>En undersøgelse foretaget af Norstat for Business Danmark viser, at næsten halvdelen, 48 pct., af de adspurgte lønmodtagere mener, at de ikke får tilstrækkelig i løn i forhold til det arbejde, de udfører.
…
​
>Derfor har næsten hver fjerde, 23 pct., sagt i undersøgelsen at de »er begyndt at lægge mindre tid/ressourcer i arbejdet«.
…
​
>Ifølge eksperter får kriser os til at stoppe og stille spørgsmålstegn ved vores arbejdsliv, og hvad vi gerne vil bruge vores tid og energi på. Det betyder at coronakrise, krig og inflation har haft betydning for, hvordan vi indretter vores arbejdsliv nu. Ligeledes kan et øget fokus på stress og mental trivsel betyde, at flere nedprioriterer at lægge ekstra kræfter på kontoret.
Så må man bare håber at vores politikkere også begynder at afspejle denne ændring i deres politik, så politikken i højere grad afspejler befolkningen….
>Undersøgelsen er ikke blevet udført med dette spørgsmål før, og det er derfor heller ikke muligt at sammenligne med andre år.
​
Hvordan ved vi at det er en ny tendens, at nogle folk arbejder for udfylde jobbeskrivelsen og ikke så pokkers meget mere?
Har det ikke været sådan altid, hvis man var utilfreds med lønnen, så kiggede man sig om og fandt et ny sted at hænge hatten, eller hvis der var mulighed for det økonomisk – lidt tid på sofaen.
Bare fordi der er kommet en ny udenlandsk beskrivelse, så er det vel egenligt ikke noget nyt.
Mindsteløn = mindste indsats.
Oplever selv i mit arbejdsliv, at man får nogle fastdefinerede opgaver i sin kontrakt og lige så langsomt bliver man bedre og hurtigere til dem (jeg automatiserer en del selv) og som tak får man flere opgaver, men ikke mere i løn.
Så kan jeg egentlig godt forstå, at man bare lige laver det man egentlig er ansat til, men det er da trist at spilde så meget af ens liv på bare at yde det mindste og så sidde og glo meget af sit arbejdsliv.
På min arbejdsplads har vi adskillige der i mange år kun har ydet det absolut nødvendige, og det til trods for lønninger mellem 180-225 kr i timen 
Arbejdsgiver ville få mere seriøs indsats hvis de hyrede folk til et stykke arbejde og ikke til at være et bestemt sted i et bestemt tidsrum.
Der er en årsag til at akkord arbejde mange gange går væsentligt hurtigere end timelønnet.
Det er så vildt at det at gøre hvad der står i ens kontrakt og lave det arbejde man får penge for, anses for at være en protest.. er det virkelig så normaliseret at medarbejdere bukker sig for arbejdsgiver, at det er utænkeligt at man kun laver det arbejde man får penge for.
Nu er jeg af den klare overbevisning at hvis jeg er ansat i en 37 timers stilling, så arbejder jeg 37 timer ikke et sekund mere. Hvis min arbejdsgiver ønsker jeg arbejder mere så skal jeg kompenseres for det.
“Quiet quitting” lyder for mig meget som et arbejdsgiver opfundet ord for at fremme en klam “merarbejde-uden-merløn” kultur, der ikke hører til på det danske arbejdsmarked.
Jeg er fandme også begyndt efter de har tvunget os tilbage på kontoret fuldtid. Om jeg gider at at bruge 50-60 timer der når jeg kan være sammen med mine børn
Buhuu mine uduelige ansatte gider ikke at arbejde 50 om ugen selvom de kun får løn for 37!
Selv indkasserer topcheferne milioner i løn og bonus imens gennemsnitsalderen på førstegangs købere af hus er steget til 37 år fordi løn og bolig udgifter slet ikke hænger sammen.
Tør jeres øjne i tusindkronesedler !
Jeg arbejder for at leve, jeg lever ikke for at arbejde.
Hvis jeg går ned med stress eller bliver slidt op, får jeg ikke en erstatning, en statue eller bliver husket af ledelsen som en helt.
Der bliver fundet en erstatning for mig så hurtigt som muligt, hvis min stilling da ikke spares væk, og to dage efter jeg er stoppet er jeg glemt.
Så ja, jeg lægger en absolut minimum indsats på min arbejdsplads
Vrøvl!
Quiet quitting er amerikansk. Og betyder at du bare passer det du er ansat til.
