Som en der selv har startet min karriere på arbejdsmarkedet med mange år i et supermarked (Føtex) og gjort karriere som mellemleder før jeg skiftede branche, kan jeg genkende meget af det Magnus her beskriver.
Synes tit butiksjobs bliver talt ned og betragtet som noget man har hvis ikke man har mulighed for noget bedre. For mit vedkommende blev det en mulighed for at lære ting som stadig bruger i dag.
Vi har i det hele taget en tendens til at tale ned til alle de jobs som vi som samfund er afhængige af men som vi af en eller anden grund har besluttet os for er uværdige
Kunderne ska bare have igen 💪
Har det lidt blandet med den artikel. Han har jo ledelsesansvar, så selvfølgelig sidder han ikke ‘bare’ bag kassen.
Men det kan man nu sagtens, hvis man “bare” er ansat som deltidsstilling imens man studere eller lignende.
Som én der har arbejdet en del år i detailbranchen som alt fra deltidsansat til elev og mellemleder, kan jeg på den ene side godt forstå at han gerne vil tale arbejdet op. Der er fart på hele dagen og det er på mange måder et godt job, men på den anden side er det heller ikke raketkirugi, så hverdagen, selv for en mellemleder, består primært i at fylde varer op, bestille varer hjem og sidde ved kassen.
Grundlæggende handler det nok mest bare om at man gerne vil respekteres for sit arbejde og den del mangler gevaldigt for butiksmedarbejdere – det er et af de mindst respekterede erhverv i landet. Men ligesom med mange andre lavstatus job, så opdager de fleste hvor vigtige disse job er for deres hverdag, når de pludseligt mangler, så tag nu lige og giv et smil og et verbalt skulderklap til de butiksansatte fra tid til anden i stedet for at råbe af en stakkels 16 årig, fordi der er udsolgt af et eller andet.
Hvis man benytter sig af en service har man sku da ikke ret til qt se ned på dem der udfører den service. Det er svinsk.
Man får ud af det hvad man lægger i det.
Alt for tit ser jeg folk som bare sidder og stirrer stift ud i luften og siger “goddag, 120kr tak, vil du have kvitteringen? – farvel”, og dem bliver der set ned på. Og det skal der også, de gør ikke noget specielt godt stykke arbejde. Kan lige så godt gå i en selvbetjeningsmaskine hvis det skal være med den på.
Og fordi der er så mange af dem så bliver hele jobbet set ned på efterhånden.
Jeg sad selv og råhyggede mig i kassen i Netto. Faktisk en af mine bedre minder på arbejdsmarkedet. Snakkede med folk når de gik igennem men arbejdede også ret hurtigt. Havde ofte en hel skare af folk på 3-4 mennesker ved kassen som stille og roligt clearede ud mens de nye blev betjent. Kunderne snakkede sammen, og jeg snakkede med. Jeg begyndte at kende folkene i nærområdet. Jeg var ofte hæs efter arbejde fordi jeg snakkede hele aftenen lang…
Jeg synes vi skal stille større krav til kasseassistenter, og jeg synes vi skal fremme at hygge os i supermarkedet. Realiteten er jo at de fleste danskere kan godt sammen. Jeg synes ikke der er noget i vejen med at være købmandsassistent, hvilket det essentielt er at sidde i kassen. Det er en vigtig funktion.
Jeg har godt nok mødt mange i “der bare sidder bag kassen” eller “bare står og holder øje med scan-selv”.
I den Føtex som jeg nogle gange benytter mig af skal man ofte stå og vifte med armene for at få teenageren til at kigge op fra mobilen, så de kan scanne deres kort, fordi deres scan-selv kasse ikke kan måle rigtigt.
Måske er det de typer som jeg nævner der er med til at give Magnus et dårligt ry.
Oplever det også tit som social pædagog, men mest fra regeringen
Det har jeg også tænkt på nogle gange. Der mangler en faglig stolthed i mange jobs.
Selvfølgelig kan man sidde i kassen og lave så lidt som muligt, men man kan også være **god** til det.
Det er muligt at være dygtig i *alle* jobs, og det skal man kunne være stolt af.
Man skal ikke gøre det på grund af hvad andre synes, eller for at gøre chefen tilfreds, men fordi det giver personlig udvikling og stolthed.
Det handler ikke nødvendigvis bare om hovedløst at gøre noget mere eller hurtigere, men også om at gøre det rigtige eller være på forkant, mere optimalt, mere behageligt eller for bedre service for modtageren etc.
Om jeg så blev sat til at samle skrald på gaden, så ville jeg gøre det bedre i dag end i går, og det ville være for min egen skyld og fordi stolthed ikke kommer i et job uanset titel, medmindre jeg er faktisk er fucking er stolt af den indsats jeg leverer.
