Her i den søde juletid kan vi måske tænke på dem, der ikke har så meget som vi selv. Personligt skammer jeg mig over at vi har en gruppe af fattige i Danmark som ikke har råd til mad, medicin og andre fornødenheder. Hvad tænker i?
Danskerne er så ubehjælpsomme og uselvstændige… corona har ikke hjulpet på den mentalitet.
Enlig mor til fire børn. I et ressourceforløb. Bor på Frederiksberg med en husleje på 9.700 kr.
Måske kunne hun finde besparelser ved at flytte til et billigere sted. Det er ikke en menneskeret at bo dyrt.
Jeg ønsker på ingen måde at hun og hendes børn skal lide eller smides på gaden, men umiddelbart tænker jeg at der kan optimeres.
4 børn og ingen far/fædre der kan hjælpe til økonomisk åbenbart.
En indtægt på 10800 og husleje til 9700, er der noget jeg ikke fanger? Det er da en absurd lav indtægt med alle de ydelser man kan få i den position.
Det ville da være smart at sende alle på overførselsindkomst til Falster eller Langeland hvor huslejen er billigere.
Men hvorfor er det liiige huslejen er billigere der? Wonder why.
Folk får det altid til at lyde så simpelt “ de kan bare flytte “ “ de kan bare skære ned på x og x “.
Men nu er der sådan at personer på overførselsindkomst ofte ikke er særligt ressourcestærke. De kan ikke bare lige.
De har ikke ressourcer til fx at flytte ( som iøvrigt koster penge i indskud og så mange penge må man ikke ha på fx kontanthjælp ). Hvis de havde ressourcer i form af overskud, familie og opbakning generelt så gjorde de sgu nok noget ved tingene.
Vi burde hjælpe folk med de ting, de har svært ved – i stedet for de skal udskammes fordi “ du kan da bare skære ned på det “.
Hjælpe dem med at kunne overskue økonomien, mulighederne kommunen har ( som kommunen ikke fortæller om ), hjælpe dem med at blive ressourcestærke.
Ved godt jeg får noget hate for at skrive det her, men måske skulle man ikke få børn hvis man ikke har råd til det, og da slet ikke 4 af dem. Selvfølelig hvis man har været uheldig med at miste job og indtægt efter man har fået børnene, er det en anden historie. Men jeg føler mange bare får børn uden at tænke på hvad det rent faktisk koster.
**Dagens sure opstød**: Julehjælp er et så forfejlet koncept, at jeg får det fysisk dårligt af at tænke på det. Det er den reneste følelsesporno.
Maden er typisk billigere i december pga butikkernes hårde kamp for julekunder, så det er nok ikke der skoen trykker. Det er bare nu, at hverdagens problemer for folk på fattigdomsydelser får spalteplads.
Så kan dem med midler give en lille donation og få en åh så dejlig fornemmesle i maven, når de ser, at deres hjælp sørgede for julen hos en fattig som kan få lov at stå i kø i kulden og tigge om hjælp i offentlig skue. Mmh, det føles bare så godt.
Derefter stemmer man på partier som fortsætter erosionen af “sikkerhedsnettet” i Danmark. Senest smed man ydelses reformen i skraldespanden, som kontanthjælpsmodtagere har ventet på i årevis – og som paradoksalt nok ville gøre, at det bedre ville kunne betale sig at arbejde.
Frygten for Dovne Robert har bygget et system der holder udsatte nede, fjerner deres autonomi og så vidt muligt ydmyges offentligt som “svage” mennesker. Det giver en dejlig fornemmelse i kroppen hos en procentdel af danskerne.
“Velgørenhed” bør altid ses som en rød lampe om, at noget ikke fungerer i samfundet.
**Slut på usammenhængende surt opstød** (*Der er helt sikkert mennesker med gode intentioner omkring julehjælp, men som helhed er det forfejlet*)
Jeg har engang været modtager af julehjælpen, og det er en af de varmeste minder jeg har.
Da jeg var lille i en fattig familie var livet en hård omgang. Vi skulle vælge mellem tøj til vinter eller mad. Så jeg endte med at gå i skole med shorts på ud over mit nattøj.
Julen var min store glæde. Det var de eneste dage hvor vi glemte vi var fattige og kunne nyde samværet uden hverdagens problemer. Vi tog op til en sportshal hvor der stod ca. 30 frivillige og delte flæskesteg, rødkål, kartofler og gaver ud. Vi tog derfra med en SÆK af mad – mere mad end vi havde haft hele måneden.
Jeg husker stadigvæk den dag i dag (25 år senere) hvor glædelig julen var og hvor dejligt det var at stå sammen som samfund. De frivillige og alle der donerede blev mine helte. Jeg har stadigvæk legetøjet jeg fik – ud over det er det eneste legetøj jeg havde som barn, så er det også en konstant påmindelse om at selv en lille handling kan gøre en stor forskel.
Jeg tror helt sikkert på, at det er hårdt for mange familier i den her tid med høj inflation og økonomisk tilbagegang. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis hun har en indtægt på 10.800 kr med kontanthjælp, børne og unge ydelser, boligstøtte og diverse tilskud.
10 comments
Her i den søde juletid kan vi måske tænke på dem, der ikke har så meget som vi selv. Personligt skammer jeg mig over at vi har en gruppe af fattige i Danmark som ikke har råd til mad, medicin og andre fornødenheder. Hvad tænker i?
