Alle de dumme irriterende forskere med al deres viden og empiri og argumenter og fakta. Hvad skal vi dog med sådan noget pjat.

29 comments
  1. Man kan bestemt ikke udelukke at visse områder indenfor sociologi er mere politisk motiveret end videnskabelig motiveret.

    Om det er tilfældet hér ved jeg naturligvis ikke

  2. Det er pudsigt som forskere bliver legitimiseret alt efter politisk prioritet.

    Det har jo intet med deres forskning at gøre i så fald.

    Gad vide om det også udspilede sig fra marts 2020 og 2 år frem.

  3. Min bekymring ved at gøre dette er de afledte effekter.

    Lad os sige hr. Hummelgaard har ret i sin antagelse. At straffen på skydevåben har flyttet bandevold til stikvåben. Hvis man hæver stikvåben straf så nærmer de to straffes størrelsesordener sig igen, og jeg tænker at man alt andet lige risikerer at de kriminelle går tilbage til skydevåben. Der er jo også risiko ved at skulle i nærkamp på sit mål. Vi ender hurtigt i absurde straffe der mister deres adfærdsregulerende effekt med risiko for at eskalere volden vildt.

    Derudover er der også mulighederne for at folk der ikke er i banderne får destruktive straf udmålinger, a la problemerne sidste gang vi strammede knivloven.

  4. Jeg vil vove den påstand at Peter er ham, som lever i sin egen verden.
    Fuldstændig hjernedød Justitsminister, vi har fået…

  5. Jeg husker den her retorik for nogle år tilbage med “_forskerne og deres osteklokker_”, hvilket var go-to argumentet, når man ikke havde ret som politiker.

  6. Fantastisk citat. Forskere lever generelt i en meget anden verden end politikere (måske med undtagelse af Radikales Heavy metal-ordfører), hvor forskere fokuserer å dokumenterede fakta, og politikere på egne og vælgernes følelser og mavefornemmelser.

  7. Hvor mange mennesker var det der stemte på det parti? Kæft hvor jeg håber de alle sammen skammer sig over at være sådan nogle idioter.

  8. Det er en ret uhyggelig udtalelse fra en politiker. Bare fordi Trump gjorde det, betyder det ikke det er OK for Hummelbi.

  9. “Se de mennesker! De lever i en boble uden af trin med rigtig mennesker i den rigtig verden!” Sagt af en levebrød politiker hvis take on på en rigtig arbejder-mand er at han ikke ved hvor man køber en bourgogne henne

  10. Paradoksalt, så var det helt omvendt under corona. Der blev en forskers worst case scenario tolket som den virkelige verden.

  11. Egentlig et citat der kunne give mening i en anden sammenhæng, hvor det var en hypotese løst baseret på evidens.

    Men når der er klokkeklar evidens… kæft en spade…

  12. Jeg ved godt hvad han prøver at sige. At videnskabelig teori og praksis ikke altid stemmer overens, men det er jo ikke bare en “blanket statement” der altid virker, og der er ingen særlig historisk evidens for at hans påstand er korrekt, men man kan jo altid håndplukke data. Ja USSR havde ikke meget gadekriminalitet, men det kostede alt frihed og kriminalisering af meget mindre ting, er det der du gerne vil have danmark hen hr. justitsminister?

  13. Forskningen omkring hårdere straffe er altså ikke sort-hvid, som ofte postuleres fx af forskerne her. Se fx en nylig opsummering af forskningen i Weekendavisen nedenfor.

    Tl;dr: straf virker fordi kriminelle fjernes fra samfundet, og straf behøver derfor ikke nødvendigvis at være afskrækkende for at virke. Recidivisme forhindres bedst hvis fangerne rehabiliteres under deres fængselsstraf. Her har vi i Danmark langt bedre chancer end i USA. Straf og rehabilitering behøver ikke være modsætninger.

    https://www.weekendavisen.dk/2022-37/ideer/haab-for-egon-olsen

    > Men derudover har fængsler tre funktioner, som groft kan inddeles i, hvornår deres virkning i hvert fald teoretisk viser sig. De kan virke, før et individ kommer i fængsel, altså forebyggende. De kan virke under fængselsopholdet, fordi den indespærrede er forhindret i at begå kriminalitet. Og de kan virke efter, fordi den tidligere fange, belært af den ubehagelige oplevelse bag tremmer, holder sig på dydens smalle sti.

    > I den omfattende internationale forskning om emnet er der især empirisk evidens, som bakker op om den midterste kategori, hvor fængsel får kriminaliteten til at dale ved fysisk at isolere kriminelle fra samfundet og dermed afskære dem fra at begå flere forbrydelser, ifølge Peter Saunders, en af Storbritanniens ledende sociologer.

