>Danskernes forventede levealder er over de seneste to årtier steget med 4,4 år.
>
>Hvor en dansker i gennemsnit i 2002 kunne forvente en levetid på 77,1 år, var tallet i 2021 steget til 81,5 år.
>
>…
>
>Der er dog et enkelt “men”, for den stigende levealder er kun en gevinst, hvis man dermed får flere gode leveår, påpeger hun over for TV 2. Og det er bestemt ikke en selvfølge.
>
>- Jeg tror, at det er en saga blot at forestille os, at vi får flere sygdomsfrie år, men hvis man kan holde sig aktiv, bidrage til samfundet og fortsat have glæde af livet, er det kun en god nyhed.
Altså, hvis vi begynder at pushe 90års gennemsnit, for os unge, er der da intet at sige til at den betalte pensionsalder må følge med op.
I mit tilfælde, i henhold til forventningerne er det 90år, tænk hvis pensions alderen stadig var 65, det ville være 25år på pension og hvad 20-23år før man rammer arbejdsmarkedet, det ~1/2 liv på forsørgelse, det voldsomt. For mig vil den være 72-73, det er vel mere realistisk hvis gennemsnitsalderen bliver 90…
Idealt kunne man måske, indføre med tiden, for os yngre generationer som spare op, at pensions alderen ikke bliver hæver yderligere som så, men at vi kan gå på pension som 72årig (uden universal folkepension) og det så bare er grænsen for den statsbetalte pension der hæves (uden at folk skal sulte). Som der nævnes, er det jo ikke en garanti at bare fordi vi bliver ældre, at vi skulle blive mindre syge.
Så er det jo bare at vente på at pensionsalderen hæves med 4 år
I betragtning af det jeg læste i pælen om corona, så bliver jeg nødt til at spørge jer unge: skal vi gamle leve længst muligt eller dø hurtigst muligt?
Det ene øjeblik er vi en byrde når vi går på pension og bliver syge, det næste øjeblik er det for galt, når der kommer en rask lille pandemi, der fortrinsvis slår de ældre ihjel?
Eller er det bare angst for jeres egen dødelighed?
Er ikke sikker på det er positivt at se frem til et endnu længere liv hvor jeg kan blive udnyttet så de rige og politikere kan leve det fede liv
Min sølvpapirshat knitrer, og mine tanker henledes på – at vi for gud skyld skal huske på alle de gode år vi kan få som pensionister. Måske vi endog kan få flere end vores forældre! Synd for dig, at årene så er fra 75+ og dernæst kan du kun blive skubbet rundt i din rullestol såfremt du selv betaler for det.
60 år mere af det her kommer ikke til at ske… Det er her jeg håber der indføres aktiv dødshjælp en dag, men ellers ville det næppe kræve meget af mig at gøre det selv mere.
Jeg får direkte ondt i maven når jeg ser sådan en artikel. En gang blev jeg glad, men nu ved jeg, at den eneste måde at regnestykket kan hænge sammen på, er at pensionsalderen må hæves, ellers er der ikke penge til at forsørge en så lang alderdom.
For det er et kæmpe problem at når levealderen stiger 4 år, så følger det ikke parallelt 1:1 med det antal ekstra år hvor vi er arbejdsdygtige. Jeg er vidensarbejder og i min branche begynder de fleste at blive langsommere og mentalt mindre omstillingsparate når de runder 50 år.
Når jeg ser 65 årige i dag, så er de langt mere raske og rørige end mine bedsteforældre var – men problemet er, at de ikke er raske og rørige nok til at trække et job på arbejdsmarkedet på samme vilkår som en 25-årig, og sandsynligvis er de kun raske og rørige fordi de netop ikke arbejder. Og så bliver det til et stort problem at de er så raske og rørige, fordi samfundet ville hænge bedre sammen økonomisk, hvis ældre var lige så slidte som mine bedsteforældre var, for så ville de ikke have muligheden for at trække sig igennem en alderdom på 25 år med diverse sygdomme der er funktionsnedsættende, men ikke dødelige, men de ville i stedet dø efter 10 år.
For arbejdsmarkedet er ikke rummeligt eller tolerant, og hvis en 60-årig ikke performer på samme niveau som en 30-årig så bliver vedkommende skiftet ud. Der findes meget få skånejobs, og jobs som ikke er krævende i dag. De fleste af den type jobs er flyttet til udlandet, eller automatiseret. Det er et regulært regnestykke for en arbejdsgiver der kun handler om hvilken medarbejder som giver den højeste bundlinje – medmindre de 60-årige kan noget specielt, og det kan de færreste ældre medarbejdere, fordi arbejdsmarkedet i dag også skifter så hurtigt med mange forandringer hele tiden, at erfaring har meget lidt værdi.
