Tror ikke vi finder nogen der er uenige her på subben
Når det er sagt, så ville det være enormt rart aldrig at skulle omfavne nogen på jobbet igen. Det er bare akavet
Nej.
Vi krammer i forvejen for lidt, har berøringsangst for at opføre os som mennesker på arbejdet, og tør ikke dele ret meget om vores privatliv.
Lad os blive mere menneske og mindre robot.
Kram er altså slet ikke det samme som en hånd på røven eller i skridtet
Hm. Altså jeg spørger altid en kollega “må jeg kramme dig?” (Hvis de fx er kede af det) Eller “må jeg lige røre ved dig?” Hvis jeg har brug for at ligge en hånd på dem i en øvelse og lignende. Men jeg er også meget bange for at overskride folks grænser. Jeg har mange kolleger der bare krammer og lignende, fordi vi jo også har et godt fællesskab.
Jeg spørger bare altid, for better safe then sorry. Men jeg synes kram er helt fint og ærgerligt hvis det SKAL ud, jeg tænker bare vi skal have en bedre snak om grænser.
Min kvindelig chef vil blive ked af det.
Det eneste tidspunkt jeg har krammet nogen af mine kolleger, har været med en ordentlig bjørn på til firma julefrokosten.
Hvad med, at vi lige denne gang, ikke foreslår en ny dum regel fordi en tumpe har overtrådt en eksisterende fungerende regel?
Lad nu bare folk kramme hvis de vil kramme. Hvis man ikke vil kramme er det jo bare at sige “jeg hopper lige over krammet”.
Ja tak!
Kan vi fokusere på problemet; at ledere krænker folk under sig med uønsket seksuel opmærksomhed og andet, den menige ansatte (eller praktikant) ikke føler, at vedkommende kan afvise uden frygt for repressalier, i stedet for det her pis med, at vi er blevet for puritanske til at give en krammer?
Så spørg for helvede først, om nogen vil have en krammer, før du krammer dem, hvis du er så bange for, at *krammet* er problemets kerne.
Uanset hvor meget de så anstrenger sig, så kunne Berlingske ikke læse situationen mere forkert. Jeg tror ikke engang, at det er med vilje. Jeg kan ikke andet end forestille mig, at man simpelthen bare ikke kan sætte sig ind i, hvad det egentlige problem er.
Jeg var i dag år gammel da jeg lærte at folk kan finde på at kramme hinanden på arbejdspladsen. Det er sgu da en vild overtrædelse af det personlige rum. Jeg har aldrig arbejdet et sted hvor nogen kunne finde på at kramme, og det er udelukkende af respekt for andre.
Eller, noget professionalisme ind i det professionelle rum..
Problemet er jo ikke fysisk kontakt mellem kollegaer, men upassende magtmisbrug mellem ledere/chefer. – Mange af mine kollegaer (primært kvindelige), krammer dagligt. Og kan på fuldstændig underlig vis simpelthen finde ud af det, uden at udsætte hinanden for sexchikane, samtidig med at de er dybt professionelle. Det er faktisk næsten som om, at dem der ikke kan finde ud af det, er den perfide overflod af ligegyldige ledere vi efterhånden har omgivet os selv med.
Det er et syndrom.
Altså jeg er ikke den største fan af kram, på nær venner og familie, jeg syntes det lidt fjollet når folk gerne vil kramme efter at have mødt mig en gang eller to, men jeg overlever sku nok.
Det da helt slukket at begynde at lave regler på den måde, at diktere hvad mange syntes er en helt normal social interaktion, mange mennesker arbejder altså ikke i ministerierne og fancy kontorer, de arbejder med andre mennesker som de udvikler sociale relationer til. Mange mennesker har faktisk en ret sparsom social interaktion udover den de har på arbejdet, lad os da for fanden undgå at begrænse dem. Problemet er jo ikke at folk giver et kram, men at nogle mennesker går og er lidt klamme i det, det bliver de sku nok ved med at være selvom man siger de ikke må kramme, så vidt jeg ved siger man altså også at man ikke må klappe folk i røven. Det er en dårlig ide at begynde at lave begrænsninger for folk med hjertet på det rette sted, hold øjnene på bolden i stedet og tag fokuserede tiltag mod problemerne. Skal selvfølgelig lige nævne at jeg ikke syntes man skal rende rundt og kramme alle mulige, det ville personligt irritere mig, men read the room altså.
