
Hej hestenet,
Jeg har et hus der har haft en forsikringssag i 7 år.
Jeg har prøvet at få fat i min advokat de sidste 3 år uden held. Min kone fik ved et tilfælde fat i ham for to uger siden, hvor han lød overrasket over at vi fik fat i ham, og sagde at sagen var afsluttet for længe siden. Han ville sende mig dokumenterne.
Det er to uger siden, og han undviger mig fortsat. Han har ingen dokumenter sendt.
Jeg har tabt sagen. Mit hus står til nedrivning og jeg har ingen penge til at gøre noget ved mit faldefærdige hus.
Under hele processen har han været uprofessionel. Har prøvet at få fat i ham igennem al den tid sagen har kørt, har mødt op hvor jeg fik at vide han ikke var til stede. Vi snakkede daværende om at gå efter ejerskifteforsikringen og tidligere ejer.
Vi blev dog enige i,at vi ikke skulle gå efter tidligere ejer, men på trods af det sendte han sagen mod tidligere ejer. Han åd dog regningen da det jo var hans skyld.
Sagen er sluttet, og jeg ved ikke om det er måneder eller år siden. Jeg ved ikke engang om jeg har mulighed for at anke, for jeg har været i mørket i 7 år.
​
Jeg kan læse herinde ( [https://www.advokatsamfundet.dk/advokatnaevnet/vil-du-klage/](https://www.advokatsamfundet.dk/advokatnaevnet/vil-du-klage/) ), at man kan klage over en advokat der er handlet i strid med god advokat skik, og manden har mildest talt bare nydt af pengene i en passiv sag mens han tilsyneladende har haft andre klienter.
​
Derfor vil jeg høre, om nogle har erfaringer med at klage over en advokat, eller om de holder hånden over hinanden.
Jeg har tænkt mig at sende klagen uanset hvad, for jeg er nødt til at vise min utilfredshed på en eller anden måde.
4 comments
Advokatnævnet tror jeg de har respekt for –
Alle advokater i Danmark skal være medlemmer af Advokatsamfundet, som har oprettet Advokatnævnet som et lovbestemt og uafhængigt klagenævn efter reglerne i retsplejeloven. De kan fratage ham retten til at arbejde.
Med det du fortæller er der jo ingen tvivl om at det er ikke i orden som han har ageret – så skal jeg ikke kunne sige hvad sanktionen så er om han bare får en advarsel.
Der er to typer klager, som du kan indgive til Advokatnævnet: *i)* adfærdsklager eller *ii)* salærklager.
Adfærdsklager vedrører klager over adfærd, som er i strid med god advokatskik. Salærklager er klager over et urimeligt salær, hvilket også er i strid med god advokatskik.
Det er svært at vurdere ud fra dine oplysninger, om hans adfærd er i strid med god advokatskik, eller at han skulle have opkrævet et urimeligt salær. Du kan læse de advokatetiske regler [her](https://www.advokatsamfundet.dk/media/jluf0hua/de-advokatetiske-regler-1-juli-2019.pdf) (de gamle regler gælder her). Det skal noget mere til, end at han blot ikke har besvaret dine henvendelser.
Umiddelbart vil nævnet desværre afvise din klage, da tidsfristen for klager er 1 år fra klager er blevet bekendt med det forhold, der klages over. Der skal undskyldende omstændigheder til, før at klagen alligevel behandles. Det kunne evt. være det forhold, at han ikke har fremsendt dig sagen – men det er svært at vurdere alene ud fra det, du skriver her.
Jeg har desværre ingen gode råd. Men vi har prøvet noget lignende.
I vores tidligere ejerforening blev en af ejerlejlighederne solgt med en mundtlig besked om at hele garageanlægget der var et fællesareal tilhørte lejligheden alene, så køber var selvfølgelig ellevild, og satte straks lås på hele garageanlægget – for han havde jo fået at vide at det var hans og tilhørte hans ejerlejlighed.
Min mand og jeg hyrede en advokat, og han foretog sig intet, andet end at skrive lidt breve, og holde lidt møder med sælgers advokat, som de holdt bare de to, uden at der kom noget ud af det. Også selv om det stod sort på hvidt i ejerforeningens papirer at der var tale om et fællesareal.
Hver gang han havde holdt et disse møder sendte han en regning. Efter en periode var vi oppe på samlet at have betalt et beløb på 22.000 kr. for møder og lidt breve. Så vi blev bare fuldstændig malket. Herefter tog vi sagen i egen hånd og klippede låsen af fællesarealet, hvorefter han skrev til os at vi skulle finde en anden advokat, så han endte med at fyre os som sine klienter.
Hele situationen lyder helt fucked.
Både fra din side og advokatens side af.
En ting er at klage til advokatsamfundet, noget andet, om der er mulighed for erstatning. Jeg tror ikke de på den måde kører en sag for dig.
Find dig en ny advokat.
En der er til at stole på. Find vedkommende igennem dit netværk. Du kender nok nogle der har/bruger en advokat. Hør dem, om de kan få deres advokat til at foreslå et navn der kan tage sagen, eller i det mindste vurdere den, og foreslå, hvad der giver mest mening i forhold til hvad du kan få ud af situationen.
Alle mulige advokater burde kunne tage sagen, men du skal bruge en som du stoler på, så find vedkommende via andre du stoler på i forvejen, da du allerede er blevet brændt.