Samtidig med, at vi skal arbejde mere og for gradvist dårligere løn. Bravo.
Jeg er sikker på, at forringelsen af universitetetsuddannelserne nok skal fikse personalemanglen i plejefagene.
Ældreplejen kører med 130 mod afgrunden. Alle kan se det, men alle kigger på sidemanden og håber at denne skal komme med ideen der reder os. Alle er handlingslammet og ingen gør noget der virkelig flytter ting.
Jeg arbejder en del som IT-konsulent ind mod ældreplejen, og får smidt det ene projekt efter det andet i hovedet, for at afdække hvordan maskinlæring og kunstig intelligens kan løse udfordringerne. Fælles for alle projekterne er, at der bruges rigtig mange offentlige kroner på dem, og resultaterne er stort set ikke-eksisterende.
De ældre brugte to generationer på, at smide os ud af vores barndomshjem hurtigst muligt, satte et pyramidespil finansieret over skatten op, der kun kommer dem selv til gode, reformerede arvelove, så der knap nok er noget overs til de efterladte, har nærmest umuliggjort multigenerationshjem etc. Og nu undrer man sig over, at der ingen villighed er til, at hjælpe dem med pasning og pleje, når pengene alligevel ikke slår til?
Jep, jeg regner med som 66 årig at skulle hjælpe kommunen ved at passe mig selv og min partner og mine naboer….
Super at der nu er brug for mig efter at jeg ikke kunne bruges, da jeg fyldte 60.
I øvrigt er folk nogle pjok, det er ikke anderledes at tørre røv på bedstefar/mor end at tørre røv på en baby. Lort er lort
Vi kan indføre en slags “værnepligt”, hvor vi hiver alle omkring 18-19 år ind i hjemmeplejen et års tid, og lærer dem alt om bleskift, kateter og stomi poser. Det skal nok gå mine gutter. Og ellers så opfinder de sikkert snart en robot, der kan varme mad og både kan spule og tørre “stjernen” når vi har været på das..
Jaja, skal nok gøre det når jeg lige har min karriere på plads, har sparet op til et hus, fået alle de børn i også gerne vil have jeg får, fået dem igennem møllen og fået sparet op til min egen alderdom. Så må vi se hvor meget tid og overskud der er bagefter.
Er vi snart ude i at Richard Fleischers mesterværk Soylent Green bliver en del af regerings grundlaget for løsning af ældre krisen?
Som Charlton Heston hæst skreg i filmen: “*Soylent Green is people!*”
Min mor blev kontaktet af sin brors hjemmehjælp for at hjælpe til med pasning af ham. Hun bor mere end en time væk og er tydeligvis dement. Min far kan heller ikke bare smutte fra hende i timevis for at hjælpe. Min bror hjælper vores forældre og jeg er selv syg.
Det her minder mig om min skole- og studietid, hvor jeg hele tiden blev bedt om at hjælpe andre elever/studerende, der var fagligt eller socialt svage. Det blev altid præsenteret som ” en lille smule hjælp” og gik i realiteten altid ud på, at jeg skulle bære dem.
Det er derfor jeg har bortadopteret mine forældre.
Når du når pensionsalderen og får brug for hjælp får du en lille blå pille, der fixer alle problemerne… dagen efter er dit hus til salg, som dødsbo, det er hvad jeg spår.
Indfør aktiv dødshjælp, uden sygdom/alders krav. Så et 3-6 måneders forløb op til (er du nu sikker?) Og så får man billetten.
Ja, vi bliver nødt til selv at passe de ældre, hvis vi retorisk afskærer muligheden for at hæve skatter og hente folk ind udefra.
Og hvis der er tale om ting, man som pårørende kunne fikse selv, så har vi altså ikke brug for, at det er en SOSU der står for det.
Så meget for ældresagen. I ligger som I har redt. Vi andre tænker sgu også på os selv først.
Hvorfor er det at man ikke åbner for bedre immigrationsmuligheder fra fx østasiatiske lande?