Deres arbejdes kultur er slet ikke set i Danmark og kan ikke sammenlignes.
R/antiwork er en øjenåbner af dimensioner på hvorfor vi ALDRIG skal skele til Amerika på det område.
Kan godt være jeg er en quiet quitter. Men det er ikke mig der får en stor bonus for at firmaet har overskud. Vil hellere nasse på samfundet end at arbejde gratis, aldrig i livet.
Jeg kan ikke helt se hvad det slemme er? Folk der ønsker at gøre det de bliver betalt for et da en god ting? Og da man ikke kan sammenligne med tidligere år, da det ikke blev undersøgt der, hvordan ved man så at det er en ny tendens?
Jeg er ved at blive stille fyret fra min arbejdsplads. Pga mentale udfordringer. (Jeg møder op hver dag og ligger mig ikke syg med mindre der er noget somatisk)
Jeg ender med at lave alle lorte opgaverne og bliver ikke talt pænt til. (Bliver fortalt jeg ikke må gøre A, og far senere skældud over A ikke er gjort)
Jakkesæt: Please please vil i ikke nok tro på vores nye buzzword fænomen så vi kan fremstå som ofre for den dovne og grådige arbejderklasse.
Jeg har studiejob på et kontor, hvor jeg laver slavearbejde i form af at flytte dokumenter fra ét program til ét andet program. Problemet er at jeg er timelønnet. Når jeg er færdig med mit arbejde bliver jeg opsagt. Skal jeg så være flittig og eliminere mit job hurtigt og få færre penge i det hele… Elleeer, skal jeg sætte farten helt ned til de andres tempo, som bruger musen til det hele og klikker rundt ligeså stille og kigger lidt ud ad vinduet osv.
Boo-fucking-hoo. Så hæv lønnen og stop jeres tuderi.
“Quiet quitting” er udelukkende et arbejdsgiverbegreb, bragt til verden for at udskamme folk der blot opfylder deres jobfunktion. Hvis I ønsker at jeres ansatte arbejder mere, så betal dem for det. Gribbe.
Alternativt; Ny trend har ramt det danske arbejdsmarked: quiet wage theft
Jeg er en af de mennesker der har knoklet sin røv af siden jeg var 13. Det har resulteret i 13 (ca? Jeg kan ikk helt huske det…) diskus prolaps og to ryg operationer. Jeg har aldrig fået noget for den ekstra indsats og nu står jeg til at få minimalt med løn resten af mit liv, uden udsigt til noget bedre fordi min krop er smadret.
Så mit råd er, gør præcis hvad du bliver betalt for og intet ekstra. Lad vær med at knokle din røv af, du lever ikke for at arbejde. Din arbejdsgiver er pisse ligeglad med din sundhed i det lange løb og giver du en finger tager man ofte en arm. Det er kun dig der kan passe på sig selv, så du potentielt kan nyde din pension engang.
Dette er især en ting inden for det offentlige hvor jeg har haft det meste af mit arbejdsliv.
Udtrykket “Min chef lader som om jeg får løn, så jeg lader som om jeg arbejder.” Har eksisteret i mange år
Synes folk glemmer en vinkel her:
Du kan vel godt arbejde 37timer om ugen ligesom der står i din kontrakt og stadig quit quitte. Altså bare lave absolut minimum, ikke sige ja til nye opgaver, ikke rigtig gide hjælpe dine kollegaer etc. måske arbejde hjemme nogle dage om ugen og bruge arbejdstiden på at slå græs etc.
Det behøver jo ikke handle om at arbejde 50+ timer og sige nej til det.
Jeg er ansat i det offentlige og når du tilstrækkeligt mange gange er blevet spist af med “der er ikke lige råd til lønforhøjelse i år, men her er en kop kakao” – så holder man op med at melde sig til ekstraopgaverne. Til sidst sagde jeg direkte til min chef, når han kom med nye ansvarsopgaver, at det kunne jeg godt, men at lønnen skal følge ansvaret, så måtte han finde pengene hvis jeg skulle have mere ansvar. Så holdte han op med at spørge til sidst..Går jeg ned i arbejdsglæde? Tjooo, men det handler fandme også om at sige fra, det er ikke en gavebod det her.
