Jeg ville personligt hellere have en læge som ham end så mange andre.
De hospitaler der ikke gider ansætte folk som Robert må jo tydeligvis ikke mangle læger. Ellers skippede de vel ikke kvalificere kandidater?
Dette er et problem for mange der er visiteret til flexjob. Virksomhederne skriger efter arbejdskraft, men gider ikke have den der er tilgængelig…
Stort set alle kan tilsyneladende blive enige om, at folk med autisme bør blive ansat mere af arbejdsgivere, men alligevel er det stadig meget svært for de folk at finde og blive i arbejde. De fleste har stadig ikke ret meget tålmodighed eller forståelse for de sociale udfordringer, der følger med det, til trods for at de stort set alle mener, at sådan en forståelse bør findes.
Det er lidt træls.
Der findes specialer, som kræver mindre patient og personale kontakt feks patologi, radiologi og retsmedicin.
Meme med manden der lader en sommerfugl lette:
Manden = Alle arbejdsgivere: “er dette den eneste kompetance vi kan bruge?”
Sommerfuglen = “en ekstrovert personlighed”
Synes diskussionen om job til folk med psyk-diagnoser kan blive lidt et tveægget sværd.
Selvfølgelig skal folk gerne have en ansættelse og få brugt den viden de sidder inde med; men man må med en diagnose også have den selvforståelse at man ikke er passende til bestemte stillinger.
I Roberts tilfælde er det super ærgerligt at han ikke får job, fordi nogle af stillingerne (som fx. den farmøkonomiske uden patientkontakt) sikkert kunne være meget passende til ham. Men med socialtkognitive udfordringer, som indeholder manglende situationsfornemmelse er det klart en udfordring at skulle ansætte vedkommende i en alvorlig social kontekst.
Fair nok måske egner han sig ikke til familielæge, men jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bliver hentet ind som forskningslæge.
Det er jo fuldstændigt sådan en stilling som er optimal for ham og at fordybe sig og nørde igennem i en struktureret hver dag er jo præcis det han er pisse god til.
Man må så også bare sige, at ikke alle passer ind.
Er selv læge og har lidt kendskab til sagen her. Hvis en læge ikke har sitationsfornemmelse og både spøger patienter og kollegaer om “upassende ting på upassende tidspunkter”, så er der langt igen.
Man kan jo spørge sig selv, man man selv vil ham som læge.
Jeg ville nødigt gå i vagt med en type som ham. Det er hårdt at sige, men det er bare sandheden.
Han er intelligent og har taget en uddannelse, som giver ham en formel adgang til jobs, som han personligt ikke kan magte.
Skal man oplyse en diagnose eller er der en måde for jobbet at se diagnosen? Ville det ikke give mest mening for Robert ikke at fortælle om hans diagnose når den er så stigmatiserende?
Hallo. Har de ikke set “The Good Doctor”? – der fungerer det fint
Jeg er autist og ville faktisk foretrække at have en læge som også er autist. Der er faktisk en del autister som har vanskeligheder med deres læger fordi de ikke forstår dem, og autisme er meget misforstået indenfor sundhedsområdet. Så det er ærgerligt at han ikke får muligheden for at servicere de mange autister som bliver efterladt på perronen.
Hvis man er på autisme spektret bør man måske ikke have et job hvor man skal interagere direkte med patienter.
Måske han skulle søge et research job istedet?
Vildt troede egentligt det var ulovligt at diskriminere på grund af handicap. Men måske er usa mere fremad der
Jeg forstår ikke, er manden her læge og søger andet job som læge, eller har han gennemført lægeuddannelsen og er arbejdsløs og søger job som læge?
De skriver gentagende gange at han er læge men det læses som om han er arbejdssøgende?
Det er bullshit artikel.
Der mangler ikke folk med let Aspegers træk i medicin. Tværtimod i flere specialer er det nok en plus med “klassiske” aspie (parakliniske, patologi, radiologi, mikrobiologi). Der er også langgående tålmodighed til de “mærkelige og irriterende” kursister, som spørger mange spørgsmål på forkerte tidspunkt – altså det kræver meget social konflikt med de læger som uddanner dig til at du får en samtale og fyreseddelen fra ledelsen. RIGTIGT meget (jeg selv uddanner til daglig meget mangfoldig flok af weirdos i radiologi)
For den anden, man er ikke FÆRDIGUDDANNET som reservelæge, hele konstruktion i artiklen er direkte manipulation af læseren, eller i de mindste ignorans fra forfatteren. Reservelæge er bare en entre til at uddanne sig som speciallæge. Reservelæger vi har nok i systemet og næsten altid har haft.
