Nok ikke så tit at familiejournalen bliver delt på Reddit, men synes alligevel historien var ret interessant og er nysgerrig på jeres holdning.
[deleted]
Jeg blev lidt overrasket over at læse historien, da sønnen (vanvidsbilisten) ikke er den største idiot, men derimod faren.
Edit: kan blive helt overrasket over at vi har de små samfund, hvor tingene fungerer sådan der. Skam til familien simpelthen..?
Jeg er helt enig med Puk her. Det er da dumt af ham knægten, men hvor meget er ens familie værd når de kun er der for en i medgang og alt går godt? Det burde faren og de ældre søskende spørge sig selv.
Jo, jo, nogle gange er kærlighed også hård. Det er en del af det. Heldigvis, “læger tiden alle sår”.
Jeg tror ikke familien elsker ham mindre af dén grund. Eller omvendt. Men, ja. Time to grow up. Og så skal faderen lige finde sig selv igen i den nye situation.
Jeg kan godt forstå faderen. Andre i denne tråd forstår helt åbenlyst ikke mentaliteten i små samfund i provinsen. Faderen har en helt reel bekymring for at hans søn vil forblive på bunden af samfundet.
Spritkørsel? Kunne traditionelt godt gå an i provinsen, men der har holdningen også ændret sig de sidste 25 år.
For høj fart? Kunne traditionelt godt gå an i provinsen, men der har holdningen også ændret sig de sidste 25 år.
Arbejdsløs? Fuldstændigt no-go, hvis du ikke er et socialt tilfælde som kun indgår i et netværk af andre sociale tilfælde. Hvor vil man nogensinde få job som elektriker i provinsen, når man ikke har kørekort?
Gæld på “flere hundredtusinde” som ~20 årig? Fuldstændigt no-go, hvis du ikke er et socialt tilfælde med kurs mod Luksusfælden. Man SKAL bare have styr på sin økonomi.
Faderen ser helt rigtigt, at det kan være umådeligt svært for sønnen at blive re-integreret i lokalsamfundet. Formentligt frygter han, at sønnike får sig en socialt belastet omgangskreds og for evigt kommer til at hutle sig igennem tilværelsen. Ikke det fedeste prospekt, når man som far/mor har klaret sig fornuftigt igennem tilværelsen.
Det kan så være en uhensigtmæssig adfærd fra faderen side, men så absolut forståelig. Det eneste han konkret kan gøre er at kaste “flere hundredetusinde” i sønnens retning. Men hvad hvis der er søskende? Og for dem der bor i København: “flere hundredetusinde” kan være et sted mellem 1/4 og 1/2 af forældres hus’ værdi. Så det “gør man ikke bare” – og selv hvis man gjorde er sønnen fortsat bagud på 3 andre områder.
En straf af retssystemet er en ting.
Spritbillist kører som en spasser.
Du har udstillet dig selv som en idiot og er ikke værd at spilde tiden på.
Det er absolut ikke socialt acceptabelt at gøre det.
Og det er her noget af det aller mest kriminalpræventive i vores samfund ligger.
Der er meget meget få af jer og der vil omgås en dømt pædofil eller voldtægtsmand.
Begge ting der slet ikke bliver tolereret socialt.
Jeg forstår virkelig godt faderens reaktion.
Alle ser ham nu (og tænker det hver gang de ser ham) som ham med idiot-sønnen der mistede bil og job på vanvidsbilisme, sikke en spasser.
Jeg syntes egentlig det er en fin holdning familien har. At øjeblikkeligt tilgive og lade det flyve er da så forkert som det kan være. Manden har sat hans eget og andres liv på spil, og det er utroligt vigtigt at den slags virkelig kan mærkes, så det aldrig sker igen. Det er jo det, som vi er så stolte af, er det ikke? At vi straffer folk på en måde, hvor de rehabiliteres.
Der skal noget tid til, og så kan man da tale om hvorvidt de tager det for langt, hvis de lukker ham helt ude permanent, eller ligefrem bliver vred på mor over at hun holder en positiv kontakt. Men den nuværende holdning er da sund for udviklingen af et barn der ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger, og har brug for at lære den lektie nu.
Der skal meget til vanvidskørsel. Det er ikke en lille fejl der er sket her.