Jeg tror egentligt at selvmord bliver langt mindre tabu i fremtiden, og flere vælger at tage livet af sig selv inden de bliver ude af stand til at passe sig selv. Der skal jo ikke være pres på at få det gjort, men hvorfor kan det ikke være en mulighed at gå herfra på egne vilkår når helbredet begynder at skrante de sidste år, hvis det er det man selv vil?
Jeg betaler for meget skat til at jeg behøver høre på det her ævl. Løs problemet og fuck forhelvede af.
Men hvis I vil ha’ mit forslag: rekruter som en sindsyg fra udlandet og fjern kravet om at skulle snakke dansk. Problem solved.
Den her debat mangler virkelig belysning fra flere sider. Jeg skal i tiden bruge 3-4 ferie dage om måneden på at tage med min bedstemor til sygehuse, lægehuse og andre praktiske ting, som man som pårørende skal, selvom der er maximal hjælp fra hjemmeplejen på. Jeg bliver ringet op langt største delen af hverdagene i læbet sf en uge, hvor der oftes forventes jeg kommer med det samme i arbejdstiden eller dagen efter i arbejdstiden. Hvilket selvsagt ikke er muligt, når man har et arbejde.
Hvis vi som pårørende skal have mere ansvar, så må regeringen fandme også tænke en løsning ind, så man ikke skal bruge alt sin ferie, samt være en mindre attraktiv medarbejder, fordi man i tide og utide skal have fri.
Jeg er spændt på, om jeg overhovedet har noget ferie at holde sommerferie af.
Jeg er vokset op med følgende:
Oldeforældre, hvor hun gik hjemme og han arbejdede for føden og alt det andet. Jeg formoder så, at min oldemor også varetog en masse omsorgsopgaver. Da mine oldeforældre havde brug for ældrepleje, var det min farmor, der primært stod for den. Husker, hvordan min farmor gav min oldemor kogt havregrød, som oldemoren ikke selv kunne indtage. Det hjalp min farmor så med. Ligeledes stod min farmor for al anden pleje af de to. Oldeforældrene døde med 3 dages mellemrum, og endte med at blive begravet samme dag. Herefter startede en ny æra. I hvert fald som jeg husker det.
Farmor blev familiens samlingspunkt for os børnebørn. Vi var der i tide og utide. Hele sommerferier, weekender og alle andre ferier. Et åndehul, som gjorde min og mine fætre og kusiners barndom til noget helt særligt. Når min farmor og farfar så kom langt op i alderen, vendte bøtten. Nu var det deres tur til at få al den hjælp og omsorg af familien, som de havde behov for. Og det fik de. Indtil den dag de stillede træskoene.
Jeg er også vokset op med en mor, der “kun” var hjemme, og en far der arbejdede røven ud af bukserne for at vi altid havde det godt økonomisk. Det var naturligvis også andre tider, hvor mærkevarer, dyr elektronik, og dyre rejser m.v. ikke var en prioritet. Min mor sang altid sangen om uddannelse, uddannelse, uddannelse. Hun lykkedes også ganske godt med den sang. Endda med 6 børn.
Jeg ved ikke hvad min pointe er. Jeg er selv ufattelig glad for, at udviklingen har været, at kvinder får sig en uddannelse, og kan være “Herre i eget hus”. Det er samtidig vanvittig ærgerligt, at det er på bekostning af vores tid og mulighed for at tage os af vores ældre. Ligesom det også er ærgerligt, at man i det daglige ikke har tid til at være sammen, men hvor alt handler om at få en dagligdag til at køre, uden de store udsving og knubs.
Helt sikkert, at meget er vundet. Og helt sikkert, at meget er tabt. Det var bare det.
Vores forældre har i de fleste tilfælde taget sig af os i 18 år. Javel men jeg hjælper sq ikke min mor med bleskifte hvis jeg på nogen måder kan undgå det. Der er mange der bor langt fra forældrene…. Jeg tror ikke mor ville være komfortabel med at naboen skulle hjælpe hende med intim-ting.
