Jeg hader nåle, de stikke og de gør mig svimmel, synes de er latterlige.

Men jeg tror på at jeg med en time en gang om måneden kan gøre en forskel for en eller anden.

I dag blev jeg tappet for plasma i Aarhus, jeg sad helt alene i et rum med 10 stole 🙁

Hvis du kan ville jeg (og en masse andre) sætte enorm pris på at du donere lidt af dit blod og en time af din tid.
Det kan være at du selv får brug får det 🩸

Vigtigst er der gratis slik!

Tilmeld dig


26 comments
  1. Det er fint. Jeg skal enten køre over en time hver vej på tidspunkter, der ligger ad lort til, eller tage fri midt i arbejdet ¯\_(ツ)_/¯

    Så måske skulle de gøre mere for, at det blev lettere at komme til?

  2. Enig. Personalet er meget behagelig og hjælpsom. Jeg siger altid at jeg ikke skal se at de stikker mig. Så plejer det at gå.

    BloddonerIng er vigtigt at holde i hævd så vi sikrer en stabil forsyning og vi undgår at blande penge ind i det. Kender du nogen der har udsat kræft, været i et uheld med tab af blod, og syntes du også selv at du vil have samme hjælp? Så er det med at bidrage.
    Mange af mine tidligere arbejdspladser har betalt en time hver 3 måned så jeg kunne komme afsted i dagstimerne. Det er rart at komme lidt ud af den daglige rutine.

    Nåhja.. der er gratis slik

  3. Jeg har desværre leddegigt så de vil ikke have mit blod, plasma eller noget andet.

    Jeg har prøvet at læse mig til hvorfor, men der er forbløffende få svar at hente der.

  4. Deres karantæner er meget begrænsende. Jeg var i Oman i efterårsferien og rejser igen i vinterferien. Begge giver 6mdr pause… bliver hurtigt svært.

  5. Jeg donerer ofte, men for satan hvor gør de det svært at donere.

    Hvornår kan jeg normalt få en en tid ? Mellem 9 og 14. Jamen fedt, så tager jeg da bare fri fra arbejde en hel dag for at bruge 15 min på at donere blod…for mig er det ikke rigtig muligt med halve fridage og sådan… For slet ikke at tale om at jeg ikke har lyst til at betale for at donere blod.

    Kunne satme være fedt hvis de havde flere dage med sene tider (16-22) så man ikke skulle indrette hele ens dag ud fra at skulle forbi og gøre en god gerning.

  6. I modsætning til mange andre i den her tråd, tager jeg ikke længere medicin, og har netop tilmeldt mig. Tak for reminderen, OP!

  7. Jeg har været donor i mange år, blodbussen kommer til vores virksomhed 4 gange om året og firmaet giver fri til det, pisse smart, så kan vi også mobbe vores kollegaer med ud i bussen 😉

    Plasma tapning er ikke en mulighed da man skal til en af de store hospitaler for at gøre det.

  8. Jeg skal i morgen til min donation nummer 112 😊
    Jeg donerer KUN plasma efterhånden, da jeg kører fast donation hver 14. Dag. Jeg booker mine tider 3 måneder i forvejen, får jeg lov til da jeg er stabil donor, og derved kan jeg få de tider jeg ønsker 😊
    Kan kun anbefale alle, i det mindste at tage kontakt til den lokale blodbank og høre hvad mulighederne er.
    Der mangler altid donorer, især på plasma, i ny og næ bliver jeg tappet direkte til patient, og giver altid de studerende lov til at øve sig på mig, så vi får nogle gode og kompetente tappere ud af dem 😉
    Jeg får tappet 820ml hver gang, og det tager 35-45 min, det er super hyggeligt og de er ekstremt søde og snakkesalige i blodbanken 😊

  9. Jeg er homo i et mandligt forhold, så jeg må ikke.

    Men jeg hepper på jer andre og håber da at folk får doneret noget blod.

  10. Jeg har 0+, så rimelig stærkt blod til donation, men jeg havde for højt blodtryk da jeg kom til 1. møde.

    Blev sendt til min egen læge for at finde ud af det.

    Blev sendt fra egen læge til Nyremedicinsk for at få taget nogle prøver. Hørte ikke til det i 3 måneder, ringede til egenlæge for at få at vide, at de ikke har fået noget fra Nyremedicinsk. Ringede til Nyremedicinsk der siger at de ikke har mine data.

