Endnu en trist sag – tror I, det rykker noget den her gang?
Jeg er rimelig splittet omkring aktiv dødshjælp og mener måske grundlæggende at det fortsat burde være ulovligt. Du skriver som om der er konsensus på området? Måske har jeg ikke fulgt med, men systembashing er trods alt den typiske default mode.
Jeg er skeptisk ikke mindst pga. den seneste serie med Anders Lund Madsen hvor jeg fik indtrykket af en mand der mest af alt havde vanskeligt ved at håndtere at han ikke længere kunne styre tingene omkring ham bl.a. at han ikke kunne imødekommes omkring sit ønske om at dø. Samt ikke mindst tabet af det at være en rigtig mand som for stilladsarbejderen jo handlede om fysisk bevægelighed og styrke.
Der var helt sikkert et traume der, som kunne behandles i et vist omfang, og en forståelse man kunne arbejde med som handler om, at der er mange måder at være menneske på og leve sit liv.
Jeg havde ønsket, at han havde taget imod samtale terapi m.v.
Det er naturligvis vanskeligt at udtrykke sig om da sagerne er så individuelle og triste, men dette understreger måske i ligeså høj grad hvilke problemstillinger der knytter sit til en generel lovgivning på området.
Jeg har nogle problemer med de hollandske erfaringer hvo unge mennesker er blevet given hjælp til selvmord på baggrund at psykiatriske lidelser.
Et eksempel på hvad der sker i deres erfaringer er: [https://www.bbc.com/news/stories-45117163](https://www.bbc.com/news/stories-45117163) – Jeg ved sgutte om jeg ville nægte hende at følge processen de har stilt op, men det er grænseoverskridende for mig at det sker.
Jeg synes der er et paradoks den her “mit liv, mit valg” attitude og så samtidig insistere på, at andre mennesker skal involveres i processen. Ideen om at det skal foregå på en særlig klinik med særligt uddannet personale nede i Schweiz har jo ikke nogen praktisk begrundelse – ikke for en fysisk kapabel person. Hvis man vil tage sig af dage og man har krav til både sikkerhed og smertefrihed, så skal man nok kunne google sig frem til en metode.
Det er meget nemt at tilslutte sig at ingen skal tvinges til meningsløs livsforlængelse, men det er jo heller ikke tilfældet i denne type sager. Jeg synes man skal tænke sig grundigt om inden man gør assisteret selvmord til en del af det danske behandlingssystem. Som andre skriver i tråden, så er erfaringerne fra Holland og Canada ikke tillidsvækkende.
Jeg er selv kronisk syg med adskillige alvorlige sygdomme, der på et eller andet tidspunkt vil progressere til et punkt, hvor det bliver svært og måske umuligt, at finde en medicinsk måde at gøre mit liv tåleligt. Jeg får aldrig råd til at rejse til udlandet og få aktiv dødshjælp, da jeg er sygemeldt på kontanthjælp og har været det længe og ikke ser frem mod hverken bedring i sygdommene eller højere indtægt på nogen som helst måde.
Personligt, ville jeg ønske at jeg kunne blive behandlet ligesom et kæledyr. Så når mine lidelser overskygger min livskvalitet og der ikke længere kan smertedækkes og give værdighed, så vil jeg få muligheden for at få afsluttet livet. Jeg ved ikke om det er særlig realistisk at vi får aktiv dødshjælp i Danmark, for jeg møder bare for mange, der tænker at selvfølgelig kan man altid finde noget medicin der kan smertestille nok eller selvfølgelig kan man altid gøre noget og iøvrigt skal læger ikke til at aflive folk osv. Det er så langt fra et emne vi alle gerne vil beskæftige os med og forstå helt i nuanceret, at jeg ikke tror på det. Men det ville spare mig fra at nogen en dag skal finde mig og få et traume.
Artikler som denne er både fascinerende og for nogle grupper af mennesker, farlige. Jeg har alt mulig empati og sympati med Thomas, samt andre mennesker der begår assisteret selvmord. Jeg er en af de mennesker, som udelukkende er i live, fordi jeg ikke kan udsætte mine forældre for den skam og smerte mit selvmord ville bringe dem. Når jeg læser artikler som denne, er det en enorm fristelse at søge samme fred, som flere af dem nævner.
7 comments
Endnu en trist sag – tror I, det rykker noget den her gang?
