
Hej Allesammen
Jeg har i et stykke tid arbejdet på en hjemmeside til at vise gamle kort og luftfotos over Danmark: [https://detektorkort.dk](https://detektorkort.dk)
Siden giver mulighed for at sammenligne de gamle kort med nutidens kort, og man kan dermed følge udviklingen af Danmark igennem årene.
Ude til højre kan man vælge de forskellige kort som lag, og der er en række andre kontroller til at styre kortet. Mere information kan findes ved hjælp af “i” knappen. Et godt tip er at højreklikke med musen for at “peeke” igennem laget.
Jeg har blandt andet georeferet Videnskabernes Selskabs Kort fra midten af 1700-tallet, og det er første gang de er tilgængelige online: [https://detektorkort.dk/#layers=videnskaberne](https://detektorkort.dk/#layers=videnskaberne)
Disse er de første nøjagtige kort over Danmark og giver således et tidligt blik på Danmarks sammensætning.
Højkantkortene fra 1800-tallet er også meget interessante, da de er meget detaljerede og viser hvordan datidens landskab så ud.
Der er mange flere kort og luftfotos fra de forskellige tidsperioder, og de viser hver især en interessant del af historien fra den periode 🙂
Så hvis du altid har spekuleret over hvordan dit nabolag så ud i fortiden har du nu muligheden.
Der ligger også mange andre spændende ting gemt. F.eks. kan man se landskabet før de store landindvindingsprojekter i 1800-tallet, et eksempel er Kolind Sund, som før den blev tørlagt var jyllands største sø: [https://detektorkort.dk/#map=13/10.706447/56.383005&layers=videnskaberne](https://detektorkort.dk/#map=13/10.706447/56.383005&layers=videnskaberne)
26 comments
Overlay’et fra F&F er super fedt. Jeg kunne godt forestille mig at jeg kommer til at bruge det her ret meget. Normalt sidder jeg og arbejder med de her kort og F&F i QGIS men det er sgu en pain in the ass i forhold til bare at kunne besøge dit site.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt videnskabernes selskabs kort ikke allerede har været tilgængelige tidligere. Jeg har i hvert fald med ret stor sikkerhed brugt dem
Edit: du har nok helt ret – videnskabernes selskabs kort har bestemt været tilgængelige online tidligere men ikke på denne måde. Pisse godt arbejde.
Edit-edit: jeg har dog en udfordring til dig. Jeg vil gerne have videnskabernes kort, skyggekort og F&F slået til på samme tid med videnskabernes lagt 50 % transparent over skyggekortet. Det er også fint nok hvis jeg ikke har F&F slået til, men transparensen af videnskabernes går tilsyneladende til 0 % når F&F er slået til. Giver det mening?
Edit-edit-edit: hvis jeg må give dig et forslag til at arbejde videre med kortet (og måske få en masse traffik fra en bunke museer): når jeg sidder og ser på videnskabernes kort over den, nu, tørlagte del af Lammefjorden så er der en helvedes masse registreringer af stenalder på områder der før opdæmningen af fjorden må have været tørlagt. En vildt brugbar funktion ville være, at man kunne have et overlay med vandstand i forskellige niveauer. Det er naturligvis svært i Lammefjorden hvor alt i dag er totalt plant, men langs kysterne osv. ville det være vildt fedt.
Edit-edit-edit-edit: kan se at du *allerede* har en slider til at simulere forhøjet vandstand. Mega fedt.
Det famende konge. Har brugt tid på skråfoto, men de har kun fra 2017, og de gule sider som har et fra 1950 ish. Pænt fuckinh spændende, især hvis man kender lokalhistorien til dels.
Du har langt flere tidsperioder så jeg kommer nok til at bruge noget tid på at nørde det igennem.
Konge godt arbejde!!!
Pisse fed idé, hvad har du kodet det i?
RIP Kolindsund.
Men ellers, fandme godt lavet. Det er altid fedt at se de gamle kort.
efter tabet af sleswig og holstein, begyndte man desværre at indræmme og dræne mange områder for at få mere landsbrugs jord, det har desværre ødelagt mange flotte natur perler.. Gjøl og Øland var i gamle dage også selvstændige øer i Limfjorden.
Meget imponerende. En rigtig tidsrøver.
Limfjorden 1850 > Stockholmske skærgård
Det kan være du kan bruge Krak’s 1954 luftfoto til noget? 🙂
https://map.krak.dk/?c=56.150665,10.260715&z=13&l=historic
Arkivar her. Det vil jeg helt sikkert bruge til at behandle de forespørgsler vi tit får om gårde, ejendomme og ændringer i bybilledet. Det er godt lavet, og det har endda nogle kort som [historiskatlas.dk](https://historiskatlas.dk) ikke har (en side der i øvrigt også klart kan anbefales!).
