
Denne pæl er selvfølgelig inspireret af de forfærdelige angreb mod Mads Geertsen, men ikke mindst [Alex Vandopslaghs facebookopslag](https://facebook.com/AlexLiberalAlliance), hvor han tager Onkel Reje til forsvar, hvor han fortæller om stort et indtryk det gør på hans søn.
Og netop i forlængelse af LA-formandens skriv kommer mit spørgsmål: Tror han seriøst at Onkel Reje karakteren nogensinde havde forladt skrivebordet hvis den skulle være forelagt for en kommerciel kanal?
Det tager kun et par minutter at kigge rundt på de børneprogrammer man kan finde på sine tilkøbte streaming services for at erfare, hvor nærmest ikke-eksisterende risikovillighed det frie marked besidder når det kommer til børneprogrammer. Det meste er forskellige variationer af Dora udfordreren eller diverse cookie-cutter antropomorfiske dyr som besidder omtrent så meget personlighed, at den frækkeste af dem vælger at holde sig vågen til pyjamasfesten og lærer en skrækkelig lektion om hvor træt den er til legeaftalen dagen efter.
Der er mig bekendt noget nær ingenting som kommer bare i nærheden af den kant og krydderi som det man kan se på dansk børne-tv, hvilket naturligvis også gør det makant mindre skalerbart udenfor landets grænser.
Dermed ikke sagt at man også potentielt får en masse skrald for licenspengene eller at Danmark ikke kunne leve uden licens. Men jeg ser til gengæld meget lidt belæg for, at provokerende dansk børne-tv kunne have eksisteret uden den risikovillighed som B&U har kunnet have i kraft af deres licensmandat.
Tager jeg fejl?
30 comments
Nej, han høster anerkendelse på en grundpræmis han er uenig i. Politikere …
Længe leve licens ❤️🧡💛💚💙💜
nej det gør du ikke.
i mine øjne har B&U længe gjort et fantastisk arbejde i at lave virkelig godt børne tv. de har indset at det ikke er farligt at tale om numser, prutter og ja… dillere. børnene synes det er sjovt, hvilket er et enormt vigtig værktøj hvis ungerne samtidig også skal lære noget.
Rigtig meget indhold havde aldrig nået TV’et, hvis ikke det var understøttet af licensbetaling. Tænk nyheder, kultur og historie.
Jeg er tilhænger af frie markedskræfter, men kun når det giver mening. Hvis Danmark ikke havde licensbetalt TV, havde vi mistet vores identitet som nation og fællesskab.
Heldigvis er alting ikke kommercielt.
DR har haft de mest vanvittige børneunderholdningsprogrammer så længe jeg kan huske. Jeg genså alle afsnit af TV-pil for relativt nyligt og jeg var glad af grin. Jeg betaler glædeligt min licens – af mange grunde, men også for at vi kan have den slags.
Det havde nok været Disney Channel det hele uden licens.
Nej, du har fuldstændig ret. Selvom man bør kritisere statsradiofonien, både som ethvert andet medie men også som netop et statsmedie, er der ingen tvivl om at licensen, specielt i B&Us tidlige dage, har været med til at skabe nybrud i børne-TV, lokalt og globalt, og har sikret en uafhængig og dannende tilgang til børne-TV der var mere end bare underholdning. Børne-TV i børnehøjde, men med klare anti-autoritære tilgange, og et fokus på børnemagt til at børn skal formes som børn, og være børn.
Det havde aldrig været vist i andre lande. Jeg husker, at en ven fra Slovakiet havde hørt om John Dillermand, da det først blev sendt. Han fandt det fjollet og kunne ikke forstå, hvordan sådan noget kunne vises på dansk TV, især for børn. Men det er typisk for Danmark; vi er meget utraditionelle i sådanne sammenhænge.
Selvom det ikke har noget at gøre med børne-TV, er det interessant at bemærke, at Danmark var det første land i verden, der legaliserede porno i 1969. Det viser den danske mentalitet og vores unikke tilgang til forskellige emner.
Måske.
Men måske kunne vi også have haft Onkel Reje m.fl., hvis vi brugte f.eks. 2 mia kr. på DR i stedet for 4 mia kr.
Onkel Reje er noget vi giver til hinanden
Du har fuldstændig ret. Og det er konge værd – vi har børne-tv i Danmark som i kvalitet og relevans overgår alt andet.
DR og vores statsradiofoni har produceret mange gode koncepter og godt indhold, som næppe ville være blevet til noget, havde det været 100% kommercielt.
Men man kan godt både mene at der kommer godt indhold ud af DR og samtidig mene at DR skal reducere i størrelse og/eller helt afskaffes. De to holdninger er ikke gensidigt udelukkende.
Jeg har en ven med et engelsk/svensk 4-årigt barn og har været fascineret af hvor opbyggeligt, kommercialiseret og indlæringsfokuseret alt det hun ser på streaming er. Selv det indhold der kommer fra BBC og SVT handler om at lære matematik og være snäll. Der er en massiv kontrast til det DR-børnefjernsyn jeg selv så, hvor Bamse var en lille skid der mobbede Kylling og udtalte ord forkert, Kaj og Andrea fnisede over “missetand” og Naturpatruljen sang om at gætte en lort. Og vi elskede det.
