Det her er en fin belysning over at drenge også er følsomme og har brug for hjælp. Jeg hørte godt en nyhed i Radioavisen om unges trivsel og der var historien også om en pige – dog i modsætning til denne artikel blev jeg lidt vred på dem det havde fundet historien frem, for jeg hørte “Piger er igen det følsomme og svage køn”. Her gjorde du lige min tanke til skamme – eller noget af den i hvertfald, for jeg havde slet ikke tænkt, at drengene bliver overset.
Jeg mindes at dette er et problem generelt hvad angår hankønnet.
På samfundsplan anerkender vi bare ikke problemer som mænd står overfor, om det er vold, psykiske problemer, etc.
Det ses tydeligt når man diskuterer vold i hjemmet. Ingen tager det seriøst, når man nævner at vold i hjemmet i mange tilfælde er delt ligeligt mellem begge parter, og af kvinder i de fleste tilfælde har større tendens til at eskalerer det til fysisk. Grunden er, at det som regel ikke skader manden fysisk, i samme omfang som en mand der er voldelig imod en kvinde.
Det ses også i nattelivet, hvor man som kvinde let kan udøve vold på en mand, i form af en lussing, eller andet, men der definere vi jo ikke rigtigt som vold.
Og så er der jo også tendensen til at latterliggøre mænd, som bliver udsat for vold eller voldtægt. Specielt andre mænd er slemme til det.
Og når der tales om at mænd er langt hyppigere ofre for vold generelt i det offentlige rum, så skal man jo lige pointere at der er andre mænd der begår den vold, alene fordi vi heller ikke rigtigt definere de lussinger og andre handlinger kvinder gør brug af i det offentlige, som vold. Derfor er alle mænd jo dumme.
Vi fjendtliggør mænd generelt med dum retorik.
Så det her overrasker mig heller ikke… det er desværre en realitet for rigtig mange mænd.
Og det er ikke et kønnet problem, det er et samfunds problem og et problem med den feministiske retorik.
“Store drenge tuder ikke” og “tag dig sammen mand” er et gennemgående problem. Mænd der taler åbent om problemer latterliggøres. Det bidrager også til at mænd oftere har success med selvmord og ikke går til lægen (både for fysisk og psykisk). Det er et kæmpe problem
I en anden Reddit tråd blev det beskrevet ret godt: Mænds problemer bliver først taget alvorligt når manden bliver til fare for andre, men “løsningen” er ofte straf.
Han er simpelt hen så rar, den mand. En af de mest empatiske skikkelser jeg har mødt i det virkelige liv. Åben, pædagogisk og hjertevarm. Komplet anbefaling herfra.
Samme mangel på forståelse for drenge ses også i folkeskolens fuldkommen mangel på evne til at motivere drenge. Vi er ved at tabe generationer af drengebørn.
tilføj gerne “mænd” generelt til den overskrift.. men det beviser selvfølgelig min pointe. ikke-unge mænd med sociale/psykiske problemer bliver bare helt ignoreret.
Selvfølgelig har mænd også følelser og mistrives. Det må de godt udtrykke og snakke om, vi er rummelig i Danmark.
Med mindre, at det er fordi man ikke trives i sin værnepligt. Så skal man klemme ballerne sammen og være en mand. Ikke være sådan en tyndhudet tøsedreng.
Simpelt for når vi åbner op bruges det til at ødelægge os yderligere, så det bare nemmere ikke at snakke om det og komme igennem det alene
Interessant at der skal udvikles og bruges nogle nye metoder for at hjælpe mænd. Forhåbentlig vil den viden føre til en bedre hjælp til at opdage mænds mistrivsel langt tidligere.
Lidt oplevelser fra Familieretshuset:
Min ex indrømmede hun har slået mig.
Hun ville ikke indrømme hun havde truet med at stikke mig ned.
