“Et flertal på 51 procent af de privatansatte danskere, der i dag arbejder under en overenskomst, kræver i 2023 en lønstigning på fem procent eller mere for at stemme ja til de nye overenskomster.
Samtidig kræver et solidt flertal på 57 procent en lønstigning på yderligere mindst tre procent i 2024 for at stemme ja.”
​
“For selvom om topforhandlerne fra DI og CO-industri har gjort, hvad de kan, for at sparke store bededag tilbage på Christiansborg, vil mange lønmodtagere ifølge Henning Jørgensen stemme nej til overenskomsten i protest mod regeringens afskaffelse af helligdage.
»De to ting lagt sammen betyder, at vi styrer mod en storkonflikt. Så jeg siger: Køb gær,« siger Henning Jørgensen med henvisning til storkonflikten i 1998, der fik tilnavnet gærkrisen, fordi supermarkeder løb tør for gær og andre almindelige dagligvarer.”
Vi ejer arbejdskraften, uden os er de ingenting. Tomme fabrikker.
Da jeg hørte om resultatet, så synes jeg egentlig, at det lød overraskende positivt *for folk på mindsteløn*. Nej, de tager ikke stilling til Store Bededag, men ærlig talt var det også lidt en umulig opgave. Til gengæld kom der:
1. 4% lønstigning centralt. Mulighed for lokal forhandling om mere.
2. Pensionsindbetaling ændres fra selvbetalt 4% og arbejdsgiver betalt 8% til hhv. 2% og 10%.
3. Fritvalgskontoen øges med 2% af ferieberettiget løn.
Effektivt er der vel tale om en cirka 8% lønstigning samlet set på de tre punkter? Hvis jeg ikke misforstår fritvalgskontoen, så kan man bruge den på feriedage, og 2% af ferieberettiget løn er vel 4 ekstra feriedage? Man kunne argumentere for, at det kompenserer ret godt for afskaffelsen af St. Bededag uden at de kæder de to ting sammen. Nu er jeg ikke på overenskomst, men min taktik til min arbejdsgiver bliver i hvert fald, at hvis St. Bededag afskaffes, så må de jo give mig en ekstra feriedag om året.
Er der noget jeg har totalt misforstået om de tre punkter, jeg nævner? Synes måske jeg har læst noget om at lønstigning i pkt. 1 var på minimumslønnen, så det ikke gælder, hvis man ikke er på minimumsløn, men er lidt usikker.
~~Edit: Jeg havde misforstået, at pkt. 1 ikke var i tillæg til pkt. 2 og 3, men blev udgjort af disse. Tak for korrektionen. Det er godt at blive klogere.~~
~~Edit 2: Jeg tror faktisk, at mit indlæg var korrekt, hvis man er på mindsteløn. Hvis man ikke er det, så bortfalder pkt. 1 til lokal forhandling.~~
Edit 3: Genindført mit indlæg, som var korrekt, men nu med specificering af, at pkt. 1 alene gælder for folk på mindsteløn. Hvis man ikke er på mindsteløn, så skal man forhandle pkt. 1 lokalt. Nu ved jeg ikke hvor neddutterne stammer fra, men jeg synes egentlig stadig, at rundt regnet 8% til folk på mindsteløn er ganske hæderligt. Det er trods alt folk på mindsteløn, som det er gået værst ud over.
De skal hjem.
Jeg var barn, men jeg kan huske storkonflikten i 1998. Jeg kan tydeligt huske de tomme køleskabe og at der ikke var gær nogle steder.
Af og til er jeg godt nok glad for at være selv forhandler, men med fagforening i ryggen.
6 comments
“Et flertal på 51 procent af de privatansatte danskere, der i dag arbejder under en overenskomst, kræver i 2023 en lønstigning på fem procent eller mere for at stemme ja til de nye overenskomster.
Samtidig kræver et solidt flertal på 57 procent en lønstigning på yderligere mindst tre procent i 2024 for at stemme ja.”
​
“For selvom om topforhandlerne fra DI og CO-industri har gjort, hvad de kan, for at sparke store bededag tilbage på Christiansborg, vil mange lønmodtagere ifølge Henning Jørgensen stemme nej til overenskomsten i protest mod regeringens afskaffelse af helligdage.
»De to ting lagt sammen betyder, at vi styrer mod en storkonflikt. Så jeg siger: Køb gær,« siger Henning Jørgensen med henvisning til storkonflikten i 1998, der fik tilnavnet gærkrisen, fordi supermarkeder løb tør for gær og andre almindelige dagligvarer.”
Vi ejer arbejdskraften, uden os er de ingenting. Tomme fabrikker.
Da jeg hørte om resultatet, så synes jeg egentlig, at det lød overraskende positivt *for folk på mindsteløn*. Nej, de tager ikke stilling til Store Bededag, men ærlig talt var det også lidt en umulig opgave. Til gengæld kom der:
1. 4% lønstigning centralt. Mulighed for lokal forhandling om mere.
2. Pensionsindbetaling ændres fra selvbetalt 4% og arbejdsgiver betalt 8% til hhv. 2% og 10%.
3. Fritvalgskontoen øges med 2% af ferieberettiget løn.
Effektivt er der vel tale om en cirka 8% lønstigning samlet set på de tre punkter? Hvis jeg ikke misforstår fritvalgskontoen, så kan man bruge den på feriedage, og 2% af ferieberettiget løn er vel 4 ekstra feriedage? Man kunne argumentere for, at det kompenserer ret godt for afskaffelsen af St. Bededag uden at de kæder de to ting sammen. Nu er jeg ikke på overenskomst, men min taktik til min arbejdsgiver bliver i hvert fald, at hvis St. Bededag afskaffes, så må de jo give mig en ekstra feriedag om året.
Er der noget jeg har totalt misforstået om de tre punkter, jeg nævner? Synes måske jeg har læst noget om at lønstigning i pkt. 1 var på minimumslønnen, så det ikke gælder, hvis man ikke er på minimumsløn, men er lidt usikker.
~~Edit: Jeg havde misforstået, at pkt. 1 ikke var i tillæg til pkt. 2 og 3, men blev udgjort af disse. Tak for korrektionen. Det er godt at blive klogere.~~
~~Edit 2: Jeg tror faktisk, at mit indlæg var korrekt, hvis man er på mindsteløn. Hvis man ikke er det, så bortfalder pkt. 1 til lokal forhandling.~~
Edit 3: Genindført mit indlæg, som var korrekt, men nu med specificering af, at pkt. 1 alene gælder for folk på mindsteløn. Hvis man ikke er på mindsteløn, så skal man forhandle pkt. 1 lokalt. Nu ved jeg ikke hvor neddutterne stammer fra, men jeg synes egentlig stadig, at rundt regnet 8% til folk på mindsteløn er ganske hæderligt. Det er trods alt folk på mindsteløn, som det er gået værst ud over.
De skal hjem.
Jeg var barn, men jeg kan huske storkonflikten i 1998. Jeg kan tydeligt huske de tomme køleskabe og at der ikke var gær nogle steder.
Af og til er jeg godt nok glad for at være selv forhandler, men med fagforening i ryggen.