Politikerne mener jo åbenbart, at der ikke er penge nok i kassen til at vi kan få alt hvad vi ønsker ift. de nuværende velfærdsområder…
Så hvordan vil r/Denmark’s brugere prioritere pengene? Hvilke offentlige udgifter skal beskæres og hvilke skal tilføjes nye penge?
Regler:
1. Der må overføres penge til og fra alle offentlige udgifter. Det behøver ikke være fra velfærdsudgift A til velfærdsudgift B.
2. **Ingen ekstrafinansiering.** Diskussionen handler om prioriteringer af den eksisterende velfærdsstat og offentlige sektor ud fra det eksisterende budget. Dvs. ingen nye skatter, afgifter, tolder eller anden form for forøgelse af statsbudgettet.
Som hjælp kan [https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi) benyttes til at få et overblik over, hvordan statens udgifter til den offentlige sektor bliver brugt.
30 comments
Væk med ulands bistand, og alle de andre penge vi sender ud af landet, brug dem på at forbedre vores sundhedsektor.
Jeg ville afskaffe alt velfærd
Mine vanvittige forslag, der aldrig vil blive til noget.
– Regionerne nedlægges.
– Hospitalsvæsnet lægges ind under staten.
– De eksisterende kommuner nedlægges, og der oprettes fem storkommuner som f.eks. kan følge regionsgrænserne.
– De veje, som før blev vedligeholdt af regionerne, bliver overtaget af de nye kommuner.
– Kraftig revision og simplificering af den personlige beskatning. Alle fradrag undtagen f.eks. transportfradraget fjernes (inkl. bundfradrag), og der indføres én trækprocent på f.eks. 35% for alle former for indtægt (ja, også arv).
– Medielicensen fjernes, og beløbet sættes af i finansloven.
– Indførelse af borgerløn.
Hvad opnår vi ved det?
– Enorme besparelser på IT-området. Lige nu er der 103 IT-afdelinger rundt om i kommuner og regioner. Hver med sin idé om, hvordan man kan/bør drive en kommune, og hver med de samme udfordringer. Der er ingen årsag til ikke at samle det hele, og få *enorme* stordriftsfordele, samt ensrette hvilke systemer, der fokuseres på. (f.eks. sagsstyringssystemer og patientjournalsystemer)
– Kraftig reduktion af antallet af politikere. ’nuff said.
– Færre muligheder for at snyde i skat, samt mindre behov for ansatte i SKAT. (evt. kan ansatte flyttes til erhvervskontrol eller lign.)
– Meget mindre administration når der ikke skal beregnes medielicens.
– Med borgerløn som udgangspunkt er alle borgere sikret en indtægt uanset hvorhen livet går. Det betyder, at vi kan undvære alle former for godkendelse til folkepension, invalidepension, kontanthjælp, sygedagpenge, osv. Samtidig betyder det, at vi kan undvære alle kontrolinstanserne, der skal sikre at folk ikke snyder, for der er ikke noget at snyde med.
Derudover kunne jeg rigtigt godt tænke mig at få simplificeret virksomhedsbeskatningen og alle punktafgifterne, men der ved jeg slet ikke nok til at kunne komme med et bare nogenlunde informeret bud.
Jeg synes vi skal ændre folkepensionen til at være opsparingsbaseret. Så slipper vi for de her udsving hvor indskud og udbetaling kommer i modfase. Ideelt set i en individuel ordning, der giver folk mulighed for selv at planlægge tilbagetrækningstidspunktet.
5 skarpe:
1. Omlæg alle overførelsesudgifter til én borgerløn.
Denne gives ukritisk til alle danske statsborgere over 18 år. Eneste tillægsregler her er, at har man særlige behov får man tillæg. Det være sig børn, handikap, medicin, skavanker.
De penge som i dag bruges på at administrere alle de forskellige overførelsesudgifter kan bruges til enten at medfinansiere borgerlønnen eller overføres til andre velfærdsområder såsom sundhed eller børneområdet.