Det blev ikke engang ført til referat…
Bevares jeg som 94 kg vægttrænet mand kunne godt have slået igen og slået markant hårdere. Når jeg vælger ikke at gøre det, er jeg så et skvat eller et ordentligt menneske og en forælder der tænker på vores fælles barn?
Trusler om at aflyse samvær, aflyst samvær, hån nedladende tale om mig og mine nærmeste. Det er ikke end en faktor i afgørelser. Det anses ikke som psykisk vold. Så vidt jeg er orienteret er der ikke en eneste gang blevet taget stilling til en kvinde har udført psykisk vold mod en mand i det system.
Det er svært at forestille sig noget værre end et andet menneske der prøver og nogen gange lykkedes med at fratage en muligheden for at være forælder til sit eget barn. Det er bare totalt ignoreret.
Bare et forfærdeligt eksempel på at mænds fysiske og psykiske helse ignoreres.
Ja og ikke nok med at vi bliver overset som unge så for mit vedkommende er jeg om nogle år ikke en ung mand med problemer men en voksen mand med et alkoholmisbrug som dør for tidligt, bare en statistik..
intet nyt under solen :’)
Jeg gik og havde svær stress og angst, med voldelige trangstanker til følge, først da jeg ligeud siger til min læge at jeg var ved at sparke knolden af et barn på busterminalen over en mindre forstyrrelse blev jeg taget seriøst.
jeg har det den dag meget bedre og har gennem samtaleterapi fået det meget bedre samt er kommet i et andet miljø hvor jeg ikke har de samme belastninger.
Så jeg var barn fik jeg ofte at vide at drenge ikke måtte græde, og hvis man gjorde, var man en tøsedreng.
Så hver gang jeg har været ked at det , har Jeg følt mig forkert.
Paykopater var i lang tid rollebilledet så de jo absolut ikke folder noget!
Så jeg fandt hash og
Har selv haft problemer med depression og ensomhed. Første gang jeg søgte hjælp blev jeg blankt afvist. Det krævede et brud med en ex, en skilsmisse og et dødsfald i familien før lægen ville tage det seriøst og henvise mig til en psykolog. Håber flere unge kan få den hjælp de har brug for, uanset køn
Det er faktisk ret utroligt hvor meget afslappet misandri der er i hverdagen. En kollega nævnte forleden at han helst kunne tænke sig at få døtre fordi de er nemmere at opdrage. Jeg må indrømme at jeg lige var enig med ham i et par sekunder inden det sank ind hvor mærkelig en holdning det er.
Drenges behov for stabilitet og medmenneskelighed bliver ofte overset i opdragelsen, og jeg tror desværre at det fortsætter helt ind i de voksne år.
Da jeg blev opmærksomhed på det, begyndte jeg pludselig at lægge mærke til hvor mange der snakker grimt om deres sønner. Det lyder ekstremt, men hvis ens søn f.eks. får udtalt depression og ens løsning er “tough love”, så er man sku en dårlig forælder. Giv den knægt den hjælp han skal have.
(Undskyld min rant, men er så træt af mine kolleger!)
Som mand skal man holde sine følelser for sig selv. Man kan ikke have det hårdt og hvis man har det “hårdt” skal bare mande sig op. Selvmords raten for mænd er også højere end for kvinder.
Toxic masculinity er giftigt for alle.
Mænd er mennesker, så vel som kvinder er. Vi render alle sammen rundt med en kompleks hjerne, og komplekse følelser.
Samfundet skal stoppe med at tro at være så robot-agtigt som muligt, og kunne tage alle de slag der skulle komme ens vej, er det vi skal sigte efter.
Der skal være plads til at vi er mennesker, og der skal være plads til at vi trives. Uanset køn.
Så ja! Der skal mere fokus på at unge mistrives – uanset deres køn. Der skal være hjælp til alle der har behov for det. Der skal være plads til at vi snakker om det, uanset køn.
I thought danmark were egalatarian ,
Mænd er success-objekter.
