Regeringen vil afskaffe sjette SU-år, men danskerne er splittede

39 comments
  1. Forventer politikerne at de får lige mange studerende igennem uddannelserne med fem års SU som seks?

    Har man beregnet omkostningerne hvis man *ikke* får lige mange igennem?

  2. > Når vi kigger på de udgifter, vi bruger til de videregående uddannelser, så bruger vi godt 17 milliarder på forsørgelse og 15 milliarder på den egentlige uddannelse, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

    Det er fandme heller ikke mange penge at smide efter uddannelse.

  3. Så begrundelse er, at vi bruger flere penge på SU end uddannelse, og derfor skal vi bruge færre penge på SU? Hvis man er så utilpas med “ubalancen”, hvorfor bruger man så ikke bare flere penge på uddannelsen?

  4. Vil vi have et samfund, hvor det kun er riges børn der får en uddannelse, så er dét her vejen.

    At sikre at folk kommer igennem studiet, med dén lille ekstra hjælp det 6. studie år er, er bedre end at kaste 5 spildte år over skulderen.

  5. Og regeringens had for studerende fortsætter… Men der skal jo udskrives nogle flere ældrechecks… Tænk hvis de ældre skulle tvinges til at låne i deres friværdi!

  6. Måske skulle de omprioritere lidt fra ældresektoren til at øge budgettet for uddannelserne, i stedet for at skære SU. Jeg vil væde med, at de skårede penge ikke ender hos uddannelserne, men blot i statskassen, og en ekstra omgang lønforhøjelse i folketinget

  7. Det er nemt at skære på uddannelse og SU fordi de unge allerede er utilfredse og mange har opgivet at blive hørt og ændre det cirkus der kører på borgen.

    Konsekvenserne af forringet uddannelse og SU ser vi først om 5-10 år når vi har færre højtuddannede.

  8. Det er efterhånden en tommelfingerregel at hver gang regeringen kommer med et forslag så øger det skelet mellem klasseopdelingen..

  9. Upopulær holdning; Lad de ældre generationer betale, i stedet for de unge. De unge kommer alligevel til at betale mere i fremtiden, med en større andel af ældre mennesker, og lad være med at drive rovdrift på dem. Uddannelse, uagtet type, giver værdi for samfundet. De unge har et valg, de kan tage en uddannelse og smutte ud af landet til nationer som behandler dem bedre – og har samme friheder som Danmark.

    Og skær i den offentlige administrative sektor.

  10. Der er en lang liste over hvordan man har skåret benene af de yngste generationer. De har konsekvent set overlappende og større besparrelser og jeg er i tvivl om besparrelserne er meget andet end symbolske.

  11. Hvorfor skærer de igen og igen på SU. Skær nu på den pension istedet. De ældre har så mange penge der bare går til arv som en “heldig” søn/datter får ofte uden at have fortjent det.

  12. Det ender sgu med at al uddannelse er afskaffet inden næste valg… Altså på nær erhvervsuddannelserne selvfølgelig

  13. Det er så genialt at vi skal til at skære og spare (endnu mere) i uddannelser, for Danmark har jo et væld af naturressourcer og lever slet ikke af at være et højtuddannet videnssamfund.

    Nåh nej, den anden vej rundt!..

    Jeg tager det som et udtryk for, at der er nogle politkere, der lever i en politikerverden. Folket og i øvrigt mig selv lever i den virkelige verden.

  14. Det kan godt være at det er en velfærdsstat og at vi bør være glade for at vi har alle vores sikkerhedsnet, men helt ærligt…

    De unge får dårligere uddannelse.

    Skolerne har forældet læringsmateriale og bygninger der er ved at falde sammen.

    De ældre sidder i deres eget lort og er heldige hvis de får rengøring mere end èn gang om måneden.

    Hospitalerne har folk liggende på gangene.

    Psykiatrien tror jeg taler for sig selv.

    Jobcentrene slår bogstaveligt talt folk ihjel.

    Alt sammen for at nogle folk i jakkesæt kan få liiiiidt mere ind på kontoen hver måned.
    Det er heldigt for politikerne at danskerne kun går på gaden hvis der tilbydes gratis pølser og klapstole…

  15. Først 1 år fra kandidaten, nu fra SU.Så lad da de unge leve livet en smule, inden de kommer på arbejdsmarkedet.

    De dør af stress inden de er færdige.

    Men de fleste folk i dk er vel også 40/50 år gamle, og føler de unge har de for nemt.

    Har sgu ondt af de unge. (er selv 30 og har arbejdet i en del år, fortryder nogle gange jeg skulle skynde mig i arbejde)

  16. De vil fjerne mere og mere fra højere uddannelser, er det deres plan for at få færre akademikere og flere erhversarbejdere?

  17. For sådan en som mig, ville det være helt horribelt. Jeg lider med ADHD, og havde problemer nok med at komme igennem studiet. Mere eller mindre et mirakel at jeg gjorde

  18. Jeg forstår ikke, at man kan skrive sådan en artikel uden at komme med nogen tal på forslaget. Der er nogle meget oplagte spørgsmål, man bør svare på:

    1. Hvor mange studerende, både i absolutte tal og i procent, bruger det sjette SU-år?
    1. Hvor mange af dem ville alligevel være berettiget til ekstra SU-klip, hvis ikke de havde et sjette SU-år?
    1. Hvor stor en besparelse vil det udgøre for regeringen i SU og undervisningstimer?
    1. Hvor mange flere vil være tvunget til at droppe ud i stedet for at færdiggøre deres uddannelse og hvor meget vil det koste i ekstra administration, tabt skat, anden overførselsindkomst og efteruddannelse?