    > »Det er som beskyttelse af befolkningen, at fængsel helt klart virker, for vi ved, at et meget stort antal forbrydelser bliver begået af et relativt lille antal mennesker, der for det meste er unge mænd,« siger Saunders, der er professor emeritus ved University of Sussex, til Weekendavisen.

    > »Hvis man spærrer nogle inde for indbrud, vil man sandsynligvis se et drastisk fald i antallet af indbrud på lokalt plan, fordi vedkommende har begået snesevis eller måske hundredvis af dem, og mens de er spærret inde, kan de ikke begå flere forbrydelser. Jo længere tid de er fængslet, desto bedre virker det.«

    > Et eksempel fra det virkelige liv: I 2011 reformerede Californien sine fængsler, og et stort antal dømte, der sad inde for ikkevoldelige forbrydelser, fik straffen nedsat. Resultatet var en mærkbar stigning i kriminaliteten i den amerikanske delstat. Senere analyser har vist, at et år mindre i fængsel i gennemsnit resulterede i næsten syv forseelser i form af indbrud, tyveri og lignende.

    (…)

    > USA er efter manges mening gået over gevind, men det ændrer ikke ved den solide evidens for, at kriminaliteten reduceres under en fanges fængselsophold. Det ville også være mærkeligt andet. Til gengæld er der mere debat om effekten før og efter.

    > Én ting virker dog rimeligt veldokumenteret. Det er generelt ikke ligegyldigt for kriminelle, hvor længe de kan regne med at sidde i fængsel. For at illustrere det forhold kan vi tage en tur på den anden side af Øresund. I Sverige har bander brugt umyndige medlemmer til at begå mord og anden grov kriminalitet, fordi de ved, at unge lovbrydere får langt mildere behandling end ældre.

    (…)

    > Nogle forskningsresultater peger i retning af, at det, der betyder noget i forhold til afskrækkelse, er sandsynligheden for at blive fanget, snarere end hvor hård straffen er. Lange fængselsstraffe har ikke nogen særlig afskrækkende virkning, medmindre lovovertrædere tror, at de løber en reel risiko for at blive taget, ifølge den britiske sociolog Saunders.

    > »Sandsynligheden for at blive anholdt, hvis man for eksempel begår et indbrud, er meget lille, så den afskrækkende værdi af strenge straffe er beskeden. Hvis det eneste, man gør, er at forøge straffen, vil det ikke have nogen særlig virkning på kriminaliteten,« siger han med udgangspunkt i tal fra Storbritannien, hvor i det seneste år mindre end seks procent af alle rapporterede forbrydelser er endt med en sigtelse.

    (…)

    > Empirien er dog ikke entydig. Et berømt eksempel fra Italien giver grund til at tro, at længere fængselsstraffe rent faktisk har en målbar afskrækkende virkning.

    > Den 1. august 2006 blev 22.000 italienske fanger løsladt som følge af et omfattende amnesti beregnet på at mindske presset på landets overfyldte fængsler. Men det skete på én betingelse: Hvis de inden for de efterfølgende fem år igen begik kriminalitet, ville den tid, de slap for som følge af amnestiet, blive lagt oveni den nye straf.

    > Der var ingen systematik i, hvem der på den måde stod til at skulle få en lang eller kort fængselsstraf for ny kriminalitet. Det var noget af det tætteste, man inden for samfundsvidenskaberne kunne komme på et randomiseret eksperiment, hvor forsøgsdeltagerne var valgt tilfældigt, og chancen for påvirkning af bagvedliggende variabler blev minimeret.

    > Italienske forskere gennemgik statistikken for, hvor mange af de 22.000 der begik ny kriminalitet i månederne efter, og de kom frem til, at en 50 procent forøgelse i den forventede fængselsstraf førte til en reduktion på 35 procent i sandsynligheden for at gøre sig skyldig i nye lovbrud inden for en syv måneder lang periode.

    (…)

    > Men ikke alle fængsler er som de amerikanske. I Norge er idealet, at fængselslivet skal ligne tilværelsen udenfor så meget som muligt, og fokus er på rehabilitering af de indsatte.

    > En gruppe norske forskere har set på, hvad fængsling under den slags lempelige forhold gør ved lovbrydere, sammenlignet med andre mulige konsekvenser i form af prøveløsladelse, bøde eller samfundstjeneste. Deres konklusion er, at fængsling gør en positiv forskel, og at sandsynligheden for, at tidligere fængslede begår ny kriminalitet bagefter, er lavere end for dem, der ikke kommer i fængsel.