2. Opret samarbejde med EU og nordiske lande om prissætning af medicin/andre vigtige varer.
Ved at indgå i et samarbejde tværnationalt omkring prissætning af, fx, medicin, kan udgifterne hertil forventeligt reduceres betragteligt. De nye midler bruges til at ansætte/give højere løn til sundhedspersonale og andre relevante velfærdspersonale (lærere, pædagoger, politibetjente, fængselsbetjente, etc.)
3. Indfør intelligent budgetstyring.
Det har altid undret mig, at hvis en offentlig organisation har haft færre udgifter end forventet, så bliver de beskåret næste år. Det har ofte/kun medført, at offentlige organisationer bruger mange penge på vanvittige ting for ikke at blive beskåret.
På denne måde kan der spares penge ved at lade de offentlige organisationer kører mere intelligent og selv styre budget. Hvis de år efter år har overskud, kan det komme på tale, at de overføre penge til andre steder i det offentlige, hvor der var underskud eller til nye projekter hvor der er behov for ekstra midler.
4. Uddan indkøbere/ledere i IT og… indkøb.
Når man har arbejdet lidt med det offentlige står det lysende klart, at de enten er ligeglade eller er fuldstændigt blinde for hvad ting skal koste. Det betyder det offentlige betaler mange flere penge for ydelser og produkter end de egentlige burde.
Bedre indkøbere og forhandlere i det offentlige kan betyde besparelse i visse udgifter. Disse besparelser kan bruges på ansættelse og/eller aflønning af varmehænder til kerne velfærdsydelser.
5. Mere selvkørende og selvhjulpne organisationer
Rigtig tit bliver eksterne konsulenter brugt til cover-my-ass arbejde. Altså, hvor man ikke vil stå med ansvaret for noget selv og derfor hyrer eksterne, for at kunne skyde skylden på dem hvis lortet brænder. Det er dumt og dyrt. Og skal stoppe.
Organisationerne skal have modet tilbage, væk med kulturen om fejlfrihed. Der vil blive begået fejl og dem skal vi lære af og leve med.
Ved at reducere benyttelsen af eksterne konsulenter til alt, kan der overføres nogle mia. til kernevelfærdsområder.
Et total stop for udgifter til kunst på danske rundkørelser.
afkriminaliser cannabis. Politiet bruger rigtig mange penge på at bekæmpe hashmarkedet. I stedet kunne de bruge kræfterne og pengene andet sted, samt vi ville tjene på afgifter på planten – de pengene skal gå til krudt og kugler. Ryg for Ukraine.
Sæt en maks alder på visse behandlinger (eks. kræft) og brug nogle af pengene på hospice forløb. Brug de resterende penge på at opgradere vores energi infrastruktur og gør os til net eksportører af energi med tilhørende lagringskapacitet, og brug indtægten derfra til de nuværende gøremål.
Få de store virksomheder til at betale den skat, som de burde. Problem solved.
Mine forslag er virkelig upopulær men:
Afskaf alle tillæg og ekstra ydelser, dvs der er ingen varmetilskud, boligstøtte osv, hvis du er på KH / FP / SU / P så får du det udbetalt som du får, du kan ikke få alle mulige tilskud, det vil gøre op med at rigtig mange boliger bliver billigere, da de har regnet ud at de kan sætte huslejen op fordi folk jo kan få boligstøtte.
Det gælder sådan set også børnechecken, den bør også afskaffes, og ja det kan godt være at alle disse tiltag rammer de svageste i Dk, men det gør også at vores system bliver sat tilbage til start, hvor ting igen kan købes billigere, for der skal penge til og det er nu engang arbejderklassen som køber ting, og ikke de rige.
Jeg ville bare starte med at droppe alt hvad der hedder skattelettelser og så tage den derfra.
Jeg ville være glad hvis vi kunne afskaffe Kirkeministeriet, folkekirken og den dertilhørende skat.
