Hej [Bilbasen.dk](https://Bilbasen.dk)

Min SMART FORTWO 52 kW Coupé har rundet 90.000 km. og skal derfor til service. Den viser to skruenøgler i instrumentbrættet, hvis det har nogen betydning.

Det er første gang jeg skal have en bil service, så har derfor skrevet til to forskellige værksteder. Det ene værksted skulle have 1895 inklusiv moms for “A service” og det andet værksted skulle have 4.011 inklusiv moms for “B service” (se vedhæftet billede). Jeg forstår ikke den store prisforskel og derudover ved jeg ikke, hvad det ca. koster? Jeg har bedt begge værksteder uddybe deres priser for at forstå det, men håber I kan hjælpe med at gøre mig klogere.

Tak for hjælpen, hilsen manden i den lille bil.

1 comment
  1. Det er rimelig svært at gætte, især om de der skruenøgler i din bil bare betyder “kør til service” eller om der er noget værre galt. Kig i din manual for at se hvad det betyder.

    Men et gæt:

    De 1895 kunne lyde som et tilbud på “simpel” service. Dvs olieskift, filtre og diverse basal inspektion af bremser/væsker osv. Det skal altid laves uanset hvad.

    “B Service” kunne være noget mere. Hvad det præcist er afhænger af din bil, der findes altid et serviceskema fra producenten som man normalt følger hvis man vil holde den bedst muligt i orden. Priser varierer også fra bil til bil fordi reservedelspriser er forskellige fra producent til producent.

    Man opererer tit med “stor service” og “lille service”. Man laver tit stor service omkring 100.000km og det er dyrere fordi der skal laves og skiftes mere. A/B kunne sagtens dække over det.

    Anekdotisk plejer jeg at give måske 3000 for service hvis der ikke skal laves noget specielt.

    Det er helt legitimt at spørge hvad der er inkluderet i et givet tilbud, så gør du bare det.

Leave a Reply