Antisemitiske budskaber fra amerikanske højreradikale deles online blandt danske unge

13 comments
  1. Når der her i fællesskabet bliver talt om ’amerikanske tilstande’ er det ofte med reference til noget der anses—af de, der bruger begrebet—som en venstreorienteret import af tendenser og idéer i forbindelse med kønskamp og historiske konflikter, f.eks. slaveriet. Modsvaret er selvfølgelig, at de der brokker sig over denne ’import’ er ofte selv med til at gøre præcist dét, de anklager modstanderen for, og importere amerikansk kulturkrigsretorik. Og man må bare sige: at hvor den amerikanske højreorienterede indflydelse i Danmark mærkes, er det langt mere skadeligt, end nogen ”*wokeist*”—selv i Messerschmidt og Dahls værste mareridt—nogensinde ville kunne være. Hvor ’de *woke*’ trods alt finder deres ideoligiske og filosofiske ophav inden for liberale traditioner, ser det anderledes ud på højrefløjen. Højrefløjens import af radikaliserende amerikansk materiale, bærer nemlig direkte præg af nazistisk tankegods. Og selvom artiklen arbejde med ét udtryk, ser vi allerede nu, f.eks. i Messerschmidts og Dahls “anti-woke”-retorik, at grundidéer fra nynazistiske konspirationsteorier har spredt sig til det mere mainstream.

    > Den danske efterretningstjeneste PET beskrev i sin trusselsvurdering fra 2022, hvordan coronapandemien har været en katalysator for blandt andet antisemitiske konspirationsteorier [eksempelvis konspirationsteorien ZOG,] som florerer i både corona- og myndighedsskeptiske miljøer og i højreekstremistiske onlinemiljøer.

    > […]

    > Størstedelen af det antisemitiske materiale på det danske forum er amerikanskimporterede memes og videoer.

    > I slutningen af februar 2023 noterede Det Jødiske Samfund, hvordan materiale med antisemitiske konspirationsteorier fra USA – der ellers typisk spredes online – også blev husstandsomdelt i postkasser i Billund.

    > […]

    > Det er uvist, hvem der havde omdelt materialet, men flyeren reklamerede i ord og QR-kode for det amerikanske, nynazistiske netværk kaldet Goyim Defense League. På deres blog kan man finde hundredvis af delbare, jødehadske videoer, ofte med mainstreamhits som underlægningsmusik.

    > […]

    > Goyim Defense Leagues videoer er blandt andet produceret af netværkets talsmand, nynazisten Jon Minadeo. Han er et tidstypisk billede på antisemitisme i dag. Der er ingen synlige hagekors på tøjet; i sine videoer står han heilende og halvdansende med hurtige solbriller og fashion outfits og råber hadske ord i en megafon efter tilfældigt forbipasserende jøder i håbet om at fremprovokere en reaktion.

    > […]

    > En, der især har haft held med det, er influenceren og holocaustbenægteren Nick Fuentes, som også er blevet et navn uden for obskure onlinefællesskaber. I november 2022 deltog han i et middagsselskab med Donald Trump samt rapperen Kanye West (nu Ye), som også har skrevet antisemitiske kommentarer på Twitter til sine 32 millioner følgere.

  2. Til dem, som ikke kender Ida Nyegård Espersen, der har skrevet artiklen. Så er hun gode venner med cybernauterne og udgiver bøger for Zetland. Så tag artiklen med et gran salt da hun næppe har skrevet den fra et neutralt perspektiv.

  3. Jeg kan anbefale “det forbudte usa” på DRTV. Louis Theroux er vild til at komme ind i de miljøer. Herunder specifikt den “konservative”-superstar, som er i thumbnail

  4. Jeg synes det er rørende når traditionsforhippede anti-globalister henter hele deres verdensbillede på internationale fora. Den tendens jegfinder tydeligst er hvor meget kristendommen fylder. I min ungdom var grønjakker og skinheads sågu ikke religiøse, og de eneste religiøse symboler de brugte kom fra Nordisk mytologi. Så slog internettet igennem og påvirkningen indirekte og direkte fra russiske og amerikanske højreorienterede er tydelig nok på nutidens unge danske højreekstremister.

  5. Vi er på mange måder bundet til den amerikanske kolde borgerkrig. Hvis ikke de løser det fornuftigt er der nogle ting der skal ændre sig.

  6. Jeg tror at mange, danskere inkluderet, har fået en tendens til at hurtigt danne et billede af individers mening og verdensbillede på baggrund af deres sprogbrug eller fokus på visse sager. Hører jeg nogen bruge ordet “woke” uden et skæld af ironi kan jeg da også godt hæve et øjenbryn, til dels fordi det for mig virker som noget vi i Danmark har taget til os meget sent, men det er heller ikke fair at jeg med det samme antager deres intentioner og verdensbillede på baggrund af det. Også selvom jeg måske kan have ret til tider.

    Der er en vis paranoia mange af os har fået, hvor vi som udgangspunkt ikke regner med at nogen diskuterer og argumenterer i god tro længere. Om det er på grund af tidligere erfaring, artikler vi ser om misinformation (af russisk eller anden baggrund) eller ideologiske overbevisninger, synes jeg at det er noget vi som danskere ikke skal synke til.

    Jeg håber at vi i Danmark kan tale ordentligt til hinanden og måske komme lidt tættere på en fælles mening eller nogenlunde delte værdier, uden at vi kaster mudder på hinanden, som jo har været tilfældet i så meget online debat. Læser man kommentarerne i denne tråd kan man måske allerede blive lidt skuffet på den front, men jeg synes generelt at vi er bedre end det.

    Edit: ovenstående er mere rettet kommentarsporet herinde end artiklen 🙂

  7. Amerikanske budskaber deles hele tiden til unge danskere. Det er den amerikanske kulturimperialisme. Hvor tror i alt “Woke” kultur kommer fra. Ikke overraskende at det kommer på hele det kulturelle spektrum.

  8. Mon antisemitismen stiger eller falder når man ser nyheder med Israelsk politi der tæsker bedende muslimer i en moske.

  9. Alle folk, fra alle lande, deler budskaber med hinanden over internettet, hele tiden. Det er lidt fjollet, synes jeg, at gå så meget op i hvad ekstremister har at sige – det er som om vi siger, at vores unge står godtroende og blåøjet, og bare ukritisk tager alt til sig, uden en eneste skeptisk tanke, og uden et eneste andet budskab, uden et eneste andet perspektiv og uden kritik, uden spørgsmål og uden nogen som helst egen evne til at tænke selv – og som om, at der ikke findes andre end disse “amerikanske højreradikale”, som deler budskaber.

    Ja, der er mange budskaber derude, der er folk som tror jorden er flad, der er folk som mener bøsser skal smides ud fra bygninger, og der er folk som mener at mennesket kan bestå af mere end “mand” og “kvinde”, osv. osv. osv.

    Slap nu af, så længe man opdrager børn og går op i at udvikle deres kritiske evner, både i hjemmet og i skolen, så tvivler jeg på, at der sker noget farligt.

  10. Måske er det mig der er uinformeret, men er antisemitisme ikke mere udbredt hos venstrefløjen? Jeg tænker på sagerne med Labour i UK osv….

Leave a Reply