Regeringen fremturer med en fortælling om at økonomien er krise-ramt og der må reformer til for at øge råderummet. Senere på måneden ventes det dog at finansministeriet præsenterer en rapport der viser at råderummet er større , og økonomien er stærkere, end forventet.
Er det for meget at håbe at der så kommer et pressemøde hvor de udmelder nyt valg nu hvor de ikke længere er nødvendige.
Min politikerlede bliver søtrre dag for dag.
Rød, grøn, blå, gul, lilla, sort, det betyder intet, de har alle til hobe glemt for hvis skyld de sidder på Borgen.
Jeg mindes at den danske statskasse har været i overskud i et par mange år nu.
Men vi taler altid om besparelser, formentligt for at sparer op til et år hvor det ser virkelig sort ud. Så er intentionen at vi stadigvæk skal kunne betale de mange overførselsindkomster og what not.
Jeg er glad for at vi begynder at se nogle artikler om at krise fortællingen er politisk propaganda og appel til frygttænkning. Den nuværende regering er dog kun det nyeste skud på stammen i regeringer der lyver om “krise.” Hvorfor er det først nu at de store medier begynder stille spørgsmål ved krise historierne? Hvorfor skal det stadig fremlægges som om det er en overraskelse at vi ikke er i krise? Hvorfor stilles der stadig ikke spørgsmål ved hvorfor løgnen fortælles konsekvent imod etablerede fakta?
Hvad er det, der er gået galt i de tidligere fremskrivninger og vurderinger af dansk økonomi?
Store bededag og fattigdomsydelserne står der og kigger skuffet på Christiansborg.
Vi kan ikke få velfærd for al den succes.
RemindMe! One Year
Nu er vi jo også på 23 år med skiftende regeringer, som udelukkende kan pryde sig med fortællingen om, at lorten ville have været større uden dem.
For hvad er det egentligt de har opnået?
Frygtens politik er altid effektiv. I dag kan man så omdøbe den til krisens politik, men det er godt det samme. Med reference til en vag, uforklarlig og nebuløs krise og nogle mindst ligeså vage og misvisende grafer, så kan man overbevise hvem som helst om hvad som helst, og så kan vi kalde det neoliberale reformprojekt noget andet, end det, det i virkeligheden er, og dermed slippe for den kritik.
Uha, de må hellere få fjernet nogle flere helligdage. Og generelt forringe folks livskvalitet.
Politikere er afhængige af befolkningen, uden konstante opgaver for dem at løse er de uden funktion. Min oplevelse er, at mange af de tiltag de får igennem ender de med at annullere eller føre tilbage til noget der lignede tilstanden før deres indgriben. Jeg er totalt for vores styreform og er generelt glad for hvordan Danmark fungerer og bliver ledet, men jeg syntes seriøst at der ikke er noget konsekvens for politikeres nogengange tankeløse handlinger og det frustrerer mig.
Det handler jo om fremtiden. Det er vel helt efter bogen at skatter stiger, offentligt forbrug/reformer i gode tider. Om lidt er der sikkert større arbejdsløshed og andet skidt, hvilket der så er råd til. Synes vi skal være lykkelige for at leve i et samfund, hvor økonomi bliver prioriteret så benhårdt. Godt man ikke bor i Grækenland, Italien, Spanien, Portugal osv., hvor reformer aldrig bliver gjort med et fattigere samfund som konsekvens.
Mette var i sit es under corona. Her var en konkret krise der skulle løses. (de fleste) Folk var tvunget til at lytte til og adlyde **den** herskende statsminister.
Hvis missionen var at bevare den enerådende magt, må det siges Mette har læst sin Sun Tzu – Art of War:
> Keep your friends close; keep your enemies closer.
Hun (og hendes rådgivere) vidste godt at hendes værste fjender var Løkke og Venstre (uanset formand) – som hun så har klemt helt ind til kroppen. Måske har det afledte resultat været planlagt/ønsket: At udmanøvrere opositionen for at gøre sig selv endnu mere magtfuldkommen.
Det er så lykkedes til fulde. Men med lidt snu analyse før dannelsen af regeringen, må det ikke komme som nogen som nogen overraskelse at opositionen i blå blok ikke har været nogen seriøs trussel uden venstre og partierne i rød blok heller ikke er noget særligt uden Soc Dem.
Og hvor bliver de “modige” ændringer af? Det er stadig tidligt i regeringens liv, men der er et hav af områder, som virkelig kræver investeringer: Sygehuse, daginstitutioner, psykiatri, klima, bare for er nævne nogle stykker. Indtil videre har man fjernet store bededag som den store ting, som umiddelbart giver et meget begrænset ekstra provenu. Derudover har det mest bemærkelsesværdige været Ellemanns sygdom og personsager hos Moderaterne.
Tynd omgang indtil videre.
Limbisk programmering er godt for den sociale kontrol og skal presses igennem koste hvad det vil.
Demografien i Danmark gør at alt fakta og graverjournalistik er ligegyldigt. De stemmer politikerne kæmper om ser kun et par partilederdebatter og så stemmer de med hvad der “føles rigtigt”/det de stemte sidste gang. Der bliver ikke valgt fornuftige politikere inden alle boomere i DK er døde, så bare slap af og lev dit eget liv og fokuser på dig selv indtil den dag. Alt bekymring om de her ting har ingen effekt, og giver kun unge mere angst og depression end de allerede har.
Hvorfor er der konsekvent så meget had overfor Statsministeren og SVM regeringen?