Jeg ved ikke, om det her ender i en gråzone hvad reglerne mod selvpromovering angår. Men hvis det skulle være et problem, vil jeg gerne nå at sige, at det da er et interessant projekt, du har fået lavet.
Hey OP. Super fed hjemmeside. Dog, kunne du ikke lade være med at sende requests til ipinfo.io pr. automatik? Browseren spørger om man vil tillade brug af min lokation, men uanset svaret prøver du stadigvæk at hente brugerens lokation ud fra IP adressen. uBlock Origin blokerer forespørgelsen, men ikke det burde ikke være nødvendigt.
Udover at det er dårlig stil, og ikke noget der er strengt taget nødvendigt, er det generelt også problematisk ifht. GDPR. Se f.eks. domme fra Tyskland hvor brugen af Google Fonts er problematisk, da brugerens IP adresse sendes til en datasamlende entitet.
Fantastisk! Er lige blevet færdig med Phantasterne (1857), hvori hovedpersonen et sted står omtrent der hvor indgangen til Københavns Zoologiske Have er i dag:
Saaledes vare vi en smuk Maidag gaaede ud af Vesterport og standsede, da vi vare komne paa den anden Side af Frederiksberg [Valby] Bakke, hvor man seer ud over den store Slette, som derfra sænker sig sagte nedad og med sin rige Frugtbarhed … Siden har jeg derimod mange Gange følt, hvilket herligt Øieblik det er, især naar man første Gang om Foraaret kommer til dette Sted, seer de grønne Marker og utallige gule Blomster, og paa een Gang ret faaer Fornemmelsen af Vaaren og Landet.
Intet mindre end “landet”, på vestsiden af Valby Bakke. Når jeg kigger på dit matrikelkort fra 1800-tallet bliver det meget tydeligt.
OMG… Hvor er det fantastisk. Det kommer jeg til at bruge timer på 😊
Er du bekendt med https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/? De har noget tilsvarende.
Jeg kan også huske at jeg for nogle år siden brugte et site hvor man kunne aktivere en cirkel (ala et forstørrelsesglas) som man kunne køre rundt på kortet og se et andet kort gennem cirklen. Jeg kan dog ikke huske om det var kb.dk, krak.dk eller et helt tredje. Jeg har ikke kunne finde det siden.
Fed hjemmeside, tak!!!
Helt vildt lækkert kort at rode med…
Er vild med at man også kan se med oldtids fund osv gravhøje.. osv… Samt at der er linkede videre til det…
Forsæt det gode arbejde…
Hvor er det flot!
Tak fordi du har delt det.
Som paradox gamer elsker jeg jo selvfølgelig at kigge på kort – der er simpelthen ikke noget bedre.
Men jeg vil dog også påpege at når vi som samfund snakker om historie så fokuserer vi måske lidt for meget på kort og konger. For rigtigt at forstå den danske historie skal vi også forstå hvordan danskerne levede.
Det er dog nogle fede kort må man sige
Stort tillykke med det arbejde! Jeg er stor fan af [Historisk Atlas](https://historiskatlas.dk/) og vil da se hvad det du har lavet således kan.
Super nice, den bliver smidt i min hjemmeside samling
Kortet virker ikke på Safari 15.16.1. Hvis du er interesseret hjælper jeg gerne med webtools.
Virkelig godt lavet! Dog kan slideren til gennemsigtighed godt være lidt svær at få fat i på iPhone.
Slideren fra side til side blev også fanget ude i venstre side på et tidspunkt, og jeg kunne ikke få den tilbage på anden måde end at reloade siden.
Amazing – men jeg må lige vente, da jeg kun har min mobil lige nu… Der kan jeg kun skifte mellem 1700 og nu, som jeg ser det…
Virkelig flot og godt arbejde og sikken en god ide👍
Det her er satme fedt! Jeg fordriver ret meget tid med at se hvor de forskellige jernbaner har kørt hen, og hvad man har gjort med de jernbaner der ikke længere eksisterer (Hold kæft der var mange lige omkring 1900!)
Pro-tips:
* Tryk på midterste musetast for at frembringe en kontekstmenu, med spændende punkter.
* Tryk og hold på højre musetast for at lave en nutids-lup, så du ser gennem dit valgte kort, ind i nutiden!
Jeg bruger også ofte flyfotoarkivet til at se hvordan DK så ud før i tiden, der er en del kort fra WWII
https://www.flyfotoarkivet.dk/
Kan man på nogen måde lave et link der søger direkte på en overpass parameter? fx så tourism=camp_site bliver vist med det samme man trykker ind på linket?