Når man så har fundet sin faglige stolthed, så skal man gå ind og kræve mere i løn.
Synes man skal passe på med at generalisere og sige at “alle” eller “de fleste” ser ned på lavt-uddannede jobs.. det er ikke tilfældet, og heller ikke i min omgangskreds.
Der er sikkert de få der ødelægger det for de mange, som det ofte er tilfældet.
Der er uden tvivl der er idioter som opfører sig grimt, men størstedelen kan godt opføre sig ordenligt.
Ligesom ‘ufaglært’ også kun er opfundet af arbejdsgivere for at kunne give mindre i løn. Intet arbejde er ufaglært. Du kan jo ikke bare smide en mand på havnen for at arbejde, uden han skal lære en masse for at kunne udføre sit job ordentligt.
På den ene side: Jo, lad nu være med at gøre det til mere end det er.
​
På den anden side: Det er der intet forkert ved, og der er ingen grund til at nedsætte folk for deres arbejde uanset hvad det er.
Det er bare nu engang rigtigt, at nogen bare sidder bag kassen.
Ligesom det er rigtigt at nogen i mit fag bare sidder bag en computer. Hvilket er tilfældet når der ikke rigtig er passion, lyst eller noget helt tredje for ens arbejde..
og det sker bare oftere i en branche som detail, hvor folk er nødt til at tage det arbejde fordi der ikke er andet for dem.
Jeg kan huske det her lort helt tilbage fra jeg gik på teknisk skole i starten af 2005, alle skulle på gymnasiet og derefter… ja hvad? Mange af de jeg kendte viste ikke hvad det skulle bruge gymnasiet til, blot at det var det forventede, det var det fine, og så helst en akademisk uddannelse herefter.
De fleste akademikere jeg har mødt kan knap nok slå et søm i en væg eller lave mad og vaske deres eget tøj, good luck uden resten af os.
Fra én der selv har været mange år i butik kan jeg bekræfte at der bliver set ned på én. Lidt mindre hvis man er leder eller selvstændig. Jeg kan samtidig bekræfte at det er hårdt, dårligt betalt, dårlige arbejdstider og man arbejder og har allermest travlt når mange andre har fri. For nogen er det en livsstil, men helt ærligt, det er sjældent super fedt. Men tak til alle jer der holder ud, vi har brug for jer!
16 comments
Som en der selv har startet min karriere på arbejdsmarkedet med mange år i et supermarked (Føtex) og gjort karriere som mellemleder før jeg skiftede branche, kan jeg genkende meget af det Magnus her beskriver.
Synes tit butiksjobs bliver talt ned og betragtet som noget man har hvis ikke man har mulighed for noget bedre. For mit vedkommende blev det en mulighed for at lære ting som stadig bruger i dag.
Vi har i det hele taget en tendens til at tale ned til alle de jobs som vi som samfund er afhængige af men som vi af en eller anden grund har besluttet os for er uværdige
Kunderne ska bare have igen 💪
Har det lidt blandet med den artikel. Han har jo ledelsesansvar, så selvfølgelig sidder han ikke ‘bare’ bag kassen.
Men det kan man nu sagtens, hvis man “bare” er ansat som deltidsstilling imens man studere eller lignende.
Som én der har arbejdet en del år i detailbranchen som alt fra deltidsansat til elev og mellemleder, kan jeg på den ene side godt forstå at han gerne vil tale arbejdet op. Der er fart på hele dagen og det er på mange måder et godt job, men på den anden side er det heller ikke raketkirugi, så hverdagen, selv for en mellemleder, består primært i at fylde varer op, bestille varer hjem og sidde ved kassen.
Grundlæggende handler det nok mest bare om at man gerne vil respekteres for sit arbejde og den del mangler gevaldigt for butiksmedarbejdere – det er et af de mindst respekterede erhverv i landet. Men ligesom med mange andre lavstatus job, så opdager de fleste hvor vigtige disse job er for deres hverdag, når de pludseligt mangler, så tag nu lige og giv et smil og et verbalt skulderklap til de butiksansatte fra tid til anden i stedet for at råbe af en stakkels 16 årig, fordi der er udsolgt af et eller andet.
Hvis man benytter sig af en service har man sku da ikke ret til qt se ned på dem der udfører den service. Det er svinsk.
Man får ud af det hvad man lægger i det.
Alt for tit ser jeg folk som bare sidder og stirrer stift ud i luften og siger “goddag, 120kr tak, vil du have kvitteringen? – farvel”, og dem bliver der set ned på. Og det skal der også, de gør ikke noget specielt godt stykke arbejde. Kan lige så godt gå i en selvbetjeningsmaskine hvis det skal være med den på.