Jeg synes ofte at Puks problemstillinger og svar er meget korte og overfladiske. Men lige denne her lå jeg meget mærke til, måske fordi historien var længere og indeholdte mange detaljer, som bladet ellers plejer at forkorte eller omskrive.
Ja, sønnen er en kæmpe idiot, og har opført sig uansvarligt, men jeg synes at faderen overreagerer fuldstændig. Generelt har jeg det svært med forældre der ikke elsker deres børn ubetinget, og faderen går mere op i hvad det omgivende sladder-samfund tænker. Det kan jeg godt sætte mig ind i, for jeg er selv opvokset i et lille landsby-samfund, hvor alle talte om min alkoholiske far. Og jeg kommer aldrig til at bo i en mindre by igen. Folk snakker og snakker, de svælger i andres elendighed, fordi det får dem selv til at fremstå bedre. Ingen hjælper og alle har nok i deres eget.
Hvis man skal bevare sin mentale sundhed i sådan et samfund, så skal man flytte og komme væk hurtigst muligt.
Farens ageren er let at forstå. Omvendt nytter det ikke at klippe båndet. Hvis sønnen angrer og dybt inde kan se hvor idiotisk han har opført sig – og ikke mindst både nuværende omkostninger samt potentielt at have påkørt andre, så er det meget svært at straffe ham yderligere. Der kommer intet ud af at minde sønnen om idiotien flere måneder og år ud i fremtiden.
Jeg er helt enig med Puk om at sønnen skal ‘elskes når det er sværest’ at stå tilbage med katastrofen kan gøre katastrofen meget værre og få sønnen til at synke endnu dybere ned i mudderet. Det kræver nosser at se ud over egen inddirekte skam og vedkende at det er ens søn der har været en idiot. Men jeg tænker det er nødvendigt.
Jeg er fuldstændig enig med Puk. Den unge fyr har opført sig tåbeligt, men har ikke haft til hensigt at skade nogen (selv om det kunne have været konsekvensen).
Han får masser af straf i forvejen. Familiens job er at samle ham op og hjælpe ham videre – ikke at straffe ham yderligere.
Jeg ved ikke om det er relevant, men er selv politimand.
Sønnen er en kæmpe idiot og en klaphat. Det ved han vist godt. Men for Satan hvor faderen dog skaber sig og er en primadonna. Aflyse fødselsdag og sidde at surmule hver dag ændrer ikke noget. Slap af og kom videre.
Sagen er glemt om 2 uger når naboerne er taget i utroskab. Så det den nye snak. Faren må jo være socialt cringe eller autist
Det er en ulykkelig situation.
Jeg kan nok godt forstå farens reaktion, som jeg vitterlig ikke tror bunder i manglende kærlighed til sin søn. Han er ked af det og skuffet. Han er nok også rigtig flov og tænker, at de fejlede – gjorde ham en bjørnetjeneste ved at passe sådan på ham. Alle detaljerne om, at han har været i et beskyttet og kærligt hjem er vigtige her. Han har aldrig skulle tage ansvar for noget. Mor og far har haft ham i en beskyttet bobbel. Så snart han blev sat fri som 24 årig, så fuckede han op. Den far er blevet ramt på alle følelser. Han skal nok blive god igen. Mor skal fortsætte med at tække ud og yde omsorg. Resten af familien skal komme sig over skuffelsen, flovheden, vreden, chokket – og så viser den kærlighed der gemmer sig derinde sig igen.
Det er en familie der er blevet rystet godt og grundigt. Brikkerne skal lige falde på plads igen.
“Træder så meget ved siden af”. Det var da en pæn måde at sige “Sat sit eget og andres liv og egendom på spil”.
Knægten er en idiot, og han ligger som han har redt.
Jeg kan godt forstå faren, det må være sådan et kæmpe omsorgssvigt fra hans søns side af, tillidsbrud og generelt bare ja, stukket ham i ryggen følelse, skam, afmagt, magtesløshed, vrede.
Han kunne nemt have slået andre mennesker ihjel.
Jeg synes det er interessant at se folk sige, at uanset hvad, kan de elske deres barn betingelsesløst..
Så der er intet grusomt i verden, som ikke ville få dig til at græmmes ved dit eget barn? Intet overhovedet? Det er alligevel et vildt statement, men ja.
