Thorbjørn Kolbo fratræder sin stilling som museumschef for Museum Sydøstdanmark efter det er kommet frem at han hae solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel samtidig med, at museet har haft et indgående samarbejde med Lyngvild.
Dernæst er det kommet frem at Kolbo har ansat flere familiemedlemmer i stillinger ved Museum Sydøstdanmark og senest er det kommet frem at han har kørt en usædvanlig grov tone overfor sine medarbejdere. Flere er blevet råbt af og overfuset i en sådan grad at de er blevet efterladt grædende og andre har er blevet sygemeldt med stress ovenpå Kolbos opførsel.
Jeg har selv været ved et museum med en øverste leder der havde samme opfattelse af hvad en “god” tone er på en arbejdsplads. Her havde vi lignende situationer med folk der græd på deres kontorer, gik ned, sagde op, blev udsat for voksenmobning osv. Tvivler på at det er særligt for kulturinstitutionerne men hvis historierne fra museet er sande (hvad jeg ikke har grund til at betvivle) så good riddence.
Som en der er i familie med ham, synes jeg fandeme at det er for dårligt at jeg ikke lige kunne inddrages. Hvor fanden er min nepotisme stilling Thorbjørn?!
Museumsverdenen har det ret hårdt på arbejdsmiljøet fordi rigtig mange medarbejdere er i tidsbegrænsede projektstillinger, så de finder sig i meget mere dårlig ledelse. Der er også mange flere der ønsker at arbejde inden for området end der er ledige stillinger (fordi mange unge magistre ikke ved hvor forfærdeligt det ofte er). Langt de fleste offentlige støttemidler er centreret omkring København af historiske årsager (museumsreform nu tak) så lønniveauerne uden for Storkøbenhavn er også meget lave for akademisk arbejde, hvilket gør, at mange erfarne skifter branche. Flere af de mindre museer har desuden ikke engang lokale tillidsrepræsentanter desværre.
>Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:
>- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.
>Siden er det kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.
Hvorfor er det at Keld Møller Hansen ikke også fratræder? Han lyder som om han er dybt involveret
Hatten af for Frihedsbrevet for de her graverhistorier.
5 comments
Thorbjørn Kolbo fratræder sin stilling som museumschef for Museum Sydøstdanmark efter det er kommet frem at han hae solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel samtidig med, at museet har haft et indgående samarbejde med Lyngvild.
Dernæst er det kommet frem at Kolbo har ansat flere familiemedlemmer i stillinger ved Museum Sydøstdanmark og senest er det kommet frem at han har kørt en usædvanlig grov tone overfor sine medarbejdere. Flere er blevet råbt af og overfuset i en sådan grad at de er blevet efterladt grædende og andre har er blevet sygemeldt med stress ovenpå Kolbos opførsel.
Jeg har selv været ved et museum med en øverste leder der havde samme opfattelse af hvad en “god” tone er på en arbejdsplads. Her havde vi lignende situationer med folk der græd på deres kontorer, gik ned, sagde op, blev udsat for voksenmobning osv. Tvivler på at det er særligt for kulturinstitutionerne men hvis historierne fra museet er sande (hvad jeg ikke har grund til at betvivle) så good riddence.
Som en der er i familie med ham, synes jeg fandeme at det er for dårligt at jeg ikke lige kunne inddrages. Hvor fanden er min nepotisme stilling Thorbjørn?!
Museumsverdenen har det ret hårdt på arbejdsmiljøet fordi rigtig mange medarbejdere er i tidsbegrænsede projektstillinger, så de finder sig i meget mere dårlig ledelse. Der er også mange flere der ønsker at arbejde inden for området end der er ledige stillinger (fordi mange unge magistre ikke ved hvor forfærdeligt det ofte er). Langt de fleste offentlige støttemidler er centreret omkring København af historiske årsager (museumsreform nu tak) så lønniveauerne uden for Storkøbenhavn er også meget lave for akademisk arbejde, hvilket gør, at mange erfarne skifter branche. Flere af de mindre museer har desuden ikke engang lokale tillidsrepræsentanter desværre.
>Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:
>- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.
>Siden er det kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.
Hvorfor er det at Keld Møller Hansen ikke også fratræder? Han lyder som om han er dybt involveret
Hatten af for Frihedsbrevet for de her graverhistorier.