Hvordan undgår I at panikke over det her? CO2-niveauet i atmosfæren er nu på højeste niveau i 4 millioner år, hvor vandstanden i havene var 22 m højere end i dag. Og den bliver ved med at stige (Link i kommentarer)
Køber et højtbeliggende hus. Glæder mig over hver dag jeg er i live. Regner med at vi alle sammen skal dø en dag.
Hvorfor bekymre sig om noget, som man ikke kan gøre så meget ved udover at reducere sit eget klima-aftryk på best mulig vis?
Lidt ligesom jeg ikke tænker på at solen “brænder” ud om 4 milliarder år . Shit is out of my control.
Så længe vi skaber arbejdspladser og der er gang i forbruget er alt okidoki
Lige nu forholder jeg mig ikke rigtig til det. For jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er dog meget sørgmodigt at tænke på når man har små børn..
Min indstilling er meget fatalistisk. Løbet er kørt. Det meste vi gør er ligegyldigt. Den samlede verden kommer ikke til at gøre nok. Det bedste vi kan gøre er at indrette os bedst muligt så vi kan “overleve” med skaderne og så ellers bare prøve at nyde livet det bedste vi kan indtil videre.
Ved at konstatere, at så længe lortelande som Kina, USA og Indien ikke fatter alvoren, så er vi fucked og så nytter panik ikke en skid!
Så længe vores uduelige politikere ser “EL” som svaret på alt, men stadig kun vil producere det på vind og sol, så er vi fucked.
Nu kæfter de op om el-lastbiler, selvom de er håbløse til størstedelen af den type transport vi udfører her i landet.
Brint og gas er klimavenlige – og mange eksisterende dieselmotorer kan relativt let ombygges – men nej, man vil kun tale om el…
Så hvorfor i alverden skal jeg panikke, når vores politikere er ensporede og verdens største lande giver os en gedigen fuckfinger!
Hvad hjælper panik?
Kigger efter grunde i Norge/Sverige til et lille sommerhus 😇
Jeg er mere urolig for “løsningerne” som paniske mennesker forlanger indført.
Jeg havde en del af min ungdom under den Kolde Krig. Vi var konstant 1 forvirret radarteknikker eller krigsgal verdensleder fra at kaste verden ud i en atomvinter og menneskelig civilisation slået tilbage til jægerstenalderen. Det kunne ske uden varsel når som helst.
Klimaforandringer vil betyde ændringer i vores klima. Folk kommer til at dø, arter kommer til at dø og levevilkår vil forandres, men…. selv FNs klimarapport estimere at verdens befolkning vil værre STØRRE om 30 år end den er nu. Livet vil gå videre, menneskeheden vil overleve relativt uden problemer.
Du er ikke alene, OP. Jeg har også nogle perioder, hvor jeg bliver så bekymret over hvilken fremtid mine børn går i møde, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Det er svært.
Prøver at undgå nyhederne alt for meget i de perioder og fokusere på, hvad jeg kan gøre selv ift. kost, transport, forbrug, osv.
1. Lad være med at få børn
2. vær gammel nok til, at du forhåbentligt dør, før det bliver for hårdt
3. ?????
4. Profit!
Som en, der har læst politisk økonomi med fokus på produktionen af miljøsikkerhed som nu måske står til at skulle på førtidspension, er det bedste jeg kan gøre at minimere skabelsen af flere stresspunkter og forblive en kynisk person, der ikke har nogen at efterlade et eftermægle til. (puha, det var noget af en sætning).
God påske!
P.S. Hvis jeg skal være seriøs, så er det bedste jeg kan byde på at foreslå at du prøver at være mere laissez-faire når det kommer til bekymringer om ting, der er ude af din kontrol. I bedste fald, kan du have en overordnet plan om hvad du kan gøre, hvis noget kommer til at påvirke dig personligt.
Jeg støtter mig op ad at trenden er begyndt at vende: _langt_ det meste af den nye kapacitet der bliver tilføjet til el-nettet er grøn, de gamle fossile værker er ved at blive faset ud, og vitterligt _alle industrier_ gør i det mindste et eller andet, eller har som et minimum folk på sagen.
Det bliver liiiidt tight med om vi når det i tide, men vi kommer til at knække kurven, det er der ingen tvivl om
Det blir ikke et problem for vores generation….dem om 100år må leve med det….