Jeg er sikker på, at hvis man var pårørende til én trafikdrabt af sådan en kæmpe massiv idiot som ham den 24 årige, så ville piben hurtigt få en anden lyd og argumenterne nogle andre..
Jeg ville personligt have meget svært ved at tilgive mit eget barn, hvis det blev morder engang. Meget svært.
Super lovgivning… tilgivelse eller ej, hans liv er smadret.
Altså i mit hoved var første fejl da at lade drengen lease en kæmpe bil før han havde fået sit eget sted.. Hvordan kan bilen nogensinde være så vigtig at han fik lov til det frem for at få sin egen lejlighed drengen er 24 år har fuldtidsarbejde..
Så vægter han jo tydeligvis en stor fed bil frem for ikke at sylte på sine forældre.
Men jeg havde nu nok alligevel tilgivet ham, og slet ikke skåret ham væk fra familien.. Han har dummest sig ja men så er den altså hellere ikke længere, han har ovenikøbet være heldig os..
Vanvidsbilist ja men nu kommer han til at afdrage på en bil han ikke ejer de næste mange år det lærer man forhåbenligt os lidt af, at hans søskende ikke vil snakke med han lyder altså alt for tåbeligt men så ved han jo hvor han står..
Når jeg tager en aktiv beslutning om hvordan jeg skal behandle et andet menneske, så tænker jeg, hvad jeg ville synes om den handling, hvis jeg var det andet menneske, man udførte handlingen på. Altså hvort svært er det, mand.
Her tænker jeg; hvordan ville jeg have, mine forældre reagerede, hvis jeg var dømt spritbilist. Sådan vælger jeg at reagere overfor mit fiktive barn.
Jeg må indrømme, den allerede hopper af for mig, at han – når han bor hjemme for at spare op – har leaset et stor hundedyr bil. Det havde jeg som forældre ikke accepteret – så må man sgu istedet betale for at bo hjemme eller ude 😵💫 men man nasser ikke på mor og far, for istedet at skulle føre sig frem med en smart bil…
Ville rigtig gerne høre en anden udgave end moderens af historie. Hvis reaktionen kun var faderen, så kunne jeg tænke mig at det måske var en sur gammel idiot men noget siger mig der ligger flere usagte ting i den der historie
21 comments
Nok ikke så tit at familiejournalen bliver delt på Reddit, men synes alligevel historien var ret interessant og er nysgerrig på jeres holdning.
[deleted]
Jeg blev lidt overrasket over at læse historien, da sønnen (vanvidsbilisten) ikke er den største idiot, men derimod faren.
Edit: kan blive helt overrasket over at vi har de små samfund, hvor tingene fungerer sådan der. Skam til familien simpelthen..?
Jeg er helt enig med Puk her. Det er da dumt af ham knægten, men hvor meget er ens familie værd når de kun er der for en i medgang og alt går godt? Det burde faren og de ældre søskende spørge sig selv.
Jo, jo, nogle gange er kærlighed også hård. Det er en del af det. Heldigvis, “læger tiden alle sår”.
Jeg tror ikke familien elsker ham mindre af dén grund. Eller omvendt. Men, ja. Time to grow up. Og så skal faderen lige finde sig selv igen i den nye situation.
Jeg kan godt forstå faderen. Andre i denne tråd forstår helt åbenlyst ikke mentaliteten i små samfund i provinsen. Faderen har en helt reel bekymring for at hans søn vil forblive på bunden af samfundet.
Spritkørsel? Kunne traditionelt godt gå an i provinsen, men der har holdningen også ændret sig de sidste 25 år.
For høj fart? Kunne traditionelt godt gå an i provinsen, men der har holdningen også ændret sig de sidste 25 år.
Arbejdsløs? Fuldstændigt no-go, hvis du ikke er et socialt tilfælde som kun indgår i et netværk af andre sociale tilfælde. Hvor vil man nogensinde få job som elektriker i provinsen, når man ikke har kørekort?
Gæld på “flere hundredtusinde” som ~20 årig? Fuldstændigt no-go, hvis du ikke er et socialt tilfælde med kurs mod Luksusfælden. Man SKAL bare have styr på sin økonomi.
Faderen ser helt rigtigt, at det kan være umådeligt svært for sønnen at blive re-integreret i lokalsamfundet. Formentligt frygter han, at sønnike får sig en socialt belastet omgangskreds og for evigt kommer til at hutle sig igennem tilværelsen. Ikke det fedeste prospekt, når man som far/mor har klaret sig fornuftigt igennem tilværelsen.
