**Jeg hverken ekspert eller specielt intelligent indenfor dette område**

Lad mig tage udgangspunkt i et konkret forslag.

Her er en række billeder af Vesterbro Torv i Århus:

Street View, Google Maps

[Billede 1](https://i.imgur.com/WVsknph.png)[Billede 2](https://i.imgur.com/T5WId7e.png)[Billede 3](https://i.imgur.com/v3bn39p.jpg)[Billede 4](https://i.imgur.com/ihbrmQF.png) <– Bemærk vej ned under torvet, hvor der er en parkeringskælder.

[Torvet er ca. 250m i omkreds, ca. 2500 kvadratmeter, 2 etager](https://i.imgur.com/pMgdHCA.png).

Billeder af omkringliggende veje, hvor beboere i nærområdet bor.

[Janus La Cours Gade](https://i.imgur.com/nkcMaWx.png)

[Teglværksgade](https://i.imgur.com/dYa1hWF.png)

[Langelandsgade](https://i.imgur.com/iRYUdXU.png)

Jeg tror at dette er meget genkendelige billeder fra de fleste storbyer i Danmark. Biler fylder utroligt meget, og ser oftest grimme ud. Vi har forsøgt at gøre storbyer så cykel-venlige som muligt, at overbevise folket at bruge offentlig transport eller noget mere eksotisk.

Jeg tror dog at Japan har en løsning for os allesammen:

Giken er et Japansk firma som konstruerer automatiserede parkeringskældere til hhv. biler og cykler.

En ECO Park model til biler er lidt over 18 meter i diameter under jorden, og er 12 meter høj. Den kan holde på 50 biler og parkere en bil på omkring 30 sekunder.

Der findes også en model til el-biler, som oplader dem imens de er parkeret.

&#x200B;

Mit forslag går derfor ud på: Lad os prøve det på Vesterbro Torv. Pladsen er allerede dedikeret til parkering, og det kræver ikke større ombygning af underjordiske ledninger/rør. Worst case scenario, mister Århus en mindre parkeringsplads i en periode, best base forsvinder 50 biler fra Århus’ bybillede.

Hvad synes du? Vil det være dine skattekroner værdigt?

[Giken’ Parkeringskældere](https://www.giken.com/en/products/automated-parking-facilities/)

[Tom Scott YouTube omkring emnet](https://www.youtube.com/watch?v=voYdl7IFZsM)

15 comments
  1. Hvem skal betale for anlægget? Jeg synes det er en fed ide, men der er ingen tvivl om at underjordisk parkering er dyrt, og *automatisk* underjordisk parkering nok er endnu dyrere (anlægget på Dokk1, som godtnok er noget større, kostede en halv milliard). Jeg synes ikke at mine skattekroner skal gå til den slags, men gjorde vi det med brugerbetaling er det selvfølgelig en anden sag.

  2. Det skal lige siges, at Vesterbro Torv i øjeblikket er ‘midlertidigt’ [læs: for evigt] omdannet til et egentligt torv med bænke m.m., og parkeringspladserne derfor er sløjfede.

    Parkeringsforholdene i det område er et rent helvede.

  3. Den mere åbenlyse løsning er, at gøre bilen mindre nødvendig for beboere i de danske byer.

    Selvom infrastruktur til biler fylder meget i byerne, så er vores byer, også de kvarterer opført eller saneret efter 1950, _ikke_ indrettet til så store mængder biler som der følger med, at alle lejlighedsbeboere skal have en eller to biler per husstand. Vores byer er, på trods af hvor meget plads der afgives på gader og stræder, pladser og promenader, til bilerne, ikke tiltænkt den store mængde biler der er nu til dags.

    I stedet for at yderligere investere i infrastruktur til privatbillismen, bør vi tænke bilerne ud af byerne, f.eks. ved at gøre det sværere for privatbillister at komme rundt i byerne (for også at undgå ting som den store kø der dannes dagligt på Strandvejen her i Aarhus i tidsrummet 14:30-17:00,) gøre det mere attraktivt at bruge offentlig transport eller cykler, osv. osv. Det vil også frisætte plads i byerne til indrettelse af rum der er tiltænkt socialt byliv, i form af pladser (som f.eks. forsøgene med netop Vesterbro Torv og Fredens Torv,) parker (f.eks. transformationen af Ingerslevs Boulevard,) eller bare grønne frirum, samt at det vil være med til at modvirke forurening, både partikel og støj, samt de udledninger der kommer med bykørsel.

    I stedet for at blive ved med at give plads til en forældet og skadelig transportform, bør vi tænke alternativer der fremmer det urbane miljø

  4. Omkostninger til side, der er også massive klimaomkostninger ved at bygge i materialer osv. derudover, så vil det måske også have en omvendt effekt på borgere: det er ikke så slemt med biler i indre by, så derfor er der ingen grund til, at gøre byzonen bilfri.

    Nu nævner du Århus som eksempel. Århus har en plan om at være bilfribyzone, så der er lille ide i, at anlægge nye P-huse og derved bruge unødvendig CO2.

    Jeg kan desværre ikke se, hvordan dette på nogen måde skulle spare på klimaet. Tværtimod vil det have store omkostninger + biler vil fylde mindre i byrummet og potentielt give indtryk af, at det ikke er nødvendig med en bilfri zone.

    Ideen om mindre plads er såmænd god nok i forhold til at frigøre plads til eksempelvis biodiversitet.

    I forhold til at få biler til at fylde mindre i byrummet er den eneste egentlige løsning, at gøre det besværligt at være bilist. Ikke ved at tilbyde opladning, som ECO park tilbyder. De bør hellere tage bussen. Århus (som du nævner) har planer om at alt offentligt transport i byen er på el i 2025.

  5. Eller… Vi kunne lade være med at bruge flere penge på bil infrastruktur? Hvis det ikke er rart at tage bilen så gider folk ikke.

    Så kan vi også spare de millioner de vil koste at bygge sådan en og bruge det på flere cykel parkeringspladser istedet.

  6. Nej, det er ikke pengene værd – og sigtet ikke skattekroner. Sidst jeg tjekkede kostede den slags anlæg mindst 1 mio kr i anlæg pr. P-plads.

    Løsningen er ikke mere parkering, men mindre. Privatbilisme er en utroligt pladskrævende transportform som ikke egner sig til tæt bebyggelse.

    Folk må vænne sig til at deres bil ikke er lig med bevægelsesfrihed. I byen er den på alle mulige måder en begrænsning og en belastning.

Leave a Reply