Jeg var på CBS’ hjemmeside, og læste en artikel om lønforskellen mellem mænd og kvinder. I følge artiklen var der en lønforskel på 12 % når man tog højde for alle faktorer. Der blev ligeledes henvist til et studie udgivet af tidsskriftet *Nature* som belæg for denne påstand.
Da jeg søgte på studiet ([https://www.nature.com/articles/s41562-022-01470-z](https://www.nature.com/articles/s41562-022-01470-z)) indså jeg hurtigt under metodeafsnittet, at indsamling af data **ikke** tog højde for den enkelte medarbejders anciennitet.
Er dette ikke ret essentielt?
Jeg har efter en samtale med en ven været interesseret i at undersøge dette fænomen, og ud fra forskellige kilder kan jeg se, at der er en høj grad af uenighed i forhold til om hvorvidt lønforskellen for mænd og kvinder differentierer sig hvis man tager højde for landsdel, branche, job, anciennitet og andre faktorer som kan have en betydning for lønniveau.
10 comments
De mangler altid et eller andet i de mange undersøgelser og de der er mest gennemgående ender som regel med en meget lille forskel.
Som en der arbejder med statistik til dagligt så kan jeg sige at lave denne form for undersøgelser er meget komplekse hvis man vil gøre det ordentligt.
Jeg har kun læst få undersøgelser der ikke havde betydelige mangler og ingen medier rapportere objektivt eller korrekt på området.
Der er masser af undersøgelser med forskellige mangler. Der er også nogle moralske spørgsmål at tage højde for – skal man have anciennitet med, når man så forfordeler kvinder, der givetvis har mere barsel end mænd?
Skal man tage forbehold for offentlig og privat sektor, når kvinder typisk oftere er i omsorgsfag, der oftere er i den offentlige sektor?
Kan man medregne de fordele ud over løn, der findes i den offentlige sektor?
Skal man kompensere for arbejdstid, når undersøgelser viser at kvinder oftere bruger mere tid på huslige pligter?
I sidste ende kommer man ikke tættere end et spørgsmål om: tror man at der gennemsnitligt er forskel på mænd og kvinder, rent biologisk? Er der tale om præferencer, biologisk disposition, systematisk forskelsbehandling, kulturelle normer?
>Er dette ikke ret essentielt?
Ikke hvis man forsøger at køre en agenda i samfundet 🙂
Hver gang sådan et studie her dukker op, så tænker jeg stille ved mig selv: Hvis jeg havde et firma, så ville jeg udelukkende ansætte kvinder, hvis jeg kunne få samme arbejdskraft og slippe med at betale 12% mindre i løn.
Jeg mener at have læst et studie hvor forskellen var omkring 4%, når man havde taget højde for anciennitet og så videre, forstået på den måde at de 4% ikke kunne forklares umiddelbart. Sætter link ind her hvis jeg kan finde det.
Det er et komplekst emne. Min personlige holdning er at de mere kvinde domineret fag som f.eks. Omsorgsfagene er blevet syltet i forhold til løn længe og dem burde vi som samfund nok prioritere mere.
En anden årsag til løngab på trods af potentiel ligeløn internt i virksomheder og samme løn for samme arbejde, er forskellige lønninger i forskellige virksomheder.
Virksomhed A giver alle deres medarbejdere 30K. Virksomhed B giver 50K. I virksomhed A er 60% kvinder, i virksomhed B er det 40%.
Begge virksomheder har ligeløn og er ikke diskriminerende, du kan realistisk set ikke pådutte dem noget, der er stadig et løngab på samfundsplan.
Lur mig om ikke dette fænomen er nogenlunde repræsentativt for mange små til mellemstore virksomheder.
Enhver løsning til løngabet som er målrettet den enkelte virksomhed, og som egentlig er tiltænkt at beskytte kvinder mod onde mænd, falder til dette fænomen.
I stedet bør man indse at kvinder ikke er en minoritet, de udgør halvdelen af befolkningen, er ikke dummere, og kan tage styringen, hvis de vil.
Fokus bør være at styrke kvinder frem for at beskytte dem. De kan klare sig selv.
Tæker de hellere ikke ser på arbejdes tid eller stilling de tit gør for at komme til de tal. det nemt at bar sige 12% men når det kommer til det er det måske højet 3% for hvorfor ville man ikke bar ansætte kvinder kun for så at spare 12%….
Så vildt at se mænd diskutere dette emne (er selv mand, ciskønnet osv).
At I ikke tager højde for barselsorlov, er for sindsygt. Kvinder føder i gnm. snit 1,7 barn i Danmark og afholder altså stadig 90% af barslen. De er altså sat gevaldigt bagud på anciennitet allerede der. Læg dertil at kvinde til stadighed laver væsentligt mere i hjemmet end mændende af huslige pligter (madlavning, rengørring, børnepasning m.v..).
De er på mange måder dårligere stillet når løn skal forhandles fordi lønforhandling er rent cost/benefit.
Så ja, i og med at kvinder har mere fravær end mænd, har du en forklaring på anciennitetsproblemet
Noget der minder lidt om dette er Simonsen og skippers (2006) studie af omkostningerne ved at blive mor
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jae.893
Her er deres abstract:
>We estimate the effect of motherhood on wages using matching. We distinguish between net and direct effects. The net effect includes the total wage costs, whereas the direct represents the causal effect. Since covariates are likely affected by motherhood, the latter effect is not immediately uncovered. We therefore implement two strategies: first, we confine the analysis to consider sector-specific treatment effects; second, we impose additive separability on the outcome equation. We find negative net effects that vary little with sector. The direct effect is small and negative in the public sector and insignificant in the private sector.