Det er et par stykker læger med psykiatriske diagnose som desværre er uduelige til hvilke som helst samarbejde med andre. Meget få stykker, men vi (internt) kender til flere forsøg gennem årene, ikke altid vellykkede.
[deleted]
Hvis han er gynækolog, så kan han altid blive direktør i Sundhedsstyrelsen
“Diagnosen betyder, at Robert skal have lidt mere ro end de fleste. Han har brug for mere struktur og flere pauser.
Noget af det vigtigste er, at jeg føler mig tryg på min arbejdsplads, og i det arbejde jeg skal lave. Det handler især om klare forventninger og en klar struktur. Hvor der er god tid til fordybelse. Gerne noget jeg kan nørde med, siger Robert.” Han skal nok ikke være vagtlæge eller have meget patientkontakt, men måske kunne han lave noget forskningsmæssigt? – f.eks. i medicinalbranchen?
Er han bare doven?
Nu er det ikke altid man har diagnosen, når man søger ind på studie eller bliver færdiguddannet. Og selvom man har vidst man var anderledes siden børnehaven og har opsøgt psykiater/psykolog, så kan have fået alle mulige andre diagnoser end autisme (jeg har fået belastningsreaktion, angst og depression som barn, asperger’s syndrom kom først som voksen). Så kan vi lade være med bebrejde folk at de tager en uddannelse og gør deres bedste for at passe ind?
Arbejdsmarkedet er ikke særlig rummeligt. Det er rigtig hårdt at være autist herude og mange af os kan bidrage. Jeg tænker at medicinalindustrien kunne have stor glæde af Robert :).
mange lægeuddannede med spektrale forstyrrelser bliver rigtig gode forskere
Problemet er at der ikke gives et diagram eller særligt detaljeret rapport på ens grad eller i hvilke kategorier man fejler.
Jeg har selv infantil autisme (ihvertfald på papiret nuværende psykiater er skeptisk og fjerner det måske)
Når du får diagnosen placeres et stempel på dig, men stemplet har kun en farve, den siger intet om graden, dine evner til at forbigå den osv. Dvs. At potentielt kompetente mennesker med autisme forbindes med at være exceptionelt ufleksibelt eller dårligt socialt, selvom det ikke er sikkert og forøvrigt er mange så kloge at de har lært sig at agere normalt selvom det er uden for en potentiel comfortzone
Må dog indrømme jeg er farvet naturligvis
Der er ellers fag som immunolog, hvor man næsten ingen patient kontakt og det er helt sikkert en styrke at være den helt nørdede introverte autist =)
Sucks to suck
Troede at læger med aspergers eller autisme blev kiruger?
Ehm… er der en chance for, at en diagnose nogle gange bliver lidt en sovepude eller en krykke som folk klamrer sig til?
Jeg er selv diagnosticeret med Asbergers i slut 30’erne og har både taget en uddannelse og haft uafbrudt fast arbejde i 20 år i et dynamisk arbejdsmiljø med mange bolde i luften.
Det eneste min diagnose har ændret er, at jeg nu ved hvorfor jeg i nogle sammenhænge er mærkelig, bliver træt hurtigere end andre og har markant mindre brug for sociale interaktioner med andre mennesker. Om noget er det blevet endnu lettere at passe mit job, fordi jeg kan planlægge mig ud af rigtig meget.
Men guderne skal vide, at min diagnose aldrig kommer min arbejdsgiver til kendskab og jeg kommer heller aldrig til at oplyse det i en ansøgning eller til en jobsamtale.
Har været med en patient til en læge samtale hvor lægen fortæller patienten at denne er terminal og måske snart, efterfulgt af dyb stilhed hvorefter lægen siger “ja, det kan du jo tænke over” og forlader lokalet, siden da har jeg altid tilbudt borgere og patienter at bisidde.
Mange læger er dygtige, men trænger virkeligt til at lære noget om menneskelige relationer.
29 comments
TLDR: Robert har aspergers.
Jeg ville personligt hellere have en læge som ham end så mange andre.
De hospitaler der ikke gider ansætte folk som Robert må jo tydeligvis ikke mangle læger. Ellers skippede de vel ikke kvalificere kandidater?
