Underviser kritiseres for at stille spørgsmål til studerende, der ikke har hånden oppe

31 comments
  1. “Må man stille elever spørgsmål, selvom de ikke rækker hånden op?”

    Er det et seriøst spørgsmål?

  2. Hold kæft hvor er det dumt, det der – også selvom det er universitetet. Selvfølgelig må hun da spørge alle, uanset om fingeren er oppe eller ej, hvad fanden er det der foregår.

  3. Shit mand, hvor er det dog et ikke-problem.

    Men den gode Siff tager fejl i det her:

    >Danmark er det eneste land i verden, hvor du får en gratis uddannelse og 6500 om måneden i SU. Det er et job. Hvem kan komme på arbejde uden at udføre sit arbejde? Hvor længe ville der gå, før vi ville blive fyret? spørger hun.

    Nej, uddannelsen er ikke et job, og SU’en er ikke løn, og derfor er sammenligningen naturligvis fjollet. Men når det så er sagt, så kan man heldigvis altid bare sige, at man ikke kan svaret på et spørgsmål, hvis man bliver spurgt uden at markere.

  4. Synes det har meget med studiet og emnet at gøre. Er det et åbent forum, hvor man f.eks. diskuterer et emne i plenum er det OK. Det ligger måske også mere til de samfundsfaglige uddannelser at diskutere og have en holdning.

    Jeg har læst til ingeniør, og det var ikke unormalt at vi var +100 til forelæsninger. Så ville det altså ikke være fedt hvis man ikke lige kunne huske noget så simpelt som formlen for kinetisk energi når man bliver fanget ‘on the spot’.

    Som udgangspunkt synes jeg ikke at lærere skal tage folk som ikke har hånden op. Der er bare en reel chance for, at en bliver til grin og man spilder alle andres tid.

  5. Da der ingen karakterer er på Universitetet for den generelle undervisning, så er der mange, der ikke gider deltage aktivt i undervisningen. Der er ikke en direkte udledt effekt i en karakterbog ved at deltage aktivt, som der er på et Gymnasium.

    Til gengæld kom der rigtig mange til de sidste undervisningsgange inden eksaminerne, der havde rigtig mange spørgsmål og sad flittigt med fingeren og spurgte. Mange jeg aldrig havde set til undervisning og mange spørgsmål der var gennemgået i løbet af semesteret.

  6. Hvorfor er det et problem at sige “det ved jeg ikke”. Til eksamen kender underviser ikke eleven der svarer (hvis skriftligt ) og derfor er det ikke vigtigt hvad din underviser synes om
    dig

  7. Jeg havde den samme oplevelse som studenterunderviser på KUA, hvor jeg fik en klage over at det var utrygt at få stillet spørgsmål i plenum, og hvor jeg oplevede at 3/4 dele af et hold aldrig frivilligt ville sige noget. Jeg var lidt overrasket fordi der er krav om aktiv undervisningsdeltagelse i fagbeskrivelsen. Jeg lagde så bare min stil om, så jeg forelæste i stedet for at gå i dialog. Jeg fik det samme i løn, og hvis de studerende ikke gad gå i dialog med mig som underviser fordi de hellere ville trykke sig, så var jeg ligeglad.

  8. Hun må selvfølgelig spørge alle, men spørgsmålet er om det giver mening at gøre det.

    På universitetet mener jeg personligt, at det er spild af tid for underviser og de andre studerende, at prøve at inddrage folk på den måde.

    Underviseren burde bruge sin tid på at interagere med dem der er aktive, og lade den studerende vælge deres aktivitetsgrad, med deraf afledte konsekvenser for den studerende. Bare gør det klart i starten af semesteret at aktivitet her er at deltage i undervisningen aktivt, og at eksamensindstilling kræver aktivitet.

    Det er de studerendes eget problem om de vil være med, og det er spild af tid at forsøge at tvinge dem der ikke vil være med til deltagelse, efter min mening.

    Jeg kan sgu også godt huske en del forelæsninger og teori timer hvor jeg bare havde brug for at zone ud, og det havde været spild af alle andre tilstedeværendes tid at prøve at inkludere mig, selv hvis jeg generelt var aktiv.

  9. At spørge ud i klassen, for efterfølgende at udvælge en tilfældig til at svare, er et gammelt pædaogoisk ‘trick’. Det engagerer *alle* elever til at tænke over et svar, for de ved ikke om de bliver spurgt. Også de der ikke kender svaret, bliver ansporet til at tænke over det. Det er specielt anvendligt i klasser med mange elever.

    For det første forhindrer det Tordenskjolds soldater, men det gør det også sværere at ‘coaste’ igennem undervisningen. Man er nødt til at være opmærksom, for man kan blive afkrævet et svar hvad øjeblik det skal være.

    Helt utroligt at man kritiserer dette.

