
Velkommen til Mandagsspil! Dette er tråden hvor der kan snakkes om nye, gamle og kommende spil, man kan finde sig en ny holdkammerat eller man kan diskutere de seneste trends og turneringer inden for e-sportsverden!
Som noget nyt prøver vi at skabe lidt fællesskab omkring Gaming, og har derfor oprettet forskellige spil kanaler på vores Discord [her](https://discord.gg/r2cKUw8)
Derudover arbejder vi på at få dedikerede servere op, den første Minecraft survival server er allerede oppe, så kig ind forbi. Der vil løbende blive opdateret derinde når der er nye servere tilgængelige. Mulighederne er uendelige!
Er du mere til 7 kabale eller skak, så har vi også oprettet en kanal til lidt mere løs snak eller udfordringer i diverse online platforme, kun fantasien sætter grænser, og vi er åbne over for nye kanaler og dedikerede servere hvis der er efterspørgsel på det.
^(Denne tråd oprettes automatisk hver anden mandag (lige uger)^) ^(kl. 7-ish -) ^[Arkiv](https://www.reddit.com/r/Denmark/search?q=Gaming+Monday&sort=new&restrict_sr=on&t=all)
—
Welcome to Gaming Monday! This is the thread where you can talk about new, old and upcoming games, find yourself a new teammate or discuss the latest trends and tournaments within E-sports!
^(This thread is posted automatically every other Monday (even weeks)^) ^( at 7 AM-ish. -) ^[Archive](https://www.reddit.com/r/Denmark/search?q=Gaming+Monday&sort=new&restrict_sr=on&t=all)
13 comments
Jeg impulskøbte tre års Game Pass uden rigtigt at overveje hvor meget jeg ville bruge det.
Jeg har downloaded nogle spil som ikke rigtigt fangede mig. Resten virker uinteressante eller også har jeg spillet dem 🙁
Knægten (7 år) har pludselig opdaget Cheat Engine, og synes det er vildt blæret når man kan fryse ens liv, guld osv i singleplayer spil. Virker selvfølgelig ikke på multiplayer spil.
Jeg synes det er totalt sejt at se ham sidde og rette i memory og forsøger at støtte hans nørderi så meget som muligt, men mangler inspiration til single player windows spil (gerne gratis), som I har haft sjov med at hacke lidt rundt i memory på?
Den nyeste opdatering til dota2 gav mig bare endnu mere lyst til at den næste store patch kommer.. Det har dog faktisk været en patch hvor selvom ændringerne i det store hele har været små har det virkelig ændret spillet meget. Lige pludselig kan Radiance på AM muligvis være en strategi i stedet for battlefury som har været standard i over 10, hvis ikke 15 år?
Muerta har også virkelig et fedt design. Er ret nysgerrig omkring hvordan hun bliver når hun får Aghs shard og scepter opgradinger. Tror allerede nu at hun er en potent hero. Hendes winrate er på vej mod de 50% i takt med at folk bliver bedre til hende og bedre forstår hele hendes arsenal. Så hvis hun får noget godt Aghs halløj kan hun jo hurtigt blive et top pick.
Det har også været ret fedt med ændringerne til f.eks. Turbo, det er mindre en counter-pick fest og mere bare folk der spiller hvad de har lyst til under reglerne i Turbo.
Glad for valve fortsat kommer med content 🙂
Nogen bud på mere ‘simple’ Factory-agtige spil, hvor der måske er mere fokus på et gameplay element eller få det til at stå pænt æstetisk, end bare konstant hjernedød fremskridt.
Kan godt lide idéen bag Factorio, Satisfactory, Dyson Sphere Program osv. men jeg synes de er mentalt trættende at spille og de bliver bare progressivt mere drænene som timerne går, fordi du går fra hurtig fra mere simplistisk design, til bare et clusterfuck og ens hoved er konstant kørende for at få det her puslespil til at gå op, imens du aldrig når et fedt mål, du låser bare Tier 42 op som nu kræver 12000 af den her ting, så din fabrikspølse bare skal udvides.
Ved ikke om det lyder helt sort, måske er det bare noget andet jeg leder efter, men kan godt lide at få tingene til at stå pænt og æstetisk, bruge materialerne til at bygge noget og fokusere på effektivitet i et mindre format.
Elden Ring er et af de bedste spil jeg nogensinde har spillet på PC. Er normalt ikke til den genre, så har ventet i lang tid før jeg fik det prøvet.