Så jeg vil gå så langt som at sige at det ikke bare er licensen der gør det, men specifikt DR og den frihed de historisk set har givet B&U-afdelingen til at lave lige hvad fanden de havde lyst til.
Du sammenligner ikke public service børne-tv med kommercielt børne-tv, men dansk børne-tv med navnlig amerikansk børne-tv. Hvis public service førte til mere interessant børne-tv, burde BBC også lave interessant børne-tv. Det gør de mig bekendt ikke.
Dansk humor er også meget sort og provokerende, og det er det, om så det er på DR eller hvilket som helst andet medie.
Helt enig med OP. Betalte min licens med glæde den gang det var en ting. Vi har i DK et rigtig spændende medie-billede fordi organisationer som DR’s B&U leverer noget unikt og udfordrende som vi alle bliver ejere af.
Er overhovedet ikke politisk på bølgelængde med Alex, men han har min store respekt for gentagne gange at sige fra overfor et tosse segment der engang inficerede hans parti
Du har ret. Generelt så har DR bare den højeste kvalitet i produktionen, værterne osv. De dygtigste værter de har på de andre kanaler, det er dem der kommer fra DR.
Hvis man søger bekræftelse af ovenstående kan man jo bare gennemgå de eksisterende alternativer og vurdere, om der er noget på det “frie marked” der tilnærmelsesvist gør det samme.
Det tvivler jeg på. Ikke fordi, at jeg har den store erfaring med børnetv; jeg har slet ikke TV, og har ikke haft det i over 5 år. Men hvad jeg ved fra da jeg havde, så var det meste børnetv udenfor DR relativt sikre, dubbede, mere eller mindre billige animationer og deslige. Ofte franske, men alle sammen fra lande, der har en mindre liberal tilgang til børneopdragelse end Danmark historisk har haft som kulturelt foregangsland hvad angår børne- og familieunderholdning. Man har i Danmark haft tradition for at antage, at børn godt kan tåle forholdsvist modne temaer om f.eks. moral og samvær i deres underholdning, som man fx ser det i meget børnetv fra 70erne og 80erne, men også i de temaer, der frit bringes op i klassiske danske familiefilm.
Det “frie marked” ønsker ikke kontroverser, der kan være dårlige for ens brand. Ergo er der en tendens til, at man vælger det sikrest mulige, og undgår at eksperimentere. At man undgår at eksperimentere skyldes også, at man som udgangspunkt forholder sig til, hvad der virker for de andre, og strømligner sin egen proces. Der er en tendens til at tro, at det fx ville gavne diversiteten at have flere private kanaler, der givetvis må innovere, for at konkurrere med hinanden. Det er bare sjældent det, der sker i praksis. I stedet vil man se, at de mere eller mindre strømligner deres tilgang, og følger lederen. Alternativt, så opdeler man markedet, så man netop *undgår* byrden ved at konkurrere, ved at etablere lokale monopoler i stedet, for at genere profit uden stor gener.
Uden DR og de penge vi bruger på DR var vores børn druknet i Dora the Explorer lignende “lærings TV”
DR har altid udvist stort mod i deres tv produktioner og det var helt sikkert aldrig blevet til noget uden vores alles bidrag.
Kig i øvrigt lige ind på r/vielskerOnkelReje og giv ham en krammer derinde 🙏🏻❤️
Jeg mener egentlig slet ikke, at børn i den alder bør se flow TV, bruge smartphones eller være på sociale medier. Derfor minimerer vi også vores datters forbrug af disse ting.
Forhåbentlig kan vi holde hende fra smartphones til hun er 13 eller ældre…
Medielicens er OK, mit problem med DR er hvordan forretningen er drevet.
Et par eksempler er her:
[https://journalista.dk/taet-paa-4-millioner-i-aarsloen-drs-generaldirektoer-scorede-kaempe-loenforhoejelse-i-2022/](https://journalista.dk/taet-paa-4-millioner-i-aarsloen-drs-generaldirektoer-scorede-kaempe-loenforhoejelse-i-2022/)
[https://www.bt.dk/x-factor/x-factor-koster-dr-30-mio.-kr#:~:text=If%C3%B8lge%20B.T.s%20oplysninger%20bruger%20DR,programmer%20af%20det%20popul%C3%A6re%20underholdningsprogram](https://www.bt.dk/x-factor/x-factor-koster-dr-30-mio.-kr#:~:text=If%C3%B8lge%20B.T.s%20oplysninger%20bruger%20DR,programmer%20af%20det%20popul%C3%A6re%20underholdningsprogram).
[https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-rapport-saadan-bliver-pengene-brugt-i-dr](https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-rapport-saadan-bliver-pengene-brugt-i-dr)
B&U afdelingen i DR var legendarisk i min børne år, med alt fra Kaj og Andrea til Sirgurds Bjørnetime til Troldspejlet samt meget andet. Jeg vil altid støtte børneTV som ikke har et kommercielt udgangspunkt da det er gift for unge børnehjerner at blive udsat for.