  10. TBT til obligatorisk undervisning på AU. Jeg plejede bare at sige “ellers tak, jeg er her kun fordi jeg skal” hvis jeg blev spurgt til noget i en obligatorisk øvelsestime jeg ikke vidste. Der var fremmødekrav, ikke deltagelseskrav. Jeg kunne stoffet og klarede mig fint til eksamen alligevel.

    Upopulær holdning: kurser med krav om “aktiv deltagelse” og obligatorisk fremmøde er det argeste lort. Hvis jeg kan stoffet efter at have læst derhjemme i 14 uger uden at have sat mine ben i en forelæsningssal, så skal jeg have lov til at gå til eksamen. Og hvis jeg ikke kan, så er det bare ærgeligt. Det er ikke underviserens problem.

  11. Som en af mine professorer siger: der findes hverken dumme spørgsmål eller dumme svar, man kan altid (med den rigtige indstilling) få noget ud af diskursen.

    Hvad jeg slet ikke fatter er at professoren spørger tilfældige på holdet, eller at de skal have hånden oppe. I mine 5 år på universitet har vi endnu ikke haft hverken med markering eller selektering som i traditionel undervisning, det har altid været mere et åbent diskussionsforum.

  12. Jeg forstår godt ubehaget i at blive udpeget, men kan føle at læren gør det for at ydmyge dem der ikke er forberedt godt nok, men det er også lidt tosset selvfølgelig skal underviseren i god tro kunne spørge løs

  13. For det første er det forkert af underviseren at gå til medierne med et problem der egentligt burde løses i undervisningslokalet eller studienævnet.

    For det andet har jeg hørt meget dårligt fra studiekammerater om lige Siff. Hun stiller ikke bare spørgsmål til folk, som ikke rækker hånden op, men griller dem også i flere minutter når de siger “det ved jeg ikke” fremfor at gå videre til næste. Hvis det er tilfældet, så kan jeg godt forstå man ikke vil udpeges til at svare.

  14. Hvordan endte det her med at være en nyhed?? Jeg kører lignende evalueringer på en anden institution, og de studerende siger jo ALT MULIGT i de evalueringer! Det er selvfølgelig noget, der skal tages op af underviserteamet, og det er det sikkert også blevet, men det skal sgu da ikke i God Aften Danmark!

  15. Jøsses.

    En lille smule kritik i en underviserevaluering, og så er det bare ud på tv og angribe kritikerne.

    Hvordan tv2 kan synes det er relevant fjernsyn er mig en gåde.

  16. Jeg er overbevist om, at det ikke handler om, at hun stiller spørgsmål til folk. Halvdelen kritiserer hende også for at stille for høje krav. Man får ikke kritik af et halvt hold, hvis ikke der er noget om snakken.

    Det er også et rødt flag, at der ikke er skyggen af selvrefleksion fra hende. Ikke en eneste pædagogisk eller didaktisk overvejelse. Folk der kritiserer hende er bare priviligerede og dovne og forkælede.

    Sidst kan man måske stille spørgsmålstegn ved, hvordan historien lige er end i medierne, og særligt hvorfor den har fået den her boomer-agtige “lærerne må ikke engang stille spørgsmål i klassen”-vinkel.

  17. Nu har jeg haft Siff som lektor for en del år siden, da hun var gæstelærer på mit studie – og dengang var hun var ikke bleg for at udskamme de elever, som ikke rigtig checkede ind i undervisningen. Så jeg kunne godt forestille mig, at det blot var ét kritikpunkt ud af flere, som i højere grad handler om et uengagerende og ubehageligt læringsmiljø. Jeg mistede i hvert fald selv en del interesse i at møde op, da hun oftere brokkede sig til de fremmødte end at rose dem der så deltog.

    Lidt ala den klassiske gamle lærer, der skælder de fremmødte ud, for at resten af klassen ikke er tilstede.

  18. Havde hende sidste semester faktisk. Selvom hun ikke var lærer for mit hold, havde jeg stadig en del forelæsninger med hende. Kender også mange som faktisk havde hende som fast primær lærer for deres hold.

    Mit indtryk er at hun er den der old-school type af lærer hvor ting skal straffes. Det folk typisk klager over er ikke nødvendigvis at de bliver spurgt selvom de ikke har tager hånden op, men snarere den tone hun har og hvordan hun udskammer folk for ikke at have et svar.

    For mig ligner det at TV2 har taget boomer forargelses-vinklen for at få noget potent clickbait, og det ser skam ud til at have virket.

