Jeg er Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance. Jeg sidder klar til at besvare spørgsmål mellem kl. 19-20 i dag. AMA!

39 comments
  1. Jeg spurgte sidste gang du var herinde, om hvordan du et eventuelt samarbejde mellem liberale og konservative krafter i Danmark, hvilket jeg desværre ikke fik svar på. Det er specielt det nationalkonservative projekt, som sætter staten over individet, som jeg har svært ved at forene med det liberale individ. Kan du eventuelt sætte nogle ord på, hvilket tanker du har gjort dig om den problematik? Det virker endnu mere relevant i dag, når vi nu har både DF, NB, DD og selvfølgelig de Konservative. Med den øgede nationalkonservative retorik, fra fx Messerschmidt, kan det så skabe problemer for det borgerlige projekt? Og er der egentlig stadigt et borgerligt projekt?

  2. Hey Alex!

    Fedt at du stiller op til AMA!

    Og er du til Warhammer 40k, eller føler du dig mere som en Fantasy guy?

  3. Jeg har to spørgsmål ang. jeres politik.

    1) Kunne du eventuelt forklare, hvad problemet egentlig er med wokeisme og/eller cancel culture? Henrik Dahl er jo ret ofte ude og kritisere det, men er wokeisme og “cancel culture” egentlig ikke bare konsekvensen af folks frie valg og mulighed for at organisere sig?

    2) Bør staten blande sig i, hvad der forskes i på universiteterne? Igen ser det ud til, at Henrik Dahl meget ofte blander sig i, hvad forskere laver på universiteterne og gør sig til dommer for, hvad der er forskning og hvad der ikke er. Det er godt nok staten, som giver nogle af pengene, men er fri forskning ikke, alt andet lige, bedre en statsstyret forskning?

  4. Hvorfor “det klarer jeg” i stedet for “det klarer vi”? Hvad har dit parti imod samarbejde? Og hvordan kan det være, at “det klarer jeg” er et argument for at stemme på andre, der klarer det for mig?

  5. I skriver på jeres hjemmeside (under retspolitik) at I gerne vil ændre rufferi-paragraffen, da det er op til voksne mennesker selv om de vil sælge seksuelle ydelser. Under udlændingepolitik, skriver I at beløbsgrænsen skal være 240.000 kroner.

    Er det Liberal Alliances forståelse, at det skal være legalt at drive bordelvirksomhed med sexarbejdere fra vestafrika, som man aflønner med godt 20.000 kroner om måneden? –

  6. Hvorfor var du til middag med en religiøs sekt og Jordan Peterson?

    Hvad snakkede i om til sekt-middagen med Jordan Peterson?

  7. Du har for nyligt udtalt, at Zelenskyj er en “helt” for dig, hvilket jeg har stor respekt for. Zelenskyj er som bekendt arg modstander af korruption i Ukraine.

    Har det fået dig til at genoverveje dine egne korruptionssager, specifikt den lejlighed du lænsede skatteyderne for, eller den lejlighed du skaffede til din kæreste igennem Liberal Alliance?

  8. Legalisering af cannabis spreder sig allerede stille og roligt i Europa. Med en legalisering på trapperne i Tyskland, hvor langt tror du vi er fra en legalisering i Danmark? Og burde vi gå efter en fuld afkriminalisering af alle former for narkotika? Vi har vidst siden 1960’erne, at psilocybin kan have en positiv effekt på angst, depression og PTSD, hvorfor kæmper I ikke hårdere for en legalisering?

    Liberal Alliance var meget aktive på TikTok under valgkampagnen til trods for, at TikTok er kinesisk spyware, mener du ikke det er yderst problematisk, at I opfordrer unge til at bruge denne app? I USA snakker de om at forbyde TikTok, i hvert fald på regeringsansattes telefoner, burde vi gøre det samme i Danmark?

    Til sidst vil jeg spørge hvordan det er arbejde sammen med en kvindehader som OBO?

  9. Hej Alex. To ting.

    1. Hvorfor mener du, at den klassiske liberalisme er gavnlig for Danmark?
    2. Hvordan kan I få det til at hænge sammen, at Henrik Dahl fører aktivt korstog imod universiteterne og WOKEISMEN!!!, selvom I hævder at være imod for meget statsstyring af samfundet? Vil en øget indblanding i universiteternes forskning ikke gå imod jeres grundprincipper?