Jeg ser ikke nogen løsning.
Der er masser af gide løsninger, men et af problemerne er man har stopfodret generationer med xenofobi, så nogle af de mulige løsninger er svære at indføre fordi “Jeg er ikke tryg ved de brune mennesker”.
Mere brugerbetaling på alderdommen. Der er mange gamle der har fint med midler, de skal bare betale ved kasse et, så dem uden kan få den hjælp de nu har brug for.
Ja, dejligt med alle de eksperter der ikke har en skid forstand på den almindelige befolknings liv… går de ud fra at alle lever i gå-afstand fra deres forældre… har fri 24/7… og absolut ingen andre forpligtelser end at hjælpe forældrene…
Jeg hjælper mine forældre meget… men at ligefrem skulle have mulighed for at bade dem og stå for deres nedre-hygiejne er næppe realistisk… især når nu min pensions-alder ender med at være 70..
Derudover mine svigerforældre bor mere end 1200 km væk… skal vi også stå for deres bad og nedre hygiejne… tåbelige eksperter!
Vi kan ikke både arbejde mere og makse ud på familieopgaver
Jeg tænker tit på det. Bor meget langt fra mine forældre og selvom mine søskende er tæt på og de ses tit på kryds og tværs, så har jeg stadig en skyldfølelse over at være den der flyttede væk. Det var ikke planlagt. Jeg skulle bare studere, men stedet slog rod i mig og nu vil jeg bare gerne blive gammel og dø her. Men jeg kan sgu ikke lide, at jeg ikke vil kunne hjælpe til på samme måde som mine søskende når tiden kommer. Ved sgu ikke lige hvor langt det rækker med at sende penge osv.
Jeg er heldig at have to mega friske og stærke forældre, der stadig kan det meste selv, men jeg er stadig bekymret for dem. Jeg vil ikke have dem på plejehjem. Det vil jeg bare ikke. De skal have lov til at dø i deres hus. Så må mine søskende og jeg finde ud af hvordan fanden vi financierer det.
23 comments
Samtidig med, at vi skal arbejde mere og for gradvist dårligere løn. Bravo.
Jeg er sikker på, at forringelsen af universitetetsuddannelserne nok skal fikse personalemanglen i plejefagene.
Ældreplejen kører med 130 mod afgrunden. Alle kan se det, men alle kigger på sidemanden og håber at denne skal komme med ideen der reder os. Alle er handlingslammet og ingen gør noget der virkelig flytter ting.
Jeg arbejder en del som IT-konsulent ind mod ældreplejen, og får smidt det ene projekt efter det andet i hovedet, for at afdække hvordan maskinlæring og kunstig intelligens kan løse udfordringerne. Fælles for alle projekterne er, at der bruges rigtig mange offentlige kroner på dem, og resultaterne er stort set ikke-eksisterende.
De ældre brugte to generationer på, at smide os ud af vores barndomshjem hurtigst muligt, satte et pyramidespil finansieret over skatten op, der kun kommer dem selv til gode, reformerede arvelove, så der knap nok er noget overs til de efterladte, har nærmest umuliggjort multigenerationshjem etc. Og nu undrer man sig over, at der ingen villighed er til, at hjælpe dem med pasning og pleje, når pengene alligevel ikke slår til?
Jep, jeg regner med som 66 årig at skulle hjælpe kommunen ved at passe mig selv og min partner og mine naboer….
Super at der nu er brug for mig efter at jeg ikke kunne bruges, da jeg fyldte 60.
I øvrigt er folk nogle pjok, det er ikke anderledes at tørre røv på bedstefar/mor end at tørre røv på en baby. Lort er lort
Vi kan indføre en slags “værnepligt”, hvor vi hiver alle omkring 18-19 år ind i hjemmeplejen et års tid, og lærer dem alt om bleskift, kateter og stomi poser. Det skal nok gå mine gutter. Og ellers så opfinder de sikkert snart en robot, der kan varme mad og både kan spule og tørre “stjernen” når vi har været på das..
