Gymnasier vil gøre det sværere at komme ind og lettere at smide elever ud

15 comments
  1. Ifølge min kone, der underviser på HTX, sidder der en 2-3 stykker i hver klasse, der ikke passer ind, og aldrig får en eksamen de kan bruge til noget. Men jeg tror ikke man nødvendigvis rammer netop dem ved at indføre et hævet karakterkrav.

  2. Det virker som et indspark der kommer på et sært tidspunkt. Langt de fleste gymnasielle uddannelser er presset på elevtallet. Både pga færre antal unge, og fordi det åbenbart er blevet almindeligt at tage 2-3 fjumreår efter folkeskolen.

    I de klasser jeg underviser er det også absolut minimalt hvad der ville være blevet frasorteret med en regulær stopprøve efter 3 måneder. Det er et langt større problem at i nogle klasser er der op mod 1/4 af klassen som ligger på 20-30% fravær totalt, og op til 50% i enkelte fag. Helt uden reaktion fra skolen. Manglende afleveringer bliver der heller ikke fulgt op på, andet end at studievejlederen siger “ejjj nu skal du da også se at få afleveret dine ting”.

  3. Det her er helt sikkert en stor del af årsagen til dette forslag.
    [https://www.berlingske.dk/opinion/laerere-i-opraab-om-truende-elever-og-fagligt-kollaps-paa-koebenhavnsk](https://www.berlingske.dk/opinion/laerere-i-opraab-om-truende-elever-og-fagligt-kollaps-paa-koebenhavnsk)

    Gik selv i en gymnasieklasse i Aarhus hvor 5 personer fik lov til at forstyrre undervisningen, indtil de blev smidt ud grundet dumpede eksamnier eller fravær. Alle med anden etnisk baggrund. Dette var ikke kun et problem for min klasse, men et problem på alle gymnasier i hele Aarhus, hvilket også er derfor der har været så meget snak om kvoter og placering af elever med anden etnisk baggrund.

  4. Fantastisk.

    Ikke nok med at der er en del folk der aldrig burde være kommet på gymnasiet og fungere som forstyrrende elementer. Men når de så lige kommer gennem nåleøjet og kommer ind på videregående uddannelser, og er “problematiske” der, så kan det virke direkte destruktiv på andre elever.

    Dette specielt i forhold til at der er flere og flere videregående uddannelser hvor gruppearbejde er en stor del af studiet.

    Desuden så kan det også hjælpe med at få folk over i de mere vellønnet håndværker fag eller social fokuserede fag. For mange glemmer hvad en maskinmester, en tømrermester eller en elektriker løn er.

  5. Der er en del der tager gymnasiale uddannelser, som aldrig burde have været der.
    Så måske det her kan være med til at rette op på det problem.

  6. Jeg tror ikke at det er en god ide at bruge NV som “stopprøvefag”.

    Hvis man vil indføre et stopprøvefag, så er det vigtigt at have et velbeskrevet pensum, så eleverne er helt sikre på hvad de bliver testet i. Til sammenligning skal NV give mulighed for “en undersøgende, eksperimentel og oplevelsesorienteret tilgang til omverdenen”, så det er en anden type fag.

  7. Sådan set fint at finde måder at gøre det nemmere at komme af med forstyrrende/uambitiøse gymnasieelever og lignende – ville dog foretrække andre måder end hvad der er foreslået her.

    Men det med højere adgangskrav er noget bras. Der kan være rigtig mange grunde til at man ikke har et bestemt gennemsnit i folkeskolen, og som intet har med ens faglige potentiale at gøre.

    Hvis det stod til mig ville jeg nok bare skrue op for det faglige niveau på ungdomsuddannelserne – dem som kan følge med står stærkere bagefter, og dem som egentligt ikke har ambitioner på området må så falde fra (ud fra en helhedsvurdering og samtale også, naturligvis).

  8. Desværre vil dette kun skubbe endnu flere unge med sociale problemer over på erhvervsskolerne og de tekniske skoler, som i forvejen er pressede fordi kommunerne i årevis har brugt dem som lossepladser for unge som de ikke ved hvad de skal stille op med.

    Utroligt at vi i 2023 stadig tror at hvis en ung mand klarer sig dårligt i gymnasiet, så er det fordi han er den fødte håndværker.
    Der er som regel en DEL andre årsager til at vedkommende har problemer, og de forsvinder ikke fordi man bliver placeret i en anden bygning.

  9. Da jeg startede på HH, så sad vi ca 30 i klassen og der var 3 klasser, da vi nåede til 2 år, var der ca 26 tilbage i hvert klasse og 3 år var der ca 20 tilbage, jeg tror desværre at rigtig mange får skubbet ned i halsen at de skal tage HH og derfor bare er der fordi det er forventet af dem, men de rent faktisk ville være bedre på en skole til tømre osv.

    Vi bør have bedre uddannelses vejledere end vi har i dag, folk der ikke er ensporet og kun ser en uddannelses mulighed for unge.

  10. Ved sgu ikke helt. Stoppede i folkeskolen med et snit nær 02. Et år på efterskole fik mig heldigvis op på 10,25. I gym lå snittet på ca. 4 med hvad ved jeg 25% fravær og vel 75% skriftligt fravær (konservative tal), før jeg droppede ud. Nu på en videregående, som jeg er kommet på ad omveje, går det meget godt, og jeg er en stolt ejer af et 12 tal i min seneste og indtil videre eneste eksamen.

    Jeg bruger i hvert fald mit eget eksempel, som et eksempel på, at karaktererne ikke nødvendigvis giver et retvisende billede. I folkeren var det nogle dumme lærere, i gym havde jeg det mega wack. Hvis jeg var blevet grebet, da jeg rakte ud efter hjælp til studievejlederen i sin tid, havde jeg formentlig evnet at “udnytte mit potentiale” bedre.

    Baseret på egen erfaring, tror jeg man vinder mere på at hjælpe eleverne, der har lave karakterer, end at nægte dem adgang og smide dem ud. Det er selvfølgelig noget, der bør vurderes på individuelt plan af forhåbentligt fagligt dygtige studievejledere, som er interesserede i at hjælpe eleven bedst muligt 👍

  11. Det kommer ikke til at gavne overhovedet. Indtil forholdene bliver ordenlige på erhvervsskoler og det arbejde man uddanner sig til i veldfærdsuddannelser, skubber man bare unge ud i ufaglige stillinger, arbejdsløshed og kriminalitet. Disse tiltag rammer de absolut mest udsatte unge. De har ikke brug for eksklusion, men derimod hjælp og en værdig uddannelsesretning der passer til dem.

Leave a Reply