Du lever i et rigt land og er født tidligt nok til at du når at dø inden global opvarming når er være noget du som person bør bekymre dig super meget omkring
Det er folk i det fattige og meget varme lande der kommer til at mærke konsekvenserne mest
Jeg er 19 og er ikke sikker på jeg har lyst til at få børn. Ene og alene fordi jeg er bange for deres fremtid.
Jeg undgår generelt at følge nyhedsstrømmen og sådan undgår jeg depression og panik – ignorance is bliss.
Personligt har jeg købt hus i 38 meters højde.
Jeg har også de øjeblikke. Det der hjælper mig med ikke at gå i panik er at jeg har tiltro til at vi i sidste ende nok skal finde en løsning, hvad end den så kommer til at hedde en kæmpe parasol i rummet til at stoppe X% sollys, carbon capture, kunstige skyer, et Sahara dækket af solceller eller noget helt andet som ingen har tænkt på endnu.
Jeg har tiltro til at menneskehedens opfindsomhed i sidste ende nok skal få os igennem det. Dermed ikke sagt at det ikke bliver slemt for nogle, specielt i de fattigere lande. Det kan meget vel være at det går hen og bliver rigtig slemt inden vi får taget os sammen til at finde en løsning, men en løsning skal vi nok finde i sidste endnu.
Vi må indse at vi er nogle svin det ikke har tænkt os at gå ned på luksus. Med det i mente må vi så skabe et samfund, hvor energi fråseri ikke er et problem. Det tror jeg kræver modige politikere der tør gøre noget vildt – forbyde fossile brændstoffer fx 🤷🏻♂️ , “tvangsforskning” i hydrogen forbrænding 🤷🏻♂️ , udvikling af atomkraft 🤷🏻♂️ osv osv
Jeg holdt op med at læse nyheder for snart en del år siden. Bedste beslutning jeg har taget længe.
Jeg synes, at det er dybt bekymrende, og græmmes over at vi har kendt både problemet og løsningerne i mange år, uden at have viljen til at gøre noget effektivt ved det. Grunden til at jeg ikke går i panik over, hvor grelt det ser ud, er nok de simple, at jeg er gammel nok / 46 år) til at jeg når at kradse af af andre naturlige årsager, inden problemet kan forventes at blive katastrofalt. Jeg har eller ingen børn, eller planer om at få nogen, som ville komme til at opleve katastrofalt kollaps af vores klima.
Det der sker er det der sker.
I bogen 7 gode vaner snakker forfatteren om 2 koncepter der virkelig har hjulpet. Circle of Concern vs Circle of Influence.
Hvis noget du bekymrer dig om ikke også er noget du kan have indflydelse på eller afhverve er det ikke produktivt at bekymre sig om.
Jeg spiser vegansk og kører elbil, genbruger så meget som muligt og ellers bekymrer jeg mig faktisk ikke om det udover de nærmeste behov. Er der skovbrande der bliver værre sørger jeg for at få forsikring på huset (influence). Ellers forsøger jeg bedst muligt at holde mig indenfor min indflydelsescirkel 🙂
Det samme, som jeg plejer. Vi er på vej til at overgå til grøn energi, og det er fint, men selv hvis vi standsede al udledning af drivhusgasser øjeblikkeligt og permanent globalt, så ændrer det ikke en tøddel ved den enorme klimaændring, som vi har arbejdet benhårdt på at skabe de sidste 150 år. Der skal et mellemstatslig Manhatten projekt til, der hiver co2 ud af atmosfæren og lagrer det, eller noget lignende ekstremt. Der er tale om en igangværende proces. Den standser ikke bare, fordi vi gør. Den fortsætter indtil den når en ny ligevægt.
Ærligt? Jeg har anlagt min en form for fatalistisk accept.
Jeg skal ikke have børn, så på utrolig egoistisk vis er jeg lidt ligeglad med om jorden holder. Så længe jeg bare kan få lov til at leve nogenlunde normalt i min levetid. Hvilket jeg tvivler på kan lade sig gøre..
Men jeg kan alligevel ikke gøre så meget, så hvorfor bruge tid og energi på at bekymre mig om det? Det er lettere bare at leve livet og så se hvad der sker!
Jeg tror jeg er gået fra panik og lignende til mere konstant frustration over hvor lidt mennesker rent faktisk har lyst til at give op på. Jeg tror aldrig folk stopper med at overforbruge før de tvinges af eksterne faktorer
Hvad skal jeg gøre ved det? Spise mere grønt, bruge mindre strøm, skide mindre? Jeg har stadig ondt i maven, ondt i pengepungen og ondt i røven.