  19. Upopulær holdning: jeg synes virkelig at det er dårlig skik at harpunere studerende til at svare der ikke har hånden oppe. Hear me out:

    Jeg har det kommende semester en arbejdsbelastning på 51,5 t/uge ifølge min studieplan. Oven i det arbejder jeg 8-16 t/uge som mange andre studerende også gør. Det er sgu ikke altid jeg har tid til at forberede mig inden undervisning. Og det er et problem jeg ved at de fleste af mine medstuderende har. Men bare fordi jeg ikke er forberedt, betyder det jo ikke at jeg ikke får noget ud af undervisningen (ellers er der da virkelig noget galt med underviser!). Jeg synes det er så spild af tid med undervisere der insisterer på at få et svar ud af folk der ikke kan svare på spørgsmålet. Det går altid noget i stil med:

    Underviser: “hvad vil du svare til det spørgsmål?”

    Studerende: “det ved jeg ikke”

    U: “jo, kom nu”

    S: “jeg har ikke fået læst”

    U: “jamen så bare sig hvad du tænker, det behøver ikke at være rigtigt”

    S: *siger noget der er forkert*

    U: “nej det er ikke rigtigt, er der nogen andre der ved det?”

    Så fik vi lige spildt et par minutter på at underviser alligevel må spørge en af de elever der sidder med hånden oppe.

    Selvfølgelig kan det være nødvendigt hvis *ingen* sidder med hånden oppe, men i hvert fald for mit studie plejer der at være aktiv deltagelse fra 50% af de studerende på et hold. Det forringer bare undervisningen for dem der er forberedt at tvinge et svar ud af nogen der ikke er det.

    Desuden har jeg svært ved at forstå hendes tolkning af at “13 ud af 28 indskrevne studerende på kurset kritiserer blandt andet hende for at stille for høje faglige krav” = hun stiller spørgsmål til folk der ikke har hånden oppe, men det er måske bare fordi evalueringen ikke uddybes i artiklen. Når det så er sagt synes jeg det er totalt formålsløst med en evaluering når hendes holdning til hvad næsten 50% af de studerende synes er “mangel på indsigt om, hvor privilegeret man er”.

    Forbehold: Det er selvfølgelig også forskelligt fra studie til studie/fag til fag, om man snakker om noget der har et facit eller om det er noget der skal diskuteres. Jeg er selv på et naturvidenskabeligt studie, hvor der er et facit. Kan godt forestille mig at det er anderledes på f.eks. humaniora hvor noget skal diskuteres ud fra forskellige teorier, men igen: hvis en tekst skal diskuteres og man ikke har læst teksten, så er der ikke så meget at diskutere.

  20. Hvorfor er en studie evaluering overhovedet i medierne? Det er da fuldstændig ligegyldigt, og det burde være en snak man tager med de studerende ikke i pressen.

  21. Vi havde en lignende sag med en underviser på en anden uddannelse på AU. Han har samme tilgang som Siff og omtrent den samme alder, hvis ikke lidt ældre. Han beskylder os også jævnligt for at være dovne og ikke værende deltagende nok i undervisningen. Med kommentarer som “så burde i ikke gå på xx-studie” på trods af at han konstant glemmer hvad han har brugt tid på i undervisningen.

    Harpuneringen af elever uden hånden oppe kan jeg tildels forstå i skole-sammenhænge.

    Men nu går vores undervisere generelt meget op i at vi: “selv skal tage ansvar for egen læring” (den helt store sætning af buzzwords).

    Mange af mine medstuderende efterspurgte en mere dialog orienteret snak omkring stoffet i plenum. Altså at vi kunne indgå i dialog med hinanden og underviser, fremfor at det skulle være en der blev udvalgt efter tur eller tilfældigt. Vi ville gerne debatten og at underviser kunne moderere eller bryde ind hvis det begynder at blive ukorrekte svar.

    Vores underviser kvitterede i evalueringen med at kalde hele årgangen på 112 mennesker for: dovne, uengageret, uforberedte og måske ikke dygtige nok til at gå på universitetet. Det er for mig, en sjov fremgangsmåde. Han sagde yderligere til mit hold at vi skulle være lykkelige over at vi ikke skulle have ham i eksamenslokalet. Der er ikke nogen fra mit hold som dumpede den eksamen, faktisk med fine karakterer. Og censor er ham der har “opfundet faget” i en bred forstand.

    Jeg tænker ikke nødvendigvis at der intet hold er i det som Siff eller min underviser skriver. Men måske skulle man imødekomme forandringer i behovene for både de studerende og universiteterne. Det kan ikke passe at der bare skal være en uenig som aldrig kan løses og bare ender med at nogle er dovne og andre er gammeldags.

    Desuden, hvis vi selv skal tage ansvar, hvad er problemet? Bliver de så ikke automatisk sorteret fra?

  22. Ikke alle lærer på samme måde, og nogle folk kan opleve angst ved at skulle markere sig foran mange mennesker, eller blive overvældet på anden vis, hvis de f.eks. er neurodivergente. Eller så kan de have en dårlig dag. Det hele er okay, og klasseværelset bør være et safe space til at lære på den måde, der passer en.