Det er pinligt at vi stadig har det som en del af vores samfund i år 2023.
Vi skal fjerne bureaukrati og dårlig ledelse i det offentlige. Det sluger masser af tid fra de egentlige opgaver, og gør det bliver træls at gå på arbejde. Ja, det betyder at djøferne får færre tal at jonglere med, og det betyder at nogen måske får lettere ved at snyde, men der bliver brugt uanede mængder af tid på smålige regler i dag.
Skattekontrollen skal opprioriteres, så det bliver sværere at flytte penge ned til palmeøer.
En økonomisk ubetydelig, men politisk vigtig ændring vil være en normalisering af politikernes løn og pension. De skal aflønnes på samme niveau som gennemsnitlige dansker i den erhvervsaktive alder og ikke have særlige lukrative fratrædelsesordninger. Hvis de har ekstra indtægt ved siden af, skal den modregnes i politikerlønnen. Vi betaler dem for at være fuldtidspolitikere, ikke for at drive forretning ved siden af. Normaliseringen af politikernes privatøkonomi vil have flere positive effekter udover de sparede penge, for eksempel vil det afskrække karrierepolitikere. Men den vigtigste effekt vil være at politikerne vil skulle til at tage deres egen medicin, og ikke længere leve i en priviligeret højindkomst-boble. Når boligpriserne presser almindelige mennesker ud af byerne, når inflationen stiger eller når velfærdsstaten forfalder vil det pludselig være reelle førstehåndsoplevelser for dem, og ikke kun avisoverskrifter og tal i regneark. Det vil sikre at politikerne har et incitament til at bygge et godt samfund for folket.
Og så en politisk ukorrekt holdning: Skær ned på militæret, og flyt fokus for resten til civilforsvar. Svensken går ikke over isen lige foreløbigt, og den eneste realistiske militære trussel mod Danmark er en global atomkrig, hvor alle taber og hvor det ingen forskel gør om Danmark har ti eller hundrede kampvogne kørende.
En lavthængende frugt er den nuværende SU-ordning. Derudover må det synes centralt at tage et opgør med uddannelser, der ikke er samfundsøkonomiske holdbare.
Her er to forslag:
1. Indførelse af en prøveperiode, hvor uddannelsesstøtte på kandidatniveau omlægges til lån. Dette vil øge beskæftigelsespotentialet og støtte de [faglige argumenter for omlægningen til lån](https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/gode-argumenter-omlaegge-dele-su-laan-paa). Det vil også tackle den opfattelse, at mere uddannelse altid er bedre, når det kan være på bekostning af noget andet. [Den sociale arv påvirkes ikke mærkbart af uddannelsesstøtten](https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/the-making-and-unmaking-of-opportunity-educational-mobility-in-20th-century-denmark/), og på den baggrund kan det være nærliggende at undersøge, om ressourcerne er bedre anvendt andre steder i den offentlige sektor. Derudover bør vi tage hensyn til [Produktivitetskommissionen arbejde](https://produktivitetskommissionen.dk/udgivelser/2013/analyserapport-4-uddannelse-og-innovation/), som anmærker, at uddannelse og kompetencer ikke altid er korrelerede, og særligt at kvantitet ikke er en mangelvare men derimod kvalitet i uddannelsessektoren.
2. Indførelse af en reguleringsmekanisme i uddannelsessektoren, der kan justere på, hvilke uddannelser der modtager statsstøtte og justering af tilgængelige uddannelsespladser på de statsfinanserede uddannelser. Dette kan baseres på dimittendledighed, lønudvikling og fremtidig ledighed. Særligt humaniora og samfundsvidenskaberne på universiteterne bør kigges efter i sømmene.
Forslagene eller revisioner af dem, vil føre til at ressourcerne fordeles i henhold til deres nytteværdi, samt at skatteprovenuet vil stige på baggrund af øget beskæftigelse.
