How Denmark’s Welfare State Became a Surveillance Nightmare [Once praised for its generous social safety net, the country now collects troves of data on welfare claimants.]

6 comments
  1. Preben Wilhjelm har, som det venstrefløjserikon han jo er, for os antiautoritære på den partiorienterede venstrefløj, også ofte kritiseret, både offentligt og privat, hvordan velfærdsstaten er blevet en paternalistisk institution i stedet.

    Hvis vi ønsker en solidarisk velfærdsmodel, som jo i hvert fald er den retorik vi hører igen og igen, og hvis vi ønsker et samfund hvor vi stoler på hinanden, og har tillid til hinanden, hvad der også bliver en stadig mere gængs retorisk kæphest, så kunne vi starte med at stole på de, der har brug for vores velfærdsstat?

    Jeg betaler ikke ind til min a-kasse for så at blive tjekket i hoved og røv hvis jeg en dag ender uden mit arbejde, og jeg stoler da også på at de medlemmer der er i min arbejdsløshedskasse ikke snyder systemet. Jeg ville ikke selv snyde, så hvorfor skulle de? “Tro om andre hvad du tror om dig selv,” er vel tillidens ‘gyldne regel.’

    Selv _hvis_ de estimerede 5% af modtagere er svindlere, så betyder det stadig at 95% af modtagere af hjælp fra det offentlige, _ikke_ snyder. Men vi pakker alle de her stramninger og overvågning ind i den samme reaktionære retorik som Ronald Reagan fremlagde omkring såkaldte ‘_welfare-queens_;’ et forfærdeligt menneskesyn hvor man tror det værste om de mest udsatte i en allerede udsat gruppe. I Reagans USA var det sorte, enlige mødre, i dagens Danmark er det kvinder med mellemøstlig baggrund, ofte endda flygtninge.

    Nej, lad os bygge et velfærdssystem på respekt og på solidaritet. Respekt for medarbejderne (herunder også højere lønninger og bedre arbejdsforhold for SoSu’er, sygeplejersker, osv.) of solidaritet med modtagerne.

  2. Den danske stat er blevet et sted hvor der er en nidkærhed og hvor man går så tæt på folks rettigheder som medier og vælgere vil tillade det.

    Vi har fattigdomsydelser, vi har nedrivning af billige boliger fordi folk der ikke har mange penge vil bo i dem, vi har forbud mod at have tøj på fjæset, vi har regler om at tage ting fra folk i lufthavnen, vi tillader afskæring af babypenis, vi har regler der straffer folk hvis de krydser grænsen og sover i udlandet, vi erstatter hjælp med at tage pengene fra forældre til børn i nød….. Staten gør så mange dybt uetiske ting der er mulige fordi det ikke rammer de største vælgergrupper og fordi de medier der er ikke kan rykke folkestemningen nok til at det er farligt for politikerne.

    Vi er endt et sted hvor der så begrædelig en mangel på legitimitet og god tro, hvor demokratiet næsten ingen selvtillid har og må skjule og hemmeligholde og tilbageholde intentionen om at f.eks. afskaffe en fridag.
    Og man afskaffer en fridag uden seriøst håb om at det gør en positiv forskel?

    Jeg støtter en grundlovsreform, fordi jeg tror på at bedre beskrevne rettigheder og en mere aktiv opretholdelse af dem kan være med til at definere hvor vildt staten farer.

  3. Overvågning opstår grundlæggende fordi man i dag fordeler social ydelser efter et behov, som skal godtgøres.

    Før velfærdsstaten fordelte man kun til *værdigt trængende,* med andre ord folk der frivilligt indrettede sig efter samfundets krav og betingelser for at modtage støtten. På fattiggården blev man sat til at arbejde, og hvis man var plagsom blev man smidt på porten.

    Problemet kunne løses ved at fordele sociale ydelser mere ‘blindt’. f.eks. kan kontanthjælp slås sammen med SU, dagpengesystemet, folkepension og hermed gives til alle statsborgere ubetinget. Det ville dog være uhyrligt dyrt, hvis man så ikke sløjfede stort set alle andre sociale ydelser. Der dog vil alligevel være personer, måske med misbrugsproblemer, gæld eller mange børn, der ikke kan økonomien til at løbe rundt.

  4. Jeg tror jeg kommer til at stemme på Enhedslisten næste gang, selvom jeg ikke er enige med dem på alt for mange punkter. Det føles som om at de er de eneste der ikke er solgt til højst bydende..

Leave a Reply