Jaja, skal nok gøre det når jeg lige har min karriere på plads, har sparet op til et hus, fået alle de børn i også gerne vil have jeg får, fået dem igennem møllen og fået sparet op til min egen alderdom. Så må vi se hvor meget tid og overskud der er bagefter.
Er vi snart ude i at Richard Fleischers mesterværk Soylent Green bliver en del af regerings grundlaget for løsning af ældre krisen?
Som Charlton Heston hæst skreg i filmen: “*Soylent Green is people!*”
Min mor blev kontaktet af sin brors hjemmehjælp for at hjælpe til med pasning af ham. Hun bor mere end en time væk og er tydeligvis dement. Min far kan heller ikke bare smutte fra hende i timevis for at hjælpe. Min bror hjælper vores forældre og jeg er selv syg.
Det her minder mig om min skole- og studietid, hvor jeg hele tiden blev bedt om at hjælpe andre elever/studerende, der var fagligt eller socialt svage. Det blev altid præsenteret som ” en lille smule hjælp” og gik i realiteten altid ud på, at jeg skulle bære dem.
Det er derfor jeg har bortadopteret mine forældre.
Når du når pensionsalderen og får brug for hjælp får du en lille blå pille, der fixer alle problemerne… dagen efter er dit hus til salg, som dødsbo, det er hvad jeg spår.
Indfør aktiv dødshjælp, uden sygdom/alders krav. Så et 3-6 måneders forløb op til (er du nu sikker?) Og så får man billetten.
Ja, vi bliver nødt til selv at passe de ældre, hvis vi retorisk afskærer muligheden for at hæve skatter og hente folk ind udefra.
Og hvis der er tale om ting, man som pårørende kunne fikse selv, så har vi altså ikke brug for, at det er en SOSU der står for det.
Så meget for ældresagen. I ligger som I har redt. Vi andre tænker sgu også på os selv først.
Hvorfor er det at man ikke åbner for bedre immigrationsmuligheder fra fx østasiatiske lande?
Jeg tror egentligt at selvmord bliver langt mindre tabu i fremtiden, og flere vælger at tage livet af sig selv inden de bliver ude af stand til at passe sig selv. Der skal jo ikke være pres på at få det gjort, men hvorfor kan det ikke være en mulighed at gå herfra på egne vilkår når helbredet begynder at skrante de sidste år, hvis det er det man selv vil?
Jeg betaler for meget skat til at jeg behøver høre på det her ævl. Løs problemet og fuck forhelvede af.
Men hvis I vil ha’ mit forslag: rekruter som en sindsyg fra udlandet og fjern kravet om at skulle snakke dansk. Problem solved.
Den her debat mangler virkelig belysning fra flere sider. Jeg skal i tiden bruge 3-4 ferie dage om måneden på at tage med min bedstemor til sygehuse, lægehuse og andre praktiske ting, som man som pårørende skal, selvom der er maximal hjælp fra hjemmeplejen på. Jeg bliver ringet op langt største delen af hverdagene i læbet sf en uge, hvor der oftes forventes jeg kommer med det samme i arbejdstiden eller dagen efter i arbejdstiden. Hvilket selvsagt ikke er muligt, når man har et arbejde.
Hvis vi som pårørende skal have mere ansvar, så må regeringen fandme også tænke en løsning ind, så man ikke skal bruge alt sin ferie, samt være en mindre attraktiv medarbejder, fordi man i tide og utide skal have fri.
Jeg er spændt på, om jeg overhovedet har noget ferie at holde sommerferie af.
Jeg er vokset op med følgende:
Oldeforældre, hvor hun gik hjemme og han arbejdede for føden og alt det andet. Jeg formoder så, at min oldemor også varetog en masse omsorgsopgaver. Da mine oldeforældre havde brug for ældrepleje, var det min farmor, der primært stod for den. Husker, hvordan min farmor gav min oldemor kogt havregrød, som oldemoren ikke selv kunne indtage. Det hjalp min farmor så med. Ligeledes stod min farmor for al anden pleje af de to. Oldeforældrene døde med 3 dages mellemrum, og endte med at blive begravet samme dag. Herefter startede en ny æra. I hvert fald som jeg husker det.