Danskerne er så ubehjælpsomme og uselvstændige… corona har ikke hjulpet på den mentalitet.
Enlig mor til fire børn. I et ressourceforløb. Bor på Frederiksberg med en husleje på 9.700 kr.
Måske kunne hun finde besparelser ved at flytte til et billigere sted. Det er ikke en menneskeret at bo dyrt.
Jeg ønsker på ingen måde at hun og hendes børn skal lide eller smides på gaden, men umiddelbart tænker jeg at der kan optimeres.
4 børn og ingen far/fædre der kan hjælpe til økonomisk åbenbart.
En indtægt på 10800 og husleje til 9700, er der noget jeg ikke fanger? Det er da en absurd lav indtægt med alle de ydelser man kan få i den position.
Det ville da være smart at sende alle på overførselsindkomst til Falster eller Langeland hvor huslejen er billigere.
Men hvorfor er det liiige huslejen er billigere der? Wonder why.
Folk får det altid til at lyde så simpelt “ de kan bare flytte “ “ de kan bare skære ned på x og x “.
Men nu er der sådan at personer på overførselsindkomst ofte ikke er særligt ressourcestærke. De kan ikke bare lige.
De har ikke ressourcer til fx at flytte ( som iøvrigt koster penge i indskud og så mange penge må man ikke ha på fx kontanthjælp ). Hvis de havde ressourcer i form af overskud, familie og opbakning generelt så gjorde de sgu nok noget ved tingene.
Vi burde hjælpe folk med de ting, de har svært ved – i stedet for de skal udskammes fordi “ du kan da bare skære ned på det “.
Hjælpe dem med at kunne overskue økonomien, mulighederne kommunen har ( som kommunen ikke fortæller om ), hjælpe dem med at blive ressourcestærke.
Ved godt jeg får noget hate for at skrive det her, men måske skulle man ikke få børn hvis man ikke har råd til det, og da slet ikke 4 af dem. Selvfølelig hvis man har været uheldig med at miste job og indtægt efter man har fået børnene, er det en anden historie. Men jeg føler mange bare får børn uden at tænke på hvad det rent faktisk koster.
**Dagens sure opstød**: Julehjælp er et så forfejlet koncept, at jeg får det fysisk dårligt af at tænke på det. Det er den reneste følelsesporno.
Maden er typisk billigere i december pga butikkernes hårde kamp for julekunder, så det er nok ikke der skoen trykker. Det er bare nu, at hverdagens problemer for folk på fattigdomsydelser får spalteplads.
Så kan dem med midler give en lille donation og få en åh så dejlig fornemmesle i maven, når de ser, at deres hjælp sørgede for julen hos en fattig som kan få lov at stå i kø i kulden og tigge om hjælp i offentlig skue. Mmh, det føles bare så godt.
Derefter stemmer man på partier som fortsætter erosionen af “sikkerhedsnettet” i Danmark. Senest smed man ydelses reformen i skraldespanden, som kontanthjælpsmodtagere har ventet på i årevis – og som paradoksalt nok ville gøre, at det bedre ville kunne betale sig at arbejde.
Frygten for Dovne Robert har bygget et system der holder udsatte nede, fjerner deres autonomi og så vidt muligt ydmyges offentligt som “svage” mennesker. Det giver en dejlig fornemmelse i kroppen hos en procentdel af danskerne.
“Velgørenhed” bør altid ses som en rød lampe om, at noget ikke fungerer i samfundet.
**Slut på usammenhængende surt opstød** (*Der er helt sikkert mennesker med gode intentioner omkring julehjælp, men som helhed er det forfejlet*)
Jeg har engang været modtager af julehjælpen, og det er en af de varmeste minder jeg har.
Da jeg var lille i en fattig familie var livet en hård omgang. Vi skulle vælge mellem tøj til vinter eller mad. Så jeg endte med at gå i skole med shorts på ud over mit nattøj.
Julen var min store glæde. Det var de eneste dage hvor vi glemte vi var fattige og kunne nyde samværet uden hverdagens problemer. Vi tog op til en sportshal hvor der stod ca. 30 frivillige og delte flæskesteg, rødkål, kartofler og gaver ud. Vi tog derfra med en SÆK af mad – mere mad end vi havde haft hele måneden.
Jeg husker stadigvæk den dag i dag (25 år senere) hvor glædelig julen var og hvor dejligt det var at stå sammen som samfund. De frivillige og alle der donerede blev mine helte. Jeg har stadigvæk legetøjet jeg fik – ud over det er det eneste legetøj jeg havde som barn, så er det også en konstant påmindelse om at selv en lille handling kan gøre en stor forskel.
Jeg tror helt sikkert på, at det er hårdt for mange familier i den her tid med høj inflation og økonomisk tilbagegang. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis hun har en indtægt på 10.800 kr med kontanthjælp, børne og unge ydelser, boligstøtte og diverse tilskud.
Ifølge den her (indrømmet, ret ringe CEPOS) kilde, ser det ud til, at hun er tættere på 20k udbetalt: [https://cepos.dk/abcepos-artikler/0010-kontanthjaelp-hvor-meget-faar-man-udbetalt/](https://cepos.dk/abcepos-artikler/0010-kontanthjaelp-hvor-meget-faar-man-udbetalt/)
Det gør hende på ingen måde til millionær med 4 børn, men artiklen er altså misvisende.