Dette er et problem for mange der er visiteret til flexjob. Virksomhederne skriger efter arbejdskraft, men gider ikke have den der er tilgængelig…
Stort set alle kan tilsyneladende blive enige om, at folk med autisme bør blive ansat mere af arbejdsgivere, men alligevel er det stadig meget svært for de folk at finde og blive i arbejde. De fleste har stadig ikke ret meget tålmodighed eller forståelse for de sociale udfordringer, der følger med det, til trods for at de stort set alle mener, at sådan en forståelse bør findes.
Det er lidt træls.
Der findes specialer, som kræver mindre patient og personale kontakt feks patologi, radiologi og retsmedicin.
Meme med manden der lader en sommerfugl lette:
Manden = Alle arbejdsgivere: “er dette den eneste kompetance vi kan bruge?”
Sommerfuglen = “en ekstrovert personlighed”
Synes diskussionen om job til folk med psyk-diagnoser kan blive lidt et tveægget sværd.
Selvfølgelig skal folk gerne have en ansættelse og få brugt den viden de sidder inde med; men man må med en diagnose også have den selvforståelse at man ikke er passende til bestemte stillinger.
I Roberts tilfælde er det super ærgerligt at han ikke får job, fordi nogle af stillingerne (som fx. den farmøkonomiske uden patientkontakt) sikkert kunne være meget passende til ham. Men med socialtkognitive udfordringer, som indeholder manglende situationsfornemmelse er det klart en udfordring at skulle ansætte vedkommende i en alvorlig social kontekst.
Fair nok måske egner han sig ikke til familielæge, men jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bliver hentet ind som forskningslæge.
Det er jo fuldstændigt sådan en stilling som er optimal for ham og at fordybe sig og nørde igennem i en struktureret hver dag er jo præcis det han er pisse god til.
Man må så også bare sige, at ikke alle passer ind.
Er selv læge og har lidt kendskab til sagen her. Hvis en læge ikke har sitationsfornemmelse og både spøger patienter og kollegaer om “upassende ting på upassende tidspunkter”, så er der langt igen.
Man kan jo spørge sig selv, man man selv vil ham som læge.
Jeg ville nødigt gå i vagt med en type som ham. Det er hårdt at sige, men det er bare sandheden.
Han er intelligent og har taget en uddannelse, som giver ham en formel adgang til jobs, som han personligt ikke kan magte.
Skal man oplyse en diagnose eller er der en måde for jobbet at se diagnosen? Ville det ikke give mest mening for Robert ikke at fortælle om hans diagnose når den er så stigmatiserende?
Hallo. Har de ikke set “The Good Doctor”? – der fungerer det fint
Er det et tema Danmark har 🧐[https://www.tv2nord.dk/nordjylland/hollandsk-laege-undrer-sig-kan-jeg-ikke-faa-job-paa-grund-af-mit-hoerehandicap](https://www.tv2nord.dk/nordjylland/hollandsk-laege-undrer-sig-kan-jeg-ikke-faa-job-paa-grund-af-mit-hoerehandicap)
Jeg er autist og ville faktisk foretrække at have en læge som også er autist. Der er faktisk en del autister som har vanskeligheder med deres læger fordi de ikke forstår dem, og autisme er meget misforstået indenfor sundhedsområdet. Så det er ærgerligt at han ikke får muligheden for at servicere de mange autister som bliver efterladt på perronen.
Hvis man er på autisme spektret bør man måske ikke have et job hvor man skal interagere direkte med patienter.
Måske han skulle søge et research job istedet?
Vildt troede egentligt det var ulovligt at diskriminere på grund af handicap. Men måske er usa mere fremad der
Jeg forstår ikke, er manden her læge og søger andet job som læge, eller har han gennemført lægeuddannelsen og er arbejdsløs og søger job som læge?
De skriver gentagende gange at han er læge men det læses som om han er arbejdssøgende?
Det er bullshit artikel.