Det er vigtigt at føre en saglig diskussion om, hvorvidt uddannelse er oversubsidieret, og om ressourcerne bør tilføres andre områder som sundhedsvæsenet, handicapområdet eller psykiatrien. *(psst, eller skattelettelser)*
> Som hjælp kan https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi benyttes til at få et overblik over, hvordan statens udgifter til den offentlige sektor bliver brugt.
Jeg vil gerne pitche den glimrende side [www.hvadbrugespengenetil.dk](http://www.hvadbrugespengenetil.dk/) også.
Ift pension, så burde vi i stedet for en fast alder have en fast forsørgerbyrde. Fx hvis vi siger 15%, så tager vi alle førtidspensionster, som fx 2% af befolkningen, plus de 13% ældste. Hvert år kommer der nye statistikker om hvor mange der når 13% alderen, og så kan alderen ændres efter hvor mange gamle eller unge der er i befolkningen.
Smid invandrere og efterkommere ud efter første dom (straffeloven.)
Ingen skat indtil du er fyldt 18.
Ingen skat ved studiejob – omlæg 30% af su til lån.
Nedlæg næsten alle ikke kritiske humaniora fag.
Alle politikere skal have mindst 10 års erhvervserfaring inden man kan komme i Folketinget.
Kriminelle lavalder ned til 13.
10x straf i ghetto-områder.
Fjern beskatning på arbejdsgiverbetalt sundhedsordning.
Fælles skat på 35% så må vi spare på ting som kultur eller andet for at nå dertil.
Fjern overenskomster for offentlige ansatte.
Undervisningen skal være sat sammen mere gammeldags. Hvis nogle elever holder de andre tilbage skal de samles i en klasse med mere hjælp. Flere muligheder til dygtige børn – jeg ved der bliver kørt forsøg med gymnasieelever der f.eks. Har matematik på uni, hvis niveauet ikke er højt nok.
Fjern folkepensionen, og brug pengene på skattelettelser i stedet.
Fjern pensionsalderen og lad folk holde når de har lyst. (Sådan tror jeg alle unge mennesker tænker i dag uanset)
Mindre til ulands hjælp. Ved ikke om kina stadig får men de fik I mange år.
Indtil der er styr på det basale velfærd (sundhed, institutioner, skoler, handicappede/syge og arbejdsløse), så skal alt andet sløjfes.
Jeg gider ikke høre på, at der mangler penge i det offentlige, når vi kaster penge i grams til lorte prestigeprojekter som letbaner, Lynetteholme, nye byggerier, “Supersygehuse” og hvad har vi.
Gør skat overskueligt. X kr i fradrag, y% i skat. Så kan vi skære en kæmpe del i skattestyrelsen og hvis vi samtidig laver en borgerløn, som er til at leve af (ikke fedt, men leve fornuftigt), så tror jeg vi er nået langt.
Legaliser cannabis, beskat salget og gør tandlæger gratis med gevinsten.
Så meget af ens helbred afhænger af tandhygiene og sundhed. Det er som om det er et tabu at ville have gratis tandlæger til rådighed.
Jeg vil gerne bo i et land, hvor regeringen består af r/Denmark postere.
Det er en dårlig præmis, da politikerne lige har taget flere milliarder og givet dem til skattelettelser til de rigeste, for derefter at tage en årlig fridag fra de svageste.
Jeg ville opprioritere 0-18 års området betragteligt. Folkeskolen, daginstitutioner, sundhedsplejersker, socialområdet osv. Det skal blive en underbyggende og forebyggende indsats. Som samfund bruger vi uanede ressourcer på noget vi kunne have sparet hvis vi investerede mere i børn og unges uddannelse, dannelse, trivsel osv. Der skal væsentligt bedre normering og kvalitet i skoler og daginstitutioner, og de familier der ikke fungerer, skal have mere, bedre og tidligere hjælp.