Mit problem med DR kan reduceres til 2 ting:
1. Der bliver brugt for mange penge på ledelsesstrukturen i DR. Jeg tror på at organisationen ville være bedre med en fladere ledelsesstruktur, uden kæmpe lønninger hvor det private arbejdsmarked ikke engang kan følge med.
2. Der er en mono-kultur omkring DR fordi et stort flertal af personer som arbejder i DR er venstreorienterede og det skinner igennem stortset alt hvad der bliver produceret af DR i dag.
Hvis overstående bliver løst tror jeg på at flere vil se positivt på DR og være med til at skabe større sammenhængskraft.
Ja, jeg tror i stor grad at det er to separate problemstillinger.
Når man kigger på hvor stor forskellen har været i modtagelsen af karakterer som John Dillermand hhv. i udlandet og herhjemme, er der voldsomt stor forskel. Kulturelt set tror jeg vi er meget mere tilbøjelige til at accepterer den slags humor herhjemme, og derfor er der et marked for det. Hvor man i udlandet ville se (og sådan set så) rødt, og derfor ville der ikke være et marked for det.
Det overlap der kan være er et spørgsmål om hvis DR havde været uden DR licens, om de så havde forsøgt at markedsføre sig internationalt, og dermed måtte tilpasse humoren.
Men med tanke på at de har produceret ting som Borgen som mig bekendt har klaret sig godt i udlandet, og delvist markedsført til det, ser jeg ikke den store sammenhæng der heller.
Jeg holder stadig fuldt fast i at public service burde være.. ja.. service, altså nyheder, oplysning og undervisning. Hvad de gerne vil producere af kulturelt indhold må de selv stå for at finansiere. Og siden John Dillermand, Onkel Reje osv. ser ud til at være noget der tiltrækker seere, ja så er der jo også et marked for det. (og lad os nu lige holde fast i det faktum at stormen mod onkel reje jo endnu en gang er nogle meget højtråbende individer, og ikke den brede del af markedet)
>i mine øjne har B&U længe gjort et fantastisk arbejde
Erhardt Jacobsen roterer i sin grav.
B&U har sgu altid været godt. Savner også Børneradio.
Min aversion imod DR er ikke så meget det børne-tv der har produceret igennem mange år, eller nyheder, eller deres krimiserier såsom Broen, Rejseholdet osv.; men at der bruges penge på at producere indhold såsom X-faktor og lign., som kommercielle kanaler i forvejen gerne vil finansiere; eller på at købe aldrende engelske krimiserier og skam-genudsende, bare for at fylde sendetiden ud.
Og helt konkret, måden licensen var skruet sammen på historisk. At 2 roomies skal betale hver sin licens, men en familie på 10 kunne dele. Dén del har jeg aldrig forstået, og kommer aldrig til at forstå.
Min aversion imod DR er ikke så meget det børne-tv der har produceret igennem mange år, eller nyheder, eller deres krimiserier såsom Broen, Rejseholdet osv.; men at der bruges penge på at producere indhold såsom X-faktor og lign., som kommercielle kanaler i forvejen gerne vil finansiere; eller på at købe aldrende engelske krimiserier og skam-genudsende, bare for at fylde sendetiden ud.
Og helt konkret, måden licensen var skruet sammen på historisk. At 2 roomies skal betale hver sin licens, men en familie på 10 kunne dele. Dén del har jeg aldrig forstået, og kommer aldrig til at forstå.
Alene det, at de har sender en snorkende Sebastian Klein direkte ind i folks stuer efter kl 20 for at fortælle ungerne, at nu er det sengetid og der er ikke noget at komme efter.
Det ville *aldrig* ske på en kommerciel kanal.
Onkel Reje er bare en naturlig fortsættelse af en tendens, der har ført til DR’s børne- og ungdomsafdelings produktion af fremragende programmer som Bamses Billedbog, Score-Kaj, Verdens Længste Rap, og et væld af andre programmer. Ingen andre havde turdet lave dem. I USA var de blevet målløse hvis de havde set det. Det er ikke alt DR laver der er prisværdigt, men man må tage hatten af for den afdeling der i vel omkring 50 år bare har pumpet den ene klassiker ud efter den anden. Det og så deres satire – det kan andre måske også lave, men det ændrer ikke på at DR har lavet meget fed satire gennem årene.
Det er hypotetisk. Er det statsfinansieret public service der giver nyskabende/provokerende børne-tv, eller er det den danske kultur. Er det begge ting? Eller noget helt tredje? Det er svært at vide, for vi ved ikke hvilke børne-tv-programmer vi havde haft uden et DR.
Jeg hørte engang et radioprogram med en leder fra DR’s børne-tv. De har et ret simpelt princip om at børne-tv skal laves for børnenes skyld og ikke forældrenes skyld. Derfor accepterer de et niveau af forældreklager, så længe det vurderes at programmet opfylder kravet om at være godt/interessant/vigtigt for børn. Det kunne man aldrig på en kommerciel platform hvor forældrene meget hurtigt kan lukke uønskede ting ned fordi det er dem der betaler.