Der mangler ikke folk med let Aspegers træk i medicin. Tværtimod i flere specialer er det nok en plus med “klassiske” aspie (parakliniske, patologi, radiologi, mikrobiologi). Der er også langgående tålmodighed til de “mærkelige og irriterende” kursister, som spørger mange spørgsmål på forkerte tidspunkt – altså det kræver meget social konflikt med de læger som uddanner dig til at du får en samtale og fyreseddelen fra ledelsen. RIGTIGT meget (jeg selv uddanner til daglig meget mangfoldig flok af weirdos i radiologi)
For den anden, man er ikke FÆRDIGUDDANNET som reservelæge, hele konstruktion i artiklen er direkte manipulation af læseren, eller i de mindste ignorans fra forfatteren. Reservelæge er bare en entre til at uddanne sig som speciallæge. Reservelæger vi har nok i systemet og næsten altid har haft.
Det er et par stykker læger med psykiatriske diagnose som desværre er uduelige til hvilke som helst samarbejde med andre. Meget få stykker, men vi (internt) kender til flere forsøg gennem årene, ikke altid vellykkede.
[deleted]
Hvis han er gynækolog, så kan han altid blive direktør i Sundhedsstyrelsen
“Diagnosen betyder, at Robert skal have lidt mere ro end de fleste. Han har brug for mere struktur og flere pauser.
Noget af det vigtigste er, at jeg føler mig tryg på min arbejdsplads, og i det arbejde jeg skal lave. Det handler især om klare forventninger og en klar struktur. Hvor der er god tid til fordybelse. Gerne noget jeg kan nørde med, siger Robert.” Han skal nok ikke være vagtlæge eller have meget patientkontakt, men måske kunne han lave noget forskningsmæssigt? – f.eks. i medicinalbranchen?
Er han bare doven?
Nu er det ikke altid man har diagnosen, når man søger ind på studie eller bliver færdiguddannet. Og selvom man har vidst man var anderledes siden børnehaven og har opsøgt psykiater/psykolog, så kan have fået alle mulige andre diagnoser end autisme (jeg har fået belastningsreaktion, angst og depression som barn, asperger’s syndrom kom først som voksen). Så kan vi lade være med bebrejde folk at de tager en uddannelse og gør deres bedste for at passe ind?
Arbejdsmarkedet er ikke særlig rummeligt. Det er rigtig hårdt at være autist herude og mange af os kan bidrage. Jeg tænker at medicinalindustrien kunne have stor glæde af Robert :).
mange lægeuddannede med spektrale forstyrrelser bliver rigtig gode forskere
Problemet er at der ikke gives et diagram eller særligt detaljeret rapport på ens grad eller i hvilke kategorier man fejler.
Jeg har selv infantil autisme (ihvertfald på papiret nuværende psykiater er skeptisk og fjerner det måske)
Når du får diagnosen placeres et stempel på dig, men stemplet har kun en farve, den siger intet om graden, dine evner til at forbigå den osv. Dvs. At potentielt kompetente mennesker med autisme forbindes med at være exceptionelt ufleksibelt eller dårligt socialt, selvom det ikke er sikkert og forøvrigt er mange så kloge at de har lært sig at agere normalt selvom det er uden for en potentiel comfortzone
Må dog indrømme jeg er farvet naturligvis
Der er ellers fag som immunolog, hvor man næsten ingen patient kontakt og det er helt sikkert en styrke at være den helt nørdede introverte autist =)
Sucks to suck
Troede at læger med aspergers eller autisme blev kiruger?
Ehm… er der en chance for, at en diagnose nogle gange bliver lidt en sovepude eller en krykke som folk klamrer sig til?
Jeg er selv diagnosticeret med Asbergers i slut 30’erne og har både taget en uddannelse og haft uafbrudt fast arbejde i 20 år i et dynamisk arbejdsmiljø med mange bolde i luften.
Det eneste min diagnose har ændret er, at jeg nu ved hvorfor jeg i nogle sammenhænge er mærkelig, bliver træt hurtigere end andre og har markant mindre brug for sociale interaktioner med andre mennesker. Om noget er det blevet endnu lettere at passe mit job, fordi jeg kan planlægge mig ud af rigtig meget.
Men guderne skal vide, at min diagnose aldrig kommer min arbejdsgiver til kendskab og jeg kommer heller aldrig til at oplyse det i en ansøgning eller til en jobsamtale.
Har været med en patient til en læge samtale hvor lægen fortæller patienten at denne er terminal og måske snart, efterfulgt af dyb stilhed hvorefter lægen siger “ja, det kan du jo tænke over” og forlader lokalet, siden da har jeg altid tilbudt borgere og patienter at bisidde.
Mange læger er dygtige, men trænger virkeligt til at lære noget om menneskelige relationer.