Hvis man nu kobler hele lortet sammen og ser det i et lidt større perspektiv, giver det meget god mening. – En samfundselite der er igang med at sælge ud, de rigeste der tager de sidste håndører fra de fattigste, politikere der gar givet op og kun bekymrer sig om hvor mange boliger de kan få. – Stop med at få børn og se Waterworld på repeat.
Stoicisme hjælper
Jeg plejer at joke med min kone med at vores datter skal gå til skydning og have våben og selvforsvarstræning så hun er klar til at være soldat i klimakrigene. Hun synes ikke det er sjovt.
lever dag til dag, har ikke overskud til at panikke over det,
ikke så meget jeg kan gøre,
Jeg har været ret apatisk overfor temperatur stigninger siden jeg lærte at vi kunne sende nogle hundrede kvadrat kilometer mikroskopisk tyndt materiale ud i rummet og blokere lidt lys.
Regner bare med at flytte til norge
Det er sørme også svært.
Er i gang med at læse “Less is More” og det er frustrerende læsning, når man iagttager det politiske klima. Vækstparadigmet er den ild, der kan være en brugbar tjener, men en ond herre
Melder dig ind i SUF og er med til at kæmpe for en verden der ikke er afhængig af CO2 og degradation af vores klima. Så kan du i det mindste dø bevidst om at du prøvede at gøre noget. Det også en god mulighed for at finde nogle nye venner.
Det hjælper desværre ikke at bekymre sig, de ting der er så store at du ikke kan gøre noget ved dem er bedst at tage af sine skuldre og bare håbe på det bedste.
Det er et aktivt valg du skal tage, så når du opdager du bekymre sig sige til dig selv at du intet kan gøre og ting må gå som de går, og aktivt begynde at tænke på noget andet/lave noget andet. Og så kan du jo gøre alt hvad du magter for at sætte så lille et aftryk som muligt selv og derved føle du gør noget.
Det giver ingen mening at bekymre sig om ting man ikke kan kontrollere.
Vandstanden i Danmark er ikke stigende, men faldende eller stabil, i værste fald meget let stigende:
40 comments
Link til rapporten: https://www.noaa.gov/news-release/greenhouse-gases-continued-to-increase-rapidly-in-2022
Køber et højtbeliggende hus. Glæder mig over hver dag jeg er i live. Regner med at vi alle sammen skal dø en dag.
Hvorfor bekymre sig om noget, som man ikke kan gøre så meget ved udover at reducere sit eget klima-aftryk på best mulig vis?
Lidt ligesom jeg ikke tænker på at solen “brænder” ud om 4 milliarder år . Shit is out of my control.
Så længe vi skaber arbejdspladser og der er gang i forbruget er alt okidoki
Lige nu forholder jeg mig ikke rigtig til det. For jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er dog meget sørgmodigt at tænke på når man har små børn..
Min indstilling er meget fatalistisk. Løbet er kørt. Det meste vi gør er ligegyldigt. Den samlede verden kommer ikke til at gøre nok. Det bedste vi kan gøre er at indrette os bedst muligt så vi kan “overleve” med skaderne og så ellers bare prøve at nyde livet det bedste vi kan indtil videre.
Ved at konstatere, at så længe lortelande som Kina, USA og Indien ikke fatter alvoren, så er vi fucked og så nytter panik ikke en skid!
Så længe vores uduelige politikere ser “EL” som svaret på alt, men stadig kun vil producere det på vind og sol, så er vi fucked.
Nu kæfter de op om el-lastbiler, selvom de er håbløse til størstedelen af den type transport vi udfører her i landet.
Brint og gas er klimavenlige – og mange eksisterende dieselmotorer kan relativt let ombygges – men nej, man vil kun tale om el…
Så hvorfor i alverden skal jeg panikke, når vores politikere er ensporede og verdens største lande giver os en gedigen fuckfinger!
Hvad hjælper panik?
Kigger efter grunde i Norge/Sverige til et lille sommerhus 😇
Jeg er mere urolig for “løsningerne” som paniske mennesker forlanger indført.
Jeg havde en del af min ungdom under den Kolde Krig. Vi var konstant 1 forvirret radarteknikker eller krigsgal verdensleder fra at kaste verden ud i en atomvinter og menneskelig civilisation slået tilbage til jægerstenalderen. Det kunne ske uden varsel når som helst.