    Ind og tage en ny prøve, får det sendt til lægen, kommer til egen læge.

    Egen læge konkluderer at der er noget galt med mit blodtryk så jeg skal tilbage til Nyremedicinsk for at finde ud af, hvad der er galt. Har været til udredning hos Nyremedicinsk i snart et år nu, hvor de prøver at finde ud af noget. Skal til forskellige skanninger, vente på konklusion fra en læge, og så sendes til den næste skanning, det tager godt 2 måneder at få en tid til skanning og svar fra læge, og så videre til den næste.

    Der er stadig ikke nået til en konklusion, og jeg kan stadig ikke få lov til at donerer blod.

    I would if I could.

  11. Jeg er så ked af, jeg ikke kan donere blod pt.! Det er så vigtigt altså. Når jeg er medicinfri, hopper jeg tilbage i stolen.

    Det er så nemt, hurtigt og man bliver altid passet på <3

  12. Der er godt nok få ting, jeg er bange for, men nåle er jeg skrækslagen over for. Svært at forklare, men det kan jeg simpelthen ikke komme over. Det hjælper heller ikke, at min mor er sygeplejerske og mine blodåre er meget fremstående, så hun flere gange har spurgt, om hun må tappe mit blod. Hell no.

  13. Har altid gerne ville, men troede ikke jeg måtte pga medicin. Men nu har jeg lige været inde og tjekke og må gerne donere blod alligevel, så har nu tilmeldt mig!

  14. Jeg donere plasma, det kan gøres oftere og siden man får noget tilbage efter de har snuppet plasmaen er det en god mulighed til dem der oplever træthed og svaghed efter.
    Og i forhold til medicin/karantæneregler mm er plasma og værd at kigge på fordi reglerne er anderledes så måske du ikke ryger i nej-tak kassen der.
    Snolder udvalget er det samme hvis det er marcipan brødede der trækker.

  15. Dejligt opslag. Dette kan ikke nævnes nok! Jeg har selv prøvet at ende i et akut traume hvor jeg smed 2,5l blod og selvsagt havde brug for donorblod. Det er fantastisk nu at kunne give igen.

    Lige nu mangler de akut både blod og plasma. Plasma kræver et visit på et af de udvalgte hospitaler, og er mere tidskrævende, men har man mulighed for det og kan man erklæres egnet, er det bare med at få sig tilmeldt begge.

    Ligeledes må også nævnes, at stamcelledonation også er super super vigtig for mange mennesker. Den er dog potentielt mere hidsig end de andre donationer, og man kan kun udvælges to gange i sin levetid, men det kan i dén grad også redde liv. Man får dækket alle transportudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste.

    Afsted med jer, ind og læse om det, og vær med til at redde liv 🫶🏻

  16. Har Resus D negativ så har en rimlig solid type men kan gøre shit selvom jeg gerne vil være en blod doner (Jeg bliver stukket i så mange gange af hospitals blodprøverne så de kan lige så godt tappe mig mens det er) Men kan ikke gøre en skid pga min psorais og tager medicin som gør mit blod (I følge sygeplejersken jeg snakkede med) Vil svare til at spille russisk roulette og det bare er et spørgsmål om en får mit blod som ikke kan tåle det og dør.

    Så tænker sgu tit på at stoppe med at tage min medicin og så bare gå rundt og ligne et monster men donere blod så jeg kan hjælpe andre med samme type!

  17. Har sgu den største frygt for kanyler af uransagelige årsager, men jeg ville nu gerne, skulle den engang gå bare lidt væk.

  18. Jeg var bloddoner i en overgang, men har en ualmindeligt lavt mængde jern i mit blod, så de sendte mig altid jerntabletter med posten bagefter. Sidste gang besvimede jeg tre gange efter tapning, så de vil ikke have mig mere, ellers ville jeg gerne 🙂

    I december var tallet 29, lidt under normalen, men for en uge siden var den kun på 4 så det går sku nok ikke.

  19. Har jeg ret i at hvis man tilmelder sig så vil alle tiderne til at donere i ligge midt i den normale arbejdstid?
    Så duer det ikke.

Leave a Reply