14 comments
Og håndtrykket, tak.
Tror ikke vi finder nogen der er uenige her på subben
Når det er sagt, så ville det være enormt rart aldrig at skulle omfavne nogen på jobbet igen. Det er bare akavet
Nej.
Vi krammer i forvejen for lidt, har berøringsangst for at opføre os som mennesker på arbejdet, og tør ikke dele ret meget om vores privatliv.
Lad os blive mere menneske og mindre robot.
Kram er altså slet ikke det samme som en hånd på røven eller i skridtet
Hm. Altså jeg spørger altid en kollega “må jeg kramme dig?” (Hvis de fx er kede af det) Eller “må jeg lige røre ved dig?” Hvis jeg har brug for at ligge en hånd på dem i en øvelse og lignende. Men jeg er også meget bange for at overskride folks grænser. Jeg har mange kolleger der bare krammer og lignende, fordi vi jo også har et godt fællesskab.
Jeg spørger bare altid, for better safe then sorry. Men jeg synes kram er helt fint og ærgerligt hvis det SKAL ud, jeg tænker bare vi skal have en bedre snak om grænser.
Min kvindelig chef vil blive ked af det.
Det eneste tidspunkt jeg har krammet nogen af mine kolleger, har været med en ordentlig bjørn på til firma julefrokosten.
Hvad med, at vi lige denne gang, ikke foreslår en ny dum regel fordi en tumpe har overtrådt en eksisterende fungerende regel?
Lad nu bare folk kramme hvis de vil kramme. Hvis man ikke vil kramme er det jo bare at sige “jeg hopper lige over krammet”.
Ja tak!
Kan vi fokusere på problemet; at ledere krænker folk under sig med uønsket seksuel opmærksomhed og andet, den menige ansatte (eller praktikant) ikke føler, at vedkommende kan afvise uden frygt for repressalier, i stedet for det her pis med, at vi er blevet for puritanske til at give en krammer?
Så spørg for helvede først, om nogen vil have en krammer, før du krammer dem, hvis du er så bange for, at *krammet* er problemets kerne.
Uanset hvor meget de så anstrenger sig, så kunne Berlingske ikke læse situationen mere forkert. Jeg tror ikke engang, at det er med vilje. Jeg kan ikke andet end forestille mig, at man simpelthen bare ikke kan sætte sig ind i, hvad det egentlige problem er.
Jeg var i dag år gammel da jeg lærte at folk kan finde på at kramme hinanden på arbejdspladsen. Det er sgu da en vild overtrædelse af det personlige rum. Jeg har aldrig arbejdet et sted hvor nogen kunne finde på at kramme, og det er udelukkende af respekt for andre.
Eller, noget professionalisme ind i det professionelle rum..
Problemet er jo ikke fysisk kontakt mellem kollegaer, men upassende magtmisbrug mellem ledere/chefer. – Mange af mine kollegaer (primært kvindelige), krammer dagligt. Og kan på fuldstændig underlig vis simpelthen finde ud af det, uden at udsætte hinanden for sexchikane, samtidig med at de er dybt professionelle. Det er faktisk næsten som om, at dem der ikke kan finde ud af det, er den perfide overflod af ligegyldige ledere vi efterhånden har omgivet os selv med.
Det er et syndrom.
Altså jeg er ikke den største fan af kram, på nær venner og familie, jeg syntes det lidt fjollet når folk gerne vil kramme efter at have mødt mig en gang eller to, men jeg overlever sku nok.
Det da helt slukket at begynde at lave regler på den måde, at diktere hvad mange syntes er en helt normal social interaktion, mange mennesker arbejder altså ikke i ministerierne og fancy kontorer, de arbejder med andre mennesker som de udvikler sociale relationer til. Mange mennesker har faktisk en ret sparsom social interaktion udover den de har på arbejdet, lad os da for fanden undgå at begrænse dem. Problemet er jo ikke at folk giver et kram, men at nogle mennesker går og er lidt klamme i det, det bliver de sku nok ved med at være selvom man siger de ikke må kramme, så vidt jeg ved siger man altså også at man ikke må klappe folk i røven. Det er en dårlig ide at begynde at lave begrænsninger for folk med hjertet på det rette sted, hold øjnene på bolden i stedet og tag fokuserede tiltag mod problemerne. Skal selvfølgelig lige nævne at jeg ikke syntes man skal rende rundt og kramme alle mulige, det ville personligt irritere mig, men read the room altså.