Et indblik i pirateri af computerspil 90’erne

32 comments
  1. Omg yes. Der var noget i omløb, hvor jeg kom fra, men jeg kan ikke huske hvad det hed. Det var en skive med en menu på, og så kunne man ellers bare installere. Mange af de spil var versioner, hvor musik, video og meget andet var rippet fra spillet, og så kunne man være heldig at finde det i addons et andet sted.

    Jeg bliver helt nostalgisk over den liste.

    Til dem der ikke er færdig med at spille UFO: Enemy Unknown, så er der ret meget at hente i [OpenXcom](https://openxcom.org/). Spil var bare bedre dengang.

  2. Min mor og far havde en kollega eller to på slagteriet der havde nogle lister der var i omløb. De nyeste PC-spil og dvdutter.

    Men det var jo en tid inden torrents og med 56k modem så er der nogen der kan forklare mig hvordan piraterne fik fat på spil og dvd-film den gang? Går ikke ud fra at Fedt-Mogens nede fra tarmrenseriet havde en direkte linje til Warner Brothers eller Blizzard når han skulle skaffe Equilibrium eller Diablo II.

  3. Min far arbejde med it og der gik sådan et sæt cd’er fra skiftende (i hvert fald skiftende navne) på omgang med spil, programmer, musik og ikke mindst billeder af nøgle damer på. Jeg var en glad dreng dengang

  4. Jeg gik til ETB (elektronisk tekstbehandling) i ungdomsskolen, og underviseren havde også lige en sidegeschæft, hvor han solgte cd’er med kopierede spil og programmer.

  5. Jeg havde en ven som pushede de her CD’er til venner og bekendte. Så vidt jeg husker, så var de ikke ligefrem billige. Prisen lå vist omkring 150 kr, men det var også dengang brændte CD’er var ret ny og dyr.

  6. Det var tider:-)

    Det var også dengang man indrykkede en annonce i den lokale avis med et meget billigt tilbud på f.eks. en knallert med telefonnummeret på den konkurrerende “spil pusher” man gerne ville have lagt ned. Telefonnettet var ikke, hvad det er i dag.

    Problemet var, at når først spillene var i omløb blev der ikke solgt meget efterfølgende fordi køberne også selv nemt kunne kopiere dem til venner og bekendte, så det gjaldt om at være hurtig.

  7. Quarantine var fandme fedt! ![img](emote|t5_2qjto|17516)

    En post-apokalyptisk, smadret New Yorak-agtig lorteby fyldt med mutanter og weirdoes. Du kører Taxa i denne by hvor førnævnte mærkelige typer betaler dig penge for at komme fra A til B. Nogle gange ruller de dig i stedet eller bliver sure og skrider. Pengene bruger du på at udstyre Taxaen med Rundsave, Gatling gun, flammekaster mv., byen er sindssygt voldelig og en almindelig køretur fra A til B er first person shooter en masse.

    En form for forløber til GTA måske, men mere i et Mad Max agtigt skørt univers. Aldrig før eller siden er der lavet noget så fedt.

  8. Vores lokale Amiga-pusher udgav sit katalog på en floppy ca. én gang om måneden. Fancy menu-system og det hele.

    Spillene kom enten via posten eller fra amerikanske BBSer suget ned på hans dual ISDN, betalt med stjålne calling cards (“Thank you for using AT&T”).

    Amiga 2000 med DAT-drev og et skab fyldt med bånd.

    5 kr per disk, X-Copy kørte dagen lang og sagde boinggg når kopien var klar.

  9. Husker dengang mange spil kom med en gåde som man kun kunne finde i spillets manual. Som man fik med når man købte spillet.

    Vi lærte tech tree gåderne i Civ 1 med trial and error. Og vi var kun 7 og 8 år gamle.

  10. Det er satme nogle gode priser. Husker stadig da min ven og jeg fik hans storebror til at lave en kopi af Command & Conquer: Tiberian Sun

    Det var nogle gode spil..

