Mystisk hård genstand i min frostpizza

26 comments
  1. På billede 2 ses genstanden.

    Personligt synes jeg det ligner en knogle eller tand. Jeg spiste pizzaen og bed i noget hårdt, så jeg spyttede det ud og så, at genstanden sad fast på kødet.

    Jeg tænker det er knogle stykke fra dyret, hvor kødet stammer fra.

    Har i nogle bud?

    Den kan ikke knækkes og den er meget hård, og den kan ikke skæres over med en kniv.

  2. Det er bare noget der er sluppet igennem benknuseren.

    Skriv til fabrikanten, hvis du orker at få dine 16 kr tilbage, adressen står på æsken et sted.

    Og ellers så giv pyt knappen et klem. 😉

  3. Nej men det er sgu en fin pizza. Fik en igår. Cheeseburgerpizzaen af samme mærke er dog helt fantastisk. Jeg var *meget* skeptisk, men hold kæft hvor den smagte af cheeseburger!!

  4. Du kan klage dertil hvor den er købt. Sidst jeg havde en lignende oplevelse i Netto fik jeg et gavekort på 75 kr.

    Det var nu ikke så meget derfor jeg gjorde det, mere så de kunne gøre producenten opmærksom på, at jeg havde fundet et stykke tekstil i min ØGO bolle.

  5. Fangede engang nogle ret lange tynde orm i noget frosset fisk fra Rema. Sendte et billede til dem, og smed resten ud.

    Dagen efter fik jeg et personligt brev fra en indkøbsansvarlig fyr, der havde brugt morgenen til at ringe rundt og slå folk på maven over de der orm. Noget med at der var tre damer ansat til at tjekke om de var der, men der nu ville blive ansat en ekstra og jeg fik prisen + 50 kroner på et gavekort, og jeg behøvede ikke at købe fisk for dem. Okay oplevelse, og god kommunikation med Rema.

  6. Min bror købte engang en Cult-cola, som nærmest bare var sirup uden brus, da han åbnede den. Så sendte Cult ham nogle rammer energidrikke, to t-shirts og cirka en million nøgleringe og keyhangers. Lidt reklamesøjle agtigt, men vi synes da, at det var meget sjovt og fin service.

  7. Jeg sendte engang en klage til Castus
    (Dem der laver frugtstænger og figenpålæg)
    fordi jeg fandt plastik i deres produkter.
    De kvitterede med en skriftlig undskyldning, og en gavekurv fyldt med vareprøver, håndklæder, nøgleringe mm.

    Kan ikke engang lide frugtstænger/figenpålæg.

Leave a Reply