle værktøjer til at hjælpe mig med at holde det hele på afstand.”
Men sådan virker det ikke. Jeg vil ikke diagnosticere dig, for det kan jeg ikke, men PTSD er en ret almindelig konsekvens af partnervold, som du beskriver. Og det kan du ikke klare alene, min ven. Det kan ingen.
Du lyder for mig som en person, der virkelig har brug for den hjælp, som der er til rådighed for dig. Det er et par tryk på telefonen, og så er du i gang. Jeg lover dig ikke, at du finder en nem vej fremad, men jeg lover dig, at du kan få hjælp, og at det vil øge din chance for at lægge det her bag dig og leve et liv, hvor du er langt mindre præget af det.
Da jeg var dybest nede (og jeg har været nede et par gange), så jeg aldrig nogensinde mig selv som en person med et normalt liv. Nu er jeg gift med en fantastisk kvinde, og vi har 2 børn sammen. Jeg har også et godt job, så det kører for mig. Jeg er ret succesfuld udadtil.
Jeg har så været ved at smide det hele væk for nylig pga. mit alkoholmisbrug. Her søgte jeg selv hjælp for første gang nogensinde, fordi jeg måtte erkende, at dette her kunne jeg ikke klare selv. Jeg overgav mig andres vejledning og skrev mig ind i et program, der betyder, at kommunen får en underretning, hvis jeg ikke følger behandlingsprogrammet, hvilket i sidste ende kan betyde, at jeg står dårligt ift. at se mine børn, hvis min hustru forlader mig. Det er noget af det værste, jeg kan forestille mig.
Det har jeg gjort, fordi jeg kan se, at jeg fucker mit liv op, hvis ikke jeg gør det her. Og jeg er ærlig overfor dig, fordi jeg tror, at du har brug for at høre, at andre også står med noget, de ikke kan klare, selvom man ligner og lyder som én, der har styr på sit shit. Men alle kæmper med noget. Og nogle af os kæmper med noget, hvor vi har brug for hjælp.
Den hjælp, du skal have, er helt anderledes end min. Du er ikke tvunget til at møde op 2 gange om ugen, og der er ingen konsekvenser, hvis du vælger at stoppe hjælpen. Det er blot for at sige, at jeg ikke bare siger det her uden at vide, hvad jeg taler om. Jeg gør det også selv, selvom jeg desværre var 40 år om at lære, at jeg har brug for hjælp.
Jeg tror, at du er yngre, og du kan give dig selv nogle flere gode år ved at ringe 1888. Du kan faktisk gøre det lige nu.
Jeg ønsker dig alt det bedste.