  11. husker at have tilbragt en weekend på kontoret hvor en ven arbejdede i dagtimerne. Han havde nøgle og kode til alarmen så vi kunne sidde i mødelokalet og spille speedball og chaos engine på deres CRT projektor mens vi åd pizza og kopierede stakkevis af floppyer med xcopy på adskillige amigaer med sammenlagt 10 drev. Kammeraten kørte en “spilklub” med ca. 50 abonnenter i hovedstadsområdet som hver modtog omkring 20 floppyer hver måned, leveret direkte til postkassen. Han solgte også kassettebånd med top ti lister fra en engelsk DJ.

  12. Fedt, det var bare en anderledes tid dengang. Er for ung til Amiga, men mindes at der omkring årtusindeskiftet og start nullerne havde den lokale “pusher” de her CD’er med alverdens spil, programmer og, pardon my french, pat-billeder. Det var med fancy autorun grafisk menu og jeg ska gi dig. Men hva pokker hed der CD’er? De havde et bestemt navn.
    Erindrer også i vel samme periode, at en fra klassens far havde helt styr på piratkort til parabol og kunne skaffe de seneste koder.
    Det tekniske aspekt i alt der der har altid begejstret og draget mig meget.

  13. Fuck mand, ja, Frozen! Det var tider.

    Sjovt nok har jeg også min fars kammerats kammerat fra arbejdet.

    Kan huske min far havde 2 kæmpe disketterstationer med hjem fyldt med godt shit til min Amiga 600. Har vel været 8 år gammel.

    ​

    Åh hvor man savner 90’erne…

  14. Minder mig om dengang man også havde piratkort til parabolen. Ned på en snusket bodega og snakke med en lurens type og så havde man et kort der kunne tage alverdens kanaler. Hvert fald for en vis periode.

  15. Fuck mand, hvis han havde en cd brænder i 1995 så havde han en del penge 🙂

    [HP lavede en 4020i model](http://www.hughsnews.ca/hewlett-packard-surestore-cd-writer-4020i-cd-r-for-the-mainstream-buyer-0046307) som kunne brænde med BÅDE 1x og 2x hastighed. Dvs. man kunne brænde en hel cd-rom på kun 30 minutter. Der var stort set ingen buffer, så hvis man lavede noget på computeren som krævede ressourcer, så ville brændingen ofte fejle, fordi harddisken ikke kunne føde data nok til cd-rom brænderen.

  16. Jeg mindes Uffe Holm på The Voice radio for mange mange år siden om natten “spillede” spil som man kunne optage på bånd og smide i sin amiga

  17. Og BBS’er man kunne ringe op til med dial-up modem. Kæft det var tider. XCOPY er og bliver mit yndlingsprogram på Commodore Amiga 500. Det fungerede især godt med et eksternt floppy drev. Jeg tror stadig jeg har en 3-4 disketter liggende af kopiprogrammet.

  18. Det var sådan jeg tjente penge igennem gymnasietiden. Jeg var dog ikke så fancy at jeg havde en flot printet liste og alt muligt. Det fungerede ved at folk sendte mig deres disketter og nogle kontanter, og så kopierede jeg det ønskede spil eller program til dem, og sendte deres disketter retur. Det var sgu tider.

  19. spil – spil – spil – spil – spil – spil – spil – spil – spil – spil – spil

  20. Min historielærer i folkeskolen solgte spil til alle på skolen. Men det var om noget mere lyssky end bare simpelt pirateri.

    75kr for et spil eller program, stadigt I original indpakning. 50kr hvis du var ligeglad med boks/manualer og bare ville ha softwaren. Der gik altid 14 dage fra man bestilte til man havde varen. Til den dag i dag ved jeg stadigt ikke hvordan/hvad der foregik.

  21. Jeg kan huske, da jeg gik på HH i midten af 90’erne, , at jeg engang fandt en seddel på et bord i kantinen med telefonnummeret på en, der både tilbød kopier af spil og film.

    Det stoppede, da han fik besøg af politiet kort efter.

    Jeg har ofte tænkt på om det var en rival, der havde fået lavet de visitkort der…

Leave a Reply