Jeg er rimelig splittet omkring aktiv dødshjælp og mener måske grundlæggende at det fortsat burde være ulovligt. Du skriver som om der er konsensus på området? Måske har jeg ikke fulgt med, men systembashing er trods alt den typiske default mode.
Jeg er skeptisk ikke mindst pga. den seneste serie med Anders Lund Madsen hvor jeg fik indtrykket af en mand der mest af alt havde vanskeligt ved at håndtere at han ikke længere kunne styre tingene omkring ham bl.a. at han ikke kunne imødekommes omkring sit ønske om at dø. Samt ikke mindst tabet af det at være en rigtig mand som for stilladsarbejderen jo handlede om fysisk bevægelighed og styrke.
Der var helt sikkert et traume der, som kunne behandles i et vist omfang, og en forståelse man kunne arbejde med som handler om, at der er mange måder at være menneske på og leve sit liv.
Jeg havde ønsket, at han havde taget imod samtale terapi m.v.
Det er naturligvis vanskeligt at udtrykke sig om da sagerne er så individuelle og triste, men dette understreger måske i ligeså høj grad hvilke problemstillinger der knytter sit til en generel lovgivning på området.
Jeg har nogle problemer med de hollandske erfaringer hvo unge mennesker er blevet given hjælp til selvmord på baggrund at psykiatriske lidelser.
Et eksempel på hvad der sker i deres erfaringer er: [https://www.bbc.com/news/stories-45117163](https://www.bbc.com/news/stories-45117163) – Jeg ved sgutte om jeg ville nægte hende at følge processen de har stilt op, men det er grænseoverskridende for mig at det sker.
Jeg synes der er et paradoks den her “mit liv, mit valg” attitude og så samtidig insistere på, at andre mennesker skal involveres i processen. Ideen om at det skal foregå på en særlig klinik med særligt uddannet personale nede i Schweiz har jo ikke nogen praktisk begrundelse – ikke for en fysisk kapabel person. Hvis man vil tage sig af dage og man har krav til både sikkerhed og smertefrihed, så skal man nok kunne google sig frem til en metode.
Det er meget nemt at tilslutte sig at ingen skal tvinges til meningsløs livsforlængelse, men det er jo heller ikke tilfældet i denne type sager. Jeg synes man skal tænke sig grundigt om inden man gør assisteret selvmord til en del af det danske behandlingssystem. Som andre skriver i tråden, så er erfaringerne fra Holland og Canada ikke tillidsvækkende.
Denne artikel viser, hvordan selv civiliserede lande kan komme ud på et skråplan, som jeg ser det: https://www.bbc.com/news/world-us-canada-64004329
Jeg er selv kronisk syg med adskillige alvorlige sygdomme, der på et eller andet tidspunkt vil progressere til et punkt, hvor det bliver svært og måske umuligt, at finde en medicinsk måde at gøre mit liv tåleligt. Jeg får aldrig råd til at rejse til udlandet og få aktiv dødshjælp, da jeg er sygemeldt på kontanthjælp og har været det længe og ikke ser frem mod hverken bedring i sygdommene eller højere indtægt på nogen som helst måde.
Personligt, ville jeg ønske at jeg kunne blive behandlet ligesom et kæledyr. Så når mine lidelser overskygger min livskvalitet og der ikke længere kan smertedækkes og give værdighed, så vil jeg få muligheden for at få afsluttet livet. Jeg ved ikke om det er særlig realistisk at vi får aktiv dødshjælp i Danmark, for jeg møder bare for mange, der tænker at selvfølgelig kan man altid finde noget medicin der kan smertestille nok eller selvfølgelig kan man altid gøre noget og iøvrigt skal læger ikke til at aflive folk osv. Det er så langt fra et emne vi alle gerne vil beskæftige os med og forstå helt i nuanceret, at jeg ikke tror på det. Men det ville spare mig fra at nogen en dag skal finde mig og få et traume.
Artikler som denne er både fascinerende og for nogle grupper af mennesker, farlige. Jeg har alt mulig empati og sympati med Thomas, samt andre mennesker der begår assisteret selvmord. Jeg er en af de mennesker, som udelukkende er i live, fordi jeg ikke kan udsætte mine forældre for den skam og smerte mit selvmord ville bringe dem. Når jeg læser artikler som denne, er det en enorm fristelse at søge samme fred, som flere af dem nævner.