8 comments
>Danskernes forventede levealder er over de seneste to årtier steget med 4,4 år.
>
>Hvor en dansker i gennemsnit i 2002 kunne forvente en levetid på 77,1 år, var tallet i 2021 steget til 81,5 år.
>
>…
>
>Der er dog et enkelt “men”, for den stigende levealder er kun en gevinst, hvis man dermed får flere gode leveår, påpeger hun over for TV 2. Og det er bestemt ikke en selvfølge.
>
>- Jeg tror, at det er en saga blot at forestille os, at vi får flere sygdomsfrie år, men hvis man kan holde sig aktiv, bidrage til samfundet og fortsat have glæde af livet, er det kun en god nyhed.
Altså, hvis vi begynder at pushe 90års gennemsnit, for os unge, er der da intet at sige til at den betalte pensionsalder må følge med op.
I mit tilfælde, i henhold til forventningerne er det 90år, tænk hvis pensions alderen stadig var 65, det ville være 25år på pension og hvad 20-23år før man rammer arbejdsmarkedet, det ~1/2 liv på forsørgelse, det voldsomt. For mig vil den være 72-73, det er vel mere realistisk hvis gennemsnitsalderen bliver 90…
Idealt kunne man måske, indføre med tiden, for os yngre generationer som spare op, at pensions alderen ikke bliver hæver yderligere som så, men at vi kan gå på pension som 72årig (uden universal folkepension) og det så bare er grænsen for den statsbetalte pension der hæves (uden at folk skal sulte). Som der nævnes, er det jo ikke en garanti at bare fordi vi bliver ældre, at vi skulle blive mindre syge.
Så er det jo bare at vente på at pensionsalderen hæves med 4 år
I betragtning af det jeg læste i pælen om corona, så bliver jeg nødt til at spørge jer unge: skal vi gamle leve længst muligt eller dø hurtigst muligt?
Det ene øjeblik er vi en byrde når vi går på pension og bliver syge, det næste øjeblik er det for galt, når der kommer en rask lille pandemi, der fortrinsvis slår de ældre ihjel?
Eller er det bare angst for jeres egen dødelighed?
Er ikke sikker på det er positivt at se frem til et endnu længere liv hvor jeg kan blive udnyttet så de rige og politikere kan leve det fede liv
Min sølvpapirshat knitrer, og mine tanker henledes på – at vi for gud skyld skal huske på alle de gode år vi kan få som pensionister. Måske vi endog kan få flere end vores forældre! Synd for dig, at årene så er fra 75+ og dernæst kan du kun blive skubbet rundt i din rullestol såfremt du selv betaler for det.
60 år mere af det her kommer ikke til at ske… Det er her jeg håber der indføres aktiv dødshjælp en dag, men ellers ville det næppe kræve meget af mig at gøre det selv mere.
Jeg får direkte ondt i maven når jeg ser sådan en artikel. En gang blev jeg glad, men nu ved jeg, at den eneste måde at regnestykket kan hænge sammen på, er at pensionsalderen må hæves, ellers er der ikke penge til at forsørge en så lang alderdom.
For det er et kæmpe problem at når levealderen stiger 4 år, så følger det ikke parallelt 1:1 med det antal ekstra år hvor vi er arbejdsdygtige. Jeg er vidensarbejder og i min branche begynder de fleste at blive langsommere og mentalt mindre omstillingsparate når de runder 50 år.
Når jeg ser 65 årige i dag, så er de langt mere raske og rørige end mine bedsteforældre var – men problemet er, at de ikke er raske og rørige nok til at trække et job på arbejdsmarkedet på samme vilkår som en 25-årig, og sandsynligvis er de kun raske og rørige fordi de netop ikke arbejder. Og så bliver det til et stort problem at de er så raske og rørige, fordi samfundet ville hænge bedre sammen økonomisk, hvis ældre var lige så slidte som mine bedsteforældre var, for så ville de ikke have muligheden for at trække sig igennem en alderdom på 25 år med diverse sygdomme der er funktionsnedsættende, men ikke dødelige, men de ville i stedet dø efter 10 år.
For arbejdsmarkedet er ikke rummeligt eller tolerant, og hvis en 60-årig ikke performer på samme niveau som en 30-årig så bliver vedkommende skiftet ud. Der findes meget få skånejobs, og jobs som ikke er krævende i dag. De fleste af den type jobs er flyttet til udlandet, eller automatiseret. Det er et regulært regnestykke for en arbejdsgiver der kun handler om hvilken medarbejder som giver den højeste bundlinje – medmindre de 60-årige kan noget specielt, og det kan de færreste ældre medarbejdere, fordi arbejdsmarkedet i dag også skifter så hurtigt med mange forandringer hele tiden, at erfaring har meget lidt værdi.