Jeg har sidenhen skiftet arbejde og fået en rigtig god chef og 4k mere om måneden.. Så pengene var der jo (er stadig i det offentlige). Han valgte så at gå af, så nu har jeg fået en ny chef.. En der minder rigtig meget om den første.. så hende skal jeg bare vente på at hun skrider.. Så minimal indsats fra mig de næste par år.
Minimum wage – minimum effort!
Get fucked
>»Dette kan ikke kun true virksomhederne, der mister vigtig arbejdskraft, men det kan også ramme medarbejderen som en boomerang, da det kan resultere i fyring eller dårlig reference til fremtidige jobansøgninger,« siger Martin Kildgaard Nielsen
Godt gået, Finans, med at fortælle firmaere og virksomheder hvordan de kan gaslighte deres medarbejdere.
99% af os lever som slaver der aldrig kommer til at opleve meget mere end at arbejde os ihjel.
Utroligt at så mange af os ikke gider, desværre for os er der ingen udvej.
Vi er bare i en blindgyde af et samfund.
Stop. Quiet quitting er ikke en ting.
Det passer i hvert fald med mig selv. 3,5 år, og det eneste de har kunne give mig er at jeg kan beholde min løn og gå en dag ned i tid. Har fået at vide at jeg ikke skal forvente lønforhøjelse i de næste 12 måneder heller. Så det vil være noget i retningen af 5 år, før jeg går op i løn på mit nuværende job – det skal dertil siges at jeg har mere erfaring indenfor mit felt end hele min afdeling lagt sammen, og jeg agerer chef for 2 personer selvom jeg ikke er det.
På nuværende tidspunkt yder jeg på absolut minimum. Påtager mig intet jeg ikke bliver pålagt. Giver mig selv ekstra tid til opgaverne (dage/uger). Tager tidligt hjem. Er doven med tidsregistrering. Etc.
Det er nedern, for jeg synes egentlig heller ikke at det selv er sjovt. Men min chef har lodret sagt at der “intet” er at gøre, ingen mulighed for bonuser eller andre ting jeg kan arbejde mig hen imod. Nul niks nada.
Så er det jo også begrænset hvilken indsats man kan forvente sig. Jeg har før været yderst villig til at ligge ekstra timer i arbejdet når det var presset, men på nuværende tidspunkt yder jeg absolut minimums-indsatsen.
Noget af det er også direkte dårlig ledelse, der for en hver priser søger vækst. En tidligere arbejdsplads har konstant ansatte der er sygemeldt med stress. Egentligt betaler de OK og utroligt gode forhold, minus et lille problem: Der er konstant fokus på vækst og nye kunder. Hvis du samtidigt ikke kan ansætte flere, fordi det danske arbejdsmarked mere eller mindre mangler alt (bortset fra marketingsfolk i København, i følge Reddit), så kan du kun skabe vækst hvis du presser folk mere, eller effektivisere (men det kræver tid som du allerede ikke har).
Jeg kan først pensionere som 74 årig, så jeg bliver jo nødt til at spare på energien.
Jeg spurgte forleden nogle bekendte, som fortalte at med deres job på sygeplejerske på AUH, var det forventet at man brugte fritid på at klæde om, så man mødte omklædt på afdelingen.
Det er lidt problematisk når der kan være op mod 30 minutter på fod fra omklædningen til afdelingen for dem. Det bliver bare fortiet med et: “sådan har det altid været”.
At lave det absolut minimum på sit arbejde ER at udføre sit arbejde. Det kan arbejdsgivere ikke lide og derfor prøver at sammenkoble ‘minimum indsats’ med ‘quiet quitting’
“Quiet quitting” betyder, at en medarbejder stopper med at bidrage fuldstændigt, indtil det bliver bemærket/opdaget.
Ideen er, at man ‘opsiger’ i stilhed i stedet for at sende en formel opsigelse. Målet er at malke arbejdsgiveren, indtil det bliver opdaget.
Det kommer som en modreaktion på dårlige arbejdsvilkår og forfærdelig ledelse.
Det er så småt gået op for folk, at beløningen for hårdt arbejde er mere arbejde.
F.eks. sygeplejersker, der blev belønnet med honninghjerter for deres coronaindsats 😂
Det skal ikke være profit betonet, at underbetale medarbejderne :p
Sjovt, når jeg er ude og handle får jeg også kun det jeg betaler for? 😅🤷♀️
If it is the right of the employer to get the maximum of energy and pay the minmimum of wage, then it is equally right for the worker to give the minimum of his energy and demand the maximum of wage.
