Hej! Der har kørt et altanprojekt og overboen har netop fået sat altan på deres lejlighed. Som I kan se hæmmer det i høj grad både lysindfald og min udsigt til himlen fra mit soveværelse.

Altanprojekter blev stemt igennem og jeg er på alle måder glad for, at naboer nu kan få glæde af en altan til deres lejlighed. Jeg føler dog ikke, at jeg er blevet orienteret om eller har fået illustreret, hvor stor en gene, altanen kan medføre. Dertil tænker jeg også på værditab af min ejerlejlighed virker ret sandsynlig.

Jeg bor selv i stuen og har ikke mulighed for altan som et plaster på såret, desværre.

Hvad er mine muligheder? Har forsøgt at researche, men jeg har svært ved at se, hvad det mest hensigtsmæssige er for mig at gøre.

Overboerne er søde og rare, men altanen er jo sat op og den bliver selvfølgelig ikke bare pillet ned.

(Vinduerne skal lige have en velfortjent vask efter altanbyggestøv og -støj.)

39 comments
  1. Hvis den er gået gennem ejerforeningen og kommunen efter rette procedurer, er vist ikke noget at gøre. Der var der ikke den ejerforening, som jeg boede i. Det er dog 10 år siden, så det kan have ændret sig. Er det Kbh?

  2. Køb et stort tv, placer det under altanen – monter et kamera der filmer himlen, og stream det til tv.

  3. Selvfølgelig er der da noget at gøre! Du kan jo fx tage det her billede med til næste møde i ejerforeningen pg sige at du foreslår en kompensation for stuelejligheder, der har fået forringet deres udsigt og dermed værdien af deres ejerlejlighed på bekostning af altanerne.. det kræver at du vil være ‘that guy’, og det er ikke sikkert at du får noget som helst ud af det.. men det er da noget at gøre? Og jeg tror de fleste vil kigge på det billede og tænkte.. Wow… det havde vi ikke lige regnet med..
    du kan evt vende det med andre stuelejligheder før mødet for at se om i kan danne fælles front

  4. Du kan evt undersøge muligheden for at få lavet en terrasse med en trappe ned til gården som kompensation. På den måde vil din lejlighed højst sandsynligt beholde værdien fordi den vil blive attraktiv for småbørnsfamilier.

  5. Hver glad på din overboen vegne. Hans lejlighed er sikkert steget i værdi og han har nemmere mulighed for at nyde det gode vejr!

    Hvis alt er godkendt efter kommunens regler er der ikke særlig meget at gøre.

    Men! Du kunne jo kontrollere det. Sig at du vil se statisk dokumentation samt slut erklæring fra certificerede statiker. Forligger der ikke slut erklæring må altanen ikke bruges.

    Jeg er ingeniør og arbejde med det til dagligt, hvis du skaffer overståede vil jeg gerne tage et gik og se om tilstrækkelig dokumentation foreligger. Bare skriv en PB hvis du skaffer overståede. Hvis overståede ikke kan skaffes, så har du gode muligheder for at få taget det ned igen.

  6. Jeg er overrasket over hvor meget lys den tager. Men, hvis alt er foregået korrekt er der nok ikke så meget at gøre. Jeg ville dog trøste mig ved, at det er i dit soveværelse. Synes det havde været langt værre hvis det var i stuen.

  7. Mal undersiden af altanen hvid og sæt eventuelt en lampe med dagslyspære over vinduet udvendigt, som kan kaste lys på undersiden på mørke dage. Det er nødløsninger, men billigt og bedre end ingenting.

  8. Trods godkendelse fra ejerforening og kommune kan man gøre et krav gældende svarende til værdiforringelsen efter almindelige naboretlige regler. Chancerne for at komme igennem med sådan et krav kan jeg dog ikke vurdere på det foreliggende grundlag.

    Personligt ville jeg ikke give op så let, da det umiddelbart ser ud til at medføre en væsentlig forringelse af lejlighedens værdi.

  9. Fra min tid i altan branchen blev der to ting gjort meget klart. Uden at nævne navne, er specielt et firma meget slemme til ikke at overholde de gældende regler på området.

    Den anden ting er at sælgere går mere op i salget end at overholde regler.
    Der er krav til gulv til loft højde samt hvor langt den nye altan må stikke ud af facaden for ikke at tage for meget sollys for specielt stueetagen.

    Du kan læse om reglerne gældende for Frederiksberg kommune ved at google Frederiksberg kommune altan.

