Det er kvindernes internationale kampdag – og kvinder tjener stadig mindre end mænd

17 comments
  1. Folk kalder det en kampdag, men jeg ser ikke nogen der slås. Så er det da klart udviklingen står stille

  2. Danmarks Statistik:

    2022

    > Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds
    > Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2022
    Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Mænds normale ugentlige arbejdstid, dvs. ekskl. eventuelt overarbejde, var 38,3 timer, mens den var 34,2 timer for kvinder. Omtrent halvdelen af de fire timers forskel i ugentlig arbejdstid skyldtes, at 26,6 pct. af kvinderne arbejdede på deltid, mens det kun var tilfældet for 9,2 pct. af mændene. Derimod var der ingen forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder overtids-, aften- og weekendarbejde. Der er i opgørelsen set bort fra studerende.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45167

    2018

    > Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018
    I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=31449

    Lige løn for lige arbejde er det mest rimelige og retfærdige, men sloganet påberåbes generelt under henvisning til stillingsbetegnelser og timeantal fastslået i ansættelseskontrakter og ikke det faktisk udførte arbejde. Jeg har aldrig haft en ansættelse, hvor mit faktiske timeantal var afspejlet i, at der stod 37 eller 45 timer i min ansættelseskontrakt. Til gengæld var min løn høj. Vi må forvente, at kvinder kommer til at arbejde flere og flere timer i takt med, at deres gennemsnitlige lønniveau nærmer sig mændenes.

  3. Er det ikke lidt et problem hvis vi sammenligner og ønsker løn ud fra samme stilling? Så vil en dygtig ansat ikke kunne tjene mere end en mindre dygtig ansat. Det virker som en gammeldags opfattelse at det skal være sådan.

  4. Ah ja, endnu en gang mundvrøvl så ligeløns sølvpapir woke feministfolkene fråder om munden.

    Ja, nogle mænd tjener mere end kvinder.

    Ved du hvorfor? Fordi de arbejder mere, fordi de arbejder mere specialiseret, fordi de arbejder på skæve tidspunkter, fordi de arbejder mere risikabelt, og fordi de arbejder med jobs som slet og ret er mere eftertragtet på markedet.

    Hej hej igen

  5. Mænd arbejder gennemsnitligt 4 timer mere om ugen end kvinder. Det så jeg i nyhederne i dag.

    Så hvorfor skulle de gennemsnitligt ikke også tjene mere?

  6. Kvinder lever også længere end mænd så kan de vel også arbejde lidt længere og tjene lidt mere.

  7. En multivariablet sitation hvor man cherrypicket bestemt data fra resultatet og hopper direkte til kønsdiskrimination som forklaring. Ubrugligt.

  8. Når kvinder klarer sig bedre i skolen: Jamen kvinder er jo bare bedre.

    Når mænd klarer sig bedre på arbejdsmarkedet: Mænd snyder. Vi lever i et systematisk undertrykkende sexistisk patriarkat. Kønskvoter på alle ledelsesstillinger!

  9. “Mænds gennemsnitsløn er 5.863 kr. større end kvindernes, hvilket svarer til, at kvindernes løn udgør 90,3 pct. af mændenes. Denne opgørelse viser således, at der er en lønforskel på 9,7 pct. mellem kvinder og mænds gennem- snitsløn. Denne forskel er dog ikke et meget sigende tal, da gruppen af mænd og kvinder adskiller sig fra hinan- den på en række parametre, der alle har betydning for lønnen, fx anciennitet, uddannelse og stillingskategori. Den generelle statistik viser således, at der er forskellige lønninger blandt fx civilingeniører, diplomingeniører og scient.er. og blandt ledere og ikke-ledere En del af forklaringen på løngabet mellem mænd og kvinder kan der- med forklares alene ud fra, at de har forskellig anciennitets-, uddannelses- og stillingsprofil.”

    Men alligevel:
    “For at imødegå de forskelle, der er mellem kvinder og mænd, som har indflydelse på den løn de får, har vi gennemført en regressionsanalyse hvori der indgår følgende parametre: Anciennitet
    • Uddannelse
    • Uddannelsesretning
    • Om medlemmet har en supplerende uddannelse (fx ph.d. eller MBA)
    • Faktisk ugentlig arbejdstid
    • Stillingstype
    • Personaleledelse
    • Branche
    • Bopælsregion
    • Jobskifte
    • Er på jobløn eller ej
    • Antal årlige rejsedage
    • Antal årlige ekstra ferie og fridage
    • Antal STEM uddannede på arbejdspladsen

    Analysen viser, at når der tages højde for alle disse forhold, så er der stadig forskel på mænd og kvinders løn, og at kvindernes løn udgør 96,0 pct. af mændenes, svarende til en korrigeret lønforskel på 4,0 pct. mellem mænd og kvinder.”

    Med udgangspunkt i dette og en tro på at IDA laver god statistisk arbejde vil jeg sige at jo, der er stadig diskrimination på arbejdsmarkedet i forhold til løn. Mit bud er at det skyldes forhandlingsmetoder når der er lønforhandling og ikke aktiv diskrimination fra arbejdsgivere men det ved jeg (og vi?) ikke noget om. Og heldigvis er størstedelen af lønforskellen grundet de listede parametre. Når det så er sagt, så gad jeg da godt det var ens efter korrektionen.

  10. Man må elske når en journalist ikke engang kan besværes med at skrive en ordentlig artikel, men bare losser en video ind i stedet

  11. Endnu en kvalitetsartikel fra DR.

    Så vidt jeg har kunne læse mig til findes der en masse gode forklaringer og ingen af dem har noget med kvindeundertrykkelse at gøre.

Leave a Reply