36 comments
>En undersøgelse foretaget af Norstat for Business Danmark viser, at næsten halvdelen, 48 pct., af de adspurgte lønmodtagere mener, at de ikke får tilstrækkelig i løn i forhold til det arbejde, de udfører.
…
​
>Derfor har næsten hver fjerde, 23 pct., sagt i undersøgelsen at de »er begyndt at lægge mindre tid/ressourcer i arbejdet«.
…
​
>Ifølge eksperter får kriser os til at stoppe og stille spørgsmålstegn ved vores arbejdsliv, og hvad vi gerne vil bruge vores tid og energi på. Det betyder at coronakrise, krig og inflation har haft betydning for, hvordan vi indretter vores arbejdsliv nu. Ligeledes kan et øget fokus på stress og mental trivsel betyde, at flere nedprioriterer at lægge ekstra kræfter på kontoret.
Så må man bare håber at vores politikkere også begynder at afspejle denne ændring i deres politik, så politikken i højere grad afspejler befolkningen….
>Undersøgelsen er ikke blevet udført med dette spørgsmål før, og det er derfor heller ikke muligt at sammenligne med andre år.
​
Hvordan ved vi at det er en ny tendens, at nogle folk arbejder for udfylde jobbeskrivelsen og ikke så pokkers meget mere?
Har det ikke været sådan altid, hvis man var utilfreds med lønnen, så kiggede man sig om og fandt et ny sted at hænge hatten, eller hvis der var mulighed for det økonomisk – lidt tid på sofaen.
Bare fordi der er kommet en ny udenlandsk beskrivelse, så er det vel egenligt ikke noget nyt.
Mindsteløn = mindste indsats.
Oplever selv i mit arbejdsliv, at man får nogle fastdefinerede opgaver i sin kontrakt og lige så langsomt bliver man bedre og hurtigere til dem (jeg automatiserer en del selv) og som tak får man flere opgaver, men ikke mere i løn.
Så kan jeg egentlig godt forstå, at man bare lige laver det man egentlig er ansat til, men det er da trist at spilde så meget af ens liv på bare at yde det mindste og så sidde og glo meget af sit arbejdsliv.
På min arbejdsplads har vi adskillige der i mange år kun har ydet det absolut nødvendige, og det til trods for lønninger mellem 180-225 kr i timen 
Arbejdsgiver ville få mere seriøs indsats hvis de hyrede folk til et stykke arbejde og ikke til at være et bestemt sted i et bestemt tidsrum.
Der er en årsag til at akkord arbejde mange gange går væsentligt hurtigere end timelønnet.
Det er så vildt at det at gøre hvad der står i ens kontrakt og lave det arbejde man får penge for, anses for at være en protest.. er det virkelig så normaliseret at medarbejdere bukker sig for arbejdsgiver, at det er utænkeligt at man kun laver det arbejde man får penge for.
Nu er jeg af den klare overbevisning at hvis jeg er ansat i en 37 timers stilling, så arbejder jeg 37 timer ikke et sekund mere. Hvis min arbejdsgiver ønsker jeg arbejder mere så skal jeg kompenseres for det.
“Quiet quitting” lyder for mig meget som et arbejdsgiver opfundet ord for at fremme en klam “merarbejde-uden-merløn” kultur, der ikke hører til på det danske arbejdsmarked.
Jeg er fandme også begyndt efter de har tvunget os tilbage på kontoret fuldtid. Om jeg gider at at bruge 50-60 timer der når jeg kan være sammen med mine børn
Buhuu mine uduelige ansatte gider ikke at arbejde 50 om ugen selvom de kun får løn for 37!
Selv indkasserer topcheferne milioner i løn og bonus imens gennemsnitsalderen på førstegangs købere af hus er steget til 37 år fordi løn og bolig udgifter slet ikke hænger sammen.
Tør jeres øjne i tusindkronesedler !
Jeg arbejder for at leve, jeg lever ikke for at arbejde.
Hvis jeg går ned med stress eller bliver slidt op, får jeg ikke en erstatning, en statue eller bliver husket af ledelsen som en helt.
Der bliver fundet en erstatning for mig så hurtigt som muligt, hvis min stilling da ikke spares væk, og to dage efter jeg er stoppet er jeg glemt.
Så ja, jeg lægger en absolut minimum indsats på min arbejdsplads
Vrøvl!
Quiet quitting er amerikansk. Og betyder at du bare passer det du er ansat til.
