>Når vi bliver forstyrret i vores arbejde, rammer det vores koncentrationsevne, vores flow. Det blev mange af os mere opmærksomme på under corona-hjemsendelserne, fordi det kunne være lettere at finde arbejdsro derhjemme.
>Men hvor hårdt rammer afbrydelserne egentlig? Og kan vi hjælpe os selv til at holde fokus?
> […]
> Nogle eksperter anslår, at konstante afbrydelser gennem en hel arbejdsdag kan koste op til **40% af éns produktivitet**.
Arbejder i et åbent kontor.. Vi har en anden lokation med et mindre og lukket kontor hvor der typisk ikke er nogen.
Har en del kollegaer der har arbejdet her i 10 eller 20+ år i det åbne kontor, og de er forvirret og undrende over hvorfor jeg nogle uger har valgt at arbejde der i stedet for på vores hovedkontor.
Det er utroligt hvor meget mere effektivt det er at arbejde i stille ro.
Jeg syntes egentlig ikke det føltes så slemt at arbejde i storrumskontor før Corona ramte. Nu tager jeg altid hjem, hvis jeg skal lave noget, hvor jeg skal koncentrere mig bare en lille smule, for jeg kan tydeligt mærke, hvor meget sværere jeg har ved at fokusere på kontoret.
Der findes både for og imod, selv er jeg et sted hvor vi valgte at flytte fra 1-2 mands kontorer til et “åbent” kontor miljø, dvs. det er 4 borde i en “celle” hvor der så er støjvæg på 2,5 meters højde mellem cellerne og så åbent ud mod midten af rummet og frit kig over til cellen ved siden af.
Det fungerer fantastisk, samarbejdet mellem folk og afdelinger er forbedret DRAMATISK fordi man nu kan se hinanden uden at skulle hoppe igennem adskillige kontorer for at konstatere at personen ikke er der, vi arbejder så også lidt i de “bløde værdier”, vi er skøn blanding af PE, finans, controllers, specialister, lean folk og andet skidt folk.
Vi har så valgt at benytte os af og respektere busylights, dvs. grøn = tilgængelig, rød = busy/opkald og lilla = do not disturb. Det fungerer også rigtig godt,
Jeg har et par gode høretelefoner og en bestemt playliste når jeg skal koncentrere mig. Min hjerne har for længt lært at når jeg hører den playliste er det tid til at arbejde, så jeg kommer lynhurtigt i zonen.
Problemet er når andre kollegaer hiver i een. Eksempel fra i går:
Kollega skriver i fælleschatten: Kan I ikke kigge på mit pullrequest?
Jeg skal lige færddiggøre noget, så jeg fortsætter med at arbejde.
Få sekunder efter prikker min sidemand mig på skulderen; “Har du set X’s pullrequest?” Mig: “Ikke endnu”, “Ok”
Et halvt minut senere skriver X en privatbesked: “Har du kigget på mit pullrequest?” Mig: “Nej, haster det?” “Nej…”
Storrumskontor er vanvittigt fedt!
God kontakt med kollegaer, god mulighed for sparring (mindre barriere for at gå over, at snakke med en du kan), og så kan man lytte lidt med på samtaler, hvor man enten kan lære noget eller komme med input.
Når man så skal koncentrere sig, tager man bare headsettet på, og hygger.
Aldrig nogensinde vil jeg arbejde et sted, hvor vi sidder isoleret på hvert sit kontor på en lang dødsgang….
Hvorfor får vi ikke bare små kontorer tilbage som i gamle dage? Hvorfor siger man, at vi klart skal væk fra de her åbne kontorlandskaber, men gammeldags enkeltmandskontorer er absolut fy fy?
7 comments
>Når vi bliver forstyrret i vores arbejde, rammer det vores koncentrationsevne, vores flow. Det blev mange af os mere opmærksomme på under corona-hjemsendelserne, fordi det kunne være lettere at finde arbejdsro derhjemme.
>Men hvor hårdt rammer afbrydelserne egentlig? Og kan vi hjælpe os selv til at holde fokus?
> […]
> Nogle eksperter anslår, at konstante afbrydelser gennem en hel arbejdsdag kan koste op til **40% af éns produktivitet**.
Arbejder i et åbent kontor.. Vi har en anden lokation med et mindre og lukket kontor hvor der typisk ikke er nogen.
Har en del kollegaer der har arbejdet her i 10 eller 20+ år i det åbne kontor, og de er forvirret og undrende over hvorfor jeg nogle uger har valgt at arbejde der i stedet for på vores hovedkontor.
Det er utroligt hvor meget mere effektivt det er at arbejde i stille ro.
Jeg syntes egentlig ikke det føltes så slemt at arbejde i storrumskontor før Corona ramte. Nu tager jeg altid hjem, hvis jeg skal lave noget, hvor jeg skal koncentrere mig bare en lille smule, for jeg kan tydeligt mærke, hvor meget sværere jeg har ved at fokusere på kontoret.
Der findes både for og imod, selv er jeg et sted hvor vi valgte at flytte fra 1-2 mands kontorer til et “åbent” kontor miljø, dvs. det er 4 borde i en “celle” hvor der så er støjvæg på 2,5 meters højde mellem cellerne og så åbent ud mod midten af rummet og frit kig over til cellen ved siden af.
Det fungerer fantastisk, samarbejdet mellem folk og afdelinger er forbedret DRAMATISK fordi man nu kan se hinanden uden at skulle hoppe igennem adskillige kontorer for at konstatere at personen ikke er der, vi arbejder så også lidt i de “bløde værdier”, vi er skøn blanding af PE, finans, controllers, specialister, lean folk og andet skidt folk.
Vi har så valgt at benytte os af og respektere busylights, dvs. grøn = tilgængelig, rød = busy/opkald og lilla = do not disturb. Det fungerer også rigtig godt,
Jeg har et par gode høretelefoner og en bestemt playliste når jeg skal koncentrere mig. Min hjerne har for længt lært at når jeg hører den playliste er det tid til at arbejde, så jeg kommer lynhurtigt i zonen.
Problemet er når andre kollegaer hiver i een. Eksempel fra i går:
Kollega skriver i fælleschatten: Kan I ikke kigge på mit pullrequest?
Jeg skal lige færddiggøre noget, så jeg fortsætter med at arbejde.
Få sekunder efter prikker min sidemand mig på skulderen; “Har du set X’s pullrequest?” Mig: “Ikke endnu”, “Ok”
Et halvt minut senere skriver X en privatbesked: “Har du kigget på mit pullrequest?” Mig: “Nej, haster det?” “Nej…”
Storrumskontor er vanvittigt fedt!
God kontakt med kollegaer, god mulighed for sparring (mindre barriere for at gå over, at snakke med en du kan), og så kan man lytte lidt med på samtaler, hvor man enten kan lære noget eller komme med input.
Når man så skal koncentrere sig, tager man bare headsettet på, og hygger.
Aldrig nogensinde vil jeg arbejde et sted, hvor vi sidder isoleret på hvert sit kontor på en lang dødsgang….
Hvorfor får vi ikke bare små kontorer tilbage som i gamle dage? Hvorfor siger man, at vi klart skal væk fra de her åbne kontorlandskaber, men gammeldags enkeltmandskontorer er absolut fy fy?