Nye typer bekymrende stoffer målt i dansk drikkevand | Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

3 comments
  1. >For at undersøge, hvilken effekt rensning har, blev vandet fra de tre
    vandværker, kørt gennem behandling med UV-lys (en såkaldt AOP-rensning),
    som er en udbredt renseteknik i andre lande.
    >
    >Og rensning kan gøre en stor forskel, viser studiet. I snit
    blev 70 % af stofferne ad den vej fjernet. Men samtidig dannede selve
    rensningen med UV-lys en masse nye stoffer – såkaldte
    nedbrydningsprodukter – faktisk omtrent lige så mange som rensningen
    fjernede.
    >
    >Vandet fra den ene vandværk blev efter rensning filtreret med aktivt kul
    ad fire omgange. Her blev langt de fleste stoffer fanget – men ikke
    alle:
    >
    >”Selvom denne meget grundige filtrering opsamler både størstedelen af de
    nydannede stoffer og nogle af de stoffer der var i vandet fra starten
    af, er der stadig en række problematiske stoffer, som slipper igennem.
    Det gælder bl.a. fluorerede stoffer som PFAS og PFAS-beslægtede
    forbindelser,” fortæller Selina Tisler.
    >
    >Ikke desto mindre mener de to kemikere, at man bør begynde at rense drikkevandet i Danmark. Men, påpeger Selina Tisler:
    >
    >”Vores forsøg viser, at rensning er en kompleks størrelse. Vi kan fx
    se, at denne renseteknik var effektiv til at fjerne nogle af
    pesticiderne, men den virkede ikke på PFAS-forbindelserne. Det er derfor
    vigtigt, at man benytter sig af forskellige renseteknikker, alt efter
    hvilke stoffer man prioriterer at fjerne. For der findes altså ikke
    nødvendigvis én renseproces, der virker på alle stoffer.”

  2. Regningen for rensning af drikkevand bliver ikke sendt til producenterne og forbrugerne af stofferne, og der kommer ikke forbud før det er bevist at stofferne er forurenende.
    Det bliver kun værre.

Leave a Reply