Scott Fitzgerald sagde angiveligt engang til Ernest Hemingway, at “de rige er anderledes end dig og mig,” hvortil Hemingway svarede: ”Ja. De har flere penge.”
Det er jo rigtigt nok. Men hvad er forskellene ellers? [Skal man tro artiklen her](https://www.berlingske.dk/skaerm/populaer-tv-serie-minder-tidligere-twitter-direktoer-om-elon-musk-det-er), lever de vulgært velhavende nærmest på månen – i hvert fald i udlandet. Men herhjemme er jeg ikke sikker på, at det i almindelighed forholder sig på helt samme måde.
Jeg har gennem årene i primært arbejdssammenhæng mødt en del ekstremt velhavende mennesker, og mit indtryk er at de i vidt omfang forekommer ret normale og har samme særheder som os andre. Bortset fra, at de naturligvis har langt flere midler at gøre godt med, ejer større biler og hjem. Den slags.
Nogle har naturligvis ekstra sikkerhed omkring sig, men det hører vist til undtagelserne. Og naturligvis er der også historierne om (undertiden lettere belastende!) Hellerup-unger eller Lego-arvinger, der blærer sig og giver den lidt for meget gas.
Men hvad siger din erfaring om, hvordan rige danskere lever og opfører sig? Og er der forskel på, hvordan man opfører sig afhængig af, om man kommer fra ”old money” eller først er kommet til muffen i nyere tid?
Ikke for at starte en sladdertråd, hvor nogle hænges ud. Men simpelthen bare for at få en idé om, hvordan det faktisk tager sig ud, når man ser bort fra mere eller mindre sensationelle bøger eller serier i stil med den norske ”Exit” (som for øvrigt er vildt underholdende).
21 comments
Altså, hvilket niveau af “velhavende” snakker vi om? Snakker vi om dem der tjener mange penge og kan købe hvad de vil indenfor rimelighedens grænser, eller snakker vi om folk der kunne skyde en million kroner af om dagen og ikke nævneværdigt mærke deres formue skrumpe?
Jeg mødte engang nogen i et ferieområde der var ved at optage en film mens vi var der. Det var nogen af de mest ubehøvlede mennesker man kunne forestille sig. Hvis de skulle bruge faciliteterne til et eller andet, så skulle alle andre skride. Hvis de lige skulle efterlade noget udstyr så blev det stillet ind i tilfældige menneskers hytter, og hvis du vovede at låse døren så fik du en skideballe fordi de ikke kunne få deres ting tilbage.
Så ud af min anekdotiske oplevelse af 2 skuespillere så vil jeg sige 100% af dem er røvhuller.
Kender ingen der er sådan decideret rige, men kender da nogle stykker der har en del penge. Eneste forskel jeg oplever er de måske kører nogle lidt federe biler, har et større hus, og tager på nogle dyrere ferier. Men møder du dem nogle på det lokale vandhul over en øl, så vil man ikke ane at de havde penge, udover hvis de måske lige går med et meget dyrt ur eller lignende.
Den lille sample af virkeligt rige mennesker jeg har mødt, har alle virket meget normale, flinke og nede på jorden. Man kunne ikke mærke på dem at de var ret velhavende. Jeg tror det spiller ind at de alle selv har skabt det ved at bygge en virksomhed op og været med på gulvet i starten. Det er ihvertfald mit indtryk.
Jeg var engang til foredrag med Per vimmer. Han skulle angiveligt have inspireret os til at performer mere. Men han viste egentligt bare feriebilleder af sin ø i Caribien, og forklarede at han nabo var richard branson, og hvor meget tennis de spillede sammen. Dertil krydrede han det hele med, at han egentligt bare fandt sig selv ret fed, og at alle bare kunne vinde på aktier.
Han virkede som en velhavende træls person.
Nogen af dem går utvivlsomt amok i vulgær hedonisme. Andre bruger deres penge på fuldstændigt absurde projekter, som at renovere et gammelt gods med respekt for den oprindelige tradition.
https://fyens.dk/kerteminde/lego-familien-renoverer-fynsk-gods-maend-med-sjove-hatte-og-veste-er-hyret-ind-til-saerlig-opgave
Det er et totalt extravagant pengespild, men jeg synes det er ret fedt at der er nogen der brænder deres penge af på den måde.
Hjemme på min fødeegn er der et andet eksempel fra Stenalt gods, hvor en gammel bygning er blevet [renoveret fra bunden](https://www.google.dk/maps/@56.5077842,10.2901877,3a,75y,220.09h,77.24t/data=!3m6!1e1!3m4!1sxoLp2zOe-KqZ6Z0JJyTqcg!2e0!7i16384!8i8192) i respekt for hvordan de øvrige bygninger på Stenalt ser ud. Der er det også et tilfælde af at man kommer med et par hundrede millioner, der brænder i lommen.