For at finansiere dette, i hvert fald indtil det har indtjent sig selv, kunne vi forsøge at skære i de ressourcer vi bruger på at få folk til at leve længere. Det hænger slet ikke sammen at vi arbejder på at folk skal blive 90, når vi ikke har råd til at folk bliver 90.
Jeg tænker også at en afkriminalisering af euforiserende stoffer, ville være en god idé. Udover at jeg ikke synes vi skal blande os (ved lovgivning) i hvad folk ryger eller putter i næsen, så ville det frigøre mange ressourcer for politi, rets- og fængselsvæsenet, som vi kunne bruge på mange mere konstruktive ting. Desuden kunne det blive en indtjenings mulighed for samfundet, og som bonus ville det fjerne det meste af banders finansieringsgrundlag, med dertil yderligere besparelser hos diverse instanser.
At få en samfund som primært virker for de næste generationer som skal brødføde vi andre når vi bliver gamle.
– fri hjælp til at blive kunstig befrugtet
– vuggestuer / børnehaver skal have hænder nok som har den rigtige uddannelse
– nok hænder i skole og fritidsordninger
– væk med inklusionen
– væk med næsten alle test i folkeskolen
– væk med om man er uddannelsesparat
– væk med at man må gange karakteren hvis man starter direkte på en ungdomsuddannelse.
Fjern ALLE skatter og indfør 40% skat på AL indtægt
Det ville spare penge mht. De ansatte i skat, det ville næsten umuliggøre skattesnyd, og det ville være så meget nemmere for alle, der ikke skulle tænke på hvordan man klogest muligt undgik at betale så meget som muligt. Dvs ikke en befolkning der alle prøver at suge fra staten
Først og fremmest skal man acceptere fejl i det offentlige som f.eks Britta. Hun er skyld at alt ting skal dobbelttjekkes og det skaber så latterligt meget bureaukrati at det ville være billigere at have 5 Brittaer om året.
Må jeg minde om at politikerleden er så høj at det er et rigtig godt tidpunkt at stifte et nyt parti nu? Hvis man går ud og samler vælgererklæringer med løftet om en løsning på vores voksende problem med den offentlige sektor, så virker det plausibelt at man ville kunne komme meget langt.
Giv studerende en SU de faktisk kan leve af og forbyd dem at have arbejde ved siden af studiet. Sammen med dette effektiviseres uddannelserne så de passer til et 37 timers arbejde uden hjemmearbejde. Dette vil give de unge mulighed for at koncentrere sig 100% om deres uddannelse og de vil undgå at underminere nogle områder af arbejdsmarkedet.
Ved større nybyg x% skal være studieboliger og x% skal være ældreboliger og lejen af disse fastsættes af staten.
Forbyd private skoler(se Finland), private hospitaler og privat ældrepleje. De underminere den offentlige løsning.
Individuelle hospitaler skal køres som var de en privat virksomhed(se forsøg de lavede i Norge).
Legalisering af cannabis(i alle former end røg) til hjemmebrug. Det skal selvfølgelig beskattes.
Beskatning af cannabis og alkohol skal øges. Alderen for at købe disse skal øges til 18år.
Forbyd rygning.
Beskat sukker, sukkerholdig mad og “færdig mad” højt.
Sænk skatter på sund fersk mad.
Tandlæge skal selvfølgelig på skatte billetten.
Det skal være dyrt at køre/eje en bil. Offentlig transport skal være meget bedre. Gående og cyklister skal prioriteres meget højere. (Se Holland).
Giv politikerne samme vilkår (løn, pension) som de dårligste stillede i landet, og se samfundet blive løftet fra bunden
Udfas folkepensionen. Lad os flå plasteret af og få det overstået, ændrer børnepengene til at falde når hustandsindkomsten rammer 900.000 frem for nu hvor det er ved den enes indkomst, indfør afgifter på varer som er dårlige for klimaet og slik & sodavand. Brug pengene til billigere sunde varer (som frugt og grønt), finansier ældreplejen, skoler/uddannelser, forsvar og infrastruktur.