18 comments
FL:LI
Regeringen fremturer med en fortælling om at økonomien er krise-ramt og der må reformer til for at øge råderummet. Senere på måneden ventes det dog at finansministeriet præsenterer en rapport der viser at råderummet er større , og økonomien er stærkere, end forventet.
Er det for meget at håbe at der så kommer et pressemøde hvor de udmelder nyt valg nu hvor de ikke længere er nødvendige.
Min politikerlede bliver søtrre dag for dag.
Rød, grøn, blå, gul, lilla, sort, det betyder intet, de har alle til hobe glemt for hvis skyld de sidder på Borgen.
Jeg mindes at den danske statskasse har været i overskud i et par mange år nu.
Men vi taler altid om besparelser, formentligt for at sparer op til et år hvor det ser virkelig sort ud. Så er intentionen at vi stadigvæk skal kunne betale de mange overførselsindkomster og what not.
Jeg er glad for at vi begynder at se nogle artikler om at krise fortællingen er politisk propaganda og appel til frygttænkning. Den nuværende regering er dog kun det nyeste skud på stammen i regeringer der lyver om “krise.” Hvorfor er det først nu at de store medier begynder stille spørgsmål ved krise historierne? Hvorfor skal det stadig fremlægges som om det er en overraskelse at vi ikke er i krise? Hvorfor stilles der stadig ikke spørgsmål ved hvorfor løgnen fortælles konsekvent imod etablerede fakta?
Hvad er det, der er gået galt i de tidligere fremskrivninger og vurderinger af dansk økonomi?
Store bededag og fattigdomsydelserne står der og kigger skuffet på Christiansborg.
Vi kan ikke få velfærd for al den succes.
RemindMe! One Year
Nu er vi jo også på 23 år med skiftende regeringer, som udelukkende kan pryde sig med fortællingen om, at lorten ville have været større uden dem.
For hvad er det egentligt de har opnået?
Frygtens politik er altid effektiv. I dag kan man så omdøbe den til krisens politik, men det er godt det samme. Med reference til en vag, uforklarlig og nebuløs krise og nogle mindst ligeså vage og misvisende grafer, så kan man overbevise hvem som helst om hvad som helst, og så kan vi kalde det neoliberale reformprojekt noget andet, end det, det i virkeligheden er, og dermed slippe for den kritik.
Uha, de må hellere få fjernet nogle flere helligdage. Og generelt forringe folks livskvalitet.
Politikere er afhængige af befolkningen, uden konstante opgaver for dem at løse er de uden funktion. Min oplevelse er, at mange af de tiltag de får igennem ender de med at annullere eller føre tilbage til noget der lignede tilstanden før deres indgriben. Jeg er totalt for vores styreform og er generelt glad for hvordan Danmark fungerer og bliver ledet, men jeg syntes seriøst at der ikke er noget konsekvens for politikeres nogengange tankeløse handlinger og det frustrerer mig.
Det handler jo om fremtiden. Det er vel helt efter bogen at skatter stiger, offentligt forbrug/reformer i gode tider. Om lidt er der sikkert større arbejdsløshed og andet skidt, hvilket der så er råd til. Synes vi skal være lykkelige for at leve i et samfund, hvor økonomi bliver prioriteret så benhårdt. Godt man ikke bor i Grækenland, Italien, Spanien, Portugal osv., hvor reformer aldrig bliver gjort med et fattigere samfund som konsekvens.
Mette var i sit es under corona. Her var en konkret krise der skulle løses. (de fleste) Folk var tvunget til at lytte til og adlyde **den** herskende statsminister.
Hvis missionen var at bevare den enerådende magt, må det siges Mette har læst sin Sun Tzu – Art of War:
> Keep your friends close; keep your enemies closer.
Hun (og hendes rådgivere) vidste godt at hendes værste fjender var Løkke og Venstre (uanset formand) – som hun så har klemt helt ind til kroppen. Måske har det afledte resultat været planlagt/ønsket: At udmanøvrere opositionen for at gøre sig selv endnu mere magtfuldkommen.
Det er så lykkedes til fulde. Men med lidt snu analyse før dannelsen af regeringen, må det ikke komme som nogen som nogen overraskelse at opositionen i blå blok ikke har været nogen seriøs trussel uden venstre og partierne i rød blok heller ikke er noget særligt uden Soc Dem.
Og hvor bliver de “modige” ændringer af? Det er stadig tidligt i regeringens liv, men der er et hav af områder, som virkelig kræver investeringer: Sygehuse, daginstitutioner, psykiatri, klima, bare for er nævne nogle stykker. Indtil videre har man fjernet store bededag som den store ting, som umiddelbart giver et meget begrænset ekstra provenu. Derudover har det mest bemærkelsesværdige været Ellemanns sygdom og personsager hos Moderaterne.
Tynd omgang indtil videre.
Limbisk programmering er godt for den sociale kontrol og skal presses igennem koste hvad det vil.
Demografien i Danmark gør at alt fakta og graverjournalistik er ligegyldigt. De stemmer politikerne kæmper om ser kun et par partilederdebatter og så stemmer de med hvad der “føles rigtigt”/det de stemte sidste gang. Der bliver ikke valgt fornuftige politikere inden alle boomere i DK er døde, så bare slap af og lev dit eget liv og fokuser på dig selv indtil den dag. Alt bekymring om de her ting har ingen effekt, og giver kun unge mere angst og depression end de allerede har.
Hvorfor er der konsekvent så meget had overfor Statsministeren og SVM regeringen?