Det kommer næppe til at hjælpe med at løse dette problem.
Der er forresten lige fundet 56 mia. ekstra EFTER de annoncerede fjernelsen af st. bededag. De penge kan fint “finansiere” st. bededag de næste mange, mange år.
Altså, sikke en gang vås. I den første del af artiklen får vi følgende afsnit:
> På en måde er det mærkeligt kun at tale om store bededag. Det er bare tilfældigvis den dag, regeringen har valgt som symbol for det hele, og tilfældigvis en af de dage, hvor Allan Jensen oplever problemet med vagtplanerne mest. Men problemet, siger regeringen og Allan, er alle vegne hele tiden. Vi mangler mennesker af kød og blod til at fylde specifikke huller i specifikke vagtplaner over det hele. Vi mangler tusindvis af sosu’er og sygeplejersker, og ikke engang vikarbureauerne kan følge med. Oven i det mangler vi it-teknikere, tusindvis af håndværkere til at sætte vindmøller op og bygge huse. Vi mangler taxachauffører.
Okay, så det her handler egentlig ikke om Store Bededag, det handler om, hvordan vi skal løse problemet med manglende arbejdskraft. Alligevel er det Store Bededag-debatten, der bruges som ramme omkring det, selvom vi allerede er kommet frem til, at det egentlig ikke er det, som det handler om. Hvorfor? Mit bedste bud er clickbait, men det kan selvfølgelig også være, at skribenten blot bruger resten af artiklen som et ekstremt tyndt argument for, at alt det med Sotre Bededag er okay, faktisk. Hvilket for mig virker som noget, der tangerer til at falde under [Chewbacca Defense](https://en.wikipedia.org/wiki/Chewbacca_defense). Men, men, men, der er dog en tynd tråd som forbinder de to ting, så helt derude er det dog ikke. Lige knap.
Det faktiske argument, som udlægges her, er simpelthen, at det er arbejderne/de ansatte, som skal være ansvarlige for, at løfte den samfundsbyrde, som manglen på arbejdskraft udgør. Ved at arbejde flere dage. Så vi skal simpelthen have mindre fridage, for hvordan skal vi ellers løse problemet? Det kan da i hvert fald ikke være arbejdsgiverne, der skal ændre noget – f.eks. ved at nedsætte kravet om konstant vækst i indtægter osv. i det private, eller ved at tilbyde bedre forhold, og derved tiltrække mere arbejdskraft, nej – det er simpelthen bare alle os andre, der skal arbejde mere. Og så slutter man oven i købet i bedste Helen Lovejoy-stil med:
> “Hvis vi skal blive ved med at leve, som vi gør, så må vi gøre et eller andet og betale med et eller andet, og så tag dog den fucking helligdag – undskyld. Og det er jeg nødt til at tænke på. Der skal også være noget til hende om – nu er hun jo ti år – om otte år så er hun på papiret voksen. Der skal også være noget til hende.”
“Tænk på børnene, vil nogen ikke nok tænke på børnene!”
Personligt synes jeg, at denne artikel er dybt latterlig. Afskaffelse af Store Bededag kommer ikke til at løse problemet – som de jo også indrømmer. Og at sige at det er okay at gøre det, fordi at det måske hjælper lidt på problemet, er ikke mere end et ualmindeligt tyndt røgslør. Igen – noget der tangerer til et Chewbacca-Forsvar.
Deres primære argument, at løsningen på at vi mangler arbejdskraft, simpelthen bare er, at kræve mere af den arbejdskraft der så allerede er, har jeg heller ikke meget tilovers for. Den gennemsnitlige arbejder producerer mange gange mere, end vi gjorde for halvtreds, hundrede, to hundrede år siden. Den citron bliver allerede presset. Og hvis vi snakker om sundhedssektoren, så har vi jo for fanden allerede artikel efter artikel om, hvordan folk løber skrigende fra de roller, fordi at stressniveauet er for højt, arbejdstiderne er for lange, og forholdene generelt er for dårlige. Sagt meget mildt, så tror jeg *ikke* at løsningen der er, at forsøge at få mere ud af dem, der allerede er der. Det er bare som at pisse i bukserne.
Præcis hvad løsningen er, det ved jeg ikke – jeg synes som sagt selv, at man eventuelt kunne begynde at kigge lidt på, om det nu også er nødvendigt at have konstant vækst overalt i den private sektor. Men en ting jeg i hvert fald kan sige er, at det, som foreslås i denne artikel, at det simpelthen bare er et spørgsmål om at presse hårdere på dem, der allerede er i arbejde? Det er ikke bare den forkerte løsning, det er slet ikke en løsning til at starte med.
Hele samfundet? HELE samfundet? På min arbejdsplads er de stoppet med at ansætte og der er risiko for fyringsrunde.
Der er ENKELTE grupper som regeringen har mishandlet og nu vil ingen arbejde der. Surprise!
Regeringen er bare kede af at de bliver nød til at lytte til arbejderne – hellere afskaffe en helligdag.
Okay, men er en ekstra arbejdsdag ikke også et ekstra hul i vagtplanen som skal dækkes?
Hvis vi skal fjerne huller i vagtplanen så skal arbejdstiden sættes *ned*..
9 comments
Det lukker da ikke hullerne.
Det betyder bare at vi ikke får overtid for mister fridag længere.
Mere udbrændthed, mere sygdom, flere der går ned i tid osv.
Så bedre forhold for arbejderne så de gider at blive
Det gør daddel for resten af året. Typisk er en helligdagsvagtplan “mindre” end en hverdag, så det giver jo slet ikke mening.