Klimaforandringer vil betyde ændringer i vores klima. Folk kommer til at dø, arter kommer til at dø og levevilkår vil forandres, men…. selv FNs klimarapport estimere at verdens befolkning vil værre STØRRE om 30 år end den er nu. Livet vil gå videre, menneskeheden vil overleve relativt uden problemer.
Du er ikke alene, OP. Jeg har også nogle perioder, hvor jeg bliver så bekymret over hvilken fremtid mine børn går i møde, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Det er svært.
Prøver at undgå nyhederne alt for meget i de perioder og fokusere på, hvad jeg kan gøre selv ift. kost, transport, forbrug, osv.
1. Lad være med at få børn
2. vær gammel nok til, at du forhåbentligt dør, før det bliver for hårdt
3. ?????
4. Profit!
Som en, der har læst politisk økonomi med fokus på produktionen af miljøsikkerhed som nu måske står til at skulle på førtidspension, er det bedste jeg kan gøre at minimere skabelsen af flere stresspunkter og forblive en kynisk person, der ikke har nogen at efterlade et eftermægle til. (puha, det var noget af en sætning).
God påske!
P.S. Hvis jeg skal være seriøs, så er det bedste jeg kan byde på at foreslå at du prøver at være mere laissez-faire når det kommer til bekymringer om ting, der er ude af din kontrol. I bedste fald, kan du have en overordnet plan om hvad du kan gøre, hvis noget kommer til at påvirke dig personligt.
Jeg støtter mig op ad at trenden er begyndt at vende: _langt_ det meste af den nye kapacitet der bliver tilføjet til el-nettet er grøn, de gamle fossile værker er ved at blive faset ud, og vitterligt _alle industrier_ gør i det mindste et eller andet, eller har som et minimum folk på sagen.
Det bliver liiiidt tight med om vi når det i tide, men vi kommer til at knække kurven, det er der ingen tvivl om
Det blir ikke et problem for vores generation….dem om 100år må leve med det….
Du lever i et rigt land og er født tidligt nok til at du når at dø inden global opvarming når er være noget du som person bør bekymre dig super meget omkring
Det er folk i det fattige og meget varme lande der kommer til at mærke konsekvenserne mest
Jeg er 19 og er ikke sikker på jeg har lyst til at få børn. Ene og alene fordi jeg er bange for deres fremtid.
Jeg undgår generelt at følge nyhedsstrømmen og sådan undgår jeg depression og panik – ignorance is bliss.
Personligt har jeg købt hus i 38 meters højde.
Jeg har også de øjeblikke. Det der hjælper mig med ikke at gå i panik er at jeg har tiltro til at vi i sidste ende nok skal finde en løsning, hvad end den så kommer til at hedde en kæmpe parasol i rummet til at stoppe X% sollys, carbon capture, kunstige skyer, et Sahara dækket af solceller eller noget helt andet som ingen har tænkt på endnu.
Jeg har tiltro til at menneskehedens opfindsomhed i sidste ende nok skal få os igennem det. Dermed ikke sagt at det ikke bliver slemt for nogle, specielt i de fattigere lande. Det kan meget vel være at det går hen og bliver rigtig slemt inden vi får taget os sammen til at finde en løsning, men en løsning skal vi nok finde i sidste endnu.
Vi må indse at vi er nogle svin det ikke har tænkt os at gå ned på luksus. Med det i mente må vi så skabe et samfund, hvor energi fråseri ikke er et problem. Det tror jeg kræver modige politikere der tør gøre noget vildt – forbyde fossile brændstoffer fx 🤷🏻♂️ , “tvangsforskning” i hydrogen forbrænding 🤷🏻♂️ , udvikling af atomkraft 🤷🏻♂️ osv osv
Jeg holdt op med at læse nyheder for snart en del år siden. Bedste beslutning jeg har taget længe.
Jeg synes, at det er dybt bekymrende, og græmmes over at vi har kendt både problemet og løsningerne i mange år, uden at have viljen til at gøre noget effektivt ved det. Grunden til at jeg ikke går i panik over, hvor grelt det ser ud, er nok de simple, at jeg er gammel nok / 46 år) til at jeg når at kradse af af andre naturlige årsager, inden problemet kan forventes at blive katastrofalt. Jeg har eller ingen børn, eller planer om at få nogen, som ville komme til at opleve katastrofalt kollaps af vores klima.
Det der sker er det der sker.
I bogen 7 gode vaner snakker forfatteren om 2 koncepter der virkelig har hjulpet. Circle of Concern vs Circle of Influence.
