
Hej nordiske Burningman forum
Min kæreste og jeg skal på Roskilde festival i år, og pønser lidt på at prøve et såkaldt “Tenthouse” (https://www.roskilde-festival.dk/da/camping/special-camping/tenthouse/) men vil gerne høre, om nogen af jer har erfaringer med dem.
Er de pengene værd? Er støjniveauet voldsomt? Er typerne der bor i området dakkedak typerne ala jeg-medbringer-3-soundboxe-per-lejrmedlem eller er det mere som i Silent and Clean området?
4 comments
Såvidt jeg kan læse mig frem til ligger det i East, som har den yngste befolkning/ gennemsnits alder.. Det betyder larm, opkast og mega svineri. Men Tenthouse ligger helt sikkert på et aflukket område der kræver armbånd for at komme ind til. Så der er sikkert mere clean end i det normale camping område.
Jeg har ikke selv prøvet tenthouse, men mine venner og jeg besøgte en af vennernes søskende, som boede i tenthouse på festivalen sidste år. Vi blev umiddelbart ret misundelige på komfortniveauet relativt til vores eget – fx er der strømstik i teltet, så de kunne spænde en ventilator op mod væggen og slippe for at vågne badet i sved henad formiddagen.
Vores oplevelse var, at segmentet i tenthouseområdet var noget ældre end på resten af festivalen. Om det er derfor, at der også var meget renere og lavere støjniveau skal jeg ikke kunne sige.
Det er nok ikke den mest traditionelle Roskilde festival-bade i mudder og minttu-shots-oplevelse, men hvis jeg havde pengene havde jeg gerne gjort det.
Har ikke selv prøvet tenthouse, men har haft get a tent (som nu hedder rent af tent) 5 år i træk, som er placeret i samme område.
Det er et helt fantastisk. God blanding af 25+ segment og en del nordmænd/svenskere. Folk er generelt meget chill, og der er god plads og relativt rent.
Med placeringen af Tenthouse, tror jeg den værste larm I vil opleve, er fra koncerterne på Arena.
jeg var frivillig ved Tenthouse og get-a-tent sidste år.
Området er ret stille i forhold til resten af ros, men der ligger ret tæt på scenerne og get a place så der er stadig en del larm.
Kan huske at der var 1 eller 2 af de tenthouse der var blevet overtaget af myre. Ud over det er de ikke på nogle måde luksuriøse hvis det var forventningen det er dog bedre end rent-a-tent.
Personligt var jeg ikke synderligt imponeret over det, men jeg er også tilfreds med at sove i en mudderpøl så jeg er nok ikke den bedste til at vurdere det.
Ved ikke hvor meget det koster at leje en campingvogn men hvis i vil have nattero og lidt mere komfort ville det måske være en bedre løsning.