    Der kan blive givet bøde straf til firmaet hvis regler ikke er overholdt, og i særdeles slemme tilfælde kan din overbo miste sin altan

  10. Jeg har stået i præcis samme situation i min gamle stuelejlighed. Synes altanernes størrelse endte med at være helt vildt voldsomme og jeg fik intet naturligt dagslys ind. Vi var ellers blevet lovet, at det ikke ville blive så slemt og at den hvide underside ville sørge for lysindfald. Det gjorde det så ikke. Vi var to lejligheder i bunden, så vi stod ret alene mod de andre, og jeg kan egentlig sagtens unde de andre, at de fik altaner, men generelt var folk sygt egoistiske i den ejerforening.
    Det var bare en af grundene til, at jeg valgte at sælge min – forældrekøb og de to unge fyre var heldigvis skide ligeglade med dagslys. Nu bor jeg som den øverste på 10. Sal og får dagslys i rigelig mængder.

  11. Førhen var reglerne, at altanerne ikke må tage for meget lysindfald for underboen. Der havde denne altan formentlig aldrig blevet godkendt. I dag er reglerne desværre ændret.

    Jeg vil anbefale at gennemgå vedtægterne og referaterne fra generalforsamlingerne, for at se om projektet er vedtaget korrekt.

  12. Det ser byggesagsbehandlerne på, når de søger om byggetilladelse.

    Du kan ikke gøre så meget nu når den er der. Men hvis de har sat den op uden tilladelse, kan de få påbud om at rive den ned, hvis de ikke kan lovliggøre forholdet.

    Send en mail til teknik og miljøforvaltningen, vedhæft billede, adresse og skriv venligt og tydeligt.

  13. Hvordan regulerer ejerforeningens vedtægter dette, hvad siger lokalplanen, har der været afstemninger på korrekt maner på generalforsamlinger eller lignende, har der været høringer?

  14. Nu har jeg selv erfaring med altan-projekt fra egen ejerforening, og jeg kan derfor ikke forestille mig, at der ikke har været flere møder og lign. hvor dette kunne blive diskuteret. Det tager +1 år at gennemføre et altan-projekt fra start til slut, så jeg selvom jeg sagtens kan forstå din frustration, så er det desværre “too little too late” ifht. at gøre noget som helst ved det.

    Kompensation for værdi-nedsættelse kommer aldrig til at ske.

    Det er fandme træls, men det er livet i en ejerforening. Det er demokrati, på godt og ondt.

  15. Da vi fik lavet altaner var det en problemstilling vi havde oppe og vende. Beboeren i stueetagen fik tilbudt at få en havedør i og en lille plads foran, da de jo ikke kunne få altan.

  16. Hey! Bor selv i stue, og har overbos altan i mit soveværelse, minder meget om din udsigt.

    Vi foreslog i vores ejerforening, at vi lavede etablerede af udgang til gården fra vores køkken-alrum, når nu de havde fået altaner og netop “tog” vores lys og udsigt. Det fik vi lov til, og det har gjort en kæmpe forskel med direkte udgang til gården – som at have en kæmpe have. Hvis du tager dit billede med til generalforsamling tror jeg, at de vil være lydhøre over for den løsning – for desuden, hvad skulle de miste?

    Det er desuden ganske let at etablere, da det ikke kræver byggetilladelse fra Københavns Kommune at ændre vindue til dør, hvis du ikke udvider i bredden. Spørg endelig, hvis det er 🙂

  17. Hvis det er dit eneste “stue/værelse” vindue burde de vidst ikke kunne blive godkendt. Det kunne vlres altan projekt hvertfald ikke svjv.

    Har du flere værelser til den side?

  18. Køb en slyngplante til overboen og spørg om ikke den må stå på altenen så den kan vokse rundt og nedunder. Hvis i får sat lidt ting i så den har noget at gribe fat i får du en flot plante at se på, istedet for den cement klump.

  19. Hvor på Frb er det? Jeg kommer hos en ældre dame med samme problem som dig, efter hun henvendte sig til ejerforeningen fik hun godkendt en terrasse med trappe ned til gadeplan/gården. Det er på Helgesvej Frb.

  20. Som sælgeren fra altanfirmaet sagde til vores generalforsamling da jeg nævnte lysindfaldet.

    “Altanen er jo malet hvid i bunden, så det kommer ikke til at betyde noget”

    Jeg spurgte så om en hvid kasket ikke kunne tage lyset fra solen.

    – Larmende tavshed…

  21. Du kan bede om at få tilsendt dokumentation for de overholder myndighedskrav. De skal dokumentere at de overholder 10% reglen for dagslys. Spørg byggeteknisk afdeling i din kommune om at få dagslysberegningen tilsendt.

  22. I min forening har stuelejlighederne et dedikeret stykke terasse/have de selv råder over. Det gør at folk helst vil have stuelejlighederne, på trods af de store altaner på de andre etager

  23. Jeg tænker du ikke har deltaget i ejerforeningens møder,og derfor er taget beslutninger som er gået din næse forbi..

Leave a Reply