    > »En del af effekten kan skyldes, at de indsatte får ekstra uddannelse, mens de er i fængsel, men da tiden i fængsel ofte er kort, er det nok vigtigere, at de lærer eller genlærer sociale færdigheder og også noget så basalt som at holde øje med tiden, stå op om morgenen og møde op på arbejde,« siger en af forskerne, Katrine Løken, økonomiprofessor ved Norges Handelshøyskole i Bergen.

    (…)

    > »Vi undersøgte, hvad der sker, når et medlem af en bande kommer i fængsel, og hvordan de medlemmer, der ikke er i fængsel, bliver påvirket. Og vi observerede faktisk en nedgang i kriminaliteten begået af de andre medlemmer, især hvis den, der var i fængsel, var leder af banden eller i hvert fald et prominent medlem,« siger hun.

  14. Anders Foghs korstog mod eksperter i sin tid har meget at svare for. Det lykkedes ham virkelig at normalisere en total mangel på respekt for forskere og fagfolk blandt politikere.

    Vi har efterhånden en rigtig giftig kombination af antiintellektualisme og komplet politisk kontrol af store dele af samfundet. Politikerne kan gøre hvad de vil, og de mennesker vi som samfund har uddannet og ansat til at vide noget om et område kan de bare ignorere.

  15. Noget der har hjulet min politikkerlede meget er et citat jeg så der gik nogenlunde sådan her:

    >Demokrati giver ikke gode ledere, det giver dig bare mulighed for at skaffe dig af med de dårlige.

    Godt og vel halvdelen af danmark stemte godt nok på regeringen, men vi kan da alligevel glæde os over at der er grænser på hvad de kan gøre før vi bliver for trætte af det og stemmer på nogle andre

    Edit: P.S. jeg savner Stinus

  16. >Peter Hummelgaard (S)

    Flere beviser for at Socialdemokraterne er blevet mere højre orienteret med tiden.

    Strengere straffe = klassisk konservativt

  17. har det faktisk helt fint med hvis en der overfalder et andet menneske med en kniv mister sin ret til at leve i vores verden

  18. Klip til: Vi forstår ikke hvorfor vælgerne stemmer på populister der fremfører egne sandheder, anti-wax og konspirationer? Det er som om folk ikke tror på fakta og videnskab længere. I wonder why 😵

  19. Politikernes hetz mod ‘eksperterne’ og deres afstumpede skråsikkerhed når det kommer til egne postulater er utroligt bekymrende. Vi ser i stigende grad, at målet med politikernes virke er at sikre popularitet og genvalg, og derved at prioritere egen karriere, fremfor at administrere samfundet og komme med egentlige, konstruktive løsninger. At Hummelgaard hellere vil sætte ind med nytteløse lovforslag er et tegn på, at han gerne vil fremstå hård og handlekraftig, når det kommer til et følelsesladet (frygt, utryghed, vrede m.m.) emne, der i virkeligheden kræver både en langt mere omfattende forståelse.

    For det første, så er det jo en åbenlys parodi på virkeligheden at antage, at bandekriminelle og hvem der nu ellers kan finde på at begå den form for særdeles blodig vold, man ønsker at regulere, rent faktisk bijobber som jurister og økonomer, og derfor ikke alene er bekendt med straffelovens paragraffer, men også foretager nøje cost/benefit-analyser, i forhold til, hvordan de med mindst mulig konsekvens gør mest mulig skade på deres ofre. Hvordan det skulle forestille nogen objektiv virkelighed, det kan man kun gisne om. For det andet, så er Hummelgaards vurderinger, som eksperterne netop italesætter, ikke baseret på de statiske beviser vi har. Altså, tallene fra den ‘virkelige verden’.

    Tænk, hvis man havde brugt samme retorik under pandemien. Hvis politikerne havde nægtet at tage forbehold, med billigt købt nonsense om, at alle de sundhedsfaglige eksperter levede i sådan en sundhedsfaglig verden. Men når det er politisk ubelejligt, at eksperterne er uenige med ens fantasiløse, dovne og helt igennem spekulative forslag, så er de nogle fjollede science-fiction forfattere, der lever i deres egen verden. Det er jo grotesk.

    Men det virker! Sådan har de opført sig længe, og folk belønner denne type adfærd med stemmer. De fleste med stemmeret kommer jo slet ikke til høre sådanne citater, og hvis de gør, så er det lykkeligt glemt inden næste valg; hvis ikke man ligefrem er enig i, at de der ‘eksperter’ er nogle træls nogen, der ikke forstår virkeligheden på Abrikosvej.

Leave a Reply