Kvinder, der har det dårligt, er ofre, og mænd, som har det dårligt, er tabere. Med andre ord: Vi lærer som drenge og mænd at skjule vores smerte så længe som muligt. Med katastrofale følger for vore omgivelser og os selv. (Samtidigt er det også uheldigt, hvis kvinder bliver skåret over en kam som hjælpeløse.)
Yup. Ingen giver en fuck for os mænds mentale helbred. At Tobias Rahims “mænd de græder” gjorde mig ret glad da den beskriver det ret godt.
Jeg tog selv til lægen flere gange og prøvede at sige jeg havde depression eller angst.
Jeg fik stukket et spørgeskema i hovedet jeg svarede på også skete der ikke mere efter.
Det er først efter et halvt år med fysiske mener der ikke var nogen underliggende forklaring for at jeg blev sendt til psykolog og ærligt føltes det pludselig bare som et fuck af fordi jeg var en last på systemet end et jeg tror du har brug for hjælp.
Det er bare super trist at jeg skal stå i vejen for andre uintentionelt i et helt år før jeg så kan blive set for det problem jeg selv kom med for 2 år siden.
Naturligvis – intet nyt i det.
Mænd er generelt overset når det kommer til mistrivsel. Toxic masculinity lever i bedste velgående. Men drenge, søg hjælp! 🙂
Jeg bad selv om hjælp og fik svaret at jeg skulle tage anti-depressive. Det sagde jeg nej til, fordi jeg har en stor historie omkring det med en forældre der tog antidepressive og denne forældre prøvede at begå selvmord tre gange, hvor jeg som barn skulle stoppe det.
Jeg fik beskeden at enten kunne jeg tage antidepressive eller også kunne jeg ikke få hjælp.
Senere skulle jeg tage kørekørt og derfor have en lægeerklæring. Der blev det bragt på bane om jeg stadig havde en depression. Selvom jeg generelt var deprimeneret og stadig er det synes jeg det var latterligt, at det blev brugt imod mig på denne måde.
Jeg har totalt mistet alt tillid til vores sundhedssystem..
27 comments
Det her er en fin belysning over at drenge også er følsomme og har brug for hjælp. Jeg hørte godt en nyhed i Radioavisen om unges trivsel og der var historien også om en pige – dog i modsætning til denne artikel blev jeg lidt vred på dem det havde fundet historien frem, for jeg hørte “Piger er igen det følsomme og svage køn”. Her gjorde du lige min tanke til skamme – eller noget af den i hvertfald, for jeg havde slet ikke tænkt, at drengene bliver overset.
Jeg mindes at dette er et problem generelt hvad angår hankønnet.
På samfundsplan anerkender vi bare ikke problemer som mænd står overfor, om det er vold, psykiske problemer, etc.
Det ses tydeligt når man diskuterer vold i hjemmet. Ingen tager det seriøst, når man nævner at vold i hjemmet i mange tilfælde er delt ligeligt mellem begge parter, og af kvinder i de fleste tilfælde har større tendens til at eskalerer det til fysisk. Grunden er, at det som regel ikke skader manden fysisk, i samme omfang som en mand der er voldelig imod en kvinde.
Det ses også i nattelivet, hvor man som kvinde let kan udøve vold på en mand, i form af en lussing, eller andet, men der definere vi jo ikke rigtigt som vold.
Og så er der jo også tendensen til at latterliggøre mænd, som bliver udsat for vold eller voldtægt. Specielt andre mænd er slemme til det.
Og når der tales om at mænd er langt hyppigere ofre for vold generelt i det offentlige rum, så skal man jo lige pointere at der er andre mænd der begår den vold, alene fordi vi heller ikke rigtigt definere de lussinger og andre handlinger kvinder gør brug af i det offentlige, som vold. Derfor er alle mænd jo dumme.
Vi fjendtliggør mænd generelt med dum retorik.
Så det her overrasker mig heller ikke… det er desværre en realitet for rigtig mange mænd.
Og det er ikke et kønnet problem, det er et samfunds problem og et problem med den feministiske retorik.