Farmor blev familiens samlingspunkt for os børnebørn. Vi var der i tide og utide. Hele sommerferier, weekender og alle andre ferier. Et åndehul, som gjorde min og mine fætre og kusiners barndom til noget helt særligt. Når min farmor og farfar så kom langt op i alderen, vendte bøtten. Nu var det deres tur til at få al den hjælp og omsorg af familien, som de havde behov for. Og det fik de. Indtil den dag de stillede træskoene.
Jeg er også vokset op med en mor, der “kun” var hjemme, og en far der arbejdede røven ud af bukserne for at vi altid havde det godt økonomisk. Det var naturligvis også andre tider, hvor mærkevarer, dyr elektronik, og dyre rejser m.v. ikke var en prioritet. Min mor sang altid sangen om uddannelse, uddannelse, uddannelse. Hun lykkedes også ganske godt med den sang. Endda med 6 børn.
Jeg ved ikke hvad min pointe er. Jeg er selv ufattelig glad for, at udviklingen har været, at kvinder får sig en uddannelse, og kan være “Herre i eget hus”. Det er samtidig vanvittig ærgerligt, at det er på bekostning af vores tid og mulighed for at tage os af vores ældre. Ligesom det også er ærgerligt, at man i det daglige ikke har tid til at være sammen, men hvor alt handler om at få en dagligdag til at køre, uden de store udsving og knubs.
Helt sikkert, at meget er vundet. Og helt sikkert, at meget er tabt. Det var bare det.
Vores forældre har i de fleste tilfælde taget sig af os i 18 år. Javel men jeg hjælper sq ikke min mor med bleskifte hvis jeg på nogen måder kan undgå det. Der er mange der bor langt fra forældrene…. Jeg tror ikke mor ville være komfortabel med at naboen skulle hjælpe hende med intim-ting.
Jeg ser ikke nogen løsning.
Der er masser af gide løsninger, men et af problemerne er man har stopfodret generationer med xenofobi, så nogle af de mulige løsninger er svære at indføre fordi “Jeg er ikke tryg ved de brune mennesker”.
Mere brugerbetaling på alderdommen. Der er mange gamle der har fint med midler, de skal bare betale ved kasse et, så dem uden kan få den hjælp de nu har brug for.
Ja, dejligt med alle de eksperter der ikke har en skid forstand på den almindelige befolknings liv… går de ud fra at alle lever i gå-afstand fra deres forældre… har fri 24/7… og absolut ingen andre forpligtelser end at hjælpe forældrene…
Jeg hjælper mine forældre meget… men at ligefrem skulle have mulighed for at bade dem og stå for deres nedre-hygiejne er næppe realistisk… især når nu min pensions-alder ender med at være 70..
Derudover mine svigerforældre bor mere end 1200 km væk… skal vi også stå for deres bad og nedre hygiejne… tåbelige eksperter!
Vi kan ikke både arbejde mere og makse ud på familieopgaver
Jeg tænker tit på det. Bor meget langt fra mine forældre og selvom mine søskende er tæt på og de ses tit på kryds og tværs, så har jeg stadig en skyldfølelse over at være den der flyttede væk. Det var ikke planlagt. Jeg skulle bare studere, men stedet slog rod i mig og nu vil jeg bare gerne blive gammel og dø her. Men jeg kan sgu ikke lide, at jeg ikke vil kunne hjælpe til på samme måde som mine søskende når tiden kommer. Ved sgu ikke lige hvor langt det rækker med at sende penge osv.
Jeg er heldig at have to mega friske og stærke forældre, der stadig kan det meste selv, men jeg er stadig bekymret for dem. Jeg vil ikke have dem på plejehjem. Det vil jeg bare ikke. De skal have lov til at dø i deres hus. Så må mine søskende og jeg finde ud af hvordan fanden vi financierer det.