Ja, det mener jeg faktisk de er. I hvert fald dem jeg har mødt.
Min søsters kærestes familie, f.eks., er velhavende, mændene med høje positioner i Mærsk, forstæderne nord for København-agtigt rige (hvorimod “vi” er fra den østjydske muld,) og de lever markant anderledes liv end vi gør. Om det så er mig der er flyttet til Aarhus og har et arbejde her, eller om det er mine forældre og den familie, der stadig bor ude i ‘hjembyen.’
Vi taler om anderledes måder at tale på, andre måder at anse verden og andre mennesker på, anderledes måder at relatere til penge på, anderledes forhold til det at rejse, det at komme rundt ret generelt, anderledes forhold til parforhold (noget der konstant er en kilde til frustration for os jyder,) osv. osv. osv. Det er svært for os—herunder også vores svigerfamilie—at være i samme rum som hinanden, uden at der er en form for konflikt, så snart samtalen bevæger sig væk fra de mest overfladiske emner.
_æ_: Indskyder lige et eksempel her: Værdi. Ja, det virker kliché at beskylde borgerskabet for at have borgerlige værdier, men jeg ser i høj grad at for de her mennesker, så fremstår værdi for dem, kun i det varegjorte, og helst i enten store mængder varer, eller i varer med høj prissætning. Kunst, kulturoplevelser, naturen, osv. mister sin værdi, hvis ikke den varegøres.
Det er det samme jeg har oplevet også udenfor familien. At når der kommer flere penge mellem hænderne. Specielt når det er mange penge, er det som om, at man trækkes ind i en ‘rigmandsghetto,’ altså, _Rytteriets_ Fritz og Poul er jo baseret på nogle egentligt eksisterende forhold, ellers ville satiren, i stereotypernes overdrevne format, ikke være sjov.
Mit indtryk – og det er mest baseret på hvad jeg har hørt – det beskrives også i bogen ‘magteliten’, hvordan velhavende mennesker ikke betegner sig selv som specielt meget anderledes end os andre.
Man kan antage det er et produkt af vores socialdemokratiske arv og det ikke gavner en at rende og spille rig, fordi man dermed åbenlyst indtager rollen som en af samfundets skurke.
Det kunne også bare være janteloven der spiller ind. Men man hører også om de nyrige, der ikke lever efter janteloven, og det hader de gammelrige vist nok.
Jeg er vokset op i de nordsjællandske rigmandsghettoer, med kendskab til flere mennesker med en god trecifret millionbeløb i opsparingen. Jeg har lidt svært ved at skelne hvad der er kulturelt begrundet anderledes opførsel, hvad der er pga rigdom og så hvad der bare er personlighed, men hvad der umiddelbart altid går igen – lige meget hvor nede på jorden de rige er – så er det, der at de ofte har et moralsk kodeks væk fra den jævne befolking. Der er mange regler de ser sig undtaget fra, både sociale men også lovmæssigt. Små ting så som hvordan man behandler andre mennesker. Jeg mener, at hvis man bliver så rig, så er det også ved at anse mennesker som en form for ressource og det skaber bare ikke et godt menneskesyn.
Jeg er selvfølgelig biased, da jeg er opvokset der, så kan måske ikke se de helt store forskelle og så er jeg venstreorienteret.
Jeg har arbejdet mange år i supermarkeder m.m., og jeg har op til flere gange oplevet rige mennesker, eller i hvert fald folk, der gerne ville fremstå rige, fremture med, at de skulle have særlig/bedre betjening, hvis der har været et problem med deres ekspedition, *fordi* de tjente så og så meget.
En fyr ville fx kompenseres for, at han var stået forgæves i kø i postbutikken, da den op til jul var stoppet med pakker. Han mente, at hans indkomst var så høj, at han tabte penge på at stå og vente forgæves. Man havde næsten lyst til at sige til ham, at han da så bare kunne betale nogen for at gå i byen for sig, men var desværre for mundlam til det.
Fordom:
Det er ikke personen, der har tjent pengene der opfører sig vulgært, men konen/manden og børnene.
Jeg har altid følt at det dårlige image kommer af folk der ikke opfører sig ordentligt, mere end at det kommer fra folk med penge. Du er enten en sær bums, en Karen, eller en ulidelig rig, udelukkende afhængigt af den opfattede formue. Derudover er det nok også især rige folk der bare er født og opvokset med rigdom, hvor det bare slet ikke er tænkeligt at nogen kan være økonomisk presset, fordi man har en så fjern forståelse for hvordan det fungerer når man er på bunden af samfundet.
