> på bare to år tog han 200 kilo på, hvilket svarer til cirka otte kilo om måneden.
Awesome til mellemnavn.
>Hans mor, Monique Jepsen, har forklaret, at hun fik en fødselsdepression, som Stefan led under det første halve år af sin barndom. Han fik mad og kom bad, men ud over det gad hun ham ikke, fortæller Monique Jepsen.
Det er fandme en harsk start på livet.
*Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de skal træde på nogen, der ligger ned. Hvis du går igennem en park og ser en bums ligge med afrevet tøj, ville du da heller ikke gå hen og sparke til ham?, siger han.*
*De nedladende ord og kommentarer har én effekt på Stefan. Han går direkte hjem og spiser endnu mere. For at dulme de dårlige følelser.*
Jeg glæder mig allerede til de sædvanlige “Så er det jo heller ikke sværere, for han kan jo bare spise mindre kalorier end han forbrænder” kommentarer der plejer at komme! /s
Dejligt eksempel på, at nogle mennesker ikke skulle have haft børn.
Slap af en lortemor.
*Han blev årets kunde hos Just Eat to år i træk.*
Godt så.
*Han blev årets kunde hos Just Eat to år i træk.*
Godt så.
Det var hårdt at høre hans mor reflektere over Stefans barndom i dokumentaren. Stefans mor fik at vide af sin egen mor, at hun ikke skulle få børn. Hun ville ikke blive en god mor.
Hun tænker ofte over, hvordan hendes mor vidste det. Senere nævner hun, at hun trods alt gav Stefan en bedre barndom, end hun selv fik af hendes mor.
Man kan sige, at Stefans problem med sin overvægt begyndte længe før, han blev født.
*Vægten har rundet 300 kilo, og han har et klart budskab, han vil delle
Kunne være man skulle få set The Whale.
Kan vi ikke please få en regel om, at clickbait-overskrifter er forbudt
Damn, hans bulk er kørt lidt for langt. Men cuttet bliver vanvittigt!
Et eller andet sted ville det være interessant at se, hvad der ville ske, hvis han blev tvangsindlagt på psykiatrisk med en diætist og lægeovervåget kostplan. Manden dør jo alligevel, hvis ikke man gør noget, og han kan ikke hjælpe sig selv. Det er en form for selvmord, og de selvsmordstruede indlægger man jo også. Argumentet er jo, at det ikke er de svært overvægtiges egen skyld, hvilket jeg også er grundlæggende enig i, og når det ikke er deres egen skyld, så følger det, at det ikke kan være deres egne valg at spise, som de gør, så man ville ikke tage det frie valg fra dem, når de ikke besidder et i forvejen. Tvangsindlæg dem til at sulte/spise skånekost ud af deres sygdom og tilrettelæg et langt psykologforløb. Det er ikke nok med et beskyttet hjem, hvor han kan bestille lige så meget crap, som han vil.
Jeg håber at der er nogen der tager hånd om ham, så han får professionel hjælp, både til den fysiske kamp men også den psykiske.
Det er godt nok en ødelagt mand, sikke et liv han mor har udsat ham for.
men han skal langt væk fra sin mor og have så megen psykologhjælp, så han måske kan finde sig selv og lidt glæde i livet.
Endnu et bevis på at psykiatrien fejler. Hvornår indser politikkerne at flere penge i psykiatrien, kun vil have positiv betydning for samfundsøkonomien?!
Men hold nu op, hvor er hans nabo et godt menneske!
Jeg synes slutningen på dokumentaren siger meget.
Han snakker noget om, at nu har han fundet ud af hvorfor han er som han er. Underforstået at det ikke er hans egen skyld at han vejer hvad han vejer.
Der er sgu mange der har haft det hårdt derude. Jeg finder det ret utroligt hvor let nogen folk har det med absolut intet ansvar at tage for deres eget liv
Genialt at se flere her i tråden skrive, at det er samfundets skyld, morens skyld eller psykologernes skyld. Er det individuelle ansvar fuldstændig forsvundet i Danmark eller er vi alle nu ofre af tilværelsens ulidelighed?
Jeg har aldrig oplevet et menneske, som jeg har haft mere lyst til, at give et kram end ham. Hold nu op det program fik mig til at tude.
jesus.. den artiklen kunne næsten lige så godt ha’ været skrevet om mig 😥
Jeg har heldigvist kommet på rette spor inden det er gået så galt som for Stefan. Der er dog stadig langt tilbage til “normalen” og et godt liv.
Hvis du læser med Stefan, så hermed al held og lykke på din rejse. Fedt at du stiller dig frem og er med til at belyse disse udfordringer som mange har.
Nu vil jeg ikke fat shame, men jeg har altså et problem med det her.