Deres arbejdes kultur er slet ikke set i Danmark og kan ikke sammenlignes.
R/antiwork er en øjenåbner af dimensioner på hvorfor vi ALDRIG skal skele til Amerika på det område.
Kan godt være jeg er en quiet quitter. Men det er ikke mig der får en stor bonus for at firmaet har overskud. Vil hellere nasse på samfundet end at arbejde gratis, aldrig i livet.
Jeg kan ikke helt se hvad det slemme er? Folk der ønsker at gøre det de bliver betalt for et da en god ting? Og da man ikke kan sammenligne med tidligere år, da det ikke blev undersøgt der, hvordan ved man så at det er en ny tendens?
Jeg er ved at blive stille fyret fra min arbejdsplads. Pga mentale udfordringer. (Jeg møder op hver dag og ligger mig ikke syg med mindre der er noget somatisk)
Jeg ender med at lave alle lorte opgaverne og bliver ikke talt pænt til. (Bliver fortalt jeg ikke må gøre A, og far senere skældud over A ikke er gjort)
Jakkesæt: Please please vil i ikke nok tro på vores nye buzzword fænomen så vi kan fremstå som ofre for den dovne og grådige arbejderklasse.
Jeg har studiejob på et kontor, hvor jeg laver slavearbejde i form af at flytte dokumenter fra ét program til ét andet program. Problemet er at jeg er timelønnet. Når jeg er færdig med mit arbejde bliver jeg opsagt. Skal jeg så være flittig og eliminere mit job hurtigt og få færre penge i det hele… Elleeer, skal jeg sætte farten helt ned til de andres tempo, som bruger musen til det hele og klikker rundt ligeså stille og kigger lidt ud ad vinduet osv.
Boo-fucking-hoo. Så hæv lønnen og stop jeres tuderi.
“Quiet quitting” er udelukkende et arbejdsgiverbegreb, bragt til verden for at udskamme folk der blot opfylder deres jobfunktion. Hvis I ønsker at jeres ansatte arbejder mere, så betal dem for det. Gribbe.
Alternativt; Ny trend har ramt det danske arbejdsmarked: quiet wage theft
Jeg er en af de mennesker der har knoklet sin røv af siden jeg var 13. Det har resulteret i 13 (ca? Jeg kan ikk helt huske det…) diskus prolaps og to ryg operationer. Jeg har aldrig fået noget for den ekstra indsats og nu står jeg til at få minimalt med løn resten af mit liv, uden udsigt til noget bedre fordi min krop er smadret.
Så mit råd er, gør præcis hvad du bliver betalt for og intet ekstra. Lad vær med at knokle din røv af, du lever ikke for at arbejde. Din arbejdsgiver er pisse ligeglad med din sundhed i det lange løb og giver du en finger tager man ofte en arm. Det er kun dig der kan passe på sig selv, så du potentielt kan nyde din pension engang.
Dette er især en ting inden for det offentlige hvor jeg har haft det meste af mit arbejdsliv.
Udtrykket “Min chef lader som om jeg får løn, så jeg lader som om jeg arbejder.” Har eksisteret i mange år
Synes folk glemmer en vinkel her:
Du kan vel godt arbejde 37timer om ugen ligesom der står i din kontrakt og stadig quit quitte. Altså bare lave absolut minimum, ikke sige ja til nye opgaver, ikke rigtig gide hjælpe dine kollegaer etc. måske arbejde hjemme nogle dage om ugen og bruge arbejdstiden på at slå græs etc.
Det behøver jo ikke handle om at arbejde 50+ timer og sige nej til det.
Jeg er ansat i det offentlige og når du tilstrækkeligt mange gange er blevet spist af med “der er ikke lige råd til lønforhøjelse i år, men her er en kop kakao” – så holder man op med at melde sig til ekstraopgaverne. Til sidst sagde jeg direkte til min chef, når han kom med nye ansvarsopgaver, at det kunne jeg godt, men at lønnen skal følge ansvaret, så måtte han finde pengene hvis jeg skulle have mere ansvar. Så holdte han op med at spørge til sidst..Går jeg ned i arbejdsglæde? Tjooo, men det handler fandme også om at sige fra, det er ikke en gavebod det her.
Jeg har sidenhen skiftet arbejde og fået en rigtig god chef og 4k mere om måneden.. Så pengene var der jo (er stadig i det offentlige). Han valgte så at gå af, så nu har jeg fået en ny chef.. En der minder rigtig meget om den første.. så hende skal jeg bare vente på at hun skrider.. Så minimal indsats fra mig de næste par år.