Jeg ved jeg er rimelig velhavende, men jeg lever ikke efter det. Min kæreste var overrasket over at jeg havde et hus, men jeg lever skrabet nok til at det ikke ligefrem ser imponerende ud indenvendigt, og jeg er typen der ofte bare sidder for mig selv på det lokale bibliotek og læser bøger, så han fattede ikke mistake før langt inde i forholdet. Han troede bare at jeg tjente godt. Du ville aldrig vide jeg har penge ved at møde mig, for jeg er en meget sky person, og vil helst gerne undgå alt form for opmærksomhed når jeg er ude blandt mennesker.
Vi rige er excentriske og jer fattigrøve er tosser.
Kender en del rige, som har starter virksomhed, nogle har lavet exit, de er faktisk alle sammen utrolig flinke, nede på jorden og jordnære, problemet er deres børn, de fleste af dem er arrogante, selvfede og virker til de forventer mere af andre.
Jeg er oprindeligt fra Hellerup, og kommer fra en familie, der boede i den fattige del af byen (dengang den stadig fandtes), men som så blev boende mens bydelen transformerede sig til noget af det dyreste, og der er helt klart en forskel på rig og fattig her.
De virkelig rige har en helt anden verdensopfattelse i forhold til både sociale normer og love, og mener generelt bare ikke de skal følge dem, det er noget man kan købe sig fra, og noget man slet ikke skal tænke på når man kender de rette mennesker. Hvis man ikke tror korruption findes i Danmark, så skal man bare se på diverse byggetilladelser og ignorerede færdselsforbrydelser i Nordsjælland.
Racisme og sexisme er også stadig normalt blandt de unge rige fyre, og generelt ser man mange af dem ligge på den yderste højrefløj. Sympati er generelt en ekstrem mangelvare, og man ser stærkt ned på fattige og andre svage i samfundet som om de har fortjent modgang, men sympatien for folk fra egen klasse er også mindre end hos andre.
Alt i alt virker de meget rige bare til at være dybt afstumpede mennesker, der ikke ser sig selv som en del af samfundet på lige fod med andre, men i stedet ser samfundet som en hindring eller ressource alt efter situationen.
Igennem mit arbejde i en dansk fodboldklub har jeg mødt min del meget velhavende mennesker. Mine oplevelser er egentligt ikke at de rigere er trælse, men til tider godt kan være privilegie-blinde. Altså, anse deres egen mængde af rejser, produktkvalitet, økonomiske råderum og livssituation osv. som normen ift. til den almindelige borger. Der er i hvert fald ikke mange der forstår, at ikke alle mennesker har ens vilkår. Social arv er i hvert fald et fremmedord i deres øre.
En ting jeg har erfaret er, at man altid kan dømme en rig persons karakter, på om deres børn er velopdragne:-).
Rige mennesker, der kommer fra en fattig baggrund virker ofte til at have en noget mere ydmyg personlighed.
Rige mennesker, der er født ind i rigdom fremstår ofte som om de eksisterer i et andet univers end os andre.
Rige mennesker vil aldrig vide hvordan det er at skulle overveje om man skal gå til arbejde så man har råd til både frokost og aftensmad i den kommende weekend.
Baseret på tråden, får jeg det indtryk, at der er 2 typer rige mennesker.
Karsten Ree typen.
Og snobberne fra Rytteriet.
Jeg har gået i gymnasiet i Gentofte og har været venner med nogen meget meget rige.
Synes det har været forskelligt, nogen er meget jordnær andre helt på månen.
Glemmer dog aldrig en pige sagde til mig “jeg forstå simpelthen ikke når folk siger de ikke kan overskue at arbejde, hvis det at arbejde er så hårdt, så kan man jo bare lade være med at arbejde”
Hun boede i en kæmpe villa på Strandvejen i Rungsted, og fik alt af sine meget rige forældre.
Jeg har gennem mit liv mødt diverse chefer, forretningspartnere, venner osv som alle har været meget rige, og alle har været skidesøde.
Nogle af de værste mennesker jeg har mødt har generelt ikke haft særlig mange penge, men har været meget optagede af penge. Typisk i form af “hurtige penge”, scams, pyramidespil og lignende.
Der er i hvert fald en væsentlig forskel, der ligger i at der i gennemsnit i befolkningen er mellem 1-2% psykopater, hvor der i toppen af samfundet er omkring 10%.
Min far er erhverspsykolog i whiskeybæltet og arbejder med arbejdsmiljø og trivsel i hovedsageligt større advokat- og revisionsfirmaer, og har forsket og skrevet artikler på området.