> – Jeg kan godt forholde mig til, at fru Hansen på 90 år stopper med at trække vejret.
Det er dog en helt anden snak, når der er tale om helt unge mennesker, især hvis det er kræft og sygdom.
Det kan jeg ikke få til at give mening. Det vænner jeg mig aldrig til.
Jeg var engang over og besøge en ven, da jeg skulle møde hans nye kæreste. Jeg har taget et par øl med, og vi står og småsnakker ude i deres have. De spørger hvordan det går med at finde arbejde, da jeg har været jobløs i noget tid. Det går ikke mega godt. Jeg fortæller om forskellige muligheder, hvor en af dem er at få job som portør.
**Kæresten**: Men er det overhovedet muligt? De søger vel ikke så ofte?
**Mig**: True, men oppe i Aarhus er der mange mange mange kilometer gange under sygehuset, så der forsvinder raskt væk 5-7 portører om året, og så skal der jo ansættes nye
**Kæresten**: WHAT!? FINDER DE DEM SÅ ALDRIG IGEN? HVORDAN KAN DET SKE?!
**Mig**: …
Min ven satte sin øl, lukkede øjnene og lagde sit hoved i sine hænder. Jeg kan ikke gøre for det. Nogle gange kommer jeg bare til at sige ting. Det var lidt synd for hende, især fordi hun resten af dagen insisterede på, at hun godt vidste det var for sjov. Det gav en virkelig akavet stemning.
Anyway, jeg fik ikke job som portør, men det kunne have været super spændende.
.. og ja, de forsvinder bare. Man finder dem aldrig igen :/
heh, kommer straks til at tænke på Jens Okking og Otto Brandenburg der som portører i “Riget” bare sidder i kælderen og tyller bajere hele tiden 🙂
Jeg tager hatten af for Klaus.
Det job kunne jeg fanme ikke have.
Respekt til Klaus
Smagen?
Jeg er selv portør i Region Hovedstaden, og det er de færreste der har noget med afdøde at gøre (andet end lige at køre dem i kapellet). Det er jo kun fordi portøren fra artiklen er kapelportør. Så det skal ikke afholde nogen fra at søge som portør.
PS: Vi har 2 ud af 130 portører på vores hospital som er sektionsportører. Når der skal foretages en obduktion siger lægen hvilke sektioner han/hun har brug for. Så er det sektionsportøren der ellers går i gang og udtager lunge/lever/hjerne osv. Så der er rig mulighed for udvikling i jobbet.
7 comments
> – Jeg kan godt forholde mig til, at fru Hansen på 90 år stopper med at trække vejret.
Det er dog en helt anden snak, når der er tale om helt unge mennesker, især hvis det er kræft og sygdom.
Det kan jeg ikke få til at give mening. Det vænner jeg mig aldrig til.
Jeg var engang over og besøge en ven, da jeg skulle møde hans nye kæreste. Jeg har taget et par øl med, og vi står og småsnakker ude i deres have. De spørger hvordan det går med at finde arbejde, da jeg har været jobløs i noget tid. Det går ikke mega godt. Jeg fortæller om forskellige muligheder, hvor en af dem er at få job som portør.
**Kæresten**: Men er det overhovedet muligt? De søger vel ikke så ofte?
**Mig**: True, men oppe i Aarhus er der mange mange mange kilometer gange under sygehuset, så der forsvinder raskt væk 5-7 portører om året, og så skal der jo ansættes nye
**Kæresten**: WHAT!? FINDER DE DEM SÅ ALDRIG IGEN? HVORDAN KAN DET SKE?!
**Mig**: …
Min ven satte sin øl, lukkede øjnene og lagde sit hoved i sine hænder. Jeg kan ikke gøre for det. Nogle gange kommer jeg bare til at sige ting. Det var lidt synd for hende, især fordi hun resten af dagen insisterede på, at hun godt vidste det var for sjov. Det gav en virkelig akavet stemning.
Anyway, jeg fik ikke job som portør, men det kunne have været super spændende.
.. og ja, de forsvinder bare. Man finder dem aldrig igen :/
heh, kommer straks til at tænke på Jens Okking og Otto Brandenburg der som portører i “Riget” bare sidder i kælderen og tyller bajere hele tiden 🙂
Jeg tager hatten af for Klaus.
Det job kunne jeg fanme ikke have.
Respekt til Klaus
Smagen?
Jeg er selv portør i Region Hovedstaden, og det er de færreste der har noget med afdøde at gøre (andet end lige at køre dem i kapellet). Det er jo kun fordi portøren fra artiklen er kapelportør. Så det skal ikke afholde nogen fra at søge som portør.
PS: Vi har 2 ud af 130 portører på vores hospital som er sektionsportører. Når der skal foretages en obduktion siger lægen hvilke sektioner han/hun har brug for. Så er det sektionsportøren der ellers går i gang og udtager lunge/lever/hjerne osv. Så der er rig mulighed for udvikling i jobbet.