
TL;DR Hvad er reglerne for udsalg/førpriser på hjemmesider?
Emma.dk kører nu udsalg på femte uge i træk (muligvis mere). Først én uge med Valentinesudsalg, så én uge med fødselsdagsudsalg, så én uge med Forårsudsalg – og så lige to uger mere med samme Forårsudsalg.
Hvert udsalg varer 7 dage, markeret med en timer på hjemmesiden og når ét udsalg ender, starter et nyt.
Det kan ikke være lovligt, men jeg kæmper lidt med at finde præcise oplysninger omkring reglerne på området. Nogen der er skarpe her?
Jeg ved at senge/madras branchen kører tilbudskaruseller hele tiden, men jeg er træt af dét og falske førpriser.
Kontekst: jeg overvejede rent faktisk at købe en pude hos Emma.dk fordi min gamle er noget forbandet hø. Jysk er måske også fint, men jeg vil gerne handle et sted med en prøveperiode så jeg ikke hænger på et eller andet bras.
Deres produkter er sikkert fine, jeg har ikke prøvet dem.
Tættese jeg kunne komme på info;
https://www.forbrug.dk/emner/penge-og-forsikring/priser-tilbud-og-gebyrer/regler-tilbud-og-udsalg-for-og-nu-priser/
Og som jeg læser det er det ikke tilladt?
4 comments
Hvis det er de samme varer der er på tilbud, så meld dem til Forbrugerombudsmanden. Så er det en klokkeklar overtrædelse af lovgivningen.
Det samme skriver tænk: [https://taenk.dk/raadgivning/markedsfoering/nye-regler-tilbudspriser](https://taenk.dk/raadgivning/markedsfoering/nye-regler-tilbudspriser)
​
Så hvis de ikke overholder det, så meld dem
**Forbrugerombudsmandens ret-ningslinjer for prismarkedsføring 2022:**
Uddrag:
Hertil kommer § 9 a i bekendtgørelse om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugs-varer, som affattet ved ændringsbekendtgørelse nr. 2292 af 3. december 2021. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Prisnedsættelse for varer
§ 9 a. Enhver meddelelse om prisnedsættelser med sammenligning med egen tidligere pris skal an-give varens normalpris. Som normalpris anses den laveste pris, som den erhvervsdrivende har an-vendt for varen i en periode på mindst 30 dage forud for prisnedsættelsen.
Stk. 2. For varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, anses som normalpris, den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varen i en periode på mindst 14 dage.
Stk.3. I tilfælde, hvor prisnedsættelsen i en sammenhængende markedsføringskampagne øges pro-gressivt, anses normalprisen som den pris, der gjaldt før den første prisnedsættelse.
Tilbudsperiodens varighed
4. Prisen må kun markedsføres som en nedsat pris i en kort periode, jf. dog pkt. 4.3 og 4.4.
4.2. En kort periode er en periode på op til 10 dage, jf. dog pkt. 14.2 om varer, som må anta-ges at blive forringet eller forældet hurtigt.
4.3. Prisen må markedsføres som en nedsat pris efter den korte periode, hvis den erhvervs-drivende ved tilbudsperiodens begyndelse gør opmærksom på varigheden heraf eller ved en forlængelse af tilbuddet oplyser, at der er tale om en forlængelse. Oplysningen skal fremstå tydeligt og i umiddelbar forbindelse med tilbuddet.
4.4. Markedsføringen af prisen som en nedsat pris må under alle omstændigheder højst vare halvdelen af varigheden af den periode, hvori normalprisen har været gældende.
4.5. For restvarer og restpartier, hvorved forstås varer, som udgår af den erhvervsdriven-des varesortiment, må prisen markedsføres som en nedsat pris, indtil varerne/partiet er solgt ud. Der må i den forbindelse ikke tilføres nye varer. Såfremt restvarer og rest-partier i salgsfor-løbet nedsættes successivt, kan den nye pris og besparelse sammen-lignes med prisen uden prisnedsættelse før den første prisnedsættelse.
4.6. Pkt. 4.4 gælder tilsvarende for udsalg. For så vidt angår ophørsudsalg henvises til pkt. 19.
Fedt med lidt mere info, tak