22 comments
Hvordan får han råd til alt det mad
> på bare to år tog han 200 kilo på, hvilket svarer til cirka otte kilo om måneden.
Awesome til mellemnavn.
>Hans mor, Monique Jepsen, har forklaret, at hun fik en fødselsdepression, som Stefan led under det første halve år af sin barndom. Han fik mad og kom bad, men ud over det gad hun ham ikke, fortæller Monique Jepsen.
Det er fandme en harsk start på livet.
*Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de skal træde på nogen, der ligger ned. Hvis du går igennem en park og ser en bums ligge med afrevet tøj, ville du da heller ikke gå hen og sparke til ham?, siger han.*
*De nedladende ord og kommentarer har én effekt på Stefan. Han går direkte hjem og spiser endnu mere. For at dulme de dårlige følelser.*
Jeg glæder mig allerede til de sædvanlige “Så er det jo heller ikke sværere, for han kan jo bare spise mindre kalorier end han forbrænder” kommentarer der plejer at komme! /s
Dejligt eksempel på, at nogle mennesker ikke skulle have haft børn.
Slap af en lortemor.
*Han blev årets kunde hos Just Eat to år i træk.*
Godt så.
*Han blev årets kunde hos Just Eat to år i træk.*
Godt så.
Det var hårdt at høre hans mor reflektere over Stefans barndom i dokumentaren. Stefans mor fik at vide af sin egen mor, at hun ikke skulle få børn. Hun ville ikke blive en god mor.
Hun tænker ofte over, hvordan hendes mor vidste det. Senere nævner hun, at hun trods alt gav Stefan en bedre barndom, end hun selv fik af hendes mor.
Man kan sige, at Stefans problem med sin overvægt begyndte længe før, han blev født.
*Vægten har rundet 300 kilo, og han har et klart budskab, han vil delle
Kunne være man skulle få set The Whale.
Kan vi ikke please få en regel om, at clickbait-overskrifter er forbudt
Damn, hans bulk er kørt lidt for langt. Men cuttet bliver vanvittigt!
Et eller andet sted ville det være interessant at se, hvad der ville ske, hvis han blev tvangsindlagt på psykiatrisk med en diætist og lægeovervåget kostplan. Manden dør jo alligevel, hvis ikke man gør noget, og han kan ikke hjælpe sig selv. Det er en form for selvmord, og de selvsmordstruede indlægger man jo også. Argumentet er jo, at det ikke er de svært overvægtiges egen skyld, hvilket jeg også er grundlæggende enig i, og når det ikke er deres egen skyld, så følger det, at det ikke kan være deres egne valg at spise, som de gør, så man ville ikke tage det frie valg fra dem, når de ikke besidder et i forvejen. Tvangsindlæg dem til at sulte/spise skånekost ud af deres sygdom og tilrettelæg et langt psykologforløb. Det er ikke nok med et beskyttet hjem, hvor han kan bestille lige så meget crap, som han vil.
Jeg håber at der er nogen der tager hånd om ham, så han får professionel hjælp, både til den fysiske kamp men også den psykiske.
Det er godt nok en ødelagt mand, sikke et liv han mor har udsat ham for.
men han skal langt væk fra sin mor og have så megen psykologhjælp, så han måske kan finde sig selv og lidt glæde i livet.
Endnu et bevis på at psykiatrien fejler. Hvornår indser politikkerne at flere penge i psykiatrien, kun vil have positiv betydning for samfundsøkonomien?!
Men hold nu op, hvor er hans nabo et godt menneske!
Jeg synes slutningen på dokumentaren siger meget.
Han snakker noget om, at nu har han fundet ud af hvorfor han er som han er. Underforstået at det ikke er hans egen skyld at han vejer hvad han vejer.
Der er sgu mange der har haft det hårdt derude. Jeg finder det ret utroligt hvor let nogen folk har det med absolut intet ansvar at tage for deres eget liv
Genialt at se flere her i tråden skrive, at det er samfundets skyld, morens skyld eller psykologernes skyld. Er det individuelle ansvar fuldstændig forsvundet i Danmark eller er vi alle nu ofre af tilværelsens ulidelighed?
Jeg har aldrig oplevet et menneske, som jeg har haft mere lyst til, at give et kram end ham. Hold nu op det program fik mig til at tude.
jesus.. den artiklen kunne næsten lige så godt ha’ været skrevet om mig 😥
Jeg har heldigvist kommet på rette spor inden det er gået så galt som for Stefan. Der er dog stadig langt tilbage til “normalen” og et godt liv.
Hvis du læser med Stefan, så hermed al held og lykke på din rejse. Fedt at du stiller dig frem og er med til at belyse disse udfordringer som mange har.
Nu vil jeg ikke fat shame, men jeg har altså et problem med det her.