Det kan så være en uhensigtmæssig adfærd fra faderen side, men så absolut forståelig. Det eneste han konkret kan gøre er at kaste “flere hundredetusinde” i sønnens retning. Men hvad hvis der er søskende? Og for dem der bor i København: “flere hundredetusinde” kan være et sted mellem 1/4 og 1/2 af forældres hus’ værdi. Så det “gør man ikke bare” – og selv hvis man gjorde er sønnen fortsat bagud på 3 andre områder.
En straf af retssystemet er en ting.
Spritbillist kører som en spasser.
Du har udstillet dig selv som en idiot og er ikke værd at spilde tiden på.
Det er absolut ikke socialt acceptabelt at gøre det.
Og det er her noget af det aller mest kriminalpræventive i vores samfund ligger.
Der er meget meget få af jer og der vil omgås en dømt pædofil eller voldtægtsmand.
Begge ting der slet ikke bliver tolereret socialt.
Jeg forstår virkelig godt faderens reaktion.
Alle ser ham nu (og tænker det hver gang de ser ham) som ham med idiot-sønnen der mistede bil og job på vanvidsbilisme, sikke en spasser.
Jeg syntes egentlig det er en fin holdning familien har. At øjeblikkeligt tilgive og lade det flyve er da så forkert som det kan være. Manden har sat hans eget og andres liv på spil, og det er utroligt vigtigt at den slags virkelig kan mærkes, så det aldrig sker igen. Det er jo det, som vi er så stolte af, er det ikke? At vi straffer folk på en måde, hvor de rehabiliteres.
Der skal noget tid til, og så kan man da tale om hvorvidt de tager det for langt, hvis de lukker ham helt ude permanent, eller ligefrem bliver vred på mor over at hun holder en positiv kontakt. Men den nuværende holdning er da sund for udviklingen af et barn der ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger, og har brug for at lære den lektie nu.
Der skal meget til vanvidskørsel. Det er ikke en lille fejl der er sket her.
Jeg synes ofte at Puks problemstillinger og svar er meget korte og overfladiske. Men lige denne her lå jeg meget mærke til, måske fordi historien var længere og indeholdte mange detaljer, som bladet ellers plejer at forkorte eller omskrive.
Ja, sønnen er en kæmpe idiot, og har opført sig uansvarligt, men jeg synes at faderen overreagerer fuldstændig. Generelt har jeg det svært med forældre der ikke elsker deres børn ubetinget, og faderen går mere op i hvad det omgivende sladder-samfund tænker. Det kan jeg godt sætte mig ind i, for jeg er selv opvokset i et lille landsby-samfund, hvor alle talte om min alkoholiske far. Og jeg kommer aldrig til at bo i en mindre by igen. Folk snakker og snakker, de svælger i andres elendighed, fordi det får dem selv til at fremstå bedre. Ingen hjælper og alle har nok i deres eget.
Hvis man skal bevare sin mentale sundhed i sådan et samfund, så skal man flytte og komme væk hurtigst muligt.
Farens ageren er let at forstå. Omvendt nytter det ikke at klippe båndet. Hvis sønnen angrer og dybt inde kan se hvor idiotisk han har opført sig – og ikke mindst både nuværende omkostninger samt potentielt at have påkørt andre, så er det meget svært at straffe ham yderligere. Der kommer intet ud af at minde sønnen om idiotien flere måneder og år ud i fremtiden.
Jeg er helt enig med Puk om at sønnen skal ‘elskes når det er sværest’ at stå tilbage med katastrofen kan gøre katastrofen meget værre og få sønnen til at synke endnu dybere ned i mudderet. Det kræver nosser at se ud over egen inddirekte skam og vedkende at det er ens søn der har været en idiot. Men jeg tænker det er nødvendigt.
Jeg er fuldstændig enig med Puk. Den unge fyr har opført sig tåbeligt, men har ikke haft til hensigt at skade nogen (selv om det kunne have været konsekvensen).
Han får masser af straf i forvejen. Familiens job er at samle ham op og hjælpe ham videre – ikke at straffe ham yderligere.
Jeg ved ikke om det er relevant, men er selv politimand.