Fortæl mig lige igen, hvordan en afskaffelse af en fridag afbøder manglen på personale resten af årets 364 dage?
Regeringen vil [FYRE 2.700](https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-12-partier-efter-moede-om-afskaffelse-af-store-bededag-vi-er-dybt-rystede) offentligt ansatte pbga. fjernelsen af st. bededag.
Det kommer næppe til at hjælpe med at løse dette problem.
Der er forresten lige fundet 56 mia. ekstra EFTER de annoncerede fjernelsen af st. bededag. De penge kan fint “finansiere” st. bededag de næste mange, mange år.
Altså, sikke en gang vås. I den første del af artiklen får vi følgende afsnit:
> På en måde er det mærkeligt kun at tale om store bededag. Det er bare tilfældigvis den dag, regeringen har valgt som symbol for det hele, og tilfældigvis en af de dage, hvor Allan Jensen oplever problemet med vagtplanerne mest. Men problemet, siger regeringen og Allan, er alle vegne hele tiden. Vi mangler mennesker af kød og blod til at fylde specifikke huller i specifikke vagtplaner over det hele. Vi mangler tusindvis af sosu’er og sygeplejersker, og ikke engang vikarbureauerne kan følge med. Oven i det mangler vi it-teknikere, tusindvis af håndværkere til at sætte vindmøller op og bygge huse. Vi mangler taxachauffører.
Okay, så det her handler egentlig ikke om Store Bededag, det handler om, hvordan vi skal løse problemet med manglende arbejdskraft. Alligevel er det Store Bededag-debatten, der bruges som ramme omkring det, selvom vi allerede er kommet frem til, at det egentlig ikke er det, som det handler om. Hvorfor? Mit bedste bud er clickbait, men det kan selvfølgelig også være, at skribenten blot bruger resten af artiklen som et ekstremt tyndt argument for, at alt det med Sotre Bededag er okay, faktisk. Hvilket for mig virker som noget, der tangerer til at falde under [Chewbacca Defense](https://en.wikipedia.org/wiki/Chewbacca_defense). Men, men, men, der er dog en tynd tråd som forbinder de to ting, så helt derude er det dog ikke. Lige knap.
Det faktiske argument, som udlægges her, er simpelthen, at det er arbejderne/de ansatte, som skal være ansvarlige for, at løfte den samfundsbyrde, som manglen på arbejdskraft udgør. Ved at arbejde flere dage. Så vi skal simpelthen have mindre fridage, for hvordan skal vi ellers løse problemet? Det kan da i hvert fald ikke være arbejdsgiverne, der skal ændre noget – f.eks. ved at nedsætte kravet om konstant vækst i indtægter osv. i det private, eller ved at tilbyde bedre forhold, og derved tiltrække mere arbejdskraft, nej – det er simpelthen bare alle os andre, der skal arbejde mere. Og så slutter man oven i købet i bedste Helen Lovejoy-stil med:
> “Hvis vi skal blive ved med at leve, som vi gør, så må vi gøre et eller andet og betale med et eller andet, og så tag dog den fucking helligdag – undskyld. Og det er jeg nødt til at tænke på. Der skal også være noget til hende om – nu er hun jo ti år – om otte år så er hun på papiret voksen. Der skal også være noget til hende.”
“Tænk på børnene, vil nogen ikke nok tænke på børnene!”
Personligt synes jeg, at denne artikel er dybt latterlig. Afskaffelse af Store Bededag kommer ikke til at løse problemet – som de jo også indrømmer. Og at sige at det er okay at gøre det, fordi at det måske hjælper lidt på problemet, er ikke mere end et ualmindeligt tyndt røgslør. Igen – noget der tangerer til et Chewbacca-Forsvar.
Deres primære argument, at løsningen på at vi mangler arbejdskraft, simpelthen bare er, at kræve mere af den arbejdskraft der så allerede er, har jeg heller ikke meget tilovers for. Den gennemsnitlige arbejder producerer mange gange mere, end vi gjorde for halvtreds, hundrede, to hundrede år siden. Den citron bliver allerede presset. Og hvis vi snakker om sundhedssektoren, så har vi jo for fanden allerede artikel efter artikel om, hvordan folk løber skrigende fra de roller, fordi at stressniveauet er for højt, arbejdstiderne er for lange, og forholdene generelt er for dårlige. Sagt meget mildt, så tror jeg *ikke* at løsningen der er, at forsøge at få mere ud af dem, der allerede er der. Det er bare som at pisse i bukserne.
Præcis hvad løsningen er, det ved jeg ikke – jeg synes som sagt selv, at man eventuelt kunne begynde at kigge lidt på, om det nu også er nødvendigt at have konstant vækst overalt i den private sektor. Men en ting jeg i hvert fald kan sige er, at det, som foreslås i denne artikel, at det simpelthen bare er et spørgsmål om at presse hårdere på dem, der allerede er i arbejde? Det er ikke bare den forkerte løsning, det er slet ikke en løsning til at starte med.
Hele samfundet? HELE samfundet? På min arbejdsplads er de stoppet med at ansætte og der er risiko for fyringsrunde.
Der er ENKELTE grupper som regeringen har mishandlet og nu vil ingen arbejde der. Surprise!
Regeringen er bare kede af at de bliver nød til at lytte til arbejderne – hellere afskaffe en helligdag.
Okay, men er en ekstra arbejdsdag ikke også et ekstra hul i vagtplanen som skal dækkes?
Hvis vi skal fjerne huller i vagtplanen så skal arbejdstiden sættes *ned*..