    En sjælden gang sker det, at folk blot er “bange” for at markere sig, men gerne vil, og så mangler det ekstra skub fra en underviser til at træde frem. I de tilfælde er det godt! Men den gode underviser bør checke ind med eleverne one-on-one, hvis muligt, før de begynder at inddrage “ikke-aktive” elever.

  23. Jeg synes det var irriterende når man ikke havde svaret, og ikke ville stille spørgsmål før det var forklaret færdigt, og der sad 10 andre der kunne svare på spørgsmålet, men så blev man alligevel lige smidt for løverne.
    Jeg sad altid aktivt og lyttede, skrev noter og havde tit lige havde brug for at samle brikkerne. Så hjalp det på ingen måde mig, at man blev kastet i spotlight på den måde.

    Det bliver jo typisk også brugt som straf hvis man i folkeskolen eller gymnasiet ikke hørte efter. Det er mindst ligeså belastende for de andre elever, at læren lige skal afbryde og lave en sag ud af det.

    Hvis de ikke forstyrrer undervisningen, så lad dem være. Man kommer jo til at se på opgaver, afleveringer og eksamener at de ikke har fulgt med. Forstyrrer de undervisningen, så smid dem ud af lokalet. Det generer de andre elever langt mindre.

  24. Jeg er delvist enig med dem begge.

    Selvfølgelig må en lærer spørge de studerende om hvad som helst, for at engagere dem, hvis det giver mening i undervisningen, men hvor tit er det egentlig det?

    De studerende burde så også være voksne nok til at børste hendes kritik af sig. Hvis de er voksne nok til ikke at behøve at svare, så er de også voksne nok til at være ligeglade med hvad en ubehøvlet lærer synes om det.

    Hvis det skaber en dårlig stemning, så er det selvfølgelig en forkert undervisningsmetode, men de studerende må altså også være i stand til at være faglige på trods af dårlig stemning.

    Så, det er altså også de studerende som trækker det i retning af “gymnasieundervisning” når de alligevel bliver fornærmet over undervisningen.

    Der er selvfølgelig grænser for hvor dårlig undervisning man kan acceptere, men at blive stillet spørgsmål er vist under bagatelgrænsen.

  25. Er der anyways ikke også bedre at spørger folk der har hånden op som 1. har lyst til at bidrage til timen 2. mener de kender svaret 3. rent faktisk (kan man antage) har fulgt med i undervisningen, læst lektierne og derfor kan bidrage positivt til undervisningen? har aldrig forstået undervisere der insisterer på ydmyge/skabe dårlig stemning

  26. Jeg er i tvivl om folk i denne tråd rent faktisk har deltaget i et universitetskursus. Man er ofte tæt på hundrede, nogle gange flere mennesker i auditoriet, professoren kender som regel ikke engang dit navn, og langt de fleste mennesker ved at de ikke er her for at lege. Materialet kan være ret fucking svært nogle gange, i hvilket tilfælde man enten prøver at skimme bogen eller sine noter, eller også læner man sig tilbage og håber på hvad professoren siger pludselig giver mening. Og jo, der er nogle gange folk der “ikke har brug for noter” og tror de kan slippe afsted med at spille OSRS hele semesteret, men som regel indser de ret tidligt at det ikke er bæredygtigt.

    Jeg ville synes det var super lamt hvis en professor nedstirrede og udstillede mig foran alle de mennesker når jeg bare sad og passede mig selv – deres arbejde er at gennemgå pensum og rette eksamensopgaver, ikke at opdrage eller endda mobbe voksne mennesker. At Siff Pors bringer problemstillingen videre til medierne frem for at tage kritikken til hjerte viser jo bare at hun nyder at udstille sine elever som dovne tåber. Den her slags opførsel leder til et surt studiemiljø og skræmmer måske endda folk væk, hvilket bestemt ikke hjælper nogen, udover måske Siff’s mand, som bliver en smule aflastet for det verbale misbrug og gaslighting hans kone åbenbart er så glad for.

    Og hvor fucking hader jeg når boomere refererer til “gratis” uddannelse og SU som “løn”, når den knapt nok kan dække de faste udgifter. Vi alle burde vide at uddannelse også er en investering fra statens side, som genvindes i form af skat når vi en dag får os et arbejde. Vores uddannelsesomkostninger bliver betalt tilbage flerfoldigt, f.eks. til den folkepension Siff burde overveje snart at gøre brug af.

  27. Jeg synes det er uacceptabelt, at en lærer mener at man er uengageret hvis man ikke rækker sin hånd op.

    Da jeg tog min uddannelse kunne jeg sagtens forstå hvad der blev sagt, men jeg kunne ikke fordrage at “være på” fordi hele klassen lyttede til en.

Leave a Reply