“Store drenge tuder ikke” og “tag dig sammen mand” er et gennemgående problem. Mænd der taler åbent om problemer latterliggøres. Det bidrager også til at mænd oftere har success med selvmord og ikke går til lægen (både for fysisk og psykisk). Det er et kæmpe problem
I en anden Reddit tråd blev det beskrevet ret godt: Mænds problemer bliver først taget alvorligt når manden bliver til fare for andre, men “løsningen” er ofte straf.
Han er simpelt hen så rar, den mand. En af de mest empatiske skikkelser jeg har mødt i det virkelige liv. Åben, pædagogisk og hjertevarm. Komplet anbefaling herfra.
Samme mangel på forståelse for drenge ses også i folkeskolens fuldkommen mangel på evne til at motivere drenge. Vi er ved at tabe generationer af drengebørn.
tilføj gerne “mænd” generelt til den overskrift.. men det beviser selvfølgelig min pointe. ikke-unge mænd med sociale/psykiske problemer bliver bare helt ignoreret.
Selvfølgelig har mænd også følelser og mistrives. Det må de godt udtrykke og snakke om, vi er rummelig i Danmark.
Med mindre, at det er fordi man ikke trives i sin værnepligt. Så skal man klemme ballerne sammen og være en mand. Ikke være sådan en tyndhudet tøsedreng.
Simpelt for når vi åbner op bruges det til at ødelægge os yderligere, så det bare nemmere ikke at snakke om det og komme igennem det alene
Interessant at der skal udvikles og bruges nogle nye metoder for at hjælpe mænd. Forhåbentlig vil den viden føre til en bedre hjælp til at opdage mænds mistrivsel langt tidligere.
Lidt oplevelser fra Familieretshuset:
Min ex indrømmede hun har slået mig.
Hun ville ikke indrømme hun havde truet med at stikke mig ned.
Det blev ikke engang ført til referat…
Bevares jeg som 94 kg vægttrænet mand kunne godt have slået igen og slået markant hårdere. Når jeg vælger ikke at gøre det, er jeg så et skvat eller et ordentligt menneske og en forælder der tænker på vores fælles barn?
Trusler om at aflyse samvær, aflyst samvær, hån nedladende tale om mig og mine nærmeste. Det er ikke end en faktor i afgørelser. Det anses ikke som psykisk vold. Så vidt jeg er orienteret er der ikke en eneste gang blevet taget stilling til en kvinde har udført psykisk vold mod en mand i det system.
Det er svært at forestille sig noget værre end et andet menneske der prøver og nogen gange lykkedes med at fratage en muligheden for at være forælder til sit eget barn. Det er bare totalt ignoreret.
Bare et forfærdeligt eksempel på at mænds fysiske og psykiske helse ignoreres.
Ja og ikke nok med at vi bliver overset som unge så for mit vedkommende er jeg om nogle år ikke en ung mand med problemer men en voksen mand med et alkoholmisbrug som dør for tidligt, bare en statistik..
intet nyt under solen :’)
Jeg gik og havde svær stress og angst, med voldelige trangstanker til følge, først da jeg ligeud siger til min læge at jeg var ved at sparke knolden af et barn på busterminalen over en mindre forstyrrelse blev jeg taget seriøst.
jeg har det den dag meget bedre og har gennem samtaleterapi fået det meget bedre samt er kommet i et andet miljø hvor jeg ikke har de samme belastninger.
Så jeg var barn fik jeg ofte at vide at drenge ikke måtte græde, og hvis man gjorde, var man en tøsedreng.
Så hver gang jeg har været ked at det , har Jeg følt mig forkert.
Paykopater var i lang tid rollebilledet så de jo absolut ikke folder noget!
