Lad os nu bare være ærlige: forslaget om at skære i uddannelserne har aldrig handlet om økonomien _på den måde_. Sosserne og de borgerlige er ligeglade med, om det er et net-positiv eller et net-negativ at skære på kandidatuddannelserne; det handler om at skade akademia på en sådan måde, at det får flere til at vælge universiteterne fra. Alle forsøg gennem skolesystemet på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive har slået fejl—de rammer forkert: det er på arbejdsmarkedet at forholdene for faglærte arbejdere skal forbedres, og uddannelsesfaciliteterne skal forbedres markant, hvis flere skal søge den vej—og de tyr derfor til undergravning af universitetssystemet og udbredt retorisk anti-intellektualisme, samt forringelser af forholdene for arbejdsløse dimittender.
“Topøkonomerne,” som de her kaldes—forblændet af deres egen økonomistiske ideologi, “det er i strid med økonomisk logik”—rammer forbi målet, ligesom mange økonomer gør, når de taler om usikkerhederne i beregningerne omkring afskaffelsen af Store Bededag. Det handler om at, i sidstnævnte tilfælde, få flere arbejdstimer ud af arbejderne, og i førstnævnte om at få flere af de arbejdere, som der lige nu, med kapitalens—udtrykt i vækst, personificeret i arbejdsgivere—øjne, er mangel på. På den måde følger det “økonomisk logik” meget vel, i det det følger kapitalens logik, og dets _bon-mot_: “_Après moi, le déluge_!”(“Efter mig, syndfloden!”)
> Økonomiprofessor og bestyrelseskvinde Nina Smith
Bestyrelseskvinde? Hvad i alverden betyder det?
Det er lidt skægt at Nina Smith og Christian Bjørnskov plejede at undervise sammen. De plejede at slå sig op som lidt debatterende modpoler ift. Økonomiske teorier, jeg synes de har eskaleret det lidt.
Der må være nogen som har stemt på Moderaterne som har en sur smag i munden nu.
Er det bare mig – men er den her ikke dum & skræmmende på en gang?
”At vi ikke med sikkerhed kan regne på de mulige effekter af et så gennemgribende forslag som dette, bør ikke i sig selv forhindre os i at gøre det. Hvis vi kun tør gribe ud efter reformer, hvor vi har håndfast viden om effekterne, bliver værktøjskassen alt, alt for lille”, lyder det fra Nina Smith.
Jeg har slet ikke nok økonomisk viden til at kunne deltage i den debat. Men jeg er næsten sikker på at den bid der bliver skåret fra kandidatuddannelserne, bliver muligheden for at komme i praktik.
Og er der noget man igen og igen får at vide når man læser på universitetet, er det at fagrelevante studiejobs, og muligheden for at få foden indenfor via praktik, er nogle af de bedste garantier for at sikre at man hurtigt kommer i arbejde efter man er færdiguddannet.
Jeg tror man i den grad skyder sig selv i foden med de her foreslåede reformer.
6 comments
Lad os nu bare være ærlige: forslaget om at skære i uddannelserne har aldrig handlet om økonomien _på den måde_. Sosserne og de borgerlige er ligeglade med, om det er et net-positiv eller et net-negativ at skære på kandidatuddannelserne; det handler om at skade akademia på en sådan måde, at det får flere til at vælge universiteterne fra. Alle forsøg gennem skolesystemet på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive har slået fejl—de rammer forkert: det er på arbejdsmarkedet at forholdene for faglærte arbejdere skal forbedres, og uddannelsesfaciliteterne skal forbedres markant, hvis flere skal søge den vej—og de tyr derfor til undergravning af universitetssystemet og udbredt retorisk anti-intellektualisme, samt forringelser af forholdene for arbejdsløse dimittender.
“Topøkonomerne,” som de her kaldes—forblændet af deres egen økonomistiske ideologi, “det er i strid med økonomisk logik”—rammer forbi målet, ligesom mange økonomer gør, når de taler om usikkerhederne i beregningerne omkring afskaffelsen af Store Bededag. Det handler om at, i sidstnævnte tilfælde, få flere arbejdstimer ud af arbejderne, og i førstnævnte om at få flere af de arbejdere, som der lige nu, med kapitalens—udtrykt i vækst, personificeret i arbejdsgivere—øjne, er mangel på. På den måde følger det “økonomisk logik” meget vel, i det det følger kapitalens logik, og dets _bon-mot_: “_Après moi, le déluge_!”(“Efter mig, syndfloden!”)
> Økonomiprofessor og bestyrelseskvinde Nina Smith
Bestyrelseskvinde? Hvad i alverden betyder det?
Det er lidt skægt at Nina Smith og Christian Bjørnskov plejede at undervise sammen. De plejede at slå sig op som lidt debatterende modpoler ift. Økonomiske teorier, jeg synes de har eskaleret det lidt.
Der må være nogen som har stemt på Moderaterne som har en sur smag i munden nu.
Er det bare mig – men er den her ikke dum & skræmmende på en gang?
”At vi ikke med sikkerhed kan regne på de mulige effekter af et så gennemgribende forslag som dette, bør ikke i sig selv forhindre os i at gøre det. Hvis vi kun tør gribe ud efter reformer, hvor vi har håndfast viden om effekterne, bliver værktøjskassen alt, alt for lille”, lyder det fra Nina Smith.
Jeg har slet ikke nok økonomisk viden til at kunne deltage i den debat. Men jeg er næsten sikker på at den bid der bliver skåret fra kandidatuddannelserne, bliver muligheden for at komme i praktik.
Og er der noget man igen og igen får at vide når man læser på universitetet, er det at fagrelevante studiejobs, og muligheden for at få foden indenfor via praktik, er nogle af de bedste garantier for at sikre at man hurtigt kommer i arbejde efter man er færdiguddannet.
Jeg tror man i den grad skyder sig selv i foden med de her foreslåede reformer.