Skærpet karakterkrav til gymnasiet vil betyde færre sygeplejersker, lærere og pædagoger

27 comments
  1. Jeg tænker løsningen på det her selvmål om 20 år og efter 4 kommissioner bliver at lade folk tage velfærdsuddannelser kun med en 9.klasse fordi politikerne ikke kan indrømme deres ideer er tåbelige.

    Men det påvirker dem jo heller ikke selv, så hvorfor skulle det stå i vejen for dem.

  2. Hvis det kun er gymnasiet, er der vel andre gymnasielle uddannelser tilgængelige, som de så kan benytte?
    Som jeg læser det, er det udelukkende gymnasiet, ikke HF og lignende, som får skærpede karakterkrav. Desuden kan man, hvis man fx vil være sygeplejerske, tage uddannelsen som social- og sundhedsuddannelsen for at læse til sygeplejerske.
    Så jeg er lidt ubekymret for at det er karakterkravene til gymnasiet der gør at unge fravælger de uddannelser.
    Jeg tænker der er langt større chance for at de fravælger dem grundet det store fokus på hvor hård en branche det faktisk er, at være i sundhedssektoren.

  3. “hvordan får vi flere til at blive [videregående uddannelse]?”

    Hvad med ikke at trædde eleverne ihjel i folkeskolen så de har mod på at blive til noget.

  4. Neg kan se at Danske Professionshøjskolers analyse, bygger på Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning fra 2021.

    Jeg tror stadig på at DSTs fremskrivninger generelt regner med for mange nye børn.

    Edit: Dette er min egen visualisering – https://imgur.com/a/qaLWv3j
    Hvis folk vil efterprøve om jeg har ret, ville det blive modtaget med kyshånd.

  5. Hvad skal de unge så lave mens de er 15-18 år? De er ikke klar til at gå direkte ind på VIA i den alder. Rent fagligt kunne man måske nok trække dem igennem, men de er jo ikke modne nok til at klare arbejdet i praksis.

  6. Virkelig mange problemer i vores samfund skyldes for meget uddannelse. Det er et paradoks.

    Unge slæbes igennem akademiske og pseudoakademiske uddannelsesforløb, som kun et fåtal har virkelig interesse i at tage – for at gå ud på arbejdsmarkedet og aldrig bruge den viden til noget. Udover spildte samfunds-resurser giver det stresse, lavt selvværd og vi spilder deres tid.

  7. Måske er svaret på alt det her – man behøver ikke at tage gymnasiet for at kunne blive en god sygeplejerske, lærer eller pædagog? Måske kunne man rent faktisk lave fantastiske professionsuddannelser, med mindre teori og mere praktisk fokus på de opgaver disse professionelle rent faktisk laver i virkeligheden?

    Ok – en lære har brug for en hel del teoretisk ballast, men måske kan man også give folk den ballast på en seminarie?

  8. Ja, hvis man har Regeringens logik, så er her tale om et stort fedt selvmål. Men desværre, og det gør Thomas Kepler (og mange andre gymnasielærer) ofte, løftes tankerne om gymnasiet ikke til noget højere, end at det blot er en overbygning på udskolingen, en ‘Folkeskolen-plus,’ for at bruge Regeringens navngivninger af forringelser.

    _Men:_ Måske er planen om et højere karakterkrav på gymnasierne ikke det værste, hvis vi ser skolesystemet som noget udover en pølsefabrik til fremstilling af arbejdskraft. Jeg har mine reservationer imod karaktersystemet _generelt_, men det er, i min optik, et problem at vi med tidligere reformer har gjort det til et mål i sig selv at ‘flere’, eller at en bestemt andel af en ungdomsgeneration, skal tage en gymnasial uddannelse.

    Det lyder elitistisk, og det er det måske, men jeg mener at det, hvis vi sætter det på spidsen, så er der ‘for mange’ på gymnasierne. Eller rettere: der kommer for mange _igennem_. Den bedre løsning end karakterkravet ville være at afskaffe taxametersystemet, så gymnasieskolerne ikke var afhængige af, at eleverne gennemførte, hvad der er den største drivkraft bag udvandingen af gymnasierne, _men_, et skærpet karakterkrav, og jeg understreger igen min aversion imod karaktersystemet, vil også være en måde hvorpå, vi kan højne niveauet i gymnasieskolen, og få det dannende i fokus igen.

    Men ja, Kepler har da ret i at det er et selvmål, indenfor Regeringens egen, idiotiske, borgerlige, instrumentale logik. *ptøj* for den!

    Og glædelig kagedag, /u/WolfeTones123

  9. Jeg hader karakterer. Jeg forstår ikke at det skal afgøre hvad man kan blive – derimod kan det bruges som en form for selektion.
    Man må ikke selekterer mellem køn, alder, hudfarve osv – men karakter er helt okay.
    Og hurrraaaa du kunne score et tolv tal – meeen kan du overhovedet arbejde? Kan du andet end at recitere en bog?

    Fuck karakterer

  10. Så argumentet for at få flere kvalificerede mennesker er at sænke kravene for hvad det vil sige at være kvalificeret? I dont even …

  11. Det underliggende problem står lysende klart i denne tråd: mange siger at man ikke burde behøve gymnasiet for at tage uddannelser som pædagog, sygeplejerske, lærer. Gymnasiet er for akademisk, verdensfjernt, osv.

    Denne indstilling går direkte ind i de unge. Det er ikke at de ikke har evnerne til gymnasiet (de kommer tydeligvis ind og er enten igang eller færdig med en af de tre ovenstående uddannelser), det er at de ikke har lysten og indsatsens fordi de kun er fokuseret på hvad de skal bagefter. Hvis de ved de skal være pædagog er de ret ligeglade med matematik, fysik, engelsk, biologi, kemi – alt andet end dansk eller samfundsfag måske.

    Folk taler gymnasiet ned. Det skal tales op, ikke tales op som at det er svært, men som at det skal tages seriøst. (Det gælder i øvrigt også for EUD hvor uddannelsesvejleder og forældre skal stoppe med at sende ikke-motiverede unge hen bare for de er beskæftiget med et eller andet).

    Til dem i kommentarfeltet som virker forvirret; “gymnasiet” i mit indlæg er stx, htx og hhx. Journalister bruger det rigtig tit om kun stx, eller kun stx og hf, og nogen bruger endda stadig forældede termer som handelsskole. Det er en god ide at tjekke præcis hvad der menes med det, *før* man begynder at debattere. I denne undersøgelse er der tale om stx, htx og hhx. Man kan finde undersøgelsen og en relateret på gymnasieskolen.dk

    Vi har valgt at disse uddannelser kræver en almen dannelse førhen, og den får man i gymnasiet. Hvis vi ikke længere mener det er nødvendigt kunne man da godt starte på pre-sygeplejerske allerede når de går ud af folkeskolen. Men så skal unge bare vælge deres uddannelse endnu tidligere, og det plejer folk bare også at sige er slemt og presser de unge.

    Jeg synes det er underligt at have uddannelser, som feks sygeplejerske, der har krav om en gymnasial uddannelse, men samtidig kun kræver bestået. At få bestået kræver ikke meget indsats og så er det den eleverne giver. Hvis en uddannelse kun kræver bestået, kræver den så reelt faktisk at man skal have de kundskaber, faget giver? Måske har vi behov for at revidere hvad bestået skal være i gymnasiet.

    Jeg mener i øvrigt lærer burde være en kandidatuddannelse og det er der vi skal have alle de alt for mange humanistkandidater, der aldrig bruger deres kandidat på felt-relevant arbejde, over. Læreruddannelsen er den uddannelse hvor flest har studeret en anden uddannelse først. Lad dem vælge rigtigt fra begyndelsen.

    Der er alt for mange useriøse elever i gymnasiet. De er ikke dumme, de er ugidelige og useriøse. Det ville være okay hvis gym var uni og man ikke havde samme klasse-dynamik og gruppeundervisning. I tillæg er useriøse elever ikke modne nok til kun at holde deres useriøsitet for dem selv, men forstyrre andre.

    Skiller man de useriøse elever fra ved et karaktergennemsnit? En elev går næppe fra at være super seriøs i folkeskolen til intet i gymnasiet, så måske.

  12. Hvad med at binde startlønnen op på karakteren? F.eks. et snit på 9 giver en startløn på 30.000,- , et snit på 10 en løn på 35.000,-osv…Så har man måske en chance for at tiltrække dygtige mennesker hvis den potentielle løn er stor nok samtidig med at der er en konkret gevinst ved at tage sig sammen mens man er under uddannelse.

  13. Regeringen: *Skyder sig selv i foden*

    Regeringen: Hvorfor er der ikke nogle sygeplejersker der har tid til at tilse mig?

  14. 38-56% er flere end jeg havde regnet med. Det får nogle enorme konsekvenser hvis det kører på en uhensigsmæssig måde i nogen form for tid.

  15. Jeg får sikkert verbale prygl for den her, men ligesom I USA gavner det jo politikkerne at vi er så dumme og godtroende som muligt og det føltes al snakken om uddannelse fra folkeskolen til videregående uddannelser som.

  16. Synes fandme godtnok at vores regering er en stor selvmålsmaskine. De gør det fandme svært at være ung i Danmark. Hvad er deres plan med det hele? Jeg forstår det simpelthen ikke.

  17. Gymnasieelev her. Karakter krav er lidt en sjov størrelse da der altid vil være noget bias og sådan lidt. Jeg mener personligt ikke, at det folks lave snit der skaber problemer, men i langr større en grad folk der ikke er modne nok. Stort set alle bliver dømt “egnet”, selvom der i hvert fald i min klasse er en god mængde mennesker der helt klart ikke er modne nok til at fungere på en 100% frivillig uddannelse som de endda bliver betalt for…

  18. Endelig! Det er på tide der kommer fokus på det. Færre på gymnasiet vil betyde færre af helt vitale funktioner i vores samfund. Det er som om at mange tror, at alle der går på gymnasiet ender som akademikere. Udover de nævnte uddannelser i overskriften kan nævnes fysioterapeuter, socialrådgivere, ergoterapeuter, diverse ingeniør uddannelser, og mange andre veje, som bliver valgt efterfølgende. Jeg kender også flere, som har taget gymnasiet for efterfølgende at blive håndværker. Hvorfor? Jo fordi hvis de bliver nedslidt, så er de ikke tvunget til at tage to år på HF for så at kunne tage en boglig uddannelse.

    Hvis man vil have færre på (bestemte) universitetsuddannelser, så gør det dog ærligt og redeligt ved mere dimensionering. At få færre på gymnasiet skaber flere problemer end det løser.

Leave a Reply