    Det er sgu da umuligt at sige noget kompetent om emnet, når man ikke får de mest basale facts.

    EDIT: Og det er før vi overhovedet kommer ind på unges mentale helbred.

  19. Problemet er ikke vi bruger 17 milliarder på forsørgelse, men at vi kun bruger 15 milliarder på uddannelse. Det rimelig praktisk at sige vi bruger for mange penge på den ene front når vi har sparet de sidste 20 år på den anden front.

    En omfordelling i penge kunne være på plads? Sænk folkepensionen, hæv uddannelsesbudgetet, fjern skattelettelserne.

  20. Jeg kan helt kategorisk sige at hvis jeg ikke havde haft det sjette SU år, så havde jeg ikke kunnet bestå min Cand. Merc.

    Da jeg begyndte at læse HA-S i Esbjerg, var det lige efter et år som værnepligtig så jeg brugte ikke den tid på studiet som jeg burde og valgte derfor, på grund af tre dumpede eksamener, at tage det første år om. Derfor endte jeg med at læse fra 1989 til 1995, lidt over 6 år.

    At jeg bestod min Cand. Merc har gjort at jeg de sidste cirka 22 år sådan rundt regnet har betalt cirka 250 tusind i personskat om året, så på den lange bane hænger det ikke sammen hvis de helt fjerner muligheden for et fjumre år.

  21. Jeg forstår simpelt hen ikke regeringens indædte had mod uddannelserne? Relativt til hvor mange penge vi bruger på det får vi som et samfund så sindssyg meget værdi ud af at have en højtuddannet befolkning.

  22. Jeg synes oprigtigt at det er en svær balance. Jeg kender utroligt mange der forhastet har besluttet sig for en universitetsuddannelse, og derved ender med at bruge mere su end til den normerede tid, fordi de skifter uddannelse.

    I virkeligheden skulle hele uddannelsessystemet nytænkes, og så bliver vi simpelthen nødt til at bryde med forventningen om, at valg af uddannelse er en lineær graf.

    Jeg tog 10. Klasse, så klarede jeg 1.g, droppede ud i 2.g for at arbejde. Så startede jeg HF, men jeg festede for meget og valgte også at droppe ud der. Så færdiggjorde jeg en HF med et snit på næsten 12, supplerede engelsk og tysk, og kom ind på jura. Jeg havde aldrig kunnet kvalificere mig til min nuværende uddannelse, hvis jeg havde gennemført alle trin i første hug.

    Jeg synes på ingen måde at teenagere eller meget unge mennesker hører hjemme på uni. Der er så mange fordele i at være det ældre, for så at have en oprigtig forståelse for hvad man vil og den nødvendige selvdisciplin det kræver. Mine veninder fra folkeskolen, som tog direkte på gym og gennemførte, endte med et snit de ikke kunne bruge til noget, fordi de simpelthen ikke havde motivationen til at klare sig godt. Det er et kæmpe problem.

  23. Bare lige fyi, så har både vores justitsminister og vores økonomiminister brugt 8 år på deres 5-årige studier.

  24. Så lad os endelig tabe alle dem på gulvet der har brug for et år ekstra? Og som vi lige har brugt 5 år på at finansiere….

    Nogle gange er der altså mennesker der lige skal have den ekstra hjælp.

  25. Som en af dem der er i gang med sjette studieår og faktisk også kommer til at gå over tid grundet en funktionsnedsættelse, er det her foreslag bare super…ærgerligt. Der er nok der bliver tabt i forvejen på grund af at det hele skal gå så hurtigt uden også at fjerne det sikkerhedsnet der er det ekstra SU år. For slet ikke at tale om de mange der vil blive smadret fordi de i første omgang valgte en forkert uddannelse for dem og var noget tid om at finde det rigtige….

  26. Jeg brugte 2 år mere end min uddannelse var normeret til grundet sygdom. Shit et ekstra lån jeg måtte have blevet nødt til at tage.

  27. Det der er mest hul i hovedet er loftet over hvad man må tjene på SU. Hvorfor er det loft der? fjern det og lad folk tjene det de kan når de er i gang med uddannelse. lad dem banke af sted i sommerferien og spytte penge tilbage i kassen samtidig. dertil er der noget af den beskæftigelse de skriger efter som nok ret nemt kunne blive frigjort den vej.

  28. Fedt for os der tager en professionsbachelor på 3.5 eller 4 år, og som gerne vil læse videre efter 🥲

  29. Det er da utroligt, så meget som de studerende skal betale for andre ting. De er allerede dem med allermindst, og med en inflation der er ekstremt volatil, så har man hjulpet alle andre end dem.

    Nu skal vi så have:

    – Lavere dagpengesats

    – Lavere dagpengeperiode

    – Færre SU klip

    Men så kan dem, der har haft en god løn i noget tid, heldigvis se frem til en lidt højere dagpenge ydelse. Det er dem, der allerede har, som vi skal prioritere!

Leave a Reply