Sønnen er en kæmpe idiot og en klaphat. Det ved han vist godt. Men for Satan hvor faderen dog skaber sig og er en primadonna. Aflyse fødselsdag og sidde at surmule hver dag ændrer ikke noget. Slap af og kom videre.
Sagen er glemt om 2 uger når naboerne er taget i utroskab. Så det den nye snak. Faren må jo være socialt cringe eller autist
Det er en ulykkelig situation.
Jeg kan nok godt forstå farens reaktion, som jeg vitterlig ikke tror bunder i manglende kærlighed til sin søn. Han er ked af det og skuffet. Han er nok også rigtig flov og tænker, at de fejlede – gjorde ham en bjørnetjeneste ved at passe sådan på ham. Alle detaljerne om, at han har været i et beskyttet og kærligt hjem er vigtige her. Han har aldrig skulle tage ansvar for noget. Mor og far har haft ham i en beskyttet bobbel. Så snart han blev sat fri som 24 årig, så fuckede han op. Den far er blevet ramt på alle følelser. Han skal nok blive god igen. Mor skal fortsætte med at tække ud og yde omsorg. Resten af familien skal komme sig over skuffelsen, flovheden, vreden, chokket – og så viser den kærlighed der gemmer sig derinde sig igen.
Det er en familie der er blevet rystet godt og grundigt. Brikkerne skal lige falde på plads igen.
“Træder så meget ved siden af”. Det var da en pæn måde at sige “Sat sit eget og andres liv og egendom på spil”.
Knægten er en idiot, og han ligger som han har redt.
Jeg kan godt forstå faren, det må være sådan et kæmpe omsorgssvigt fra hans søns side af, tillidsbrud og generelt bare ja, stukket ham i ryggen følelse, skam, afmagt, magtesløshed, vrede.
Han kunne nemt have slået andre mennesker ihjel.
Jeg synes det er interessant at se folk sige, at uanset hvad, kan de elske deres barn betingelsesløst..
Så der er intet grusomt i verden, som ikke ville få dig til at græmmes ved dit eget barn? Intet overhovedet? Det er alligevel et vildt statement, men ja.
Jeg er sikker på, at hvis man var pårørende til én trafikdrabt af sådan en kæmpe massiv idiot som ham den 24 årige, så ville piben hurtigt få en anden lyd og argumenterne nogle andre..
Jeg ville personligt have meget svært ved at tilgive mit eget barn, hvis det blev morder engang. Meget svært.
Super lovgivning… tilgivelse eller ej, hans liv er smadret.
Altså i mit hoved var første fejl da at lade drengen lease en kæmpe bil før han havde fået sit eget sted.. Hvordan kan bilen nogensinde være så vigtig at han fik lov til det frem for at få sin egen lejlighed drengen er 24 år har fuldtidsarbejde..
Så vægter han jo tydeligvis en stor fed bil frem for ikke at sylte på sine forældre.
Men jeg havde nu nok alligevel tilgivet ham, og slet ikke skåret ham væk fra familien.. Han har dummest sig ja men så er den altså hellere ikke længere, han har ovenikøbet være heldig os..
Vanvidsbilist ja men nu kommer han til at afdrage på en bil han ikke ejer de næste mange år det lærer man forhåbenligt os lidt af, at hans søskende ikke vil snakke med han lyder altså alt for tåbeligt men så ved han jo hvor han står..
Når jeg tager en aktiv beslutning om hvordan jeg skal behandle et andet menneske, så tænker jeg, hvad jeg ville synes om den handling, hvis jeg var det andet menneske, man udførte handlingen på. Altså hvort svært er det, mand.
Her tænker jeg; hvordan ville jeg have, mine forældre reagerede, hvis jeg var dømt spritbilist. Sådan vælger jeg at reagere overfor mit fiktive barn.
Jeg må indrømme, den allerede hopper af for mig, at han – når han bor hjemme for at spare op – har leaset et stor hundedyr bil. Det havde jeg som forældre ikke accepteret – så må man sgu istedet betale for at bo hjemme eller ude 😵💫 men man nasser ikke på mor og far, for istedet at skulle føre sig frem med en smart bil…
Ville rigtig gerne høre en anden udgave end moderens af historie. Hvis reaktionen kun var faderen, så kunne jeg tænke mig at det måske var en sur gammel idiot men noget siger mig der ligger flere usagte ting i den der historie