Startede uden at have læst ret meget om det, der er virkelig en stemning i spillet der suger dig ind i verdenen og har til tider siddet med hjertebanken ved en svær boss eller en creepy dungeon.
Har vel spillet små 30 timer pt og glæder mig bare til at komme videre.
Det er fedt med et spil der endelig fanger igen, det eneste problem er tid og familien der trækker 😄
Min yndlingsgenre har nok altid været narrativt tunge spil, hvor at fokus i langt højere grad er på indlevelse, historie og beslutninger end på sekund-til-sekund gameplay. Er for nyligt dykket lidt mere ned i en genre, der vidst bedst kan kaldes “udvidede visual novels” eller lignende – Sværd og Trolddom i macroformat. Spil hvor du træder ind i rollen som en karakter, og over en længere periode finder veje gennem plottet, udvikler relationer og kvaliteter, og må veje svære valg og beslutninger.
Et par anbefalinger, til andre der synes den slags lyder spændende:
**The Life and Suffering of Sir Brante**: Træd ind i rollen som søn af en falleret adelig familie i et fantasy-univers på renden af borgerkrig, og vælg hvad din vej i livet skal være. Vil du blive præst og reformere kirken, blive adelig og hæve din familie til nye højder, eller kaste din lod med revolutionen og brænde verden ned?
**Suzerain:** Du er præsident i en gammel østblokrepublik i en verden der minder MEGET om vores men med lidt kæk ironisk distance. Vil du blive den store reformator, der omlægger landets grundlov, reducerer præsidentens magt, forbedrer sundhedsvæsenet, give kvinder og minoriteter rettigheder og blive en del af fantasy NATO (med alt det involverer geopolitisk)? Vil du blive autokraten, der lystigt tager imod bestikkelse, holder landet i en næsten permanent ‘state of emergency’ og lægger op til krig med dine naboer? Eller diktatoren, der snyder sine politiske modstandere, rydder højesteretten og laver en ny grundlov, der konglomererer endnu mere magt hos dig selv? Hvis man synes politik er sjovt, og er klar på MEGET læsning for at følge med i avisernes udlægninger, rapporter fra diverse dele af landet og så videre.. Så er det virkelig sjovt.
**Roadwarden:** Du er en ensom sjæl, der i et fantasy-univers bliver sendt afsted til en tyndt beboet del af kongeriget for at være en ‘roadwarden’ – en person der rejser landevejene tynde for at beskytte mod monstre, banditter og generelt sikre, at alt er som det skal være. Du har samtidig en skjult agenda om at bane vejen for, at civilisationen kan komme til området, og skal derfor samle viden og allierede. Det kan gå på mange måder – du har 40 dage. Hvad vil du prioritere?
[deleted]
Psvr2 headset: Til at state med fortrød jeg godt nok havde købt det, både pris og jeg oplevede svimmelhed.
De sidste to weekend har jeg dog ikke kunne slippe det. Svimmelhed er for længst et overstået kapitel, det gør virkelig noget for indlevelsen!
Primært har jeg brugt det til Gran Turismo 7, men jeg håber de følger op med andre titler. Har også benyttet det i Horizon.
Jeg er i gang med at spille Stardew Valley for femte gang. Jeg glæder mig SÅ MEGET til ConcernedApes nye spil kommer. Haunted Chocolatier!
Last Epoch har fået multiplayer. Har ingen venner at spille det med, men det er fedt alligevel. Troede min træthed fra Path of Exile ville overføres, men nope, nyder at levelle min Druid.
Spillede også igennem [Waterworks!](https://scriptwelder.itch.io/waterworks), et cool lille gratis strategispil om at levere vand til en polsk middelalderby.
Outer Wilds. Det greb mig ikke første, gang men jeg tager et par cycles om dagen for tiden. Hygger mig med at udforske nu.
Jeg var et alt for utålmodigt sted, da jeg prøvede første gang.
Jeg får ikke selv spillet så meget lige nu. Mest 40k Kill Team figurspillet en gang om ugen, og så læst op på regler til Pathfinder 2nd Edition, så jeg måske kan køre sådant et tabletop rollespil en dag. Kæresten er dog faldet i gryden med Persona 5 Royal, og det er en ren fryd at se hende arbejde sig langsomt igennem. Tror vi brugte 7 timer i lørdags på sofaen, hvor hun gamede og jeg fulgte med, imens vi snakkede. Ren hygge.
Against The Storm er et af de bedste spil jeg har spillet meget længe. Jeg installerede det lørdag aften og kom først i seng kl. 3 om natten, fordi det bare opslugte mig totalt. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket.