Institut for Menneskerettigheder: Chikane mod politikere sender demokratiet på afveje

9 comments
  1. Med tanke på r/Denmark’s generelle politikerlede, så synes jeg, at artiklen her er værd at dele, fordi den har en god pointe omkring det større *demokratiske* problem, som chikane medfører, foruden de rent personlige konsekvenser for politikerne:

    >”Hele grundlaget for vores demokrati er, at samfundet er bredt repræsenteret i Folketinget. Det grundlag bliver selvsagt udfordret, når mennesker mister lysten til at tage del i politik. Og når kvinder samtidig rammes særligt hårdt og derfor i højere grad er tilbøjelige til at holde sig fra politik, er vi sendt mange skridt tilbage, når det gælder ligestilling og den demokratiske udvikling. Samtidig er unge også oftere udsat, hvilket udgør et stort problem for partierne, da det i forvejen er svært for partierne at fastholde og tiltrække unge og særligt unge kvinder.”

    Den pointe behøver ikke nødvendigvis kun omhandle *decideret* chikane. Hvis det repræsentative demokrati skal fungere, så nytter det heller ikke, at der bliver konstant bliver taget fat i, især aspirerende, politikeres *person* fx omkring deres uddannelse og arbejdserfaring, der ses som noget, som *i sig selv* enten styrker eller svækker deres virke som politiker, fx når unge politikeres delegitimeres udelukkende pga. deres alder eller manglende erhvervserfaring og ikke pga. deres holdninger.

  2. En god artikel, som jeg tror mange herinde vil have godt af at læse.

    Vi ser jo desværre politikerleden og direkte had vokse herinde på /r/Denmark over de sidste par år.

  3. Demokratiet er da allerede på afveje. Danmark ligner fanme USA mere og mere for hvert år der går, og jeg vil fanme ikke ligefrem kalde deres politiske system for demokratisk.

  4. Hvis institutet ville undersøge politikerne og statens chicane af danskerne, så ville de nok have svaret hvorfor.

    Men man bider jo ikke hånden der fodrer vel?

  5. Er det hårdere at blive kaldt seksuelle skældsord end andre skældsord?

    Det der for alvor har sendt demokratiet på afveje er at politikerne ikke tager deres job alvorligt. De er ikke repræsentative for folket. De gør i mange tilfælde det modsatte af folkets ønsker og så laver de regler for sig og andre for dig og mig.

    Det betyder dog ikke at folk er berettiget til at opføre sig som idioter overfor politikerne. Men jeg forstår så udmærket at folk er sure og lader deres frustration gå ud over dem de nu møder.

  6. I denne tråd:

    “mEn pOlItIkErNe eR sElV uDe oM dEt”

    ***

    Det er en væsentlig pointe, at demokratiet bliver mindre af at være fyldt med chikane. Hvis man i høj grad kan chikanere folk til at miste lysten til demokratisk engagement, forstærker man kun den bevægelse imod ‘amerikanske tilstande’ som /u/Drwuwho er inde på. Vi risikerer at demokratiet bliver et sted hvor kun de der kan ‘holde til det’ bevæger sig ind, og hvor de, der råber, ikke højest, men mest modbydeligt, kommer til orde og til borde.

    Selvfølgelig skal man kunne kritisere politikere for deres ligusterfascisme, konfirmandliberalisme, småborgerlige indignation, osv. Men det skal gøres på måder der ikke sætter den demokratiske samtale over styr. Den borgerlige parlamentarisme er en begrænset form for demokrati til at begynde med, lad os ikke begrænse den yderligere.

  7. Fuck that noise.

    Politikere søger selv en post hvor de får magt over befolkningen. Så må de også stå til måls for hvad deres handlinger skaber af konsekvenser.

  8. Ja, det er det eneste det sender demokratiet på afveje /s

    Demokratiet er døende i Vesten. Giv det 10, måske 20 år, og så vil demokratier være sjældne i Vesten. Vi vil ikke sige, “Wow, tænk at Ungarn og Tyrkiet er så autoritære!” Men derimod, “Wow, tænk at x land er så demokratisk!”

  9. >Det tegner et sørgeligt og problematisk billede af en samfundsudvikling, der i værste fald kan skade vores demokrati. Hvis mennesker afholder sig fra at gå ind i politik af frygt for chikane og trusler, er demokratiet på afveje.

    Der er ikke noget “hvis”… Vi er der allerede og har været der i noget tid, omkring [halvdelen afholder sig fra at deltage i den offentlige debat](https://menneskeret.dk/nyheder/afstaar-deltage-offentlige-debat-paa-sociale-medier) (godt nok fra 2017), og Bertel Haarder sagde selv, i 2016, [at vi sagtens kunne have bedre politikere](https://www.youtube.com/watch?v=EAQTwi7J3iw).

    >Men vi har alle et ansvar for at værne om det repræsentative demokrati.

    Ud over at lade være med at chikanere eller true vores politikere, hvordan kan man så tage ansvar?

Leave a Reply