Hvis noget du bekymrer dig om ikke også er noget du kan have indflydelse på eller afhverve er det ikke produktivt at bekymre sig om.
Jeg spiser vegansk og kører elbil, genbruger så meget som muligt og ellers bekymrer jeg mig faktisk ikke om det udover de nærmeste behov. Er der skovbrande der bliver værre sørger jeg for at få forsikring på huset (influence). Ellers forsøger jeg bedst muligt at holde mig indenfor min indflydelsescirkel 🙂
Det samme, som jeg plejer. Vi er på vej til at overgå til grøn energi, og det er fint, men selv hvis vi standsede al udledning af drivhusgasser øjeblikkeligt og permanent globalt, så ændrer det ikke en tøddel ved den enorme klimaændring, som vi har arbejdet benhårdt på at skabe de sidste 150 år. Der skal et mellemstatslig Manhatten projekt til, der hiver co2 ud af atmosfæren og lagrer det, eller noget lignende ekstremt. Der er tale om en igangværende proces. Den standser ikke bare, fordi vi gør. Den fortsætter indtil den når en ny ligevægt.
Ærligt? Jeg har anlagt min en form for fatalistisk accept.
Jeg skal ikke have børn, så på utrolig egoistisk vis er jeg lidt ligeglad med om jorden holder. Så længe jeg bare kan få lov til at leve nogenlunde normalt i min levetid. Hvilket jeg tvivler på kan lade sig gøre..
Men jeg kan alligevel ikke gøre så meget, så hvorfor bruge tid og energi på at bekymre mig om det? Det er lettere bare at leve livet og så se hvad der sker!
Jeg tror jeg er gået fra panik og lignende til mere konstant frustration over hvor lidt mennesker rent faktisk har lyst til at give op på. Jeg tror aldrig folk stopper med at overforbruge før de tvinges af eksterne faktorer
Hvad skal jeg gøre ved det? Spise mere grønt, bruge mindre strøm, skide mindre? Jeg har stadig ondt i maven, ondt i pengepungen og ondt i røven.
Hvis man nu kobler hele lortet sammen og ser det i et lidt større perspektiv, giver det meget god mening. – En samfundselite der er igang med at sælge ud, de rigeste der tager de sidste håndører fra de fattigste, politikere der gar givet op og kun bekymrer sig om hvor mange boliger de kan få. – Stop med at få børn og se Waterworld på repeat.
Stoicisme hjælper
Jeg plejer at joke med min kone med at vores datter skal gå til skydning og have våben og selvforsvarstræning så hun er klar til at være soldat i klimakrigene. Hun synes ikke det er sjovt.
lever dag til dag, har ikke overskud til at panikke over det,
ikke så meget jeg kan gøre,
Jeg har været ret apatisk overfor temperatur stigninger siden jeg lærte at vi kunne sende nogle hundrede kvadrat kilometer mikroskopisk tyndt materiale ud i rummet og blokere lidt lys.
Regner bare med at flytte til norge
Det er sørme også svært.
Er i gang med at læse “Less is More” og det er frustrerende læsning, når man iagttager det politiske klima. Vækstparadigmet er den ild, der kan være en brugbar tjener, men en ond herre
Melder dig ind i SUF og er med til at kæmpe for en verden der ikke er afhængig af CO2 og degradation af vores klima. Så kan du i det mindste dø bevidst om at du prøvede at gøre noget. Det også en god mulighed for at finde nogle nye venner.
Det hjælper desværre ikke at bekymre sig, de ting der er så store at du ikke kan gøre noget ved dem er bedst at tage af sine skuldre og bare håbe på det bedste.
Det er et aktivt valg du skal tage, så når du opdager du bekymre sig sige til dig selv at du intet kan gøre og ting må gå som de går, og aktivt begynde at tænke på noget andet/lave noget andet. Og så kan du jo gøre alt hvad du magter for at sætte så lille et aftryk som muligt selv og derved føle du gør noget.
Det giver ingen mening at bekymre sig om ting man ikke kan kontrollere.
Vandstanden i Danmark er ikke stigende, men faldende eller stabil, i værste fald meget let stigende:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/om-100-aar-er-vandstanden-faldet
https://ing.dk/artikel/ny-forskning-afdramatiserer-havstigning-omkring-danmark
Ved at gå op i at leve mit liv, kontrollerer mine følelser og lade være med at læse sådan nogle artikler.