Minister erkender problemer med folkeskolen – psykolog peger på et “absurd problem”

8 comments
  1. Skolerne fjerner fridage for at kunne finansiere skolepsykologer. I hørte det her først. Nej, spøg til side, så lyder det som et skridt i den rigtige retning. Jeg husker da selv, at det bestemt ikke hjalp at blive tvunget i skole, når jeg ikke havde lyst, tværtimod.

    Mindes jeg forkert, at det oprindeligt var et redskab mod især indvandrere på overførselsindkomster og des lige, det med at skære i børneydelsen, hvis barnet fik for meget fravær? Det sjovt sådan som love og reformer, der er tiltænkt at forringe folks vilkår, faktisk forringer folks vilkår 👍 hvem havde troet det

  2. >Ulla Dyrløv kritiserer de mange skolereformer,
    fremdriftsreformen og det store fokus på børns fravær for at skabe
    mistrivsel i folkeskolen og for at presse børn, der burde være hjemme
    hos deres forældre, i skole.

    ​

    Virker lidt mystisk at en reform på universitetsområdet, skulle skabe mistrivsel i folkeskolen.

    >
    >
    >En af grundene til det stigende fravær kan ifølge Mattias Tesfaye
    skyldes corona, men Ulla Dyrløv mener, at skolereformerne er
    hovedårsagen til, at børn mistrives og derfor bliver væk fra skolen:

    Andelen af elever med over 10% fravær var lavere i 18/19 (og 19/20) end i 10/11. Der var i 21/22 et markant hop i det samlede fravær (som havde været stabilt i 10 år) og i andelen af elever med over 10% fravær.
    Tesfayes forklaring på det virker noget mere sandsynlig end Dyrløvs.

    Når det er sagt: Det er næppe godt for noget at koble fravær (og fraværsregistrering) sammen med børneydelser. Fraværsregistrering må være et redskab lærere kan bruge sammen med forældre for at holde styr på om børnene er i skole – og om der nogle udfordringer for eleven, som der skal reageres på.
    Ved at koble det sammen med børneydelser, risikerer man at forsure samarbejdet mellem skole og hjem – og nok mest hos den gruppe som har mest brug for ydelserne.

  3. “Skoledagene skal kunne gøres kortere,…”

    Hvad med at lære børnene, at læse, skrive, regne og take engelsk?

    Når børnene kan de ting BEDRE end børn i udlandet, så kan lærerne få lov til at undervise i sekundærfag, lave projekter, tage efteruddannelse i psykologi, holde foredrag om FN’s verdensmål, skræmme børnene med klima apokalyptiske historier osv.

  4. Synes ungerne skal længere tid i skole. De hænger alligevel ud i sfo eller venter på forældrene kommer hjem. Evt. Kan de lave lektier i skole.
    Synes også der er for mange vikarer.
    De fast ansatte er utrolig meget syg. Som om det er acceptabel at være syg i lang tid. I det private vil man blive fyret.
    Ok, jeg er lærer, så er det ok at være extra syg – det hører med til jobbet

  5. > Altså ud over de ekstremt klare mål i henholdsvis
    > formålsparagraffen og de fællesfaglige mål, som
    > der er for samtlige fag?

    Jeg har siddet og kigget på de meget vage mål. Tag fx idræt. Det burde handle om sundhed, kondition og styrke, men nej, nu fylder samarbejde en masse. Gud forbyde, at der var bare et fag til stærke drenge. Næh, hvordan mixer vi lige psykologi ind i idræt.

    Desuden handler det om mål opfyldelse og dygtighed i fri konkurrence med resten af verden.

    Hvornår var matematikprøverne sværest til Folkeskolens afgangsprøve? Det er læææængesiden. Hver år klager de videregående uddannelser over, at folk endda kan gå ud af gymnasiet med 10-12 uden at kunne regne.

    > Hvis den rent faktisk var usynlig ville den jo
    > ingen effekt have. Tvært imod er den jo synlig.
    > Det ses i mistrivslen.

    Det er usynligt i det daglige. Og det er også svært for børn at sætte ord på det kaos, de bliver udsat for.

    > Den eneste der skyder skylden på nogen her,
    > er dig.

    Jeg peger bare på de manglende resultater og på, at det nok var klogere at sætte klare rammer og tage de vigtigste ting først.

    Og så bliver jeg naturligvis stemt ned i dybet, for lærere er ofte emotionelle.

  6. Det er ingen kunst at få ro og gode resultater i klassen, hvis læreren må sortere børnene ved indgangen til skolen. Det er det privatskolerne gør.

    Et velfærdssamfund skal kendes på hvad vi gør for de svageste i blandt os.

    Hvad gør vi for børn med psykisk syge forældre?
    Hvad gør vi for tidligt skadede børn?
    Børn hvor der ikke er råd til sprog undervisning?
    Børn af forældre med alkoholmisbrug?
    Børn fra fattige familier på endeløse ressourceforløb?
    Diagnosebørn? Børn under udsat udredning pga mangler i psyk?

    Idag stuver vi op til 30 børn ind i samme klasse som har plads til Max 24 og beder en lærer løse alle problemer.

    Jeg forlod folkeskolen i 2007, men har ikke hørt andet end at problemerne er de samme…..

    Intet under at mine egne børnebørn er skrevet op til privatskole

  7. Altså kan vi ikke genfortrylle alt det her lort til en mere kreativ og fantasifuld tilgang. De her kasser, det er jo radiobiler uden ende, de båtter bare derudaf of får skrammer i karossen.

    Fra mit perspektiv, så skal vi jo bare lave en fremtidig Jacob Haurgård… Klodshans på borgen der kan snakke i ærlige vendinger i folkelig forstand… vi ønsker jo alle en metaforisk medvind på cykelstien… Folk tog ham desværre ikke specielt seriøs i “elite” miljøet…

Leave a Reply