Så jeg fandt hash og
Har selv haft problemer med depression og ensomhed. Første gang jeg søgte hjælp blev jeg blankt afvist. Det krævede et brud med en ex, en skilsmisse og et dødsfald i familien før lægen ville tage det seriøst og henvise mig til en psykolog. Håber flere unge kan få den hjælp de har brug for, uanset køn
Det er faktisk ret utroligt hvor meget afslappet misandri der er i hverdagen. En kollega nævnte forleden at han helst kunne tænke sig at få døtre fordi de er nemmere at opdrage. Jeg må indrømme at jeg lige var enig med ham i et par sekunder inden det sank ind hvor mærkelig en holdning det er.
Drenges behov for stabilitet og medmenneskelighed bliver ofte overset i opdragelsen, og jeg tror desværre at det fortsætter helt ind i de voksne år.
Da jeg blev opmærksomhed på det, begyndte jeg pludselig at lægge mærke til hvor mange der snakker grimt om deres sønner. Det lyder ekstremt, men hvis ens søn f.eks. får udtalt depression og ens løsning er “tough love”, så er man sku en dårlig forælder. Giv den knægt den hjælp han skal have.
(Undskyld min rant, men er så træt af mine kolleger!)
Som mand skal man holde sine følelser for sig selv. Man kan ikke have det hårdt og hvis man har det “hårdt” skal bare mande sig op. Selvmords raten for mænd er også højere end for kvinder.
Toxic masculinity er giftigt for alle.
Mænd er mennesker, så vel som kvinder er. Vi render alle sammen rundt med en kompleks hjerne, og komplekse følelser.
Samfundet skal stoppe med at tro at være så robot-agtigt som muligt, og kunne tage alle de slag der skulle komme ens vej, er det vi skal sigte efter.
Der skal være plads til at vi er mennesker, og der skal være plads til at vi trives. Uanset køn.
Så ja! Der skal mere fokus på at unge mistrives – uanset deres køn. Der skal være hjælp til alle der har behov for det. Der skal være plads til at vi snakker om det, uanset køn.
I thought danmark were egalatarian ,
Mænd er success-objekter.
Kvinder, der har det dårligt, er ofre, og mænd, som har det dårligt, er tabere. Med andre ord: Vi lærer som drenge og mænd at skjule vores smerte så længe som muligt. Med katastrofale følger for vore omgivelser og os selv. (Samtidigt er det også uheldigt, hvis kvinder bliver skåret over en kam som hjælpeløse.)
Yup. Ingen giver en fuck for os mænds mentale helbred. At Tobias Rahims “mænd de græder” gjorde mig ret glad da den beskriver det ret godt.
https://youtu.be/M1612L2FMHo
Jeg tog selv til lægen flere gange og prøvede at sige jeg havde depression eller angst.
Jeg fik stukket et spørgeskema i hovedet jeg svarede på også skete der ikke mere efter.
Det er først efter et halvt år med fysiske mener der ikke var nogen underliggende forklaring for at jeg blev sendt til psykolog og ærligt føltes det pludselig bare som et fuck af fordi jeg var en last på systemet end et jeg tror du har brug for hjælp.
Det er bare super trist at jeg skal stå i vejen for andre uintentionelt i et helt år før jeg så kan blive set for det problem jeg selv kom med for 2 år siden.
Naturligvis – intet nyt i det.
Mænd er generelt overset når det kommer til mistrivsel. Toxic masculinity lever i bedste velgående. Men drenge, søg hjælp! 🙂
Jeg bad selv om hjælp og fik svaret at jeg skulle tage anti-depressive. Det sagde jeg nej til, fordi jeg har en stor historie omkring det med en forældre der tog antidepressive og denne forældre prøvede at begå selvmord tre gange, hvor jeg som barn skulle stoppe det.
Jeg fik beskeden at enten kunne jeg tage antidepressive eller også kunne jeg ikke få hjælp.
Senere skulle jeg tage kørekørt og derfor have en lægeerklæring. Der blev det bragt på bane om jeg stadig havde en depression. Selvom jeg generelt var deprimeneret og stadig er det synes jeg det var latterligt, at det blev brugt imod mig på denne måde.
Jeg har totalt mistet alt tillid til vores sundhedssystem..