Minimum wage – minimum effort!
Get fucked
>»Dette kan ikke kun true virksomhederne, der mister vigtig arbejdskraft, men det kan også ramme medarbejderen som en boomerang, da det kan resultere i fyring eller dårlig reference til fremtidige jobansøgninger,« siger Martin Kildgaard Nielsen
Godt gået, Finans, med at fortælle firmaere og virksomheder hvordan de kan gaslighte deres medarbejdere.
99% af os lever som slaver der aldrig kommer til at opleve meget mere end at arbejde os ihjel.
Utroligt at så mange af os ikke gider, desværre for os er der ingen udvej.
Vi er bare i en blindgyde af et samfund.
Stop. Quiet quitting er ikke en ting.
Det passer i hvert fald med mig selv. 3,5 år, og det eneste de har kunne give mig er at jeg kan beholde min løn og gå en dag ned i tid. Har fået at vide at jeg ikke skal forvente lønforhøjelse i de næste 12 måneder heller. Så det vil være noget i retningen af 5 år, før jeg går op i løn på mit nuværende job – det skal dertil siges at jeg har mere erfaring indenfor mit felt end hele min afdeling lagt sammen, og jeg agerer chef for 2 personer selvom jeg ikke er det.
På nuværende tidspunkt yder jeg på absolut minimum. Påtager mig intet jeg ikke bliver pålagt. Giver mig selv ekstra tid til opgaverne (dage/uger). Tager tidligt hjem. Er doven med tidsregistrering. Etc.
Det er nedern, for jeg synes egentlig heller ikke at det selv er sjovt. Men min chef har lodret sagt at der “intet” er at gøre, ingen mulighed for bonuser eller andre ting jeg kan arbejde mig hen imod. Nul niks nada.
Så er det jo også begrænset hvilken indsats man kan forvente sig. Jeg har før været yderst villig til at ligge ekstra timer i arbejdet når det var presset, men på nuværende tidspunkt yder jeg absolut minimums-indsatsen.
Noget af det er også direkte dårlig ledelse, der for en hver priser søger vækst. En tidligere arbejdsplads har konstant ansatte der er sygemeldt med stress. Egentligt betaler de OK og utroligt gode forhold, minus et lille problem: Der er konstant fokus på vækst og nye kunder. Hvis du samtidigt ikke kan ansætte flere, fordi det danske arbejdsmarked mere eller mindre mangler alt (bortset fra marketingsfolk i København, i følge Reddit), så kan du kun skabe vækst hvis du presser folk mere, eller effektivisere (men det kræver tid som du allerede ikke har).
Jeg kan først pensionere som 74 årig, så jeg bliver jo nødt til at spare på energien.
Jeg spurgte forleden nogle bekendte, som fortalte at med deres job på sygeplejerske på AUH, var det forventet at man brugte fritid på at klæde om, så man mødte omklædt på afdelingen.
Det er lidt problematisk når der kan være op mod 30 minutter på fod fra omklædningen til afdelingen for dem. Det bliver bare fortiet med et: “sådan har det altid været”.
At lave det absolut minimum på sit arbejde ER at udføre sit arbejde. Det kan arbejdsgivere ikke lide og derfor prøver at sammenkoble ‘minimum indsats’ med ‘quiet quitting’
“Quiet quitting” betyder, at en medarbejder stopper med at bidrage fuldstændigt, indtil det bliver bemærket/opdaget.
Ideen er, at man ‘opsiger’ i stilhed i stedet for at sende en formel opsigelse. Målet er at malke arbejdsgiveren, indtil det bliver opdaget.
Det kommer som en modreaktion på dårlige arbejdsvilkår og forfærdelig ledelse.
Det er så småt gået op for folk, at beløningen for hårdt arbejde er mere arbejde.
F.eks. sygeplejersker, der blev belønnet med honninghjerter for deres coronaindsats 😂
Det skal ikke være profit betonet, at underbetale medarbejderne :p
Sjovt, når jeg er ude og handle får jeg også kun det jeg betaler for? 😅🤷♀️
If it is the right of the employer to get the maximum of energy and pay the minmimum of wage, then it is equally right for the worker to give the minimum of his energy and demand the maximum of wage.
John Maclean
Speech from The Dock, 1918