  10. Hey Alex, jeg er klar over at jeg sidder i den helt anden del af det politiske spektrum, og jeg mener det ikke stødende når jeg siger dette:

    Hvordan retfærdiggøre man at føre politik der skal sænke livskvaliteten i den grad som jeg fortolker at i gør?
    Med dette tænker jeg på beskeringen af vældfærd til syge, gamle mm. Mens man tilgodeser folk der objektivt har de bedste ressourcer og levestandarter i landet ved skatte nedsættelser.

    Håber du vil give dit besyv med selvom dette ligner et fælde sprøgsmål.

  11. Hvad tænker du om at der lovligt kan tilgå renter på gæld til skattevæsenet som ikke er inddrivelsesparat?

    Skattevæsenet efterspørger selv at lovgivningen der relaterer sig til renter bliver forsimplet!

  12. LA har (havde?) sloganet “Du kan godt”. Men hvad med alle de mennesker, der pga. fysisk eller psykisk sygdom, rent faktisk ikke kan?

    Med alle de vanvittige historier der har været fra Jobcentrene, hvad har LA tænkt sig at gøre for at hjælpe de mennesker, som bliver fastholdt på kontanthjælp, selvom de aldrig nogensinde vil blive i stand til at arbejde?

    Alt den tid Jobcentre bruger på at mishandle syge mennesker, kunne bruges på at hjælpe raske i job. Ville det ikke give meget mere mening, at give de syge den fred og værdighed de fortjener, i stedet for den kortsigtede kassetænkning der foregår nu, hvor det er vigtigere at spare en smule penge, end at behandle dem ordentligt?

  13. Hej Alex, vil I gøre noget for at stoppe den kultur, der er i øjeblikket, hvor man må lyve for folketinget uden anden “straf” end en næse fra oppositionen? Er en selvstændig enhed (f.eks. en forfatningsdomstol) en mulighed?

    Jeg stillede forresten samme spørgsmål til Anders Samuelsen til en AMA op til valget i 2019, men han svarede ikke på det.

  14. Den her idé med at man godt kan selv, tager den ikke lidt meget udgangspunkt i at vi allesammen bare er bygget helt ens?

  15. Kunne du ikke lige bede Mads Strange og Henrik Dahl om at lade være med at hele tiden skulle være nedern overfor transkønnede.

  16. Hej spørger fra en ven da han ikke har reddit.

    Kan du stadig bedre lide Trumps politik end Bidens politik? Altså hvis man kun ser på deres politik og ikke person.

    Hvis ja er Bidens politik ikke tætter på liberal Alliance end Trumps?

    Efter min ven/artiklen “Men alex vanopslagh udtalte før 2020 presidentvalget i USA, at han bedre kunne lide Trumps politik end Bidens (altså, ikke noget med personerne at gøre). Men jeg tror ærligt at liberal alliances politik minder meget mere om Bidens end om trump’s.”

    [tænker på denne artikel fra 2020](https://www.dr.dk/nyheder/politik/trump-eller-biden-saadan-ville-de-danske-partiledere-stemme)

  17. På venstrefløjen er der en fordom om LA, der siger at de af jer der (som du) har været igennem en masse lort på det personlige plan, er kommet ud på den anden side med en læresætning der siger “*Jeg kunne klare det, så alle kan klare det*”. Jeres valgplakater fra seneste valg giver lidt et ekko af samme synspunkt.

    Lidt polemisk spurgt: Mener du at alle kan klare deres problemer selv? Ellers hvor går grænsen for hvornår man burde kunne få hjælp fra samfundets side?

  18. Hvordan har du det med, at du har leveret en glimrende template til et meme med det her opslag? Var det hele pointen?

  19. Hvad synes du er det bedste forslag fremlagt af den “yderste” danske venstrefløj(Enhedslisten alternativet ish)?

  20. Jeg har svært ved at se grunden til at se hvorfor det er en helligdag og ikke en feriedag regeringen vil fjerne.

    Der er jo noget historie forbundet med helligdage og så har de fordelen at (næsten) alle har fri samtidigt, så det er nemt at planlægge aktiviteter med familien og venner.

    Så mit spørgsmål er: Ser du nogen reel grund til at det skal være en helligdag frem for en ferie dag som regeringen vil fjerne?

  21. Jeg når ikke mere for i aften, beklager! Men tak for rigtig mange gode spørgsmål (flere ret begavede og svære spørgsmål!) – og tak for de øvrige spørgsmål, som ikke var nær så skarpe 🙂

    God aften!

Leave a Reply