Og fordi der er så mange af dem så bliver hele jobbet set ned på efterhånden.
Jeg sad selv og råhyggede mig i kassen i Netto. Faktisk en af mine bedre minder på arbejdsmarkedet. Snakkede med folk når de gik igennem men arbejdede også ret hurtigt. Havde ofte en hel skare af folk på 3-4 mennesker ved kassen som stille og roligt clearede ud mens de nye blev betjent. Kunderne snakkede sammen, og jeg snakkede med. Jeg begyndte at kende folkene i nærområdet. Jeg var ofte hæs efter arbejde fordi jeg snakkede hele aftenen lang…
Jeg synes vi skal stille større krav til kasseassistenter, og jeg synes vi skal fremme at hygge os i supermarkedet. Realiteten er jo at de fleste danskere kan godt sammen. Jeg synes ikke der er noget i vejen med at være købmandsassistent, hvilket det essentielt er at sidde i kassen. Det er en vigtig funktion.
Jeg har godt nok mødt mange i “der bare sidder bag kassen” eller “bare står og holder øje med scan-selv”.
I den Føtex som jeg nogle gange benytter mig af skal man ofte stå og vifte med armene for at få teenageren til at kigge op fra mobilen, så de kan scanne deres kort, fordi deres scan-selv kasse ikke kan måle rigtigt.
Måske er det de typer som jeg nævner der er med til at give Magnus et dårligt ry.
Oplever det også tit som social pædagog, men mest fra regeringen
Det har jeg også tænkt på nogle gange. Der mangler en faglig stolthed i mange jobs.
Selvfølgelig kan man sidde i kassen og lave så lidt som muligt, men man kan også være **god** til det.
Det er muligt at være dygtig i *alle* jobs, og det skal man kunne være stolt af.
Man skal ikke gøre det på grund af hvad andre synes, eller for at gøre chefen tilfreds, men fordi det giver personlig udvikling og stolthed.
Det handler ikke nødvendigvis bare om hovedløst at gøre noget mere eller hurtigere, men også om at gøre det rigtige eller være på forkant, mere optimalt, mere behageligt eller for bedre service for modtageren etc.
Om jeg så blev sat til at samle skrald på gaden, så ville jeg gøre det bedre i dag end i går, og det ville være for min egen skyld og fordi stolthed ikke kommer i et job uanset titel, medmindre jeg er faktisk er fucking er stolt af den indsats jeg leverer.
Når man så har fundet sin faglige stolthed, så skal man gå ind og kræve mere i løn.
Synes man skal passe på med at generalisere og sige at “alle” eller “de fleste” ser ned på lavt-uddannede jobs.. det er ikke tilfældet, og heller ikke i min omgangskreds.
Der er sikkert de få der ødelægger det for de mange, som det ofte er tilfældet.
Der er uden tvivl der er idioter som opfører sig grimt, men størstedelen kan godt opføre sig ordenligt.
Ligesom ‘ufaglært’ også kun er opfundet af arbejdsgivere for at kunne give mindre i løn. Intet arbejde er ufaglært. Du kan jo ikke bare smide en mand på havnen for at arbejde, uden han skal lære en masse for at kunne udføre sit job ordentligt.
På den ene side: Jo, lad nu være med at gøre det til mere end det er.
​
På den anden side: Det er der intet forkert ved, og der er ingen grund til at nedsætte folk for deres arbejde uanset hvad det er.
Det er bare nu engang rigtigt, at nogen bare sidder bag kassen.
Ligesom det er rigtigt at nogen i mit fag bare sidder bag en computer. Hvilket er tilfældet når der ikke rigtig er passion, lyst eller noget helt tredje for ens arbejde..
og det sker bare oftere i en branche som detail, hvor folk er nødt til at tage det arbejde fordi der ikke er andet for dem.
Jeg kan huske det her lort helt tilbage fra jeg gik på teknisk skole i starten af 2005, alle skulle på gymnasiet og derefter… ja hvad? Mange af de jeg kendte viste ikke hvad det skulle bruge gymnasiet til, blot at det var det forventede, det var det fine, og så helst en akademisk uddannelse herefter.
De fleste akademikere jeg har mødt kan knap nok slå et søm i en væg eller lave mad og vaske deres eget tøj, good luck uden resten af os.
Fra én der selv har været mange år i butik kan jeg bekræfte at der bliver set ned på én. Lidt mindre hvis man er leder eller selvstændig. Jeg kan samtidig bekræfte at det er hårdt, dårligt betalt, dårlige arbejdstider og man arbejder og har allermest travlt når mange andre har fri. For nogen er det en livsstil, men helt ærligt, det er sjældent super fedt. Men tak til alle jer der holder ud, vi har brug for jer!